Episodes
-
Hvordan holder man fast i glæden ved transportbranchen gennem næsten 40 år – og endda med den samme kunde? Anders og Mads har besøg af vognmand Tom Hansen, som fortæller om livet som énmandsvognmand, passionen for foderstofkørsel og hvorfor stædighed nogle gange kan ændre reglerne for en hel branche. Der bliver også tid til historier om færgeruter, gamle Scaniaer, Volvo-debatter og et klart budskab til de unge: Engager jer i branchen – den har brug for jer.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I første episode af Truckshow har Mads besøg af Per Larsen, Emil Bagge og Julie Bagge fra Ølstykke Auto, der står bag Ølstykke By- og Motorfestival. Det startede som en idé, men på få uger voksede projektet til hundredvis af tilmeldte køretøjer, massiv opbakning på Facebook og et program med lastbiler, drifting, tivoli, musik, madboder og fest. Der bliver også talt tilladelser, praktisk kaos, fadøl, familiearbejde og ambitionen om at skabe noget, folk faktisk gider komme til. Og hvis det hele går godt, skal en del af overskuddet gå til børn og unge gennem blandt andet Danske Hospitalsklovne og Lastbiler for Børn.
Truckshow er serien, hvor Truckerpodcast sætter fokus på fællesskabet omkring de danske truckshows, motorfestivaler og branchearrangementer. Her handler det om blankpolerede biler, store ambitioner, lokale ildsjæle og den særlige stemning, der opstår, når chauffører, vognmænd, familier og nysgerrige samles omkring lastbilerne. Vi taler med folkene bag arrangementerne, hører om planerne, udfordringerne og alt det, der skal til for at skabe en weekend, hvor branchen mødes på en anden måde end ude på vejen.
-
Missing episodes?
-
Hvordan bygger man en virksomhed fra et værelse hjemme hos forældrene til en af branchens mest kendte leverandører af lys og udstyr til lastbiler? Anders og Mads har besøg af Christian og Johanne Matthiessen, der ejer Matronics ApS. De fortæller blandt andet den ærlige historie om de første messer, nætter i bilen, familielivet bag virksomheden og de mange tilfældigheder, der blev til 25 års vækst. Samtidig løfter de sløret for, hvad der trender på lastbiler lige nu, og hvorfor passionen for chaufførernes hverdag stadig driver dem fremad.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I denne måned sætter Simone Villumsen fokus på sommerferien – den tid på året, mange glæder sig til, men som også kan blive en reel stresstest for parforholdet. Når hverdagsrutinerne forsvinder, forventningerne vokser, og man pludselig er mere sammen end normalt, kan gamle konflikter og forskellige behov hurtigt komme op til overfladen. Simone taler om forventningsafstemning, alenetid, nærvær, børnefamilielogistik og de fem kærlighedssprog. Undervejs får du konkrete samtaleøvelser, som kan bruges før, under og efter ferien – så sommerferien ikke kun bliver noget, der skal overleves, men også en mulighed for at finde hinanden igen.
På Omvejen står Simone Villumsen klar i studiet den sidste fredag hver måned, hvor der tales om alt det, der fylder i livet ved siden af transportbranchen. Parforhold, sexliv, forældreskab, kommunikation og de omveje, livet nogle gange tager, når hverdagen presser på. Serien tager fat i de svære og ofte usagte emner med både faglighed, humor og ærlighed. Omvejen er for dig, der lever et liv med skæve arbejdstider, afstand og savn – og som gerne vil blive klogere på relationer og dig selv. Serien præsenteres i samarbejde med Volvo.
-
Henrik Guldager gæster Trucked Up og tager os med tilbage til begyndelsen af et liv i transportbranchen. Vi hører om opvæksten i en vognmandsfamilie, de første ture med far og mor, drømmen om eksportkørsel og vejen til at overtage familieforretningen. Undervejs deler Henrik ærlige historier om hårde arbejdsår, Spaniensture, juleaftener på landevejen og hvorfor han stadig foretrækker kuglepen og papir frem for moderne systemer. En fortælling om passion, traditioner og et liv, hvor lastbilerne altid har fyldt det meste.
Med Trucked Up kan du holde dig opdateret på aktuelle emner, innovation, tech-nørderi og meget mere. Der bliver også slået et slag for ungdommen i branchen. Ekspeterne står klar hvis du har et spændende emne vi skal tage op, og indbakken står åben. Trucked Up præsenteres i samarbejde med Volvo.
-
Hvordan påvirker uroen i Mellemøsten egentlig danske vognmænd? Og hvad gør man, når dieselprisen pludselig stiger markant fra den ene dag til den anden? I denne episode af Vognmanden tager Anders og John fat på de stigende oliepriser og de konsekvenser, det har for transportbranchen. John forklarer sammenhængen mellem internationale konflikter, oliehandel og dieselpriser, og hvorfor udviklingen i Hormuz-strædet hurtigt kan mærkes på bundlinjen hos danske vognmænd. Samtidig kommer de omkring olietillæg, likviditet, kundedialog og vigtigheden af at kende sine egne tal. John deler konkrete regneeksempler og erfaringer fra sin egen virksomhed, mens han giver sit bud på, hvordan branchen kan ruste sig bedre mod fremtidige udsving på energimarkedet.
Bag rattet sidder John Skovrup, der er formand for ITD, sammen med Anders Lau fra Truckerpodcast, og tager aktuelle emner op fra vognmandsbranchen. Vognmanden præsenteres af ITD - Vi holder Danmark kørende!
-
Hvordan går man fra at tage billeder af lastbiler til sociale medier til at være med til at drive en forretning, der sælger lastbiler i hele verden? Anders og Mads har besøg af Hans-Kristian E. Jørgensen fra H. E. Jørgensen A/S og HEJ Trucks til en snak om familievirksomheden, brugte lastbiler, snudebilernes stigende popularitet og hvorfor TikTok faktisk kan flytte lastbiler. Undervejs kommer de også omkring opkøb, vækst, chaufførernes indflydelse på bilvalget og den hemmelige plan om at overraske Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning med en ganske særlig jubilæumsbil.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I denne episode af Ung bag rattet har Mads besøg af Tobias Kjærgaard Madsen, der er uddannet lastvognsmekaniker og arbejder hos MAN Nordjylland. Samtalen handler om teknologi, el-lastbiler, fejlsøgning og hvordan værkstedet i dag er langt mere end skruenøgler og gamle dieselmotorer. Tobias fortæller også om sin vej gennem uddannelsen, fællesskabet på værkstedet og hvorfor branchen stadig har masser at byde på for unge mennesker. Og så vender han selvfølgelig også sin tur gennem Skills-konkurrencerne, hvor han har repræsenteret faget på højt niveau.
I Ung bag rattet står Mads klar i studiet den tredje fredag hver måned, hvor det handler om ungdommen i transportbranchen. Her inviterer han gæster ind, såvel som ringer ud til forskellige personer. Ung bag rattet er støttet af FDE fonden.
-
Hvordan ender en 22-årig chauffør med selv at få lov til at sætte sit præg på en fabriksny Volvo FH Aero? Det fortæller Dennis Jürgensen om, da Mads og Anders fanger ham på telefonen mellem dagens kørsler for Daka. Snakken kommer vidt omkring – fra de første år som vaskedreng hos Sejer og Sønnichsen til livet som chauffør, fællesskabet i branchen og den dag, hvor en næsten ny gravemaskine pludselig lå på siden nede i en grøft. Der bliver også plads til røverhistorier fra landevejen, tanker om fremtiden og kærligheden til lastbiler.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
Kedde og Stanley holder skansen uden Kristian Skov i studiet, men han slipper ikke helt for mikrofonen, da de ringer ham op midt i episoden. Snakken falder på bomlifte, særtransport gennem vejarbejde og det store cirkus ved Kolding, hvor chaufførernes tålmodighed bliver sat på prøve. Der bliver også delt historier om skilte, omkørsler og kreative vejvalg, inden en sort Volvo 540 boogie-trækker får sin dom i hjulbolt-maskinen.
I Highway Highlights sidder chaufførerne klar i studiet den anden fredag i måneden, hvor de tager fat i aktuelle emner fra chauffør-branchen. Det kommer til at handle om alt fra “Tips til turen” til highlights af nye biler- og teknologier på markedet. Mojn!
-
Hvordan får man et parforhold til at fungere, når man tilbringer størstedelen af ugen på landevejen? I denne episode ringer Mads og Anders til chauffør Simon Larsen, som tidligere er blevet omtalt af sin kæreste Diana i Truckerradio. Simon fortæller om livet som langturschauffør, familielivet hjemme i weekenderne og vigtigheden af god kommunikation. Der bliver også plads til historier fra et langt liv bag rattet – blandt andet en noget speciel oplevelse med engelsk politi, gode råd til unge chauffører og minder fra de smukkeste køreture i Norden.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I denne episode står Mads og Anders pludselig uden gæst, men heldigvis med et nødmanus fra Kasper og masser af ting på hjertet. Det bliver til en rundtur blandt kanalens guldsupportere, et skud ud til velgørenhedsarrangementet “Lastbiler gør små smil større” og en snak om sammenholdet i branchen. Der bliver også plads til Recharge, gamle gæster, gode historier fra Varde og en overraskende diskussion om verdens bedste album. Skriv navnet på dit yndlingsalbum i kommentarfeltet!
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I dette afsnit af Omvejen tager Simone Villumsen fat i et emne, der kan vække både nysgerrighed, fordomme og uro: åbne parforhold. Hvad betyder det egentlig, og hvordan adskiller det sig fra utroskab? Simone taler om myter, forventningsafstemning, jalousi, kontrakter og hvorfor et åbent parforhold aldrig bør bruges som en hurtig løsning på problemer i den primære relation. Det handler ikke om at vælge hinanden fra, men om ærlighed, tillid og respekt, hvis man vælger at gå den vej sammen.
På Omvejen står Simone Villumsen klar i studiet den sidste fredag hver måned, hvor der tales om alt det, der fylder i livet ved siden af transportbranchen. Parforhold, sexliv, forældreskab, kommunikation og de omveje, livet nogle gange tager, når hverdagen presser på. Serien tager fat i de svære og ofte usagte emner med både faglighed, humor og ærlighed. Omvejen er for dig, der lever et liv med skæve arbejdstider, afstand og savn – og som gerne vil blive klogere på relationer og dig selv. Serien præsenteres i samarbejde med Volvo.
-
I denne episode af Vognmanden handler det om lærlinge, rekruttering og branchens ansvar for at få nye kræfter ind bag rattet. Anders og John har besøg af Hans Sørensen fra Hans Sørensen Transport, der fortæller om sine erfaringer med at tage en voksenlærling ind i virksomheden. Undervejs ringer de til Casper, som netop er voksenlærling hos Hans, og som deler sin oplevelse af at skulle ind i branchen udefra. Episoden kredser om sidemandsoplæring, kommunikation med nye folk, tålmodighed og spørgsmålet om, hvorvidt vognmændene er gode nok til at give nye chauffører en chance.
Bag rattet sidder John Skovrup, der er formand for ITD, sammen med Anders Lau fra Truckerpodcast, og tager aktuelle emner op fra vognmandsbranchen. Vognmanden præsenteres af ITD - Vi holder Danmark kørende!
-
Hvordan går man fra landbrugsskole og traktorer til værkstedsgulv, værkførerrolle og weekendture bag rattet? Anders Thermansen kigger forbi Truckerradio til en snak om livet med store maskiner, mekanikerfaget, kærligheden til lastbiler – og hvorfor han stadig ikke helt kan holde sig fra at køre. En ærlig snak om arbejdsglæde, udvikling og en branche med fart på.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
Hvordan er det egentlig at være ung kvinde i lære som lastvognsmekaniker? Sofia Wünsche Hansen fortæller ærligt om hverdagen på værkstedet, jargonen blandt kollegaerne, hvorfor el-lastbiler faktisk er ret spændende – og hvorfor drømmen peger mod Australien og road trains. Rikke Bitsch er tilbage og giver indblik i, hvordan Volvo arbejder med lærlinge, trivsel og udvikling i en branche, hvor der stadig forventes, at man møder op og viser, at man vil det.
Med Trucked Up kan du holde dig opdateret på aktuelle emner, innovation, tech-nørderi og meget mere. Der bliver også slået et slag for ungdommen i branchen. Ekspeterne står klar hvis du har et spændende emne vi skal tage op, og indbakken står åben. Trucked Up præsenteres i samarbejde med Volvo.
-
Søren Lynge kigger forbi Truckerradio og leverer historier, der lugter langt væk af diesel, færgebilletter og learning by doing. Fra de første ture i gamle manuelt gearede kasser til spontane eksporteventyr gennem Norge, Holland, Italien og længere ud. En snak om at være ung, sige ja til chancerne og hvorfor eksport måske stadig er den vildeste skole, en chauffør kan tage.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
I denne episode af Ung bag rattet møder Mads 19-årige Julia Gozdziejewska, der er i praktik hos Smedens Transport og allerede har prøvet lidt af hvert i branchen. Hun fortæller ærligt om lærepladser, fyringer, modgang og om ikke at give op på drømmen om at blive chauffør. Samtalen handler også om hverdagen på vejene, overnatninger, arbejdsmiljø og de oplevelser, der sætter sig i kroppen. Og så får vi et indblik i, hvorfor det rigtige sted og den rigtige opbakning kan gøre hele forskellen for en ung chauffør.
I Ung bag rattet står Mads klar i studiet den tredje fredag hver måned, hvor det handler om ungdommen i transportbranchen. Her inviterer han gæster ind, såvel som ringer ud til forskellige personer. Ung bag rattet er støttet af FDE fonden.
-
Hvordan går man fra at køre lastbil til at købe sig ind i en etableret vognmandsforretning – uden at have en million stående klar? Jimmi Ravn fortæller ærligt om bankmøder, modstand, vækst og hvorfor gode medarbejdere betyder mere end antallet af biler. Vi snakker også om rekruttering, vognpark, chaufførkultur og ambitionerne for Ernst Jacobsen – plus hvorfor alle burde kigge forbi åbent hus.
Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Recharge City, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast.
-
Stanley og Kedde er alene i studiet, og det bliver hurtigt til en omgang med både gamle færgehistorier, svensk politi og dansk tungvognskontrol, der får blodtrykket op. Der bliver også talt om remeriser, distribution, trange butikker og glæden ved en arbejdsdag, der ikke helt går efter planen. Til sidst skal Gummigerts nye Volvo forbi dommerbordet, og Frans T får et velfortjent jubilæums-nik med på vejen. En ægte Highway Highlights-snak med grin, brok og masser af landevej.

- Show more