Episódios
-
I forrige afsnit hørte Manning en flok FBI-agenter længere nede af gangen. Hvad kommer der til at ske med vores kære whistleblower? Hvordan påvirker Wikileaks store læk Danmark? Og hvilke konsekvenser får det at offentliggøre amerikanske embedsfolks private beskeder, hvori de bagtaler verdens statsledere?
Medvirkende: Sebastian Gjerding.
Tilrettelæggelse: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne.
Redaktion: Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Den sidste aften i 2009 står Manning ensomt og kigger op på den irakiske stjernehimmel. Han har fået nok af at gemme på USA hemmeligheder fra krigen. Så inden længe lander en historisk video i Wikileaks indboks. Assanges optur er begyndt, men det samme er Mannings nedtur.
Medvirkende: Sebastian Gjerding.
Tilrettelæggelse: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne.
Redaktion: Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Estão a faltar episódios?
-
Julian Assange bliver for alvor berømt, da hans organisation Wikileaks i 2010 lækker amerikanske militærhemmeligheder fra krigene i Afghanistan og Irak. Men det var aldrig sket uden whistlebloweren Chelsea Manning, der dengang gik under navnet Bradley. De to rodløse hackere har været med til at afsløre vigtige sandheder om Vestens krige, men har måske samtidig smidt nogle uskyldige mennesker under bussen. Så hvem er de? Frihedskæmpere eller terrorister?
Medvirkende: Sebastian Gjerding.
Tilrettelæggelse: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne.
Redaktion: Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hvordan indfører man demokrati i et land, der aldrig har haft det? Det er den opgave den amerikanerne står overfor nu. Men den politik, der skulle føre til irakernes frihed og en mere fredelig klode, kommer til at skabe de bedste betingelser for oprør. Og ud af asken fra bombardementerne rejser sig gang på gang et nyt og større monster.
Medvirkende: Mustafa Al-Gburi og Andreas Boas.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Celine Klint.
Redaktion: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Andreas Boas, der indtil for to uger siden sad lykkeligt uvidende i en festivalstol på Midtfyns Festival, står nu i Iraks ørken. Som militærpoliti skal han være med til at skabe ro og orden, men dét bliver en svær opgave. Især fordi amerikanerne det første år af krigen træffer tre beslutninger, som tilsammen kommer til at skabe det perfekte set-up til kaos.
Medvirkende: Mustafa Al-Gburi og Andreas Boas.
Tilrettelæggelse, klip og lyddesign: Celine Klint.
Redaktion: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Natten til den 20. marts 2003 bliver Mustafa vækket af sin mor. "Kom, vi skal ned i kælderen!", råber hun, mens huset ryster og himlen lyser op i et uhyggeligt gult skær. Irakkrigen er begyndt, og om kun 3 uger vil amerikanerne have væltet Saddam Hussein og overtaget magten i landet. Men det slutter langt fra der, og krigen i Irak er siden blevet kaldt krigen, der aldrig sluttede.
Medvirkende: Mustafa Al-Gburi og Andreas Boas.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Celine Klint.
Redaktion: Martin Grønne og Isabella Askov Holbech.
Redaktør: Hanne Barslund. -
I dette finaleafsnit følger vi Ahmed Chalabis vigtigste kilder i hans kampagne for Irakkrigen. Vi skal møde en irakisk major på en bjergvej i Jordan, Saddam Husseins elskerinde i et sommerhus i Libanon, du skal med Matias Seidelin til Beirut i jagten på en vild historie om en flykapringsskole i Irak, og så skal vi finde ud af, hvordan nogle af den her slags historier ender som legitimering af krigen i Colin Powells tale for FN.
Medvirkende: Matias Seidelin.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Martin Grønne.
Redaktion: Isabella Askov Holbech, Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Kan det virkelig passe, at Ahmed Chalabi skubbede USA ind i Irakkrigen? I dette afsnit følger vi matematikeren fra Bagdad gennem en episk nedtur, men vi ser også hvordan han rejser sig fra asken igen, og hvordan hans projekt igen får medvind, da 11. september-angrebene rammer verden i 2001.
Medvirkende: Matias Seidelin.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Martin Grønne.
Redaktion: Isabella Askov Holbech, Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Den irakiske politiker, matematiker og bankdirektør Ahmed Chalabi har af flere fået æren for at skubbe USA ind i Irakkrigen. Men kan det virkelig passe, at én mand har haft så meget magt over både Vesten og verdensfreden?
Medvirkende: Matias Seidelin.
Tilrettelæggelse og lyddesign: Martin Grønne.
Redaktion: Isabella Askov Holbech, Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hvis du læste medier som DR eller New York Times i 2002-2003, så troede du sikkert, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. I dag ved vi, at det var der ikke. Men hvem var så god til at lyve, at hele Vesten hoppede på den historie?
Medvirkende: Matias Seidelin.
Tilrettelæggelse, titelmusik og lyddesign: Martin Grønne.
Redaktion: Isabella Askov Holbech, Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Atomfysiker Jørgen Koch lander på Thule Air Base på en uoverskuelig mission. Han og hans delegation skal finde ud af, hvor stor en fare den radioaktive stråling fra de fire nedfaldne brintbomber udgør. Vi graver os ned i delegationens gamle optagelser fra dagene lige efter ulykken, som ikke før har været offentliggjorte. Det bliver et arktisk trekantsdrama mellem USA, Danmark og Grønland.
Medvirkende:
Tida Ravn, journalist og aktivist.
Jens Zinglersen, tidligere speditør i Den Kongelige Grønlandske Handel og formand for foreningen af stråleramte Thulearbejdere.
Martin Breum, journalist.
Redaktion: Celine Klint, Martin Breum og Martin Grønne.
Redaktør: Hanne Barslund.
Det fremgik af dette afsnit, at sammenhængen mellem kræft blandt deltagerne i oprydningsarbejdet og radioaktiv stråling aldrig er blevet undersøgt. Dette er ikke korrekt, og DR beklager fejlen, som nu er rettet. -
Den 21. januar 1968 bliver den arktiske nat i Thule i Grønland lyst op af en gigantisk eksplosion. Et amerikansk fly lastet med fire brintbomber er faldet ned. Jens Zinglersen ser det hele og skynder sig ud på isen. Men hvad gør man, når fire brintbomber styrter ned? Hvad betyder det for den lokale Thule-befolkning? Og hvorfor svævede der overhovedet atombomber rundt over Grønland? Bakspejl er kommet i besiddelse af nogle gamle optagelser fra dagene lige efter ulykken, som aldrig før har været offentliggjort, og måske gemmer der sig nogle svar i dem?
Medvirkende: Jens Zinglersen, tidligere speditør i Den Kongelige Grønlandske Handel og formand for foreningen af stråleramte Thulearbejdere.
Tida Ravn, journalist og aktivist.
Redaktion: Celine Klint, Martin Breum og Martin Grønne.
Redaktør: Hanne Barslund -
15.000 hvide borgere strømmer ind over jernbaneskinnerne, ind i de sortes kvarter, Black Wall Street. Det, der følger, er svært at beskrive, men Brendas oldemor så det hele og har skrevet det ned. Men hvem stod bag massakren? Og hvordan forholder Brenda sig til det her blodige kapitel i sin families og USA's historie?
Medvirkende: Brenda Nails-Alford og Hannibal B. Johnson.
Tilrettelæggelse: Julie Gede Petersen.
Redaktion: Martin Grønne og Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
I den lokale avis kan man læse, at en 19-årig sort dreng sidder i arresten, sigtet for at have overfaldet en 17-årig hvid pige. Kort tid efter står en flok vrede, hvide borgere foran byretten og kræver den arresterede dreng hængt. Et skud bliver affyret, og Massakren i Black Wall Street er begyndt.
Medvirkende: Brenda Nails-Alford og Hannibal B. Johnson.
Tilrettelæggelse: Julie Gede Petersen.
Redaktion: Martin Grønne og Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
En forårsdag i 1921 træder den unge skopudser Dick Rowland ind i en elevator i downtown Tulsa, Oklahoma. Få sekunder efter lyder der et skrig, og dét skrig bliver katalysatoren for en af de værste racemassakrer i USA's historie. Men hvordan kunne det ske? Og hvem stod bag? Bakspejl har en rapporter i Tulsa, som har fundet en efterkommer til nogle af de overlevende fra massakren.
Medvirkende: Brenda Nails-Alford og Hannibal B. Johnson.
Tilrettelæggelse: Julie Gede Petersen.
Redaktion: Martin Grønne og Celine Klint.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.