Episodes
-
Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst.
I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien.
Medvirkende:
Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhed
Ditte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, Udenrigsministeriet
Sofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet
-
Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomi
Europas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur.
Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa.
Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni.
Techtopia var med.
Medvirkende:
Damien Lucas, CEO, ScalewayJensen Huang, CEO, Nvidia
Emmanuel Macron, præsident, Frankrig
Evan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada
-
Episodes manquant?
-
David Hansen, formand for IDAs ekspertgruppe for ledelse, civilingeniør og ph.d. fra DTU Management og Henrik Kongsbak, erhvervspsykolog, diskuterer i denne episode, hvordan ledere kan navigere i et kompleks arbejdslandskab med øgede krav og konstant jagt på høj performance.
-
NOT: 2400 meter op – og millioner af lysår ud
Et kig bag kuplen på Nordic Optical Telescope – hvor lys bliver til videnskab.Hvordan ser man egentlig ud i universet – med et teleskop?
Hvordan fanger man lyset fra noget, der befinder sig millioner af lysår væk? Og hvad kan det fortælle os om sorte huller, neutronstjerner og andre ekstreme fænomener?I denne episode tager vi dig med op på toppen af La Palma, hvor Nordic Optical Telescope står 2400 meter over havet, midt i mørket og stilheden. Her fortæller Benjamin Nobre Hauptmann – ph.d.-studerende i højenergisk astrofysik og tidligere Student Support Astronomer – om livet bag kuplen og arbejdet med at gøre lys til viden.
Hvordan foregår en nat med observationer? Hvordan forbereder man instrumenter, kalibrerer kameraer og reagerer på uventede hændelser fra det fjerne univers? Og hvad har han selv nået at opdage på sin sidste vagt?
Det handler om teknik, timing – og det pludselige sus, når et ukendt objekt lyser op midt i mørket.
Læs mere om NOT/Nordic Optical Telescope her: Nordic Optical Telescope
Og tak til Benjamin Godson for foto!
Redigering og vært: Tino Tønnesen
Sound Effects from Pixabay
-
Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på.
I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.
Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.
Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.
-
Siden et af de første videospil - Tennis for Two - tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket?
Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer.
Medvirkende: Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent
Tilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni Denecke
Link til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/
-
Vi begyndte med et par øjne. Så kom linsen, kikkerterne, teleskoperne – og pludselig kunne vi se ting, vi aldrig havde forestillet os. I dag aflæser vi lys, vi ikke engang kan se, og opdager universet bølgelængde for bølgelængde.
Men hvad betyder det egentlig at se noget?
Hvad er forskellen på at kigge med øjnene og med et teleskop? Og hvad er det for et mærkeligt fænomen, vi kalder lys – som både kan være bølger og partikler og samtidig fortælle os, hvad stjerner er lavet af, hvor varme de er, og hvor hurtigt de bevæger sig?
I denne episode af IDA Space Talks folder vi lyset ud – fra de tidligste forestillinger om synets natur til moderne astronomi, hvor lys bliver analyseret, oversat og farvelagt for at give os et billede af det usynlige univers.
Astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center guider os igennem alt fra øjets begrænsninger til teleskopets superkræfter og lysets dobbeltliv som både bølge og partikel.
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan vi egentlig ser noget, der er millioner af lysår væk – så spids ører (eller øjne?)
Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….
Sound Effect by Jurij, SingularitysMarauder from Pixabay
-
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter, mener at vi skal blive bedre til at bruge hinandens intelligens hvis vi skal løse stadigt mere komplekse problemer og komplekse opgaver. Nøglen er at styrke psykologisk tryghed, der er er afgørende for resultater, trivsel og læring og skaber fundamentet for effektiv opgaveløsning, innovation og udvikling.
-
Techtopia 368: De kinesiske robotter kommer
Kina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.
For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.
Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar. Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.
Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.
I studiet: Henrik Føhns og Albert Nyeland
Medvirkende:
Søren Peter Johansen, robotekspert, DTI
Christina Boutrup, journalist med speciale i Kina
Links:
Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.
Unitree https://www.unitree.com/g1
-
Når du kigger op på vores måne - tænker du så, at der er hundredevis af andre måner i vores solsystem?
Astronom Lars Occhionero tager os - endnu en gang - med på en tur til nogle af solsystemets mest særprægede måner. Her møder vi himmellegemer, der kredser baglæns, buler ud som dårligt syet patchwork, og måske – bare måske – er på vej til at blive flået fra hinanden af planeternes tyngdekraft.
Hvilken måne bliver til en ring? Og hvilken er opkaldt efter både en mytologisk færgemand og en hustru, og hvad vil Lars helst selv vil lægge navn til?
Vi taler om isvulkaner, retrograde kredsløb og små måner med store identitetsproblemer.
For selv de mindste klumper i kredsløb kan afsløre hemmeligheder om planeter, livsbetingelser og solsystemets tidligste kaos.
Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen
Lydfiler er fra Pixabay.com -
Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.
Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.
Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?
Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.
Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.
#techtopiadk #techtopiawashere
Gæstevært: Albert Nyeland
Medvirkende:
Henrik Føhns, podcastredaktør, Techtopia
Anders Lemke-Holstein, stifter, Oase
Bjarke Calving Vinding, CEO og stifter, Duckling
Tue Oxenvad, CEO og udvikler, Meningspunktet
Kaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus Universitet
Henrik Leschley, direktør og stifter, Digidi
Annemette Broch, direktør og stifter, Data for Good
Mikkeline Thomsen, stifter, Os&Tal
Esben Gadsbøll, formand, Danish Tech Startups
Link:
Oase https://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe
-
Det er velkendt for de fleste, at forretningsmodellen bag de sociale medier er databetaling. Du får en gratis service, men betaler med dine data, og du er dermed produktet. De færreste tænker måske på, staten har overtaget samme logik i digitaliseringen af velfærdssamfundet. Her er vi også 100 procent transparente, ligesom vi heller ikke har kontrol med brugen af vores egne data.
Lige nu indføres nye EU regler, som burde beskytte borgeren bedre, men spørgsmålet er om fremgangsmåden spænder ben for privatlivet? Og samtidig ønsker den danske regering at udvide PETs beføjelser til at overvåge alle danske borgere. Privatlivet i det digitale samfund er med andre ord stærkt presset i 2025.
Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har i sit værk “Overvågningskapitalismens Tidsalder” beskrevet, hvordan tech-virksomheder udnytter big data til at forudsige og ændre menneskers adfærd. Datahøst fra smartphones, kameraer og online aktiviteter bruges til at skabe detaljerede profiler af individer. Zuboff introducerer begrebet “Big Other” om et system, der manipulerer menneskers valg for profit. Denne praksis truer ifølge Zuboff demokratiets værdier og individets autonomi.
Ifølge Zuboff kan overvågningskapitalismens principper overføres til politik gennem adfærdspsykologien, der hævder, at al menneskelig adfærd er et produkt af målbare eksterne stimuli, som forstås og kontrolleres gennem studier og eksperimenter. Bedre kendt som behaviorisme og populariseret af adfærdspsykologen B.F. Skinner. Sociale medieplatforme er den seneste udgave af det behavioristiske ønske om at styre samfundet gennem videnskabelig observation af sindet via et komplet informationsloop, der skal teste produkter på mennesker, få feedback og redesigne modellen. Man antager, at matematiske datalove gælder for mennesker såvel som for maskiner. Spørgsmålet er, om samme tankesæt har gjort sit indtog i digitaliseringen af den demokratiske velfærdsstat?
Gæst er Stephan Engberg fra Priway, der arbejder med beskyttelse af borgerens privatliv.
Link: Priway priway.eu
-
Hvad er Higgs-partiklen egentlig? Og hvordan kan noget, du aldrig har set, få dig – og resten af universet – til at veje noget?
I denne episode leder jeg efter svar alt dette på Niels Bohr Instituttet og pludselig stødte jeg på Astrofysiker Peter Laursen og Eksperimentel partikelfysiker Troels Petersen – der var i fuld gang med at tale om kvantefelter, masse og den dér partikel, der næsten ikke vil findes.
Vi kommer ind på blandt meget andet ind på:
- Hvor nemt er det egentlig at fremkalde en Higgs-partikel?
- Hvor mange elementarpartikler har du under neglene?
- Og hvor meget data loggede CERN sidste år? (Hint: det var ret mange).Det hele starter med en mail fra Allan og hans 7-årige datter, der gerne vil høre om Higgs. Det ville jeg også.
Så her er den.
Det er nørdet, det er nysgerrigt – men du behøver hverken en ph.d. eller partikelaccelerator for at være med. Men måske en kop kaffe eller kakao og en lænestol.
Redigering og vært: Tino Tønnesen
……………….
Sound Effect by freesound_community from Pixabay
-
DUCKLING er et nyt medie for unge i alderen 13–19 år – et alternativ til TikTok og Instagram, men med journalistisk substans. Platformen er skabt af journalisterne Bjarke Calvin Vinding og Camilla Gamborg Isaksen samt software-ingeniøren Magnus Stuart Juul. Navnet er inspireret af H.C. Andersens, "Den grimme ælling" – en fortælling om udvikling, potentiale og behovet for lidt hjælp undervejs.
Unge fravælger i stigende grad traditionelle medier som aviser og tv. Det ser DUCKLINGs stiftere som et demokratisk problem: Hvis unge aldrig lærer at bruge journalistiske medier, risikerer vi at miste deres perspektiv og deltagelse i samfundsdebatten.
Derfor er DUCKLING visuelt og videobaseret med korte, swipebare slides, der kombinerer tekst, billeder og video. Teksten er ikke død – men serveres i små, læsbare bidder, der engagerer unge og motiverer til refleksion. Indholdet tager udgangspunkt i fortællinger: Noget skete, det var svært, jeg løste det – og lærte noget, du måske også kan bruge. 🧠
Formatet lægger op til fællesskab og eftertænksomhed frem for overfladisk scrolling. Brugerne kan ikke kun læse – de kan også bidrage og interagere med indholdet. 🌐 Målet er at skabe et digitalt fællesskab, hvor unge bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem – og hvor journalistik bliver relevant for næste generation.Medvirkende:
Bjarke Calvin Vinding, stifter, Duckling
Links:
Duckling https://www.duckling.co/da
-
Mette Kaagaard, administrerende direktør for Microsoft Danmark, deler sine indsigter om, hvordan ledere navigerer i en tid, hvor generativ AI og kunstig intelligens fundamentalt forandrer måden, vi arbejder og leder på. Hun belyser, hvordan AI kan være en drivkraft for innovation, men også kræver en strategisk tilgang for at blive integreret effektivt i organisationer.
-
For nyligt lancerede OpenAI en ny kraftfuld version af ChatGPTs evne til at lave fotos. Igen blussede diskussionerne op om krænkelse af ophavsret, og om hvorvidt generativ AI overhovedet kan skabe original kunst.
Den danske kunstner Jes Brinch vender diskussionen på hovedet: I stedet for at prompte ChatGPT til at lave kunst, så bad han den kunstige intelligens om at lave en prompt til ham, så han kunne lave det maleri, som ChatGPT gerne ville se. Det blev til en lang samtale om kunst mellem maler og computer.
Resultatet kan nu ses i Jes Brinchs atelier, og Techtopia lagde vejen forbi til fernisering.
Medvirkende:
Jes Brinch, kunstner
ChatGPT, idemager
Henrik Føhns, tilfældig forbipasserende
Link:
Jes Brinch https://www.brinch-visby-wunderkammer.dk/udstilling/
-
Hvordan laver man en model af noget, man aldrig har set - eller kan se?
Og hvor meget skal egentlig passe, før en model kan bruges?
I denne episode taler jeg med astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center, som til daglig arbejder med at simulere universets udvikling – fra Big Bang til galaksernes dannelse.
Vi dykker ned i computermodellernes rolle i moderne forskning: Hvad kan de? Hvor går deres grænser? Og skal en model egentlig være "sand" – eller bare nyttig? Det handler om at finde balancen mellem kompleksitet og forståelse, mellem teori og virkelighed.
Kan man virkelig modellere hele universet? Måske ikke - men man kan komme overraskende tæt på.
Redigering og vært: Tino Tønnesen
……………….
Sound Effect by freesound_community from Pixabay
- Montre plus