Episodes
-
Kan online-undervisning noget som klasserumsundervisning ikke kan? Og hvad med relationerne? Er det overhovedet muligt at skabe et fÊllesskab nÄr vi ikke er i samme rum? Det taler jeg med underviser Mette Stange om i denne episode.
FÞrst blev underviserne kastet ud i noget som mange af dem ikke havde prÞvet fÞr - og oplevede en meget stejl lÊringskurve, da de pludselig fik travlt med omstille sig til at undervise over en skÊrm. Fra deltagernes side var der opbakning og tÄlmodighed. De var bare glade fordi undervisningen ikke blev aflyst.
Nu er vi i en anden situation. Forventningerne til hvad en online-underviser skal kunne, har rykket sig. Der er ikke den samme plads til fejl og eksperimenter. Det skal kÞre pÄ skinner, og udbyttet skal matche udbyttet ved traditionel tilstedevÊrelses-undervisning.
I denne episode kigger vi en erfaren online-underviser over skulderen. Blandt andet fÄr vi at vide at online-undervisning krÊver meget mere forberedelse. Der er tips til brugbare vÊrktÞjer og til hvordan vi kan skabe fÊllesskab, selvom vi sidder hver for sig.Medvirkende Pia Reistrup og Mette Stange fra UC-Syd
-
OmstÊndigheder kan tvinge et menneske til at Êndre sin forstÄelse af sig selv og af verden.
Sofie, som er gÊst i denne episode, blev blind som voksen. Hun fortÊller om hvordan hun, da chokket havde lagt sig, mÄtte arbejde hÄrdt for at lÊre at vÊre i verden pÄ en ny mÄde. Hun opgav sin seminarieuddannelse, men er nu begyndt at interessere sig for lÊring og undervisning igen. Hun opfatter underviserrollen pÄ en anden mÄde end fÞr. For eksempel ser hun nu hvor meget det betyder at underviseren kan skabe trygge rammer for deltagerne sÄ de fÄr mod til at prÞve tingene af uden frygten for at fejle. En anden ting, hun fremhÊver som et trÊk ved god undervisning er, at deltagerne kan se relevansen i det de skal lÊre. Det er f. eks. ikke altid tilfÊldet nÄr man gÄr pÄ sit tredje kursus i cv-skrivning pÄ jobcenteret. HÞr med nÄr Sofie fortÊller om nogle af sine vendepunkter, som f. eks. situationen, hvor det gÄr op for hende at der ikke er nogen vej uden om at lÊre punktskrift, hvis hun vil lÊse sin yndlingsforfatter. Eller da det pludselig viser sig at der er fordele ved at vÊre blind, nÄr man er underviser.
-
Missing episodes?
-
Vi er online!
God voksenundervisning er noget med involvering, variation, et godt lĂŠringsmiljĂž, at tilpasse sin undervisning efter den enkelte deltager, at skabe gode relationer og en lang rĂŠkke af andre faktorer, som rĂŠkker ud over det at formidle et stof.
Men hvad gÞr vi med alt det, nÄr undervisningen er online?
Undervisere over hele landet er kastet ud i at skulle tilrettelĂŠgge og gennemfĂžre undervisning pĂ„ nye prĂŠmisser â og de har ikke haft tid til at Ăžve sig.
Hanne-Lene Hvid Dreesen fra UC-Syd i Kolding er gÊst i UNDERVISEREN, og hun er en af dem, der har arbejdet med online-undervisning i mange Är. OgsÄ hun har fÄet nye udfordringer. Der er nemlig forskel pÄ om man planlÊgger en rÊkke internetbaserede aktiviteter for sine deltagere, eller om man sidder overfor dem, blot ved sin skÊrm i stedet for i et lokale.
I dagens episode taler vi om, hvad der er anderledes ved den mÄde, vi underviser pÄ for tiden. Hvad fungerer godt, hvor er udfordringerne, hvad lÊrer vi undervejs? Og ikke mindst, hvordan reagerer deltagerne?
Blandt andet kigger vi pÄ Gilly Salmon, der er en spydspids inden for digital undervisning og har konstrueret en fem-fase-model, som er god at konsultere, nÄr man planlÊgger fjernundervisning.
Lyt med, der er tips og inspiration at hente til din egen online-undervisning.
Medvirkende: Pia Reistrup og Hanne-Lene Hvid Dreesen
-
Hvad er vigtigt for dig nÄr du underviser? Det er alt for sjÊldent den ene underviser spÞrger den anden om netop dét. Pia Johanne Nielsen inviterede Pia Reistrup til en samtale om at vÊre underviser. Det var i sommer, fuglene pippede ÞredÞvende, men emnet er altid aktuelt. Hvad lÊgger underviseren vÊgt pÄ? Hvorfor? Og hvad kan hun gÞre for at det skal blive mere end et fromt ideal?
Om undervisning som et samarbejde, om at skrue op og ned for sit lederskab, om at skabe relationer og om at gribe de muligheder der byder sig samtidig med at man har en plan.
VÊrt Pia Reistrup, underviser pÄ Almen voksenpÊdagogisk grunduddannelse
-
Hvad gĂžr man nĂ„r kĂžrelĂŠreren siger at det gĂ„r godt, men det synes man ikke selv? Eller nĂ„r kĂžrelĂŠreren er skuffet og havde forventet sig mere af sin elev? Eller nĂ„r han dĂœtter og rĂŠkker fuck ad andre bilister imens han siger at det skal eleven selvfĂžlgelig ikke selv gĂžre. Eller nĂ„r han hele tiden fortĂŠller Ă©n noget, som man godt ved i forvejen? Det og mange andre spĂžrgsmĂ„l vil vi kigge pĂ„ i beretningen om den lange kringlede vej fra den dag Rosa besluttede sig for at fĂ„ kĂžrekort og til hun endelig fik det.
VÊrt Pia Reistrup, underviser pÄ Almen voksenpÊdagogisk Grunduddannelse
-
Hvordan virker det, jeg gÞr? Hvordan bliver mine handlinger opfattet af de andre? Det vil vi alle sammen gerne vide. Men samtidig har vi ikke sÄ meget lyst til at hÞre, at det vi gÞr, ikke er godt nok.
Feedback er, nÄr den bliver brugt med omtanke, en af underviserens vigtigste metoder til at gÞre sine deltagere gode.
Og for underviseren selv er kollegial feedback en mulighed for at se sig selv udefra, blive bevidst om sine svagheder og styrker og pÄ den baggrund arbejde med sig selv og sin underviserrolle.
Pia & Pia taler om feedback i undervisningen
âFeedback er en faglig samtale , hvor formĂ„let er at udvikle nye perspektiver og blive mere bevidst om hvilken effekt har det jeg gĂžr pĂ„ mine deltagere og pĂ„ min undervisning i det hele taget. Det er det, feedback er..â Pia Johanne
VĂŠrt: Pia Reistrup, underviser
-
Vi er mange der kan nikke genkendende til den her situation: Vi fÄr lov af chefen til at fÄ et kursus. Vi bruger tid og krÊfter pÄ at lÊre det nye, og vi glÊder os til att komme tilbage til arbejdspladsen og bruge det vi har lÊrt. Et halvt Är senere opdager vi, at vi faktisk ikke har brugt den nye viden til noget, men at vi i store trÊk gÞr tingene pÄ samme mÄde som vi har gjort hele tiden.
Undervisning skal gÞre en forskel. Det er det, der er hele meningen. Men undersÞgelser viser, at vi kun anvender en ganske lille smule af det vi lÊrer nÄr vi bliver sendt pÄ kursus.
Hvad er det lige, der gÄr galt..
Troels Bom, lÊringskonsulent og forfatter til bogen "Effektiv undervisning", har nogle bud. Og nÄr hans deltagere ikke kan svare pÄ hvorfor de er havnet pÄ hans kursus, opfordrer han dem nogen gange til at gÄ ud og ringe til chefen for at spÞrge.
-
Det er stadig sommer, i Underviseren snakker vi dilemmaer. Pia Johanne har valgt dagens emne i dilemmahjÞrnet: Tvang eller trang. Selvom mennesker har en iboende trang til at lÊre, kan det ogsÄ vÊre rigtig trÊls at komme pÄ kursus nÄr man ikke selv har valgt det. NÄr deltageren siger nej, er der sÄ overhovedet noget vi som undervisere kan gÞre?
Ja, mener Pia og Pia. Underviserens fornemste opgave er at fÄ deltageren til at opleve undervisningen som meningsfuld og at fÄ dem i kontakt med deres ressourcer, sÄ de oplever at de kan. Jeg har haft succes med at spÞrge folk lige ud af posen, siger Pia Johanne. FÄ forbeholdene pÄ bordet. NÄr vi sÊtter ord pÄ, sker det oftere end vi tror, at lorten bliver transformeret til det rene guld.
VĂŠrt Pia Reistrup, Kursustrappen
-
Det er sommer, og der er tid til at dvÊle lidt ved de situationer som gÞr undervisningen interessant, uforudsigelig og somme tider ogsÄ besvÊrlig. F. eks. nÄr man ikke lige ved hvad man skal sige til en deltager som ikke kan se meningen med det hele. Er det ham der er fatsvag eller er det dig der ikke gÞr dit arbejde godt?
Ingen af de spÞrgsmÄl er sÊrligt relevante at stille, siger Pia Johanne Nielsen. I stedet handler det for underviseren om at gribe Þjeblikket, at stoppe op og tilbyde sin hjÊlp OG at gribe chancen til - sammen deltagerne - at kridte banen op pÄ ny. Det kan gÞres pÄ flere mÄder. En forudsÊtning er dog at det sociale skal fungere. Derfor skal der fra starten lÊgges en indsats i at fÄ skabt gode relationer og et godt lÊringsmiljÞ. Fungerer deltagerne godt sammen, sÄ rykker de sig meget mere end hvis de ikke gÞr det.
-
Se! Sig ja! GĂžr god!
Troels Bom er en mand med en mission. Han vil gĂžre mennesker gode. Begrebet at âgĂžre godâ henter han fra teatrets verden, hvor det handler om at sige ja og gĂ„ med, nĂ„r en medskuespiller improviserer.
I undervisningens verden gÄr gÞre god-bevÊgelsen ud pÄ at trÊne sig i at have blik for sine deltageres styrker og at opmuntre dem til at trÊde ud af deres komfort-zone, derud hvor der er ny lÊring at hente.HÞr f. eks. om manden, der ikke kunne stille spÞrgsmÄl, og om hvordan Troels fik ham til at gÞre det alligevel
Underviser-feedback skal have fokus pÄ det, som deltageren gÞr godt. Men det betyder ikke, at det hele er ren sÞdsuppe. Og den gode gamle sandwich-model, hvor vi pakker kritikken ind i en over- og en underkrydder af ros, den holder ikke.
Troels Bom er facilitator, konsulent, blogger og forfatter til bogen Effektiv undervisning, som udkom sidste Ă„r.
VĂŠrt Pia Reistrup
Kursustrappen Frederiksberg
-
Enhver undervisers skrÊk er at stille et spÞrgsmÄl og sÄ er der ikke nogen der svarer. Eller det modsatte: Alle byder ind og vi bevÊger os i galopfart vÊk fra dagens emne.
Dialog er den vanskeligste metode at bruge i undervisningen, siger Pia Johanne Nielsen, mangeÄrig underviser i voksenpÊdagogik. Men dialogen er vigtigere end nogen sinde i disse tider hvor det hele handler om mig mig mig. I dialogen skaber vi et rum hvor vi kan mÞdes og blive klogere sammen. Hvis underviseren vel at mÊrke formÄr at stille de rigtige spÞrgsmÄl og at finde ind til sin nysgerrighed og lyst til at lytte til hvad deltagerne byder ind med.
NÞglen til hvordan du bliver en god dialogleder, ligger i fokusskiftet. Fremfor at vÊre optaget af om du brillerer som underviser, sÄ flyt dit fokus hen pÄ deltagerne og spÞrg dig selv, hvordan du fÄr dem til at brillere, rÄder Pia Johanne.
-
Du gĂ„r ind i undervisningslokalet. Du har forberedt dig godt. Deltagerne kigger forventningsfuldt (eller skeptisk) pĂ„ dig. Du tĂŠnker mĂ„ske: Nu gĂŠlder det om at jeg prĂŠsterer overbevisende, sĂ„ de synes jeg er en god underviser. Eller mĂ„ske tĂŠnker du: Nu gĂŠlder det om at deltagerne fĂ„r noget med hjem, som de kan bruge til noget. To sider af samme sag â eller hvad?
Det er den der arbejder, der lÊrer noget, pÄstÄr professoren. SÄ hvordan er det lige at vi motiverer vores deltagere til at kaste sig ind i en energikrÊvende lÊreproces? Og hvordan kan vi mÄle om de har lÊrt noget?
Det ser vi pÄ i denne episode af UNDERVISEREN, hvor Grethe Stigsgaard er pÄ besÞg. Grethe taler om hvad det vil sige at en undervisning er deltagerorienteret. Begrebet dÊkker over ideen om at vi som undervisere skal anlÊgge deltagernes perspektiv. Hvad skal de bruge det til? Hvordan kan jeg tilrettelÊgge min undervisning, sÄ jeg bygger videre pÄ de forudsÊtninger som deltagerne har i forvejen.
Og hvad er det, mine deltagere skal gÄ hjem og gÞre anderledes efter at vÊre blevet undervist?
Mange undervisere er optaget af at formidle det, de ved - ALT det de ved. Det giver "stoftrÊngsel". Det vil sige at deltagerne bliver prÊsenteret for meget mere stof, end de har brug for. Underviserens forberedelse kan med fordel bestÄ i at sortere i sit stof. Undervisningen kan i stedet bygges op om de vigtigste budskaber, som deltagerne skal forstÄ - ved hjÊlp af udvalgte metoder og gode spÞrgsmÄl der sÊtter deltagerne hjerner i gang med at snurre.
3 rÄd fra Grethe til kommende og nuvÊrende voksenundervisere:
1. PrÞv at se pÄ verden gennem dine deltageres Þjne.
2. TĂŠnk over hvad der vil vĂŠre det svĂŠreste for dine deltagere at lĂŠre.
3. PlanlÊg din undervisning ud fra de spÞrgsmÄl deltagerne kan tÊnkes at have - og ikke ud fra hvad du gerne vil have at de spÞrger om.
VĂŠrt: Pia Reistrup
