Episódios
-
Flere danskere får en psykiatrisk diagnose. Og flere nye diagnoser kommer til fra WHO. Hvad skal vi med de mange diagnoser? Og giver de os et bedre liv og en mere effektiv behandling?
Medvirkede: Svend Brinkmann (Aalborg Universitet), Rasmus Birk (Aalborg Universitet) og Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen)
Vært: Anne Kejser -
Børne- og ungeområdet har gennem de seneste 20 år været præget af talrige lovændringer, præciseringer og reformer. Gentagne undersøgelser har imidlertid vist, at der er betydelige fejl og mangler i den kommunale sagsbehandling på området. Det sætter retssikkerheden på spil for de allermest udsatte familier og børn. Spørgsmålet er imidlertid om barnets lov, er løsningen på de alvorlige problemer, vi har set de sidste mange år? Eller er der behov for andet og mere?
Medvirkende: Rasmus Kjeldahl (Børns Vilkår),Trine Schultz (Aalborg Universitet) og Maria Appel Nissen (Aalborg Universitet)
Vært: Anne Kejser -
Estão a faltar episódios?
-
De sociale medier har revolutioneret måden, vi kommunikerer med hinanden på. De sociale medier er en global platform for videndeling og læring og skaber nye forretningsmuligheder og fællesskaber på tværs af landegrænser. Men de sociale medier har også en skyggeside og er blandt andet arnested for nye former for mobning, krænkelser, selviscenesættelse og udbredelse af fake news. Hvad kan vi bruge de sociale medier til? Og må vi bare lære at leve med skyggesiderne?
Medvirkende: Miriam Michaelsen (Medierådet for Børn og Unge), Malene Charlotte Larsen (Aalborg Universitet) og Louise Brix Jacobsen (Aalborg Universitet)
Vært: Anne Kejser -
Udviklingen i den cyberkriminelle underverden går hurtig – fra de såkaldte nigeriabreve til dybt sofistikerede identitetstyverier, afpresninger og data-kup. Det er ofte et kapløb mellem politiet og de cyberkriminelle. Hvad er cybercrime? Hvem begår det? Og hvordan finder vi de kriminelle og får dem straffet?
Medvirkende: Lene Wacher Lentz (Aalborg Universitet), Christian Ravn Haslam (Aalborg Universitet) og Jens Myrup Pedersen (Aalborg Universitet)
Vært: Anne Kejser -
Den teknologiske udvikling buldrer afsted og samfundet står overfor en bæredygtig omstilling. Det giver mulighed for nye grønne og digitale forretningsmodeller. Hvordan kan man arbejde med at forny og optimere sin forretning i en grøn og digital tidsalder?
Medvirkende: Christian Nielsen (Aalborg Universitet) og Matias Møl Dalsgaard (GoMore)
Vært: Anne Kejser -
Stadig flere anbefalinger og beslutninger af betydning for vores hverdag og samfund bygger på big data, kunstig intelligens og computeralgoritmer. De digitale metoder giver nogle enorme muligheder og perspektiver, men rejser også en række dilemmaer. Hvordan udvikler og udfordrer digitale metoder vores samfund? Og hvilken rolle spiller human- og samfundsvidenskaberne i den teknologiske udvikling?
Medvirkende: Anders Kristian Munk (Aalborg Universitet) og Christiane Vejlø (Elektronista)
Vært: Anne Kejser -
Samfundet står over for en grøn og bæredygtig omstilling. Vores børn og unge er fremtidens arbejdskraft og skal have de nødvendige grønne kompetencer til at kunne omstille samfundet. Hvordan uddanner og motiverer vi en ny grøn generation?
Medvirkende: Rikke Magnussen (Aalborg Universitet) og Nadia Gullestrup Christensen (Ungeklimarådet)
Vært: Anne Kejser -
Vi skal spare på energien. Ressourcerne er knappe, priserne tårnhøje og vores klima og miljø lider overlast. Hvilke udfordringer og dilemmaer står vi overfor på energiområdet? Og gemmer vores historie på brugbare løsninger?
Medvirkende: Kristian Jensen (Green Power Denmark), Bo Poulsen (Aalborg Universitet) og Lill Rastad Bjørst (Aalborg Universitet)
Vært: Anne Kejser -
Flere steder i verden fordriver klimaforandringerne folk fra deres hjem og tvinger dem på flugt. Mennesker skubbes ud i fattigdom og hungersnød på grund af naturkatastrofer, mangel på vand og fødevarer og forringede dyrkningsforhold. Hvilke migrationsmønstre byder fremtiden på? Og hvad stiller vi op?
Medvirkende: Steffen Bo Jensen (Aalborg Universitet), Tim Whyte (Mellemfolkeligt Samvirke) og Mette Norling Schmidt (Røde Kors)
Vært: Anne Kejser -
Flere børn og unge i Danmark mistrives og har en dårlig mental sundhed. Det er et samfundsproblem, som vi bliver nødt til at gøre noget ved. Hvad skyldes det? Og hvad kan vi gøre for at vende udviklingen?
Medvirkende: Noemi Katznelson (Aalborg Universitet), Søren Christian Krogh (Aalborg Universitet) og Johanne Schmidt-Nielsen (Red Barnet)
Vært: Anne Kejser