Episódios
-
Godnat og sov godt lille AK 24syv. Vi siger pænt farvel med et topmøde mellem Ukelele-Hanne og Haiku-Hanne, desuden bliver forfatteren bag en stor bog om kortlægningen af Danmark interviewet fire gange.
-
Hvem er de fedeste fiktive bibliotekarer nogensinde? To bibliotekarer mødes for at afgøre sagen endegyldigt. Vi får også besøg af Daniel Rye, der har lavet en fotobog om at vente på klimakrisen, og vi taler med forfatteren til en ny bog om Tom Waits. Nå ja, og så er der også nyt fra Nordfynsk Universitet, hvor Christian Andersen har forsket i, om han kunne have fået mere fisse i sit liv.
-
Estão a faltar episódios?
-
Religionshistoriker Peder Byberg vidste intet om den amerikanske rapper Kanye West - men det gør han nu. Han har brugt en masse tid på at læse op på den amerikanske rapper og producer Kanye West og dennes nye plade "Jesus is King", som er blevet kaldt for kristen-propaganda. Men hvordan skal teksterne læses, når man ser på dem i forhold til religionshistorien? Og har Kanye virkelig givet sit liv til Jesus eller er der andet på spil? Derudover kan du høre Marc Facchini spille en ny sang, og så kan du høre eller genhøre hvordan det gik, da vært Kristoffer Lind tog til psykolog for sit had til lalleglade mennesker.
-
Verdens historiens sidste rimquiz afholdes i dag, hvor vi også fortæller om samarbejdsvillige baktier, homoseksuelle dyr (den er der mange af), og undersøger konkurrencelovgivningen.
-
Vi kommer Radio LOUD i forkøbet, når vi tager hele vejen rundt om Taylor Swift, og så spørger vi VEGA og Roskilde Festival, om de virkelig tror, at deres kommende samarbejdspartnere i LOUD vil gå kritisk til dem. Derudover udfordrer vi lektor Marianne Stidsen på hendes holdning om, at #MeToo er en terrorbevægelse og ser på, hvordan kunst kan redde fodboldspillere, der er ramt af livets meningsløshed.
-
Radio Loud har vundet udbuddet og får nu en DAB-kanal. Med i ansøgningen er Roskilde Festival og Vega. Radio Loud foreslår i sin ansøgning, at de vil lave programmer om hvad for noget musik, der spiller på festivalen og spillestedet. Men hov. Lugter det ikke af reklame for radioens egne partnere? Roskilde Festival og Vega er med i AK24syv i dag.
Den engelske musikanmelder Jordan Bassett er med for sidste gang i AK24syv. Han anmelder i dag danske protestsange.
-
Er #MeToo en terrorbevægelse? Og hvad er god soldaterhumor?
Lektor Marianne Stidsen beskylder #MeToo for at være en terrorbevægelse. Beate Sløk-Andersen, der har forsket i soldaterhumor, forklarer, hvorfor humoren i Forsvaret ofte har seksuelle undertoner. Henrik Chulu kommer med sit bud på en vinder af årets mindst prestigefyldte pris 'Big Brother Awards'. Vi kigger på Peter Freuchens gamle skæg, og så er der dobbelt op på digtoplæsning!
-
Fodboldstjernen Gianluigi Buffon led i 7 måneder af en svær depression. Men et værk af Marc Chagall gav ham fornyet tro på livet. Vi taler om værket med Adrian Lloyd Hughes, og vi taler også med Asbjørn Sennels, som selv oplevede en stor tomhed i tilværelsen som professionel fodboldspiller. Derudover: dansk forfatter har skrevet et langdigt om en cowboy som spenderer sin tid i Amagercentret og mød digteren Mikael Josephsen, som taler ud om et langt liv med druk og misbrug og om at finde tilbage til livet.
-
Vi tjekker den fynske dialekt i DR-serien 'Fred Til Lands', og så puster vi til hypen om HBO's seriefiseirng af 'Watchmen'.
-
Vi tester, om Georg Metz bliver dummere af at se et afsnit af DR's Aftenshowet og får Thure Lindhardt til at give en master class i skuespil. Bosnisk-fødte Alen Meakovi kritiserer valget af Peter Handke til Nobels Litteraturpris, og endelig er en robot sprunget ud som digter og en far fortæller, hvorfor han fik fotoredigeret et billede af sit barn.
-
D-A-D har fornærmet den katolske kirke i Danmark. Hvad siger forsanger Jesper Binzer til det? Retspsykiatriske patienter skal lære af Counter Strike, og hvorfor kræver forældre, at deres børns skolefotos billeder retoucheres.
-
DR-journalist Anna Sol Jørgensen har i et par år følt sig chikaneret af Syrienblog.net. For nyligt modtog hun en mail fra bloggen, hvor der stod: "Hvis du lader håret vokse lidt, så man rigtigt kan rive fat i det og hvis du tager lussinger helt uden at blive distraheret, så vil jeg gerne tilbyde dig 120 kroner for 30 minutters knælende deepthroat". Anna Sol Jørgensen har forsøgt at anmelde bloggen til politiet i går, men politiet har ikke taget henvendelsen seriøst.
I aftenens program tester vi også hvorvidt man bliver dummere af at se 'Aftenshowet' på DR1. Georg Metz har aldrig set programmet. Vi tester hans paratviden inden og efter, han har set en time af programmet.
-
Fed Front kritiserer dokumentarfilmen 'Fat Front' for at have castet for tynde, for hvide og for hetero medvirkende. Thure Lindhardt giver en lektion i skuespil, og Dan H. Andersen, der arbejder med at vurderer krimimanuskripter, fortæller, hvad man IKKE skal gøre, når man skriver en krimi. Derudover får vi svar på, hvorfor hvide internetterrorister næsten altid også er anti-feminister, og så kritiserer en hjerneforsker Berlingskes chefredaktør for at "vrøvle", når hun siger, at der kun findes to køn.
-
Den bosnisk-fødte forfatter Alen Meskovic, som siden 90'erne har været bosat i Danmark, kritiserer i skarpe vendinger valget af Peter Handke som modtager af Nobelprisen i Litteratur. Vi taler også med forlægger Ivan Rod som argumenterer for, at Handke har fortjent prisen og ikke bør sættes i livsvarig karantæne pga. sine udtalelser. Derudover, mød musiker Egil Dennerline, som har overlevet fem kræftdiagnoser, hør mændene bag Kongerækken tale om Grønland og det problematiske forhold mellem Grønland, Danmark og også USA.
-
Er TV Avisen Mette Hybel lidt for begejstret for Wikke & Ramussen til at agere kritisk journalist? Hvorfor er James Bond-plakater blevet røvkedelige? Var der mange monstre i bronzealderen? Krænker jysk teater Rasmus Paludans ophavsrettigheder ved at bruge hans citater i nyt stykke? Hvorfor er South Park blevet bandlyst i Kina? Og var det den rigtige vinder af Nobels litteraturpris? Få svarene i dagens program.
-
Teater Magistraten i Silkeborg vil opføre et stykke, hvor det citerer Stram Kurs-leder Rasmus Paludan. Men teatret har nu udskudt forestillingen, fordi Rasmus Paludan truer med at lægge sag an for brud på ophavsretten. Tommy Nielsen fra teatret i Silkeborg og Rasmus Paludan mødes i dagens AK 24syv, hvor vi også opdaterer på Yahya Hassans færden på sociale medier og taler om ikke-eksisterende kunstværker.
-
Den animerede tv-serie South Park er blevet bandlyst i Kina. Forfatter Liv Nimand Duvå taler om selvskade og hævn. Og så skal en kvinde, som ikke ved noget som helst om jazz, i jazzskole. Her skal en jazz-aficionado overbevise hende om, at jazz altså er fedt.
-
På den nye plakat til den kommende James Bond film ser man 007 helt alene og gravalvorlig foran en turkis væg. Noget af en forskel fra James Bond-plakater før i tiden med masser af farver, smil, sprudlende energi og damer. Hvad er der sket? Derudover taler vi med Thomas Thorhauge om den nye Joker-film, vi taler også med en kvinde som lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), og så er der monstre i bronzealderen og en snak med Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard om hvorfor deres skribenter ikke må skrive eksempelvis »hen« om en non-binær person som ikke vil kaldes hun eller ham.
-
TV-Avisens kulturdækning er alt for ukritisk, lyder kritikken fra kulturjournalist på Berlingske. DR er ikke enig. Københavns byudvikling styres i for høj grad af profit, lyder kritikken i ny bog af Politikens arkitekturredaktør.
-
Highlights: Lisbeth Knudsen siger, at Greta Thunberg skaber angst og depression hos unge mennesker. 13 børnepsykologer fra Danmark afviser den tendens. Danskfødte Jamal Bhuyan er kæmpe fodboldstjerne i Asien, tidligere skudoffer og kaptajn for Bangladesh landshold. Der er musikalsk top- og stævnemøde mellem en Johann Sebastian Bach-fan og en Tupac-fan. Så tester vi om en kollega, som intet kender til The Beatles, kan få gåsehud af at høre Beatles svanesang Abbey Road. Derudover kan du møde en kvinde som bruger sin tid på at jagte sjældne æbler og redde de truede æblesorter.
- Mostrar mais