Episódios
-
Socialdemokratiets og Venstres ministre topper ny popularitetsliste. Til gengæld maler Moderaternes ministre bunden helt lilla. Og uden for kategori ligger Moderaternes leder som den suverænt mest upopulære minister.
TV 2’s politiske redaktør, Hans Redder, er ugens gæsteanalytiker. Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, er ugens politiske gæst. Hør, hvordan hun ser Venstres vej op i målingerne, og hvad hun mener om stemmerne i Venstre, der udråber kirkeminister Morten Dahlin til partiets kronprins. Og hvordan Langballe og Redder ser på den spådom.
I Borgen Unplugged får du alt det væsentlige fra den seneste uge i dansk politik – og lidt til. God stemning, de bedste analyser og indsigt fra Borgens indre liv.
Denne episode er produceret i samarbejde med Hello Fresh. Brug vores kode “borgenunplugged” og spar op til 959 kr. på dine første fem måltidskasser på www.hellofresh.dk
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe og Hans Redder giver svarene. -
Alle spinalarmer blinker. Statsministeren tager imod den grønlandske regeringschef i København, som deler fly med Kong Frederik tilbage til Grønland. En politisk magtdemonstration af de store. Drop alle ideer om, at Kongen ikke handler i politiske sager.
Kulturminister – og Løkkes wingman i Moderaterne – Jakob Engel-Schmidt er politisk gæst. Tidligere særlig rådgiver i Statsministeriet, Jacob Bruun, er gæsteanalytiker. Der er fuld fart på ugens episode af Borgen Unplugged.
Hør kulturministerens ideer om dating- og bageprogrammer på DR. Om fremtiden i Moderaterne. Om hvor røde de ”røde lejesvende” egentlig er på DR. Hør også hvorfor det ifølge kulturens egen minister er vigtigt, at du som lytter på Borgen Unplugged støtter den stærkeste podcast om dansk politik på www.10er.com/borgenunplugged.
I Borgen Unplugged får du alt det væsentlige fra den seneste uge i dansk politik – og lidt til. God stemning, de bedste analyser og indsigt fra Borgens indre liv.
Denne episode er produceret i samarbejde med Hello Fresh. Brug vores kode “borgenunplugged” og spar op til 30 pct på dine første fem måltidskasser på www.hellofresh.dk
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe og Jacob Bruun giver svarene. -
Estão a faltar episódios?
-
Hvad kan blå blok, når det kommer til stykket? Hvorfor er der slagsmål om at placere et ansvar for forringelserne i forsvaret? Og hvor hårdt rammer pensionsboomerangen Mette Frederiksen i nakken?
I Borgen Unplugged får du alt det væsentlige fra den seneste uge i dansk politik – og lidt til. God stemning, de bedste analyser og indsigt fra Borgens indre liv.
I dine uge med Søs Marie Serup, som gæstekommentator og DanmarksDemokraternes leder, Inger Støjberg.
Denne episode er produceret i samarbejde med https://bagsvaerdlakrids.dk. Og www.hellofresh.dk. Brug vores kode “borgenunplugged” og spar op til 959 kroner på dine første fem måltidskasser. Og som altid i samarbejde med alle, der støtter os på www.10er.com/borgenunplugged
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe og Søs Marie Serup giver svarene. -
Har SVM-regeringen været en succes? Skal en ny regering række hen over midten? Kan Pia Olsen Dyhr blive finansminister i en rød/lilla regering? Og hvem er den blå statsministerkandidat, hvis det skulle ende med et blåt flertal? Hvad kan – og vil – Inger Støjberg og Mona Juul egentlig?
Borgen Unplugged er taget på det politiske værtshus Toga i denne Påske Special og optager for første gang en live-udsendelse, hvor vi giver en status på Folketingets partier her lidt mere end halvvejs gennem valgperioden. Og der er nok at kigge på.
Martin Flink stiller spørgsmålene, Anders Langballe og Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl giver svarene. -
Har en dansk regering nu igen købt en grønlænder? Har den købt et tidligere medlem af Moderaterne?
Det var nogle af spørgsmålene i denne uge i dansk politik, der igen var præget af uforudsigelighed, spænding og drama, da regeringen i 11. time undgik et truende nederlag og reddede sin klimaminister. Men hvorfor var han så vigtig?
Det var også ugen, hvor Statsministeren røg i totterne på SF’s Pia Olsen Dyhr i Folketingssalen. Men hvor står SF egentlig, når det handler om det fremtidige samarbejde med en ny regering? Hvem kan man være i regering med - og hvem kan man ikke?
Du får det hele - analyser, interviews og et par anekdoter – og meget, meget mere i ugens episode af Borgen Unplugged.
Pia Olsen Dyhr er i studiet og forholder sig blandt meget andet til SF’s og egen fremtid. Dansk politisks grand old man, Peter Lautrup, er gæstekommentator. Det er alt andet end kedeligt!
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe har svarene. -
Statsministeren står flankeret af kanoner, helikoptere og de nye grønlandske ledere på dækket af et dansk krigsskib i Nuuk. Alvoren står malet i ansigterne, og Frederiksen sigter nu direkte mod den amerikanske præsident, Donald Trump. Hvordan er det nået dertil?
Liberal Alliances Alex Vanopslagh udlægger i ugens episode også udsigterne til et vippe Mette Frederiksen ud af Statsministeriet. Selv siger Vanopslagh, at planen savner troværdighed, hvis ikke Venstre tør at stå selv. Vi taler med Daddy Vanopslagh om hans økonomiske politik, ideologi og troen på, at han kan gøre en forskel ved at turde at tænke nyt. Partiets slagnummer – en halvering af dagpengeperioden - tror han i øvrigt ikke selv på har nogen realpolitisk virkelighed for sig.
Der er næppe mange danske journalister, der forstår amerikansk politik og kultur bedre end Kristian Madsen. Også når det gælder Trumps fokus på Grønland. Madsen dækkede Trumps første valgkamp og hans første periode i Det Hvide Hus som USA-korrespondent. Vi trækker på det hele og analyserer på den vilde situation i forholdet mellem Kongeriget Danmark og USA.
Det og meget, meget mere får du i Borgen Unplugged.
Denne episode er produceret i samarbejde med https://www.hellofresh.dk. Brug vores kode "borgenunplugged" og spar op til 959 kroner på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder både for nye kunder og for tidligere kunder, der har opsagt deres abonnement for mindst 12 måneder siden. -
Borgen Unplugged giver dig den bedste indsigt i dansk politik. Denne uge med gæstekommentator Elisabet Svane fra Politiken.
Vi taler om regeringens absolutte top. Presset og oppositionens handlemuligheder.
Om Trumps styrke, der tager flugten ud af Nuuk, men befæster sit fort på Pituffik-basen i Nordvestgrønland. Den vildeste situation for Danmark siden Nazityskland angreb i 1940!
Der findes næppe en journalist i Danmark, der har bedre kendskab til Henrik Sass Larsen end Elisabet Svane. Vi vender sagen med hende i studiet.
Himmelstormeren Alex Vanopslagh vil være konge i det blå land - men har han overhovedet et land? Jarlov vil være bykonge i Roskilde - hvor kom det fra? Imens truer nye sager hos Moderaterne.
Det og meget andet får du i ugens episode af Borgen Unplugged.
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe og Elisabet Svane har svarene.
Ugens episode er sponsoreret af Bagsværd Lakrids. -
Morten Messerschmidt besøger Borgen Unplugged. Vi taler om at være højreorienteret, om kampen mod DR, om synet på Trump og om at leve fint med, at Dansk Folkeparti er skrumpet til at være under en fjerdel i størrelse i forhold til storhedstiden.
Ugens gæsteanalytiker er JP’s Niels TH. Dahl. Vi vender det væsentlige i dansk politik – bl.a. SF’s landsmøde, Moderaternes årsmøde og de mærkbare forskydningerne i meningsmålinger, som den internationale situation giver i det hjemlige magtforhold.
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe har svarene. -
Trump, krig og Grønland fylder godt i medierne, og Borgen Unplugged giver dig det bedste indblik i de politiske overvejelser forud for en kommende ny aftale mellem Danmark og Grønland.
I denne uge er det sammen med gæstekommentator Søs Marie Serup, der løfter sløret for en ny politisk bog, og den radikale leder, Martin Lidegaard, der nu har sin Folketingsgruppe "100 procent" med på at lave et frieri til blå partier.
Trump skruer yderligere op og taler nu åbent om “annektering” af Grønland. Det og meget mere taler vi med den tidligere udenrigsminister om.
Hør også panelets bud på sammensætningen af den kommende grønlandske regering, og hvad det betyder for forholdet til Grønland, USA og ikke mindst Trump.
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe har svarene. -
Europas og Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik er kastet op i luften i en sådan grad, at EU’s ledere med timers varsel måtte haste til Bruxelles. Det møde betød et opgør med Danmarks røde linjer i forhold til at have atomvåben – for alt er på bordet i forsvaret for Europa, lyder det fra statsministeren.
Og så risikerer Frederiksen, Lund Poulsen og Løkke at blive Putins og Trumps nyttige idioter, hvis de opruster på bekostning af velfærden. Enhedslistens leder Pelle Dragsted - der nu bakker op om oprustning - lægger ikke fingrene imellem over for blå blok, og kampen om fordelingen af de danske samfundsmilliarder er i fuld gang.
Vi taler om a-våben, valgtrommer og en helt og aldeles redefinering af dansk og global sikkerhedspolitik, når Pelle Dragsted er ugens politiske gæst, og Jacob Bruun – der kender Statsministeriet indefra som særlig rådgiver – er gæstekommentator og giver sit syn på sandsynligheden for et forårsvalg.
Hør historier fra Det Hvide Hus og hvordan en helt ny verdensorden forandrer dansk politik.
Borgen Unplugged er klar til dig – med friske analyser og interview.
Få analyserne og meget andet guf fra dansk politik i ugens koncentrat af en af de vildeste uger i nyere verdenshistorie.
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe har svarene. -
Mette Frederiksen giver den som Europas kampberedte høg. Men ikke når det gælder storebror Trump på den anden side af Atlanten. Hvad betyder statsministerens linedans – også for den indenrigspolitiske situation i Danmark? Og hvad har Ane Halsboe-Jørgensen gang i, når hun sidestiller pæredanske adoptivbørn med indvandrere? Kan hun blive vippet som minister?
Dansk politiks grand old man, Hans Engell, er ugens gæstekommentator. Karin Liltorp er ugens politiske gæst. Efter en uges total radiotavshed forklarer Liltorp, hvorfor hun er smuttet fra Løkkes politiske eksperiment - vel at mærke som den femte fra folketingsgruppen. Lyt med, når hun danser om den varme grød på spørgsmålet om hendes fremtid. Langballe tror på, at Christiansborg allerede i næste uge ser endnu et nyt politisk eksperiment.
Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe har svarene. Og partner på denne episode er https://bagsvaerdlakrids.dk/ -
Og nej, det er ikke navnet på et nyt tømrerfirma men derimod de nye værter her på Borgen Unplugged: Martin Flink og Anders Langballe. Hør dem her i denne korte ‘teaser’ og glæd dig til næste fredag, hvor de går i luften med deres første rigtige udsendelse. Og her vil Flink stille spørgsmålene. Og Langballe have svarene.
-
Vi er snart tilbage! Med ny bemanding - OG med et par nye tiltag, der kommer til at gøre Borgen Unplugged endnu bedre:-)
-
Godt nytår! Og pænt farvel og tak for samarbejdet til Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen. Det har været ti forrygende år. Nu bliver podcasten lige sat på pause for en stund, og så vender den forhåbentlig tilbage inden længe. Dansk politik er ikke det samme uden Borgen Unplugged:-)
-
Mærkelig regering. Sådan har statsminister Mette Frederiksen selv betegnet midterregeringen. Men det har i sandhed også været et mærkeligt år på Christiansborg. Hør de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup lave otte nedslag i årets vigtigste begivenheder i dansk politik.
Ugens episode er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland og Bagsværd Lakrids. -
Så kører gyserforestillingen igen: Sidst kunne vi alle dø af corona, og nu er det krig og kaos, som truer lille Danmark. I en række iscenesatte interviews forsøger Mette Frederiksen at træde frem som den faste klippe i en usikker tid. Men er den et nummer for tyk? Køber vælgerne den dystopiske fortælling? Hør også om Mona Juuls flirt med akraft, opgøret i Enhedslisten og det store spytslikker-parti på Christiansborg. De to politiske kommentator Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik.
Ugens episode er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland. -
Mens Egyptens præsident diktator al-Sisi fragtes rundt i guldkaret, hyldes med Elefantordenen og lefles for af den danske regering, er tilnærmelser til Vladimir Putin fortsat no go. Men som den første danske politiker erklærer Morten Messerschmidt nu tiden inde til at gøre op med det tabu. Hør også om ballade i Socialdemokratiet og Mette Frederiksens mange kovendinger. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik.
Ugens episode er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland og Bagsværd Lakrids. -
Den grønlandske sprogfejde i Folketinget blev en win-win-win: Aki-Mathilda Høegh-Dam triumferede ved at insistere på at tale grønlandsk, Inger Støjberg scorede også point på hjemmefronten ved at kalde det for et "cirkus", og statsminister Mette Frederiksen hævede indsatsen ved at slå fast, at sagen handler om meget mere end sprog, nemlig om selve rigsfællesskabets fremtid og Danmarks tyngde i verden. Hør også om Lars Boje Mathiesens parti Borgernes Parti, som er meget tæt på at blive opstillingsberettiget, og Jakob Ellemanns nye job som lobbyist. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik.
Ugens episode er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland. -
Skolemad her, der og allevegne. Finansloven handler om milliarder af kroner. Alligevel kom alt til at handle om skolemad. Dermed lykkedes det for regeringen, De Radikale og SF at iscenesætte en bizar forestilling om, at alt handler om den beskedne forhandlingsramme. Hør også om den "forsvundne" Inger Støjberg og det blodrøde opgør om København.
Denne episode er produceret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Finobo. Klik ind på hjemmesiden finobo.dk/borgen of få et gratis økonomitjek med to timers personlig rådgivning. -
Grøn trepart kan blive rævedyr: Hvis det virkede voldsomt med det astronomiske beløb, som politikerne betalte i aflad til minkavlerne, så vent bare til regningen for den grønne trepart skal betales. Det kan blive tre gange så dyrt. Landmænd kniber allerede sig selv i armen. Hør også om Venstres landsmøde, Troels Lund Poulsens plan frem til valget og om dramaet i Enhedslisten, der måske kan føre til højrefløjstilstande på venstrefløjen. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik.
Ugens episode er produceret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og alle jer, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app. - Mostrar mais