Episódios
-
I vores samfund florerer nogle etiske grundregler for hvordan vi bør spise for at være sunde. Der findes en opfattelse af hvilke fødevarer der er gode eller dårlige og sunde eller usunde. Men kan vi egentlig dele mad op på den måde, og endnu vigtigere, hvad sker der med vores forhold til mad, når det er præget af en enten/eller mentalitet? Kan det være rigtigt at en kalorie bare er en kalorie, og ikke mere eller mindre fedende? Og hvis vi ikke længere skal forstå kage som usundt, stikker det hele så ikke bare af? Det er nogle af de spørgsmål du kan få svar på i denne episode.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvor inddelingen af sunde eller usunde fødevarer kommer fraDen naturlige modstand der kan være på, at ophæve de to kategorierHvad dikotomi erHvordan en dikotomisk tænkning i relation til mad kan forstyrre vores forhold til detHvad du kan forholde dig til, hvis du vil sikre dig at spise sundtHvordan vi kan se på mad, hvis vi ikke skal se på det som sundt eller usundt, godt eller dårligtI episoden nævner jeg en øvelse du kan bruge, hvis du oplever at følelser styres af hvad du har spist. Øvelsen kan hjælpe dig til at tage dig af dig, og de følelser der er blevet aktiveret, du hente den via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).
Noget tyder på, at dikotomisk tænkning kan have en sammenhæng med at tage på i vægt. I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
Kilder:
1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy -
Vi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at lave sig selv og sin krop, om, i håbet om at være god nok til den næste. Dette er noget som både dagens gæst og jeg har forsøgt, uden særlig meget held. I denne episode har jeg inviteret Søren, der stormede ind i danskernes hjerter i dette års Gift ved første blik, hvor han blev gift og senere skilt med Morten, ind i podcasten til en snak om lige netop hjertesorg, selvværd og kropsopfattelse. Søren og jeg deler hvordan vi begge har forsøgt at ændre på os selv for kærligheden, hvordan vi har arbejdet på at styrke relationen til os selv og hvordan vi begge har oplevet at gå igennem både selvværdssorg og hjertesorg over brudte relationer.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasseFølelsen af at være forkertOm det at have en indre homofob og/eller tykfobOm forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig omSelvværdssorg vs. hjertesorgHvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop opHvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere detHvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorgBøfler og stormeHvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgprocesHvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gikHvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbilledeI episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527
Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)
Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)
Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).
Kilder:
1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-45
2: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 96
3: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 88
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
6: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
7: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58 -
Estão a faltar episódios?
-
Kender du det, at du sætter et mål for dig selv ud fra hvad du gerne vil stoppe med? Du vil måske gerne stoppe med at overspise, eller stoppe med at skamme dig over mad. Det er meget naturligt at vi sætter det man kan kalde "væk fra" mål, men hvis du konstant fokuserer på det, du gerne vil væk fra, eller stoppe med, hvordan ved du så egentlig hvor du skal hen eller om du er på vej? I dette afsnit har jeg samlet 9 trin til mere madro, som samtidig er 9 tegn på, at du har opnået madro. Det har jeg, så det både kan hjælpe dig til at se hvad du skal arbejde med, for at opnå mere madro, og samtidig hjælpe dig til at definere målstregen der hedder madro, så du ved, hvornår du skal poppe champagnen.
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Billetluge metaforenAt være sådan en der aldrig mærker sult eller mæthedFølelsesregulering og egenomsorgHvordan alle følelser har en positiv intentionHvordan underliggende mønstre vedligeholder forstyrret spisningSelvværd og følelsen af ikke at være god nokBetinget og ubetinget tilladelse til at spiseEnten/eller-mentalitetenMadskam og dårlig samvittighed over madHvad det vil sige at have ro omkring madHvad du gør når de madvalg du tager ikke er dem du har lyst til?Balancen mellem at være fokuseret, og overfokuseret, på sundhedI episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527 -
Hvordan blev det prestigefyldt at undertrykke sult, og hvornår blev sult noget som skal kontrolleres eller styres? Og vigtigst af alt, hvordan kan du komme tilbage til at honorere din sult, stole på din sult og stille den ved at spise når du mærker den, når du har et forstyrret forhold til mad? I denne episode gennemgår jeg nogle af de typiske tendenser jeg møder, der kan afholde dig fra at respektere og følge din sult. Jeg går særligt i dybden med emnet kontrol, da der i mange forstyrrede spisemønstre ligger en stor trang til kontrol, og netop det kan gøre det svært, at spise når vi mærker en naturlig sult.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvordan et forstyrret forhold til sult ser udSamfundstendenser der kan forstyrre vores forhold til sultHvordan du kan få et nyt og mere respektfuldt forhold til sultFrygt for sultUnderspisnings-overspisnings-cirklenHvilke fælder du skal være opmærksom på når du skal (gen)lære dine at lytte til dine sultfornemmelserØnsket om at være i kontrol og hvor det kan komme fraPerfekthedsmønstre og præstationsmønstre og sultHvordan du kan (gen)lære at respektere og reagere på din sultMekanisk spisning Hvordan følelser kan 'regulere' vores sultfornemmelserI episoden der fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, en test som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304 -
Lisa og jeg er tilbage i podcasten, og hvor har jeg glædet mig til det her afsnit. Lisa og jeg optog et forløb på fire sessioner for mere end et år siden, hvor Lisa ønskede at arbejde med kropsrespekt. Nu er vi tilbage for at følge op på, hvad der er sket siden sidst, og hvordan det går med både kropsrespekten og madfriheden. Og så vender vi en udfordring som fortsat driller Lisa, nemlig det, at hun faktisk har fundet stor fred med sit udseende generelt, og samtidig godt kan opleve at blive ked af det, når hun ser billeder af sig selv. Hvordan hænger det sammen, og hvad kan Lisa gøre, for at finde mere fred med når der bliver taget billeder af hende? Som altid møder Lisa os med en enorm sårbarhed, ærlighed og autenticitet, og vi kommer helt ind i maskinrummet hos Lisa og lærer at forstå, hvordan det med tanker om kroppen ikke altid har noget med kroppen at gøre.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
TrodsspisningHvordan det at se et billede af sig selv fra en god oplevelse, kan ændre hele oplevelsen på bagkant til en øv-oplevelseHvad der kan ligge bag tanker som "Jeg er fed og jeg er grim"Hvordan krop og værdighed kan blive fusioneret for osHvordan vi kan lære at ændre vores historier og overbevisninger Hvordan enkelte sætninger kan påvirke hele vores billede af os selvHvad du kan gøre, praktisk, for at bryde de historier vi har med osHvordan du kan bryde "Jeg er sådan en der-mentaliteten"
Andre afsnit Lisa har været med i:
Afsnit 58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED"Afsnit 62 Sorgen over aldrig at blive slankAfsnit 68-72 Lisas podcast forløb omkring ønsket om at finde kropsrespektI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt" som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304 -
Du kender nok forkortelsen FOMO (Fear of missing out) som kan være en angst for at gå glip af særligt sociale situationer. Hvis den frygt er alt for meget på spil hos dig kan det ende med at du grænseoverskrider dig selv og egne behov i frygten for at gå glip af noget. Det samme gælder faktisk også i relation til mad, vi kan kalde det FOMF (fear of missing food). Hvor vi ved frygten for at gå glip af mad, kan komme til at spise noget vi egentlig ikke har lyst til, eller mere end vi har plads til. Lider du af FOMF vil du altså let komme til at have uønskede spisninger, som ikke handler om lyst eller sult. I denne episode deler jeg forskellige årsager til, at vi kan have en frygt for at gå glip af mad, jeg deler hvor det kan komme fra og helt konkret hvad du kan gøre for at forstå og minimere de uønskede spisninger som kommer fra FOMF.
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvor kommer frygten for at gå glip af mad fraHvordan det at være vokset op med søskende kan påvirke din frygt for at gå glip af nogetOm betinget tilladelse til mad kan skabe FOMFHvordan begrænset tilladelse kan gøre du bliver bange for at gå glip af madHvordan social arv måske kan påvirke din FOMFHvad der kan ligge nedenunder FOMF, som i virkeligheden er frygten for at gå glip af noget andetHvordan du kan spotte når FOMF er på spilHvad du kan gøre hvis du oplever FOMFI episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt som du kan hente lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304 -
Du har måske hørt mig tale om, at vi mennesker er et kompleks samspil af en masse forskellige dele. Dele som, når de er aktiveret samtidig, kan skabe ambivalens og forvirring indeni. Måske kan du genkende det, at du på den ene ønsker mere madfrihed, og på den anden side er du bange for at give slip på kontrollen. Én del af dig kan altså have en motivation, en agenda og en intention for dig, mens en anden del kan have en helt modstridende motivation, agenda og intention. Det kan være svært at finde rundt i, og netop derfor har jeg lavet denne episode. Her gennemgår jeg 6 meget klassiske "personligheder" (eller dele) indenfor forstyrret spisning og kropsstyret spisning. Så du kan få et bedre overblik over, hvad der er på spil indeni dig, når du ønsker at gå fra madstress til madro.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Kognitive forvrængninger - hvad er det, og hvor kommer det fra?De 6 personligheder (madpolitiet, ernærings informanten, slankekurs rebellen, mad antropologen, omsorgspersonen og den intuitive spiser)Hvordan du lærer at høre intentionen bag kritiske, kontrollerende eller frygtfyldte tankerHvad du kan gøre for at opnå mere tryghed og frihed i vejen ud af forstyrret spisningHvordan du kan øge din bevidsthed i din spisning Hvordan du kan lære at udfordre dit indre madpolitiVi er ikke født med madkritiske tanker, eller madregler, det er noget vi lærer gennem vores opvækst, samfund og de normer vi møder omkring mad, krop og vægt. Det er derfor også muligt at aflære tankerne og reglerne igen, særligt ved at øge bevidstheden om: Hvor tankerne kommer fra og hvad der ligger bag de forstyrrede tanker (1).
1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet approach, 126-136 (2020)
I episoden nævner jeg både min Test: Spiser du intuitivt? og min Øvelse: Hvordan har du det. Du kan hente begge værktøjer nedenfor, og de vil på hver sin måde kunne hjælpe dig til at øge bevidstheden omkring dit spisemønster og dig selv.
Hent testen: Spiser du intuitivt? her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304
Hent øvelsen: Hvordan har du det? her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527 -
Hvordan kan det være, at mange af os på et eller andet niveau, kan have modstand på det at være glade. Det lyder helt fjollet, men hvis du spørger Anne Hartung, som er Emotionsfokuseret parterapeut og psykoterapeut, giver det faktisk god mening at vi kan have et ambivalens forhold til glæde. På den ene side er det noget de fleste ønsker mere af, og på den anden side, kan der være meget frygt forbundet med, at gå efter det, der gør os mere glade. Derfor kan det for nogen kræve enormt meget mod, at turde tillade glæden at fylde, og at turde gå efter det de virkelig ønsker sig.
Hvis du har et forstyrret spisemønster, så kan det at overgå til madro føles både utopisk og utrygt, også selvom det er det du ønsker mere end noget andet. At gå fra en normal vi kender, også selvom den normal ikke er god for os, til en ny normal som vi ikke kender, skaber svære følelser og modstand i os, og det er lige netop dét Anne og jeg dykker ned i i denne episode. Så du kan lære at forstå, hvad der sker lige der, hvor du kommer til at krybe tilbage til det du plejer, også selvom du virkelig ønsker noget andet.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvordan du kan begynde at blive et mere helt menneske (med alt hvad du indebærer)Hvad du kan gøre for at rumme de dele af dig du ikke bryder dig omHvordan vi kan være utrænede i at mærke glæde og derfor have modstand på detHvordan frygt kan holde os tilbage fra det vi egentlig gerne vil haveHvorfor vi mærker frygt, og hvad vi kan bruge det tilHvordan vores hjerne arbejder imod os når vi mærker glæde Om 'the shitty comforzone'Hvordan vi kan have svært ved at turde glæden efter svære perioderHvordan vores omgivelser kan have en glædes-agenda på vores vegneOm sameksisterende følelserHvordan glæde kan komme til at føles som et presOm primære og sekundære følelserHvordan tilknytningsstrategier kan influere på vores adgang til forskellige føleser Om ikke at føle sig fortjent til glædeHvordan selvværd og det at turde glæde hænger sammenHvordan vi kan føle os for meget når vi er gladeHvordan du kan komme hjem til dig selv, og lære at turde være mere gladI episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527
I episoden taler Anne og jeg om hendes kursus Førstehjælp til at komme hjem til dig selv, det kan du finde lige her: https://annehartung.dk/courses/foerstehjaelp-til-at-komme-hjem-til-dig-selv/ -
Mange der har forstyrret spisning beskriver deres spisemønster som deres bedste ven, og deres værste fjende. Det er vennen, der på den ene side kan trøste, skabe ro og gøre, at du føler dig god nok og mindre alene. Og samtidig er det fjenden der konstant holder dig nede, fortæller dig alt det du gør forkert, den der skaber uro og gør at du føler dig utilstrækkelig og alene. Samtidig med at de ønsker at bryde med spisemønsteret, bliver de også i tvivl og bange. Er det nu i virkeligheden så slemt? Hvad er der på den anden side? Hvad vil der ske hvis jeg slipper reglerne?
I denne epiosde deler jeg 8 tegn på et forstyrret spisemønster, for at vise, hvad der ikke er normalt når vi taler om mad. Når vi ikke kender til andet end at have forstyrret spisning, kan det forstyrrede mindset til mad, blive vores normal, det trygge, og derfor deler jeg de her tegn. Så du kan være ærlig overfor dig selv, og undersøge, om dit forhold til mad egentlig er, som du gerne vil have det skal være. Jeg går samtidig ind i den ambivalens der kan ligge i at bryde mønstret. For jeg forstår, hvorfor det kan føles farligt.
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Forskellen på forstyrret spisning og en spiseforstyrrelseHvorfor man kan have modstand på at indrømme at have forstyrret spisning8 tegn på forstyrret spisningHvordan graden af forstyrret spisning kan ændre sig afhængig af hvem du er sammen medHvordan forstyrret spisning hænger sammen med selvværdHvorfor det kan være svært at slippe ud af forstyrret spisningDe følelser der kan være forbundet med at skulle bryde med sit mønsterHvordan det usunde kan gå hen og blive trygt for osHvad du kan gøre, hvis du kan genkende dig selv i de tegn jeg delerI episoden deler jeg, at du på min hjemmeside kan tage testen: Spiser du intuitivt? Du kan hente testen lige her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304 -
Det er sommer, det er sol og det er højtid for slankekure. Rigtig mange mennesker ønsker, op til deres ferie, at tabe sig, og det kan der være mange årsager til. Desværre viser meget lidt forskning at slankekurene er særligt holdbare, og rigtig meget forskning viser, at der er stor risiko for, at du tager alt det tabte på igen, nogle gange mere til. Men hvad gør du så? I denne episode dykker jeg ned i de psykologiske mekanismer der sættes i spil før, under og efter en kur, men også hvorfor så mange ønsler at tabe sig op til en ferie. For er det i virkeligheden vægttabet mange ønsker sig?
Det kommer jeg ind på i epiosden:
Hvad sættes igang blot ved tanken om at gå på kurThe last supper-tendensenOverspisnings-kompensations cirklen eller diæt-dilemmaetDen sidste kur-fældenOm vi egentlig føler os bedre tilpas, når vi har tabt osHvordan vægt og selvfølelse hænger sammen for mangeKur-cyklussenHvornår mennesker ofte går på kur og hvorforHvad mange søger gennem en slankekurHvordan du kan forholde dig til det kropslige, hvis du ikke skal gå på kurHvordan du kan gå en mere nærværende sommer i mødeI episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, du kan hente testen via linket nedenfor, og teste dit eget spisemønster nu!
https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=544dec7304
Mennesker vil typisk spise mere, eller overspise, inden en vægttabsintervention (1)
Mange mennesker vil falde i fælden hvor de tænker de 'bare lige' skal tabe sig, og så kan de få madro bagefter (2)
Mange siger at de føler sig bedre tilpas når de har tabt sig, men studier viser, at en stigning i selvværdsfølelsen som er associeret med vægttab er ligeså midlertidige som vægttabet. Det vil sige, at den dårlige selvfølelse vil komme tilbage, når kiloene sniger sig på igen (3)
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 77 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 42 (2012)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 43 (2012) -
Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager, skriver de selv på deres hjemmeside, men gør de nu også det, altså, ryster posen. For mig at se er der ikke meget nyt under solen, i relation til de nye anbefalinger, og det kan vække bekymring. For selvom intentionen er at mindske danskernes indtag af søde sager, hvad sker der så ude i mange hjem, når vi får nye anbefalinger om hvad og hvor meget sødt vi bør spise? Det kan du blive klogere på, i denne episode.
Det kommer jeg blandt andet ind på:
Anbefalingerne og grundlaget bag denHvordan metoden kan modarbejde intentionen med anbefalingerneHvem anbefalingerne egentlig rammer og hvem de ikke rammerKompensations- og overspisningscirklenAlt/intet-mentalitetenDikotomisk tænkningHvordan du kan forholde dig til anbefalingerneHvordan du rent faktisk kan fokusere på at minimere et overindtag af søde sager (uden restriktioner)I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).
I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
De modtagere der typisk vil opsøge sundhedsrelateret materiale, vil ofte have en større motivation og intention om at spise sundt, og vil formegentlig allerede i høj grad leve op til kostrådene. Det er altså sjælendt de mennesker vi forsøger at ramme, der kommer til at efterleve de anbefalinger der bliver sendt ud (4).
Højst 5 håndfulde om ugen: Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager (5)
Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy
4: Vincent J. Van Bull. Et al: Use of nutritional information: analysing clusters of consumers who intend to eat healthily
5: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/maj/5-haandfulde -
Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en periode var dén der holdte ham i live. I denne episode deler Jonathan hans historie med BED. Han deler hvordan den kom ind i hans liv, hvad den hjalp ham med og hvordan han genfandt sig selv og slap sin spiseforstyrrelse. I dag er Jonathan patientunderviser og ved at skrive sin bachelor i ernæring og sundhed om netop emnet BED. Lyt med og lad hårene på armene rejse sig af Jonathans ærlige og sårbare delinger.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Jonathans personlige historie med BEDHvordan mad kan blive et middel til belønningSårbarheds-stress-modellenIdentitetsforvirringFølelsen af at være en skuffelseHvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelserHvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøgHvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BEDFølelsen af ikke at måtte være svagHvordan Jonathan fik et balanceret forhold til madHvordan vi kender forskel på kontrol og fornuftKontroltab og BEDI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)
Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)
Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)
Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).
En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)
Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)
Kilder:
1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/
2: Olsen et. al. (2020) Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders
3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 79
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
6: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48 -
Hvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Birgitte Sølvstein i denne episode. Birgitte er psykolog med speciale i stress og angst, og er blandt andet podcastvært på podcasten Psykologen i øret.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Hvad er perfektionismeHvad ligger typisk bag perfektionismeSund og usund perfektionismeFordelene ved at være perfektionistiskNår perfektionismen gør det sværere at være perfektForskellen på at være ambitiøs og perfektionistiskGrader af perfektionismeKropsidealerHvem bliver perfektionistiske?Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spilAt være ung i et perfektionistisk netværkI episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser -
Bag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor dykke ned i selvværdsbegrebet, og give dig helt konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde på at bedre dit selvværd, så du kan frigøre dig fra, at maden eller kroppen skal være måden du forsøger at sikre dig, at du er god nok.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Forskellen på selvværd og selvtillidHvorfor vi laver om på os selv for andreDet at tage forskellige masker på i forskellige relationerHvordan det ser ud at have et godt selvværdMad og krop som regulerende selvværds-middelHvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritikerForskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse7 måder at øge dit selvværd påHvordan du kan minimere den indre kritiker
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!
Kilder:
I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)
1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63 -
I denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger at regulere, og hvordan du kan møde dig selv i det du rent faktisk har brug for.
I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig harHvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sultenHvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sultHvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærdHvordan du kan forstå og respektere de behov du harHvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomtOm at være introvert og ekstrovert Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisningFølelsen af ikke at være god nok eller værd at elskeSelvrealiserings-spisningHvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livetHvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisningHvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisningerLink til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her! -
Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.
I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk) Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærkerHvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinandenHvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sultenKropsrespekt i relation til sult og mæthedHvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppenForskellen på følelser og tankerHvad sensorisk sult erHotdog-modellenKomma og punktum-regler
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser -
Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig?
De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
Asgers historie med OrtoreksiHvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevedeHvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjulHvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talteHvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelseHvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelseHvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelseHvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).
Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).
I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).
Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).
Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi
2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi -
Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
Hvad er madroHvilken form for vægtregulering du kan forvente af madroHvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttabDe tre typiske årsager til ønsket om vægttabØnsket om at passe indFølelsen af at være tykFrygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber digEffekten af slankekure/vægttabsforsøgMadro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhedØnsket om mere bevægelsesfrihedOm madro og vægttab kan forenesMental trivsel, madro og vægttabI episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157
Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)
Kilder
1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018 -
Nydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en særlig måde? Betyder det at fokusere på sin sult og mæthed hele tiden, og spise efter den? Ikke nødvendigvis. For hvis det at følge nye principper, begynder at betyde så meget for dig, at det sætter gang i nye regelsæt du skal følge, så lyder det mere stressende end roligt. Derfor denne episode, hvor jeg tager udgangspunkt i 5 myter jeg særligt oplever relateret til madro og hvor jeg virkelig prøver at slå fast hvad det egentlig vil sige at have madro!
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad det vil sige at have madroHvad madro ikke erHvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madroHvad det vil sige at spise når du er sultenHvad det vil sige at mærke din mæthedHvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstressHvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madroHvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde madHvordan du kombinerer din fornuft med din kropHvordan du ved om du har madroOg meget mere!
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).
Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.
Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).
Kilder:
1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23 -
Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder.
I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:
Hvad følelsesmæssig spisning erForskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisningFølelsesmæssig underspisning som regulerende middelHvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisningTegn på følelsesmæssig underspisningKonsekvenser af følelsesmæssig underspisningFølelsesmæssig underspisning og lavt selvværdMyten om at vi skal kontrollere vores sultHvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er derHvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sultSpiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).
Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58 - Mostrar mais
