Bölümler
-
I dette afsnit af Rundt om landets ungdomsskoler taler Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen med leder af Ungdomsskolen og Parkvejens skole i Odder Kasper Bech Stensgaard.
Odder Kommune: En lille men tæt kommune
Kasper fortæller om Odder som en mindre kommune med ca. 24.000 indbyggere og en tæt geografisk placering, hvor der maks. er 20 minutter fra den ene ende til den anden. Alrø, en lille ø med 161 indbyggere, bidrager også til kommunens særpræg.
Kasper: Leder med fokus på helhed og synergi
Som både leder af ungdomsskolen og Parkvejens skole ser Kasper muligheder i at skabe synergier mellem skolegangen og fritidstilbuddene. Han har en baggrund som skoleleder og arbejder med at finde nye veje til at engagere de unge.
Samarbejdet med Ung Event giver nye muligheder
Ung Event står for ungdomsklubben i Odder og hjælper med at skabe synlige og attraktive tilbud. De bidrager med alt fra fester med Silent Disco til sommeraktiviteter og branding via sociale medier, hvilket har øget deltagelsen markant.
Ungdomsskolens fester: Små fester i den store fest
Ved at udnytte skolens lokaler til forfester og aktiviteter har ungdomsskolen skabt et populært festkoncept med 150-200 deltagere. Ung Event bidrager med deres setup og sikrer synlighed på sociale medier.
Adventure Fredag: Teambuilding og outdoor-aktiviteter
Ungdomsskolen tilbyder gratis teambuilding-forløb for kommunens skoler med fokus på fællesskab og udfordringer i naturen. Målet er at udvikle en stærkere outdoor-profil, som matcher kommunens geografiske rammer.
Heltidsundervisning og 10. klasse
Ungdomsskolen tilbyder skræddersyede forløb for elever, der ikke trives i folkeskolen, med fokus på praktik og individuelle løsninger. 10. klasse er også en del af tilbuddet, selvom nabokommunens setup i Skanderborg giver konkurrence.
Ung Odder: Visioner for fremtiden
Kasper ser potentiale i at brande ungdomsskolen som "Ung Odder" med en ny maskot og stærkere identitet. Samarbejdet med Ung Event giver styrke til at udvikle ungdomsskolen i nye retninger. -
Fanø Ungdomsskole – en anderledes ungdomsskole
Ungdomsskolens integrerede struktur
Anders Lydom, fritidsleder på Fanø, beskriver en ungdomsskole, der er tæt integreret med skolen og fritidstilbud. Skolen har både en heltid- og fritidsdel. Helhedsdelen bruges til at fokusere på trivsel, mens fritidsdelen tilbyder aktiviteter som knallertundervisning, fitness og – som noget nyt – First LEGO League.
Rekruttering i klasserne
Fanø Ungdomsskole rekrutterer direkte gennem klasserne og ved hjælp af Aula, hvilket fungerer bedre end en hjemmeside. Den tætte kontakt med de unge via skolen og klubben gør traditionel markedsføring overflødig.
Et helhedsorienteret tilbud
Ungdomsskolens ansatte varetager flere roller – som lærere, klubmedarbejdere, SSP-konsulenter og meget mere. For de unge flyder tilbuddene sammen, og de møder kendte voksne på tværs af aktiviteter. Dette styrker relationerne og skaber tryghed.
Ungehuset – et nyt samlingspunkt
Et nyt ungehus fungerer som base for både klub og ungdomsskole. De unge har været med til at renovere og drive huset gennem et ungeråd, der også styrer deres egen økonomi. Huset tilbyder blandt andet værksteder og aktiviteter, der skaber ejerskab og engagement blandt de unge.
Tiltrækning af "frisk blod"
Fanø tilbyder 10. klasse til unge fra Esbjerg, hvor cirka halvdelen af eleverne kommer fra fastlandet. Dette tilfører ny dynamik til øens ungdomsmiljø og ungdomsskole.
Geografiske og sociale forhold
Fanøs to største byer, Sønderho og Nordby, har en venskabelig rivalisering. Øens isolerede beliggenhed skaber en unik fællesskabsfølelse, hvor samarbejde er nødvendigt for at få hverdagen til at fungere.
Anders’ rejse til Fanø
Oprindeligt fra Jelling og med erfaring fra Københavns ungdomsskole flyttede Anders til Fanø med sin familie. Øens særlige livsstil og nærhed tiltaler familien, der nu har slået rødder på øen. -
Eksik bölüm mü var?
-
I podcastserien "Rundt om landets ungdomsskoler" ringer Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen rundt til landets ungdomsskoler og bliver lidt klogere på hvem de er og hvad de laver. I dette afsnit drejer det sig om et genbesøg hos Københavns Kommunes Ungdomsskole - hvor Lars Elmkjær har været leder i snart et år. Lars Kommer fra Ungdomsskolen i Vallensbæk der målt på indbyggertal er 36 gange mindre, end Københavns kommune.
Fra Vallensbæk til København
Lars Elmkjær fortæller om sine første 10 måneder som leder i Københavns Ungdomsskole og sammenligner med sin tidligere rolle i Vallensbæk Kommune, en væsentligt mindre organisation. Overgangen indebærer større kompleksitet og et behov for at navigere i Københavns strukturelt komplekse organisation.
Størrelsesudfordringer og relationer
Lars oplever Københavns Ungdomsskole som mere specialiseret med færre "kasketter" end i en mindre kommune. Samtidig kræver det en stor indsats at oparbejde et netværk og relationer på tværs af organisationen for at sikre samarbejde og fremdrift.
Data som ledelsesværktøj
Københavns Ungdomsskole bruger data intensivt til at følge de unge og evaluere skolens indsatser. Med datadrevne analyser kan de bedre monitorere eleverne og sikre, at de når deres mål, især med fokus på de udfordringer, som forskellige elevgrupper, herunder flygtninge, står over for.
Udfordringer med CPR-registrering
Ungdomsskolen har udfordringer med at registrere alle deltagere korrekt, især ved åbne arrangementer, hvilket påvirker den samlede statistik. Lars overvejer alternative metoder til at dokumentere deltagelsen, såsom anonym tælling.
Fremtiden: Lukning af 10. klasse og tilpasning af helhedsundervisningen
Ungdomsskolen forventer en udfasning af 10. klasse over de kommende år, hvilket også vil påvirke deres helhedsundervisning. Lars ønsker at sikre, at skolens tilbud fortsat understøtter folkeskolens behov og imødekommer kommunens ønsker om en bredere folkeskoletilgang. -
Ikast-Brande Ungdomsskole: Jobportal for unge og en del af Folkemøde for fremtiden
Henrik Hamborg Theisen
Henrik Hamborg Theisen har arbejdet med unge i 15 år og blev leder af Ikast-Brande Ungdomsskole i juni 2023. Han har tidligere været lærer og afdelingsleder i 10. klasse, og nu leder han både ungdomsskolen og ungeområdet.
Klubber og yde-nyde-princip
Ungdomsskolen har seks klubber fordelt rundt om i Ikast-Brande Kommune. De unge kan kun deltage i klubberne, hvis de også går på skolens undervisningshold. Dette skaber et forpligtende fællesskab, som mange unge benytter sig af – cirka 75% af udskolingseleverne er med.
Populære og nye hold
Traditionelle fag som motorhold, kreative fag og madlavning er populære blandt eleverne. Ungdomsskolen eksperimenterer også med nye tilbud, som AI-hold, men det er endnu i opstartsfasen.
Folkemøde for fremtiden på Bornholm
Ikast-Brande Ungdomsskole deltog med 12 elever på Ungdomsskoleforeningens Folkemøde for fremtiden på Bornholm, hvor de stod for "Ungdommens Folkekøkken." Formålet var at styrke de unges engagement i politisk deltagelse og fællesskab.
Jobbank og fritidsjob
Skolen har udviklet en jobportal, hvor unge kan finde fritidsjobs, og der er stor opbakning fra lokalsamfundet. Ungdomsskolen hjælper også med at udforme ansøgninger og tage de første skridt ind på arbejdsmarkedet. Dette er en stor hjælp for de unge i kommunen. -
Ungdomsskoleforeningen ringer rundt for at blive klogere på, hvad der foregår i landets ungdomsskoler.
I dette afsnit gælder det Aalborg, hvor programvært Morten Kjærgaard taler med, leder af ungdomsskolen i Aalborg Kommune - og medlem af Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, Rasmus Flemming Jensen.
En af landets største
Aalborg Kommune er en af de største kommuner i Danmark, og strækker sig fra Kattegat til Vesterhavet. Det kan også ses i Aalborg Ungdomsskole, der med sine mange medarbejdere, har mulighed for at tilbyde en masse forskellige fritidstilbud, der kan favne den brede kommune.
Ung Aalborgs styrker
Rasmus kommer med sit bud på, hvilke tre styrker ungdomsskoler besidder:
1. Den første og den stærkeste styrke, er den korte lovbeskrivelse som ungdomsskoler har. Ungdomsskoler har mulighed for at gøre det der giver mening og at tilpasse det ift. den kontekst man reelt står i.
2. Den anden styrke er ungdomsskolers lange tradition for den didaktiske og pædagogiske tilgang. De aktiviteter og den tilgang til unge som ungdomsskolerne har, handler altid, på den ene eller anden måde, på det hele menneske og ikke kun på den del der er fokuseret på fremtiden og den ”rette” vej derhen.
3. Den tredje styrke er praksislæring, som ligger i ungdomsskolernes DNA. Her er ungdomsskoler gode til at skabe mening i det faglige og bruge det faglige i en praksis kontekst.
Intensive læringsforløb
Herudover fortæller Rasmus om deres intensive læringsforløb, Læringslokomotivet, som de har udvidet med også at lave forløb for ordblinde, talblinde og unge med matematikproblemer samt unge med sociale udfordringer. Her laver de et specifikt forløb, i samarbejde med folkeskolen, til den unge, med det formål at den unge lykkes i at høre til den lokale skole. Lærerteamet på skolen får lært at undervise og forberede sig til fællesskabet end til flertallet i klassen, så ALLE kan være med i det meningsfulde fællesskab som skolen er.
Fritiden er vigtig
Til sidst kommer Rasmus med en vigtig pointe om, at det er vigtigt at ungdomsskolerne holder ved deres fritidshold og fritidspædagogik. Det er vigtigt at man ikke kun bliver dannet i ens skoletid, men også i fritiden hvor den reelle inklusion sker. -
Albertslund Ungecenter: Historie og udvikling
I dette afsnit af ”Rundt om landets ungdomsskoler” taler vi med lederen af Albertslund Ungecenter, Ane Marie Kristensen. Hun forklarer, at navnet ”Albertslund Ungecenter” kom til, da ungdomsskolen og 10. klasse blev lagt sammen. De unge kalder det dog stadig for ”Ungdomsskolen”.
Positiv forandring
Ane Marie startede i ungdomsskolen i 1990, hvor hun først underviste i børnepsykologi. Med over 25 års erfaring som leder har hun fulgt ungdomsskolens udvikling tæt og mener, at Albertslund har gennemgået mange positive forandringer.
Albertslund – Grøn og sammenhængende by
På trods af fordomme om Vestegnen og Albertslund fortæller Ane Marie, at det er et godt sted for børn at vokse op, og at Albertslund er den kommune i landet med flest grønne områder. Albertslund beskrives som en landsby, hvor de fleste kender hinanden, og hvor mange flytter tilbage, når de får børn.
Behandlingsskole og lokal inddragelse
Albertslund Ungecenter har introduceret en behandlingsklasse for unge med diagnoser. Formålet er at skabe lokale tilbud, så de unge undgår lange taxature. Eleverne integreres også i fritidsundervisningen for at skabe et socialt netværk.
Specielle undervisningstilbud
Ungdomsskolen tilbyder unikke hold som "Mød nye venner" for ensomme unge og "Højspænding," hvor elever udfordres til at deltage i ukendte aktiviteter. Dette er med til at vise dem de mange muligheder, de har uden for deres vante rammer.
Gamle elever giver tilbage
Tidligere elever, som en aktieanalytiker fra Danske Bank, er vendt tilbage til deres gamle ungdomsskole for at give noget tilbage. Det viser en stærk kultur, hvor tidligere elever bidrager og styrker fællesskabet i ungdomsskolen. -
I dette afsnit af ”Rundt om landets ungdomsskoler” taler vi med én af de fem ledere af Ung i Aarhus – Mads Thostrup Kristensen – og bliver bl.a. klogere på den aarhusianske ungdomsskoles nye struktur.
Ung i Aarhus – ny struktur og ny organisering
Ung i Aarhus har gennemgået en omfattende omorganisering, hvor fem tidligere ungdomsskoler nu er samlet til én enhed, mens klubaktiviteterne er delt op i to områder: øst og vest. Denne nye struktur dækker hele Aarhus Kommune og arbejder med en samlet ledelse, der fokuserer på forskellige aspekter af ungdomsskolens arbejde.
Nyt online program for bedre overblik
Som led i den nye struktur har Ung i Aarhus lanceret et nyt og forbedret online program, der gør det lettere for de unge at navigere blandt de mange hold og aktiviteter. Programmet er designet med fokus på brugeroplevelse og feedback fra de unge, som har efterspurgt mindre tekst og mere direkte information.
Fordeling af kompetencer på tværs af områder
Ung i Aarhus har med den nye organisering også optimeret fordelingen af kompetencer på tværs af ledere og medarbejdere. Det betyder, at hver leder kan fokusere på de områder, hvor de har særlige styrker. For eksempel er der én leder med fokus på musik, mens Mads har ansvar for vandsport.
Inddragelse af unge og lokale behov
For at sikre relevans og engagement fra de unge arbejder Ung i Aarhus tæt sammen med de lokale skoler og spørger de kommende 7. klasser, hvad de kunne tænke sig at få tilbudt af aktiviteter. Dette gør det muligt at tilpasse skolens tilbud til de unges interesser og behov. Derudover har Ung i Aarhus en geografisk strategi, hvor de arbejder på at være tæt på de unge, hvilket gør det lettere for dem at deltage i de forskellige aktiviteter og hold.
Rekruttering og udvikling af medarbejdere
Rekruttering af undervisere til de forskellige aktiviteter sker primært gennem netværk og de sociale medier. Ofte bliver dygtige undervisere anbefalet af deres kolleger, hvilket gør det muligt at finde kvalificerede folk inden for beslægtede områder. Mads er derfor medlem af mange forskellige Facebook-grupper for at finde de rette kandidater.
Kreative tilbud: barbershop og andre initiativer
Ung i Aarhus arbejder hele tiden på at udvikle nye og kreative tilbud, der appellerer til de unge. Et eksempel på dette er deres kursus i barbering, som blev startet efter at have observeret, at de unge begyndte at trimme hinanden i klasserne. For at imødekomme denne interesse har skolen oprettet et dedikeret kursus og investeret i barbershopstole og udstyr. -
I dette afsnit af "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen med konstitueret leder af Ung Sorø Anne Kristine Raaholt.
Ungdomsskolelederens baggrund og ansvar
Anne Kristine Raaholt fungerer som leder for Ung Sorø, hvor hun også har ansvar for SSP, støtte-kontaktkorpset, PPR psykologerne og familiehuset. Hendes opgaver spænder bredt, og det fælles fokus er børn og unge i kommunen. Hun er midlertidigt konstitueret som leder af ungdomsskolen, mens kommunen gennemgår en visionsproces for at bestemme fremtidens struktur og organisering af ungdomsskolen.
Organisering af Ung Sorø
Sorø Kommune har samlet alle aktiviteter relateret til børn og unge i ét fagcenter for børn og familier. Dette center dækker alt fra skoler og dagtilbud til sociale indsatser og behandlingstilbud for børn og unge. Anne beskriver denne organisering som en fordel, da det giver en kort vej mellem de forskellige områder, hvilket understøtter forebyggende arbejde og fælles ansvar fra 0-18 år.
Visionsproces
Kommunen er i gang med en visionsproces, der løber frem til maj næste år. Formålet er at definere, hvad et godt ungdomsliv i Sorø indebærer, og at sikre, at unges stemmer bliver hørt. En del af processen er også at afgøre, hvor Ung Sorø skal forankres organisatorisk – enten under Børne- og Undervisningsudvalget eller Kultur- og Fritidsudvalget. Processen involverer besøg på andre ungdomsskoler, der er forankret under begge typer af udvalg.
Knallertkørekort, mobilitet og el-knallerter
Ung Sorø prioriterer knallertundervisning højt, da mobilitet er en udfordring for unge i den tyndt befolkede kommune. Det er vigtigt, at der ikke er lange ventelister på knallertkørekort, så de unge kan bevæge sig rundt i kommunen. Undervisningen foregår på et køreteknisk anlæg, og der er fokus på både sikkerhed og kvalitet. Ungdomsskolen har også investeret i el-knallerter som en del af deres grønne profil.
Ungdomsklubbernes revitalisering
Anne overtog ansvaret for ungdomsklubberne samtidig med ungdomsskolen. En af klubberne havde været lukket, men er nu genåbnet og fungerer godt. Ungdomsklubberne er et vigtigt mødested for unge, hvor de kan hygge sig, spille brætspil og tale med voksne. Et pilotprojekt i Stenlille udvider klubbens åbningstider til fem dage om ugen for at imødekomme de unges behov for fællesskab og støtte.
Fremtidsplaner
Anne er konstitueret som leder frem til august 2025, hvorefter en ny leder vil blive ansat baseret på resultaterne af visionsprocessen. Hun ser frem til at være en del af processen og sikre, at Ung Sorø fortsat kan tilbyde relevante og attraktive tilbud til kommunens unge. -
I dette afsnit af "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Ungdomsskoleforeningens Morten Kjærgaard med lederen af Nyborg Ungdomsskole, Carsten Højgaard.
Nyborg er en mindre kommune med ca. 32.300 indbyggere og et areal på knap 277 kvadratkilometer. Indbyggertallet per kvadratkilometer er 117, hvilket er tæt på landsgennemsnittet.
Nyborg Kommune grænser op til Kerteminde i nord, Svendborg i syd og Odense samt Faaborg-Midtfyn i vest. Mod øst ligger Storebælt.
Carsten Højgaard har været leder af ungdomsskolen i Nyborg i snart fire år.
1. Lokaliteter og faciliteter
Carsten Højgaard beskriver ungdomsskolens struktur i Nyborg Kommune, hvor der findes fritidsklubber i Aunslev, Ullerslev, Ørbæk, og Nyborg. Disse klubber er tilknyttet de lokale folkeskoler, mens hovedparten af fritidsundervisningen er centreret i Nyborg. Carsten udtrykker bekymring over faciliteterne, da bygningerne deles med Heltidsundervisningen, hvilket begrænser pladsen. Der er mangel på synergi mellem klubberne og de forskellige hold, hvilket gør det udfordrende at skabe et naturligt mødested for de unge.
2. Ungebyrådet i Nyborg Kommune
Carsten fortæller om etableringen af et ungebyråd, der er et politisk initiativ, som ungdomsskolen faciliterer. Ungebyrådet har fungeret i et år og giver de unge mulighed for at blive hørt og taget alvorligt både politisk og på deres respektive skoler. Selvom der har været udfordringer med at få ungebyrådet accepteret og integreret i det politiske og administrative system, har ungdomsskolen gjort et stort arbejde for at sikre dets succes. Borgmesteren har deltaget i flere møder, hvilket har været afgørende for projektets fremdrift.
3. Politisk bevågenhed overfor ungdomsskolen
Carsten bemærker, at mange politikere ikke har en klar forståelse af ungdomsskolens rolle og opgaver. Ungebyrådet har givet ungdomsskolen en platform til at demonstrere sin værdi for kommunen. Der er stadig en konstant kamp for at sikre, at ungdomsskolen betragtes som uundværlig fra et politisk perspektiv.
4. Ungeredaktion og mediehus
Nyborg Ungdomsskole har etableret en ungeredaktion som en del af et nyt initiativ, der går ud over det traditionelle ungdomsskolekatalog. Redaktionen består af unge, der producerer tryksager, nyheder og podcasts til sociale medier. Dette projekt giver de unge mulighed for at udvikle kompetencer og deltage i en læringsproces gennem praktisk erfaring.
5. Fritidsjobsambassadør
Ungdomsskolen har, i forbindelse med et Erasmus+ projekt og erfaringer fra Coop Crew, etableret en fritidsjobsambassadør. Denne rolle, besat af Mette, fokuserer på at hjælpe unge med at finde fritidsjob, hvilket har vist sig at have en stor positiv effekt på deres muligheder for succes som voksne. Økonomien bag projektet blev delvist finansieret af ungdomsskolen selv, og man håber nu, at det bliver en permanent del af kommunens budget. -
I dette afsnit taler Morten Kjærgaard med den nye leder af Assens Ungdomsskole, Claus Bagger.
Assens Kommune strækker sig over 500 kvadratkilometer og har knap 41.000 indbyggere. Med klubber placeret i Assens, Glamsbjerg, Aarup, Vissenbjerg og Tommerup er ungdomsskolens aktiviteter spredt over hele kommunen. Claus Bagger har arbejdet i kommunen i 18 år og påbegyndte sin stilling som leder af ungdomsskolen i februar 2024.
Overgang fra folkeskole til ungdomsskole
Claus beskriver overgangen fra folkeskolelovgivningen til ungdomsskolelovgivningen som en oplevelse af større frihedsgrader og muligheder. Han bemærker, at ungdomsskolen giver mulighed for at skabe fællesskaber og realisere kreative ideer, som man måske ikke har plads til i folkeskolen. Denne frihed og åbenhed er indbygget i ungdomsskolens struktur, hvor ideer fra både unge og undervisere kan blomstre.
U Stuff og fleksibilitet i aktiviteter
Ungdomsskolens hjemmeside tilbyder "U Stuff", hvor enhver med en gruppe på mindst otte tilmeldte kan starte en ny aktivitet. Claus understreger vigtigheden af at få fat på gode ideer, der kan komme fra de unge selv eller fra undervisere. Det handler om at prøve nye ting af og skabe aktiviteter, der matcher de unges interesser og behov.
Varierede tilbud og nye initiativer
Assens Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af aktiviteter, fra flødebollekursus og bolchekursus til wellness og juleshopping i København. Beliggende ved vandet har de også mange vandaktiviteter. Et stort satsningsområde er motocross, som tiltrækker unge med hang til action. Skolen har også heldagsundervisning og har netop integreret tiende klassescentret under deres vinger.
Ungehus i Glamsbjerg
Glamsbjerg, en uddannelsesby i kommunen, har fået et nyt Ungehus, bygget af kommunen for at skabe et godt miljø for de unge. Huset bruges udelukkende af de unge og styres af dem med minimal voksenindblanding. Ungehuset giver de unge et sted at lave lektier, spille spil og deltage i forskellige aktiviteter, organiseret af ungdomsrådet.
Blå Mandag og ungdomsfester
Ungdomsskolen arrangerer Blå Mandag og ungdomsfester for syvende klasserne. Formålet er at skabe fællesskab på tværs af skoler. Blå Mandag er organiseret med pædagogiske værdier i tankerne for at sikre, at ingen unge bliver efterladt udenfor.
Samarbejde over kommunegrænser
Assens Ungdomsskole samarbejder bl.a. med nabokommunerne Nordfyns Kommune og Odense Kommune. Samarbejdet med Nordfyns Kommune indebærer brandkadetuddannelse, og med Odense Kommune tilbyder de sproghjælp til flygtninge. Ungdomsskolen har også en pædagogisk medarbejder tilknyttet, som hjælper unge flygtninge med at falde godt til i det nye miljø.
Ungerådet
Ungerådet fungerer som de unges stemme i kommunens politiske beslutninger. De deltager i høringssvar og laver events i Ungehuset. Ungdomsskolens ledelse støtter ungerådet, som har stor indflydelse og bliver hørt i mange forskellige sager af kommunens politikere. -
I Viborg Ungdomsskole har de kastet det faste SSP-idékatalog op i luften og tænkt nyt.
Det skete efter SSP-årsmødet forrige år, hvor de følte sig inspireret til at tænke nyt. Kunne de gøre noget bedre?
En af svaghederne ved, at det er en SSP-konsulent, der kommer med en bestemt information, er, at den information forsvinder igen, når konsulenten er væk.
Derfor har man valgt at skubbe den viden ud til de personer, som er sammen med de unge i dagligdagen – i skolen, i ungdomsskolen og i klubberne.
Det forsøg har de kørt med i det seneste skoleår, og nu er de ved at samle feedback og vil så komme med en ny model.
Lyt med, når Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen taler med Søren Mønsted Krog fra Viborg Ungdomsskole om deres tanker. -
Kultur som pejlemærke for unge i Køge
I "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen med Sidse Marie Olsen, leder af Køge Kommunes Ungdomsskole og en række tilknyttede kulturinstitutioner. Køge Kommune, med sine cirka 63.000 indbyggere, er blandt landets større kommuner og har siden 2006 satset intensivt på kultur som en central del af kommunens strategi for ungdomstilbud. Dette fokus er målrettet de ressourcestærke unge, og man forventer, at kulturtilbuddene vil tiltrække op mod 8.000 nye indbyggere inden 2035.
Ungdomsskolen og kulturen – en integreret strategi
Ungdomsskolen i Køge har en unik profil sammenlignet med mange andre ungdomsskoler i landet. Her tilbydes ingen heltidsundervisning, 10. klasse, SSP eller ungdomsklubber. I stedet er ungdomsskolen tæt integreret med kulturinstitutioner som Ungekulturhuset Tappen, spillestedet Tapperiet og Teaterbygningen. Dette samspil understøtter en samlet kulturstrategi, der har til formål at skabe et bredt og engagerende miljø for de unge gennem kunst, musik og teater.
Unikke kulturtilbud og unge engagement
De kulturelle faciliteter er et særligt trækplaster for Køges unge. Tappen og Tapperiet er populære samlingssteder, hvor unge kan udfolde sig kreativt, og Teaterbygningen giver mulighed for at opleve scenekunst og kultur på tværs af genrer. Ungdomsskolen og kulturtilbuddene skaber et fællesskab og engagement blandt de unge, og denne model har vist sig at være særligt effektiv til at appellere til en bred, ressourcestærk målgruppe.
En leder med dybe rødder i Køges kulturmiljø
Sidse Marie Olsen, som selv er vokset op med Køges kulturtilbud, er et levende eksempel på kommunens langsigtede kulturstrategi. Hun har tidligere deltaget i musikskolen, MGK, og selv været en del af ungdomsskolens kulturmiljø. Hendes baggrund giver hende en særlig indsigt i de unge køgensere og i værdien af et stærkt lokalt kulturmiljø, som hun fortsætter med at udvikle og styrke.
Fremtidsudsigter for Køges ungdom og kultur
Køge Kommune forventer en betydelig befolkningstilvækst de kommende år, og kommunen ser kulturen som en bærende faktor i denne udvikling. Med ungdomsskolens fokus på de brede kulturtilbud håber man, at flere unge og børnefamilier vil bosætte sig i kommunen og finde værdifulde fællesskaber i det voksende kulturmiljø. -
I denne episode af "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Morten Kjærgaard med Thomas Frithioff, der er afdelingsleder af ungdomsskolen under UKC - Unge- og Kulturcentret Halsnæs.
Beliggende i Nordsjælland, omgivet af vand og natur, benytter Halsnæs Kommune sine naturlige omgivelser aktivt i ungdomsskolens mange tilbud, som inkluderer vandsport og skovaktiviteter.
Centret i Halsnæs omfatter ungdomsskolen, flere klubber og 10. klassecenter, med aktiviteter fordelt over flere lokaliteter i kommunen.
Ungdomsskolen i Halsnæs opererer fra flere lokationer, hovedsageligt i Frederiksværk men også i byerne Hundested, Melby, og Ølsted. På grund af kommunens geografiske spredning og den relative afstand til større byer, har Halsnæs investeret i egne busser for at facilitere transporten af unge til aktiviteter og arrangementer, hvilket understøtter en aktiv deltagelse på tværs af kommunen.
Ungdomsskolen tilbyder specifikke hold for unge med særlige behov, som 'Stille piger', der hjælper med at integrere dem i mere normale aktiviteter og sociale sammenhænge.
De mest populære hold for drenge er Basketball, Motocross og E-sport. Hos pigerne er det Musical, Engelsk og et E-sportshold for piger.
Den store tilslutning til engelskholdet skyldes bl.a. muligheden for at deltage i en skoletur til London.
Et særligt hold designet for at fremme piger i E-sport. Initiativet er startet for at give pigerne et trygt rum, hvor de kan udvikle deres færdigheder uden at føle sig overvældet af den dominerende tilstedeværelse af drenge, som ofte ses i E-sport. -
I dette afsnit af "Rundt om landets ungdomsskoler" er vi nået til Ung i Hørsholm, hvor ungdomsskoleforeningens Morten Kjærgaard taler med lederen af Ung i Hørsholm, Claus Skjoldan.
Hørsholm er en forholdsvis lille kommune med ca. 25.000 indbyggere og et areal på godt 30 kvadratkilometer. Indbyggertallet per kvadratkilometer er 790.
Det er en lille kompakt kommune, da den ligger nord for Rudersdal, og så har den Øresund mod øst, og så har den Fredensborg mod nord. Der er 25 kilometer ind til Københavns centrum.
Claus Skjoldan har været leder af Ung i Hørsholm i 7 år.
Adspurgt hvad der er de største forandringer i den tid, Claus har været i ungdomsskolen, fortæller Claus, at ungdomsskolen er kommet tættere på folkeskolerne. De har ugentlige møder, hvor de sammen forsøger at spille hinanden gode og udvikle ungeområdet.
Hørsholm er målt på gennemsnitlig husstandsindkomst landets 3. rigeste, og der har traditionelt ikke været ret mange klassisk udsatte unge. Med "Den nye udsathed," som Claus kalder det, er der kommet mange flere unge, som har brug for ekstra støtte. Det er unge med angst, depression, skolevægring, og derfor giver det mening, at de unge ikke længere sendes i tilbud uden for kommunen, men at de nu håndteres inden for kommunens rammer.
Derfor har ungdomsskolen og folkeskolerne lavet et heltidsundervisningstilbud med to spor, både ét med klassisk heltidsundervisning og ét med mere fokus på unge i mistrivsel.
Hørsholm kommune er forholdsvis lille, og der har ikke været tradition for at bruge mange midler på ungdomsskoleområdet, fordi der er så mange andre velfungerende tilbud til unge i kommunen: ridning, fodbold, sejlsport, golf og meget andet.
Ungdomsskolen står bag to klubber - den ene med to klassiske klubaftener om ugen, og den anden med åbent 6 dage om ugen - og med adgang for unge fra 13-29 år.
Ungdomsskolen har derfor ikke deres eget sted, men er rundt på de enkelte folkeskoler. Claus drømmer om, at kommunen kan få et hus til de unge, som ungdomsskolen også kan have til huse på. -
I dette afsnit af "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen med Karsten Mogensen, leder af UngHillerød.
Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland og er en del af region Hovedstaden. Med sine 54.159 indbyggere og et areal på 213,50 km² har kommunen oplevet en betydelig vækst og har en befolkningstæthed på 254 pr. km². UngHillerød står ikke for driften af kommunens 10. klasser. De to blev adskilt på et tidspunkt, fordi driften af 10. klasserne belastede ungdomsskolens økonomi. De to ligger stadig fysisk placeret ved siden af hinanden, og der arbejdes tæt sammen.
Ungdomsskolen kom tidligt i gang med oprettelsen af et Makerspace, der nu inkluderer et mobilt Makerspace, der kan bookes via deres grejbank. Ungdomsskolen står for al teknologiundervisning af kommunens skoler.
UngHillerød har valgt, at alle elever på kommunens folke- og privatskoler kan benytte ungdomsskolens tilbud – uanset om de bor i kommunen. Ungdomsskolen tilbyder uddannelsen til KRAMpiloter, der uddanner syvende- og ottendeklasser i Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og skaber efter inspiration fra KAOSpiloterne i Aarhus muligheder for unge at lære at planlægge og afholde arrangementer.
Freerslevhus under Hillerød Ungdomsskole udvider børn og unges naturoplevelser ved at tilbyde lejerskoler med omkring 4.500 deltagere årligt fra april til oktober. -
I denne afsnit af "Rundt om landets ungdomsskoler" taler Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen med Mette Hjelholt Nielsen, der har overtaget ledelsen af Ung Vejle den 1. oktober 2023.
Mette har arbejdet i over 25 år i folkeskolen – primært i udskolingen – og har ofte måttet finde løsninger på kanten af folkeskoleloven for at hjælpe utilpassede elever. Den meget mere fleksible Ungdomsskolelov har været en af grundene til, at Mette er søgt til UngVejle. Mette ser ungdomsskolen som et "mulighedernes land" og fortæller om et nyt projekt - Ung X - der skal skabe alternative undervisningstilbud.
Mette fortæller også, hvordan hun er i gang med at skabe sig en ledelse med en fælles retning. Mette nævner også en anden positiv ting ved ungdomsskolen, og det er, at man i UngVejle har ansat Ungeambassadører, der bliver inddraget af ledelsen. -
I dette afsnit af "Rundt om Landets Ungdomsskoler" har Morten Kjærgaard fra Ungdomsskoleforeningen talt med Anders Ladegaard, leder af uddannelsesområdet i Fredericia Kommune og leder af Fredericia Ungdomsskole.
I Fredericia Kommune har man implementeret en ny og ambitiøs kulturpolitik med en dedikeret ungeenhed bestående af omkring 200 medarbejdere, der fokuserer på alle unge mellem 12 og 25 år. Fredericia Ungdomsskole er ikke længere sammenkoblet med 10. klasse centret.
Anders Ladegaard, formel leder af uddannelsesområdet under "Unge og uddannelse," deler indsigt i ungeenhedens arbejde og principperne, der guider deres tilgang til arbejdet med de unge. Disse ni principper udgør ungeenhedens "dna":
- Vi lover, at dine styrker, håb og drømme altid driver vores samarbejde med dig.
- Vi lover at arbejde som et hold og ikke give op.
- Vi lover at finde vejen til uddannelse, beskæftigelse og selvstændighed sammen med dig.
- Vi holder fast i, at den unge kan selv, eller andre tager over.
- Vi parkerer aldrig en ung.
- Vi arbejder altid med det næste, bedste skridt, som den unge er motiveret for.
- Vi arbejder som et hold, hvor vi reflekterer og sparrer om kerneopgaven.
- Vi er modige og eksperimenterende i vores opgaveløsning.
- Vi investerer vores tid og ressourcer på den måde, som giver størst effekt for flest mulige.
Anders Ladegaard beskriver ungdomsskolen som en agil organisation, der hurtigt reagerer på de unges behov. De understøtter grundskoler, ungdomsudvalg, fritidsliv og kulturliv for at gøre en hurtig og effektiv forskel.
Fredericia Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af aktiviteter, herunder klassiske ungdomsskoleforløb, knallertkøreskole, skiture, kanoture, diskoteker, og meget mere. Organisationen har udviklet sig fra tidligere at være tilknyttet 10. Klasse centret og er nu mere integreret med fokus på fritid og uddannelse inden for rammerne af "Unge og uddannelse."
Organisatorisk adskiller Fredericia Ungdomsskole sig fra traditionelle ungdomsskoler ved at være en del af en større enhed, "Unge og uddannelse," der omfatter fritidsområdet, uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og servicelovsområdet. Med omkring 200 medarbejdere samarbejder de tæt for at imødekomme behovene hos de unge fra 12 til 25 år.
Anders Ladegaard fremhæver, at organisationen har 400 ører ude i dialog med de unge, organisationer og byen for at opfange tendenser og behov. Den agile lovgivning inden for ungdomsskoleområdet tillader hurtige reaktioner og beslutninger uden langvarige processer.
Med fokus på højt tempo og hurtige løsninger understreger Anders Ladegaard betydningen af en fælles retning for alle medarbejdere, hvilket også reducerer afhængigheden af enkeltpersoner for at skabe mere robusthed i organisationen. -
I dette afsnit af podcastserien ”Rundt om landets ungdomsskoler” taler programvært Morten Kjærgaard med Kim Gudmund Rasmussen, der tiltrådte som leder af Ung Stevns den 1. november 2023.
Stevns Kommune, der strækker sig over 250 kvadratkilometer med næsten 24.000 indbyggere, har ingen videregående uddannelser. Dette betyder, at Ung Stevns' fokus primært er rettet mod elever op til niende klasse, og at de har engageret sig i åben skole-aktiviteter og ved at stå for skolens svømmeundervisning har elever helt ned til fjerde klasse.
Med Ung Stevns' koncept for svømmeundervisningen mener Kim, at de har det bedste og billigste svømmeundervisningstilbud i landet. En bemærkelsesværdig aktivitet er de store gummibåde, der giver eleverne mulighed for at se Stevns Klint og verdens naturarv fra søsiden. Kim forklarer, hvordan de bruger bådene til friluftsliv, vildmarksture og også til at formidle lokalhistorie og kultur.
Ung Stevns har tre ungdomscaféer i forskellige områder af kommunen. Kim fortæller om et projekt, de har i støbeskeen, hvor de vil flytte en café sammen med deres motorcenter.
I modsætning til andre ungdomsskoler, vi har talt med, oplever Kim det ikke som et problem at flytte de unge rundt mellem forskellige aktiviteter.
Afslutningsvis taler vi med Kim om vigtigheden af at integrere lokal identitet i de unge og få dem til at forbinde med lokalsamfundet. Han ønsker at styrke båndene, så de, når de forlader kommunen for uddannelse, senere kan vende tilbage og bidrage. -
Næstved Ungdomsskole har haft stor succes med at tilbyde metakognitive gruppeforløb til unge med tankemylder, nedtrykthed, bekymringer eller andet der forhindrer dem i at leve et almindeligt ungdomsliv. Nu giver Ungdomsskoleforeningen alle landets ungdomsskoler mulighed for at sende undervisere på et kursus, der giver deltagerne nye erfaringer med metakognitiv terapi og mulighed for at implementere de nye kompetencer på deres egen ungdomsskole.
Metakognitiv terapi er en nyere psykologisk behandlingsform, der er blevet meget udbredt særligt på grund af behandlingsformens høje grad af evidens og resultater. Metakognitiv terapi har fokus på tænkning samt tankernes bindeled til menneskets følelser. Det handler altså ikke om at lære at tænke anderledes eller ændre på negative tanker. Det handler derimod mere om, hvor meget (eller lidt) tid vi bruger på at håndtere og kæmpe med de negative tanker. I metakognitiv terapi behøver man ikke at sætte ord på alle sine private tanker og følelser for at opnå resultater. Blandt andet derfor har metoden vist sig at være særdeles velegnet til gruppeforløb.
I Næstved Ungdomsskole har ungdomsskoleleder Lisbeth Pedersen afviklet metakognitive gruppeforløb over seks sessioner for i alt 200 unge – og med stor succes. Gennem simple øvelser arbejdes der målrettet med at lære de unge, hvordan de selv kan forholde dig til deres tanker, og give deres tanker lige præcis den mængde opmærksomhed, som de selv ønsker, så deres bekymringer reduceres markant. Lisbeth er, udover at være leder af Næstved Ungdomsskole, også uddannet psykoterapeut med MCT-I certificering i metakognitiv terapi og hun har sagt ja til at dele ud af sin viden, så flere ungdomsskoler kan tilbyde lignende gruppeforløb til unge. -
I dette afsnit af "Rundt om Landets Ungdomsskoler" tager vi dig med på en ny tur til Faaborg Midtfyn Kommune. Vi talte nemlig med den nytiltrådte leder, Ole Bakkegaard Starklint, i foråret 2021 og lovede at vende tilbage, når han var kommet godt ind i tingene.
Da vi er nået til netop afsnittet med Faaborg-Midtfyn i runden "ReRun," giver det god mening ikke at sætte fokus på det gamle afsnit, men simpelthen at give Ole et nyt kald og finde ud af, hvad der er sket siden hans tiltrædelse.
Faaborg-Midtfyn Kommune ligger på Fyn og er med et areal på næsten 634 km2 landets 27. største. Med et indbyggertal på næsten 52.000 giver det et indbyggerantal på beskedne 82 km2.
I dette spritnye afsnit kan du bl.a. høre om indkøbet af en kassebil, der kører klubaktiviteter rundt i den ret store kommune, og om andre visioner for den mobile ungdomsskole. Ole har også meget fokus på kulturudveksling via Erasmus+ og på at involvere de unge i de politiske processer. Ole har en fortid i ungdomsskolen i Svendborg, og derfor er der en del ting derfra, som han har taget med til Faaborg-Midtfyn. Bl.a. Politisk mesterlære, hvor man kan få lov til at komme i en slags praktik sammen med én af de lokale byrådspolitikere, og så tilbyder Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole nu også tilskud til fælleskørsel i bil.
Udvidet målgruppen og tilbyder nu forløbet "Chef i dit eget liv," hvor unge mellem 18 og 24 kan lære en masse basale ting, der knytter sig til at flytte hjemmefra. Hvordan laver man et budget, hvordan får jeg ny læge, og hvordan sætter jeg en hylde op.
Ungdomsskolen udvider ung til ung aktiviteterne og starter nu op med "Sexualister" også. - Daha fazla göster
