Episodes

  • Vi Er Data holder pause efter denne episode og er tilbage til januar 2022

    Siden Vi Er Data gik i luften d. 4. april 2020, har vi i programmet undersøgt og talt om en masse emner inden for digital teknologi, og hvordan den påvirker os mennesker og vores samfund på både positive og negative måder. Vi har blandt andet været rundt om følelser i kunstig intelligens, deep fakes, præventions-algoritmer, anti-overvågnings-makeup og digitale spøgelser - for bare at nævne nogle få af emnerne.

    Men bare fordi at jeg har siddet her i studiet og talt om et emne med kloge mennesker, betyder det jo ikke at så er vi færdige med det. Verden står ikke stille og der sker udvikling på alle de områder, vi dækker.

    Sidst vi lavede en opsamling i Vi Er Data var ved episode nr. 25, så nu er vi næsten dobbelt så langt, og nu er der simpelthen nogle emner vi bliver nødt til at følge op på.
    Og giver dig måske også muligheden for at catche op på et par episoder du ikke fik hørt.

    En anden grund til en opsamling, er det faktum at denne Vi Er Data-episode bliver den sidste i 2021. Jeg skal nemlig på barsel frem til januar 2022, så det bliver en stille sommer og efterår herfra, men jeg håber at vi lyttes ved i det nye år.

    Første historie i dag vi skal samle op på, handler om sexistiske stereotyper i Google Translate, og det grundlæggende spørgsmål, som jeg bliver ved med at stille mig selv, er:
    Hvorfor det er så svært at fikse, det her problem med bias i algoritmer eller kunstig intelligens - feks i forhold til køn? Det spørgsmål stiller jeg også Edin Ikanovic i dagens program.

    Så skal vi også tage snakken op igen om digitale krænkelser, og hvordan vi undgår dem vel at mærke. Mængden af digitale krænkelser er steget under Corona, men nu er nogle forskere i gang med at udvikle et værktøj, som kan advare hvis børn udsættes for det der kaldes cyber grooming. Jeg skal tale med udvikleren bag, Professor Patrick Bours.

    Og så skal vi også lige runde den kontroversielle teknologi ansigtsgenkendelse og hvordan den har været brugt af det amerikanske politi under stormen på kongressen. Der har jeg heldigvis Anton Gade-Nielsen til at komme med en update.

    LINK til hvordan du kan finde ud af om dit ansigt er "blevet stjålet": https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html

  • Emotion AI handler om at aflæse og efterligne menneskelig følelsesmæssig intelligens.

    Det kan bruges énvejs - altså kunstig intelligens der aflæser vores følelser. Og det er noget som reklamebranchen er meget interesseret i. Det betyder at man kan måle en modtagers følelsesmæssige reaktion på en reklame eller et produkt, inden det lanceres.

    Men den virkelig udfordrende del af Emotion AI kommer når kommunikationen skal gå begge veje - mellem menneske og maskine. Kunstig Intelligens trænes i at efterligne hvordan vi mennesker udtrykker os og lytter til hinanden. Altså ikke kun hvad vi siger, men nogle af de mest komplekse mekanismer i vores kommunikation, blandt andet hvordan vi følelsesmæssigt spejler hinanden.

    Den her teknologi er på vej mod at blive virkelig overbevisende. Så hvad er mulighederne for at benytte den meningsfuldt, og hvilke bekymringer følger med omkring hvad den kan føre til? Kan det være kærlighed, venskab eller en modgift mod ensomhed?

    Jeg skal tale med Thomas Nørmark, som er ekspert i kunstig intelligens og arbejder med det han kalder ‘Digital Humans’ - det er fotorealistiske digitale personer, som man kan tale med næsten som man taler med kød og blod mennesker, fordi de blandt andet er trænet i aflæsning og spejling af følelser.

    Vi skal også rundt om en bog jeg har læst: Klara og Solen af Kazuo Ishiguro. Om en KV - en kunstig intelligens ven - og verden set gennem hendes øjne. Hun reflekterer den menneskelige natur og fungerer som et spejl på det samfund, hun lærer af. Jeg skal tale med Redaktionschef i Gyldendals Bogklubber og vært på Gyldendals eget bogprogram ‘Ugens Bog’, Kristoffer Zøllner, som netop har læst Klara og Solen og talt om den i programmet.

    Og til sidst skal jeg tale med Thomas Bjørnsted fra Aarhus Universitet som har specialiseret sig i Emotional Data - nye metoder til digitalt at kunne måle og registrere følelser og affekt.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Det var Google der opdagede at vi kun meget sjældent kigger tilbage i vores billedarkiver og derfor indførte mindefunktionen i deres fotoarkiv, der udvælger gamle billeder, som de tænker vi bliver glade for at se igen og dermed nok håber, at vi bruger lidt mere tid med deres tjeneste. Ikke bare sociale medier, men også fotoapps er nu spækket med kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og forudsigelser.

    Mange af os har tusindvis af billeder på telefonen og i skyen, og de fleste af dem er sikkert dejlige minder, som får os til at trække på smilebåndet når de dukker op. Eller - vende øjne over hvor åndssvag man så ud eller hvor kæk man egentlig var på sociale medier.

    Men sådan er det ikke for alle. Hvis man har oplevet alvorlige brud eller tragedier i sit liv, kan digitale minder være smertefulde og det kan føles som om algoritmerne ligefrem forfølger én med de minder man mindst ønsker at genopleve.

    Jeg skal i dette program tale med Didde Elnif som forsker i digital kultur og som selv har skabt et kronologisk katalog af minder gennem en instagram konto hvor hun tager et billede hver dag. Hun kan også fortælle om hvilken betydning digitale minder har i vores liv.

    Og så skal jeg tale med Birgitte Horsten, som er direktør for Forældre & Sorg - tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, om hvordan man som sørgende forældre kan opleve ufrivilligt at blive mindet om sin sorg gennem digitale tjenester.

  • Forestil dig at du føler dig lidt sløj, men i stedet for at ringe til lægen, tager du telefonen frem og spørger DEN, om du fejler noget. Og ved at analysere din stemme, dit tonefald og andre karakteristika, kan en sundheds app på et øjeblik fortælle, hvad der er galt.

    Det er selvfølgelig et tænkt scenarie, men ikke desto mindre er der en del sandhed i det. For din stemme og din måde at tale på, kan være med til at afsløre hvad du fejler, og det har læger faktisk benyttet sig af i mange år.

    Vores stemmer rummer en masse nuancer, som ændrer sig i forbindelse med en lang række sygdomme, og kunstig intelligens kan hjælpe med at lytte efter mønstre i stemmeføring, toneleje, talehastighed og ordvalg som kan være tegn på sygdomme.

    Det programmet primært handler om i dag, er starten på et nyt samarbejde her i Danmark. Det skal undersøge, om det er muligt at udvikle et system, der ved hjælp af kunstig intelligens’ analyse af stemme og samtale, kan hjælpe fagpersonalet med at vurdere om en borger, der ringer til akuttelefonen, er selvmordstruet.

    Jeg skal tale med Lars Maaløe fra AI virksomheden Corti som står bag pilotprojektet sammen med Michael Eriksen Benros, som er professor og forskningsleder for biologisk og præcisionspsykiatri på Psykiatrisk Center København ved Københavns universitets hospital.

    Og så skal jeg tale med Nicklas Larsen fra Institut for Fremtidsforskning, som kan fortælle om hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have inden for sundhed - specielt i forbindelse med analyse af stemmen.

  • Du har sikkert set nogle af de her videoer, som til forveksling ligner optagelser af virkeligheden - som feks Tom Cruise der gøgler rundt på TikTok og Mette Frederiksen der er træt af at lave insta-videoer i Tæt på Sandheden på DR.

    Deepfake er et udtryk for en teknologi som ved hjælp af kunstig intelligens kan lave utroligt realistiske falske eller syntetiske videoer, billeder, stemmer eller tekst. Det kræver ikke længere kæmpe store og dyre computere at lave deep fakes og teknologien er stort set tilgængelig for alle med en computer.

    Men hvordan bliver deep fakes så brugt? 96% af alle deep fakes er fortsat ufrivillig brug af personer - og her taler vi mest kendte kvinders - ansigter indsat i porno-billeder og video.
    Det er værd at huske på og naturligvis et kæmpe problem.

    Så er der selvfølgelig alle de satiriske videoer, som deles flittigt og uden at der stilles større spørgsmålstegn ved om det egentlig er i orden at bruge andres digitale klon som hånddukke - når bare det er for sjov. Men brugen af deepfakes breder sig til flere og flere områder. Som feks. til Linkedin, som jeg skal tale med Magnus Boye om i dag.

    Jeg skal også tale med Sune Holm Thøgersen, direktør for Insight & Strategy på Advice, som har været virtuelt til techfestivalen South By SouthWest, hvor der blev talt meget om Den Syntetiske Virkelighed - og hvad det indebærer.
    Og så skal vi lige have et lille tilbageblik til et interview jeg lavede med CEO for Synthesia Victor Riparbelli om hvordan de bruger deep fake til at få David Beckham til at tale 9 sprog - tilbage i august.

    LINKS:

    Vi Er Data om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-er-data/id1506905957?i=1000488145838

    ALL CAPS om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000511670303

    The Future Today Institute's 14th Annual Tech Trends Report: https://futuretodayinstitute.com/trends/

    Sune Holm Thøgersens 7 takeaways SXSW 2021:
    https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Empati-ansvar-og-eftertaenksomhed

  • Omkring en måned efter, at militæret overtog kontrollen med et kup i Myanmar den første februar i år, begyndte de at slå demonstranter ihjel. Enkelte modige aktivister forsøgte at dokumentere drabene og volden ved feks at streame live på Facebook, så verden kunne se med. Og alle disse optagelser er af Amnesty International blevet samlet og verificeret, og giver tilsammen et overblik over alvoren af situationen i Myanmar.

    Muligheden for at bruge digitalt materiale som videoer delt på sociale medier og satellitbilleder, sammen med en række nye teknologier til analyse - er blevet essentielt for deres arbejde med at støtte aktivister ved at råbe verdenssamfundet op og levere dokumentation.

    Facebook er meget populær i Myanmar og faktisk én af de primære kommunikationsplatforme. Facebook er dog nu - sammen med Instagram og Whatsapp - blevet blokeret af myndighederne, men tidligere har aktivisterne kunne streame og dele overgrebene her.
    Men at potentielle beviser på den måde ligger på kommercielt drevne sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube skaber samtidig bekymring. For hvad bliver liggende og hvad forsvinder? Og er sociale medier overhovedet et fristed og et talerør for de undertrykte, som vi talte om under det arabiske forår?

    Jeg skal tale med Sam Dubberley som er leder af Amnestys Crisis Evidence Lab, som er baseret i Berlin, om deres arbejde som digitale detektiver i kampen for menneskerettigheder.
    Og så skal jeg tale med Andrea Horcasitas fra Mexico City, som er studerende og frivillig hos Amnesty, hvilket vil sige at hun bruger sin fritid på at gennemse ofte voldsomt digitalt materiale og verificere overgreb.

    Og til sidst skal jeg tale med Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder om hvordan de sociale medier både er medspillere og modspillere for aktivister og menneskerettighedsorganisationer.

    Lær mere om Amnestys Digital Verification Corps her: https://advocacyassembly.org/en/partners/amnesty/

    Tidslinje med videoer af optøjerne på Capitol Hill i Wahington i USA 6. januar 2021:
    https://projects.propublica.org/parler-capitol-videos/?id=oQm2x1wR5pPm

  • 69 milioner dollars eller 430 milioner kroner. Så mange penge blev et digitalt kunstværk solgt for på Christies Auktionshus d. 11. marts. Kunstneren hedder Beeple og værket var faktisk en samling af en masse digitale kunstværker, som han har lavet over de sidste 13 år. Det har titlen "Everydays: The First 5000 days”. Det er den tredje højeste auktionspris for et værk af en nulevende kunstner nogensinde - kun overgået af Jeff Koons og David Hockney.

    Men modsat et Hockney maleri eller en Koons skulptur, så var det der blev solgt denne gang bare en fil, en meget stor jpg. Og fordi den er digital kan den kopieres fuldstændig 1:1 - og er blevet det, den findes stadig på nettet og sikkert alle mulige andre steder - ikke bare som reproduktion eller gengivelse, men præcis det samme digitale billede.

    Så hvis man ikke køber rettighederne og eksklusiviteten - men bare en digital kopi - HVORFOR vil man så betale 70 mio dollars for det? Handler det bare om at man kan sige at man ejer det? Eller er det ren spekulation?

    Nogen mener at NFT’er er fremtiden for den digitale kunstverden - en måde at betale direkte til kunstnerne og at hæve værdien af digital kunst. Andre at det er ren spekulation og i øvrigt en unødvendig klimabelastning.

    Det er ikke let at forstå hvad NFT’er præcis er eller hvilken betydning de har for kunsten - men jeg vil over den næste time forsøge at redde ud og finde overblik.

    Marie Høst skal tale med medstifter af Crypto-Women CPH, Julia Evelyn Larsen, med digital kunstner og kreative coder Andreas Refsgaard - og med medstifter af den digitale udstillingsplatform Radar Contemporary, Ida Kvetny.

  • Hvordan prøver man nye læbestifter under Corona? Med en Virtual Try-On app selvfølgelig.
    Tanken om at stå nede i Matas eller Magasin med en læbestift-tester og lige afprøve den på hånden - eller endnu mere crazy på munden - virker som nærmest absurd risiko opførsel, som vi måske aldrig kommer tilbage til. Men så findes der heldigvis augmented reality filtre som ved hjælp af kunstig intelligens kan placere læbestiften på dine læber og eyelineren på dine øjenlåg og voila - så kan du finde den rigtige farve og købe den i webshoppen.

    Og der findes mange forskellige udgaver - der er Modiface Makeup, YouCam Makeup og alle de forskellige brands egne apps som Chanel Lipscanner, hvor man kan finde en læbestift der matcher fx ens taske ved at scanne farven på tasken, og derefter prøve læbestiften på - altså digitalt.

    Jeg skal tale med Nick Buckley, som er Chief Marketing Officer hos L’Oreal i Norden, og L’Oreal har været meget tidligt ude med at udvikle digitale hjælpemidler som AR filtre.

    Og så skal jeg tale med Mette-Marie Zacher Sørensen, adjunkt på Aarhus Universitet, som forsker i hvordan vi påvirkes af nye teknologier og som har kigget nærmere på Virtuelle try-one apps.

    Men allerførst skal jeg tale med en make-up professionel, om hvordan de her apps egentlig fungerer. Gull-Mai Friis er make-up artist og det er en del af hendes arbejde at følge med trends og teste nye produkter. Og så ved hun hvordan man tilpasser makeup til unikke ansigter og hudtyper. Så jeg er spændt på om hun kan bruge virtuelle try-on apps til noget.

  • De-Google mit liv:

    Jeg har slået op med Google. Eller jeg har forsøgt gennem et stykke tid at skære google produkter ud af mit liv, og det er virkelig virkelig ikke en let øvelse.

    Så hvorfor har jeg gjort mig alt det besvær? Det er jo indiskutabelt nogle velfungerende produkter, I flere tilfælde de bedste mest brugervenlige på markedet.

    Jeg har aldrig betalt Google en krone for alle de mange mange google tjenester jeg har brugt gennem tiden. Prøv lige at tænke over det, det er altså vildt. Og som vi alle efterhånden ved, betyder det, at det er mig der er produktet med alle de dejlige private data jeg giver adgang til.

    Vi har løbende talt en del om Google her I programmet, om deres etiske kompas eller mangel på samme, farvel til “Don’t be evil” som motto, om Google-ansattes nyoprettede fagforening og krav om indflydelse, om YouTubes algoritmer og problemerne med ekstremisme.

    Så med andre ord har denne undersøgelse været lang tid undervejs. Jeg har tidligere I perioder brugt en anden browser, en anden søgemaskine, men det har aldrig været så konsekvent som denne gang.

    Jeg har forsøgt at erstatte alle Google produkter med andre tjenester over den sidste måned. Og selvom dette ikke bliver en uddybende gennemgang inklusive test af alle alternativer, så vil jeg meget gerne dele mine erfaringer, min frustration og et par medfølgende tips

    GÆSTER:

    Anton Gade Nielsen. Vært på podcasten ALL CAPS, som også produceres her på Enigma og som handler om hvad vi taler om på internettet.

    Nicolai Frank er tech journalist og ansvarshavende redaktør på det digitale magasin Techliv. Han har selv forsøgt sig med en google detox et par år tilbage. Det skrev han en artikel om til heartbeats. Og sidst jeg talte med ham til dette program, fortalte han mig at han permanent var skiftet til søgemaskinen Duckduck Go og at det gik fint.

    Niels Tybjerg. Head of Martech, altså Marketing Technology, hos reklame- eller kommunikationsbureauet Advice. Han kan fortælle om Google AdWords og Analytics, og hvorfor man som virksomhed stort set aldrig træffer den beslutning, som jeg har truffet.


    The Land of Giants (podcastserie om tech-giganterne): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/land-of-the-giants/id1465767420

  • Forestil dig Facebook uden nyheder. For nogen er det no big deal, de bruger mest facebook til events eller private posts, men for mange af os vil det være en essentiel del af grunden til at vi overhovedet bruger Facebook, der forsvandt.

    Det blev faktisk virkelighed for Facebooks australske brugere, da det sociale medie onsdag d. 17. februar valgte at blokere for deling af australsk nyhedsindhold. Det gjorde de fordi de var utilfredse med en ny lov, som var ved at blive gennemført, hvor Facebook skal betale for links til nyhedshistorier som brugerne deler.

    Baggrunden for loven var at, Facebook og Google står for 70 procent af det australske online-annoncemarked, der omsætter for omkring syv milliarder dollar om året. De penge ville man gerne ha omfordelt til nyhedsmedierne.

    Der hersker efterhånden en folkestemning om at der skal gøres op med den enorme indflydelse som techgiganter som Facebook og Googles har. At de skal tvinges til delvist at slippe eller i hvert fald at dele ud af den massive værdi de skaber i kraft af alle deres brugere.

    Mikkel Flyverbom er Professor i Kommunikation og Digital Transformation ved Copenhagen Business School, CBS. Han kan give et overblik over fighten mellem Australien og Techgiganterne Facebook og Google, og hvordan den kamp mon vil påvirke os i resten af verden.

    Marie Høstl taler også med er chefredaktør på SEIN, 24-årige Sebastian Dalsgaard, om hvordan de på SEIN bruger Facebook og hvordan de vil mærke de eventuelle konsekvenser af en ny lovgivning i Danmark.

  • I starten af februar var der fashion week her i København, men hvor det plejer at være et pakket program af catwalks og kindkys, så den i år ikke ud som den plejede.

    Det hele foregik digitalt, og den beslutning udsprang nok mere af Corona restriktioner end af klima ansvarlighed. Ikke desto mindre kan digital teknologi måske bruges som et af værktøjerne til at bevæge modebranchen i en grønnere retning.

    Vi talte i sidste uge om Technology Fix - troen på at teknologi kan løse ethvert problem, og det kan måske lugte af samme tendens når en app sætter sig for at løse modeindustriens klimaproblemer, som man kan sige er forsøget med app’en der hedder Good on You. Det er ikke den første app, med dette formål, der har været flere andre, men Good on you er et ambitiøst forsøg på overskuelig bæredygtigheds-vurdering af modebrands fra hele verden.

    App’en gør det muligt at søge på et bestemt brand og få en bedømmelse mellem 1 og 5 stjerner, og information om hvor etisk virksomheden er på en række områder.

    Marie Høst taler med Gordon Renouf, som er CEO i Good on You - en australsk start-up, der lancerede app’en i 2015, og som rullede ud i USA i 2017 og i Europa i 2018.

    Derudover taler Marie Høst med Frederik Larsen, co-founder i In Futurum som rådgiver inden for bæredygtig omstilling - specielt i modebranchen.

    Og til sidst med Signe Ungermann, VR filminstruktør og medstifter af MANND, som har vundet priser for deres installation ved navn X-Ray Fashion. Som klæder modebranchen af og lader publikum opleve den beskidte bagside på egen krop - gennem virtual reality. Tjek det ud her: https://www.mannd.dk/portfolio/xray-fashion

  • Teknologi er smart. Ny teknologi er ekstra smart - men er den altid nødvendig? Og løser alle de teknologi-begejstrede innovatorer de rigtige problemer?

    I dag taler vi om 'Technology-fix'. Begrebet der dækker over troen på, at ny teknologi kan løse alle problemer, fra de ganske små - som kedsomhed, til de gigantisk store - a la klimaforandringer. Technology fix forstås oftest som et udtryk for billige quick-fixes med upassende tech, som har en tendens til at skabe flere problemer end de løser. Som bare giver brugeren en ‘fornemmelse’ af at problemet er løst. There’s an app for that - som man siger.

    Teknologien har fortalt os, at der findes lette løsninger på komplicerede problemer, men det har vist sig inden for de seneste år, at det ikke er sandheden. Der er altid en pris at betale. Og mange taler nu om et opgør med ‘smart’ - om at putte friktionen tilbage i teknologien.

    Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. Sådan siger Irina Shklovski, professor på Københavns Universitet, om tech-udviklingen. Hun arbejder på tværs af mange discipliner, med hovedfokus på etik i teknologi og på hvordan mennesker møder data. Og så har hun for nylig udgivet en artikel med navnet: Technological Solutions for Imaginary Problems. Hun vil starte en bevægelse imod ligningen som beskriver at ‘Problem’ + ‘Software’ altid er lig med ‘Løsning’.

    Hun anbefaler et alternativ: at designe unødvendige løsninger til bekendte - men i virkeligheden, selvopfundne problemer. Og på den måde stille spørgsmålstegn ved tech som løsning på alt.

    I Danmark er vi meget begejstrede for teknologi som løsning på samfundsproblemer i alle sektorer lige fra sundhed til uddannelse. Men hvem vurderer hvad der skal stå og falde når det kommer til nye tech løsninger? Det gør blandt andre Vækstfonden. Vækstfonden er en investeringsfond der investerer i virksomheder og venturefonde i Danmark. Venture investeringer fokuserer primært på teknologidrevne sektorer som biotech, medtech, edtech, it og robotteknologi.

    Marie Høst taler også med Jesper Lilledal, der arbejder meget konkret med at sortere i teknologibaserede ideer, om hvordan Vækstfonden sorterer og udvælger hvad de tror på som langvarige løsninger.

    No Phone: https://www.thenophone.com/

  • I sidste uge udsendte Red Barnet en pressemeddelelse, hvor de skrev at digitale krænkelser er steget massivt under Corona.

    I 2020 har Red Barnets Slet Det-rådgivning modtaget flere end 1.300 henvendelser om digitale krænkelser. Det er en stigning på 87 procent i forhold til året før. Corona-nedlukningen har gjort børn og unge mere sårbare hjemme foran skærmen, og derfor er Red Barnet bekymret over stigningen.

    ALLES liv er blevet haste-digitaliseret og vi har skulle lære i langt højere grad at arbejde, gå i skole og ikke mindst være sociale digitalt. Det betyder, at specielt unge også møder hinanden, snakker og flirter online, mere end nogensinde før.

    Men hvad sker der når det fysiske tages helt ud af ligningen? Hvilke misforståelser opstår? Hvilken afstand føler vi til hinanden? Og har det en betydning for at flere krænkes digitalt?

    I denne episode taler Marie Høst med Rosa og Uma, der går i 8. klasse, om deres erfaringer med nedluknings-socialisering og kulturen omkring nudes - altså nøgenbilleder - som de synes er stukket lidt af.

    Og så fortæller Ane Lemche, som er psykolog og rådgiver hos Red Barnets ‘Slet Det’ rådgivning, om hvad en digital krænkelse mere præcist er, hvordan man bliver påvirket af det, og hvad ‘Slet Det’ kan gøre for at hjælpe.

    Til sidst taler Marie Høst med Christian Mogensen, fra Center for Digital Pædagogik, som er ekspert i internetkultur og de mange digitale fællesskaber, unge færdes i, som kan fortælle om hvorfor vi oplever en stigning i krænkelses-anmeldelser lige nu.

  • Den 15. Januar var det Wikipedias fødselsdag, hurra hurra hurra!

    Wikipedia er det ottende mest besøgte sted på nettet. Det er det eneste ‘not-for-profit’ site i top ti. Det består af 55 millioner artikler, fordelt på 306 forskellige sprog.

    Vi kan takke de 40 millioner brugere, der redigerer indholdet på Wikipedia for den store præcision og brugbarhed. Det er dedikerede wikipedianere, der helt frivilligt skriver og redigerer alt indhold, så vi andre kan slå op hvornår rygeloven trådte i kraft eller hvem der opdage …

    Marie Høst skal tale med Finn Årup Nielsen, formand i Wikimedia Danmark om hvordan det foregår når wikipedianere - som han, skriver og redigerer indhold på de danske sider.

    Selvom Wikipedia er værd at fejre, er det ikke perfekt. 90% af alle der bidrager er mænd. Og Wikipedia bruges hovedsageligt i det der kaldes den vestlige verden. Så det står ikke super godt til med diversiteten. Men det er der heldigvis nogen der arbejder på at ændre. Marie Høst taler med Maia Kahlke Lorentzen som var én af initiativtagerne til We Can Edit, et Wikipedia redigerings-marathon, med fokus på at få oprettet og forbedret profiler på blandt andet kvinder og menneskerettighedsforkæmpere verden over.

    Og til sidst taler Marie Høst med Geoffrey Katerrregga, som er en del af OpenStreetMap Africa Community. For wiki-metoden - altså at skabe viden eller indhold i fællesskab online - benyttes til mere end encyklopædier. Openstreetmap er et projekt der har til formål at producere et frit redigerbart kort over verden. Sådan et kort kan også kan bruges til humanitære indsatser under feks katastrofer som jordskælvet på Haiti tilbage i 2010. https://www.hotosm.org/

  • Denne episode handler om digitalisering inden for nødhjælp og humanitær bistand. Det kaldes også med et smart ord Techvelopment - altså en sammentrækning af technology og development, i betydningen af at bruge teknologi som drivkraft i udviklingsbistand.

    Hvert andet minut døgnet rundt dør en kvinde på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er mere end 800 kvinder hver dag, primært i verdens fattigste lande.

    Men selv i verdens fattigste og mest øde egne findes smartphones. De er faktisk både udbredt og en stor del af hverdagen, og med Safe Delivery app’en kan Maternity Foundation, som er organisationen bag, nå millioner af kvinder med kvalificeret hjælp.

    For størstedelen af disse dødsfald kan faktisk forhindres, og app’en her er derfor et eksempel på hvordan teknologiske løsninger redder liv.

    Det er ikke kun i vores vestlige liv at teknologi spiller en rolle. 95% af verdens befolkning lever i et område, hvor der er mobildækning. Og mere end en tredjedel af verdens befolkning har i dag en smartphone og dermed adgang til internettet.

    Men hvordan bruges teknologien fornuftigt og konstruktivt i udviklingsarbejde, uden at man havner i den Silicon Valley inspirerede tilgang, hvor tech kommer før mennesker.

    Det taler Marie Høst med Adam Moe Fejerskov om, som peger på 3 faldgrupper når det kommer til techvelopment, og forklarer udtrykket Hvid Elefant - som ikke er positivt i udviklingsbistand.

    Derudover taler Marie Høst med CEO Anna Frellsen fra Maternity Foundation om baggrunden for at udvikle Safe Delivery app og Jordemoder Nanna Sten Andersen, som underviser fødselshjælpere over hele verden i brug af app’en.

  • I sidste uge fik Google - eller faktisk Moderselskabet Alphabet - en fagforening ved navn Alphabet Workers Union. Det var måske ikke som sådan noget Google havde ønsket sig, men ikke desto mindre noget en række ansatte hos Google havde arbejdet på i hemmelighed i et år.

    Da fagforeningen så dagens lys havde den omkring 200 medlemmer, men allerede dagen efter havde dobbelt så mange meldt sig ind. Det er jo en positiv start, men der er stadig lang vej til en mærkbar organiseringsgrad, eftersom de er 130.000 fastansatte på Google - og det er når man ikke tæller freelancere og ansatte hos underleverandører med, som er ca ligeså mange.

    Fagforeningsfolkene fra Alphabet Workers Union udtaler at det ikke bare handler om dem selv - det kommer os alle sammen ved, hvilke etiske retningslinjer Google arbejder ud fra, fordi de som virksomhed har så stor en indvirkning på enormt mange mennesker. Alle os der bruger Googles produkter, faktisk. Og de arbejder med nogle af de mest komplicerede nye problemstillinger som verden står overfor.

    Marie Høst taler med IT-faglig konsulent hos HK, Jeppe Engell om fagforeningen som metode til forandring i en techgigant som Google, med Mikkel Flyverbom, Professor i Kommunikation og Digital Transformations ved CBS, om den eskalerende interne kritik hos Google, og med iværksætter og Silicon Valley insider Torsten Kolind om Tech Pledge og om at bygge en ansvarlig virksomhed i USA’s tech-mekka.

  • Forbruger DNA tests startede mest som en sjov måde at opspore ens genetiske herkomst, men er nu blevet en milliardforretning. Virksomheder som 23andme og Myheritage tilbyder for under 1000 kroner, at du kan sende noget spyt afsted med posten og finde ud af en række ting om dig selv:

    Om du har stor sandsynlighed for at udvikle rynker, om du er A eller B menneske - eller potentielt livsændrende informationer om, hvorvidt du har en forhøjet risiko for en dødelig eller invaliderende sygdom.

    De helbredsmæssige oplysninger, som forbruger-DNA-tests i stigende grad tilbyder er denne episodes fokus.

    For hvor præcise er de oplysninger man modtager om hvad man er og ikke er arveligt disponeret for? Og er vi som helt almindelige mennesker uden lægefaglig uddannelse rustet til at forstå resultaterne?

    Og så er der det altid relevante spørgsmål om data privacy. Det er nogle meget private data man deler når man sender DNA til disse virksomheder og hvad gør de mon med dem?

    Marie Høst taler med Dan Mogensen, som fik taget en DNA test hos 23andme for 10 år siden, da tech begejstringen var stor og forbeholdene langt mindre.

    Derudover medvirker Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd og ledende overlæge på Rigshospitalets Klinisk Genetiske afdeling om hvilke etiske problematikker der kan være fobundet med forbuger DNA tests.

    I programmet er der brugt lyd fra DNA Journey (en Momondo-reklamefilm): https://bit.ly/38r7qXz
    Vi henviser til sidst i programmet til denen video fra Buzzfeed om African Ancestry: https://bit.ly/2LdAd9d

  • Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data.

    I denne episode zoomer vi helt ind på det, der har ligget til grund for hele denne podcastserie. Vi kigger på skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste, der i årtier målrettet har indsamlet oplysninger om borgere i Danmark og videregivet disse data til NSA i USA.

    Tobias Liebetrau har været med til at udforme Danmarks cyber- og informationssikkerhedsstrategi for netop FE og han fortæller lidt om de muligheder NSA har haft for at hive data om danskerne ud af landet.

    Han skal hjælpe os med at blive klogere på, hvad der er sket - og om det har haft eller kommer til at have nogle konsekvenser for magthaverne her i landet.

    Dette er sjette og foreløbigt sidste afsnit af Vi Er Overvåget.

    Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.

    Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?

    I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.
    Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.

    Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

  • Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data.

    ”Collect it all!” det var mantraet for NSA’s tidligere højeste chef Keith Alexander, når det kom til indsamling af digital data. Alt skulle høstes.

    Eller som en ansat i NSA, USAs National Security Agency, udtalte til en artikel i Washington Post: I stedet for at lede efter en nål i en høstak, så indsamler NSA hele høstakken, når de leder efter potentielle sikkerhedstrusler.

    Det var whistlebloweren Edward Snowden, der i 2013 ofrede sin personlige frihed for at råbe verdenssamfundet op omkring den massive mængde information, NSA indsamler om os alle sammen.

    To journalister fra Dagbladet Information, Henrik Moltke og Sebastian Gjerding får fingrene de lækkede Snowden dokumenter, der handler om Danmark.

    Vi Er Overvåget handler i denne episode om masseovervågning.

    Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.

    Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker?

    I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.

    Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.

    Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.

  • Vi Er Overvåget er en særudgave af Vi Er Data.

    I denne episode taler Marie Høst med en person, der kæmper for klimaet og som bl.a. var med under COP15 klimatopmødet i København i 2009. Forrige episode handlede om COP15 og hvis du ikke har hørt det afsnit, så bør du lytte til det før du lytter til dette.

    COP15 endte uden en egentlig klimaaftale mellem verdens lande. Aktivister og demonstranter kunne konstatere, at heller ikke denne gang blev klimaproblemerne taget seriøst, og det udløste en krise af afmagt, der splittede klimabevægelsen.

    I dag har klimaspørgsmålet fået ny vind i sejlene og unge på barrikaderne, men blandt aktivistgrupper skræmmer sporene og erfaringerne fra tidligere og har skabt en udpræget bevidsthed om mulig overvågning. Så hvilke metoder bruger aktivister i dag for at undgå at politiet og efterretningstjenesterne lytter med?

    Dette er fjerde episode af "Vi er Overvåget". En podcastserie om at blive overvåget af staten.

    Bagtæppet er den komplekse og på mange måder forvirrende affære, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i øjeblikket er havnet i – og som i medierne er blevet udråbt som den mest alvorlige overvågningsskandale i nyere tid.

    Men hvad handler sagen om - egentlig? Hvorfor er den hemmelige statslige overvågning overhovedet et problem og på hvilken måde vedrører det helt almindelige mennesker – som mig - og dig der lytter til dette podcast?

    I Vi er overvåget vil vi forsøge at rede trådene ud, ved at tale med dem selv som har oplevet statslig overvågning – på egen krop.

    Og ved at dykke ned i overvågningens historie og substans, med hjælp fra ENIGMAs egen overvågningsekspert, Andreas Marklund.

    I denne episode fortsætter vi vores fokus på overvågning af grupper af demonstranter og aktivister - denne gang med besøg af en aktivist, der selv har følt sig nødsaget til at tage adskillige forholdsregler i sit aktivistiske virke for at undgå overvågning. Aktivisten er anonym, men navnet er redaktionen bekendt.

    Programmets vært er Marie Høst - som til dagligt er vært på Vi Er Data.