Episódios
-
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
3. episode af Farmor Fortæller.
94-årige Kirsten Marie Nielsen fortæller i dennne episode om sin barndom i 1930'erne og 1940'erne.
Hun er vokset op i en lillebitte lejlighed på Nordostvej i Randers. Her boede storesøster Kirsten, hendes fire mindre søskende og hendes mor og far i en lejghed, der indeholdt en stue, et soveværelse og et lille, smalt køkken, hvor de fem børn blev vasket med en klud om morgen, inden de skulle i skole.
I dette afsnit møder Kirsten snedkeren Regnar, som hun bliver gift med i 1953. Først tager de til Sverige og arbejder i et år. Da hun kommer tilbage til Nordostvej, har lejligheden fået en ny beboer. -
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
Kirsten Marie Nielsen - født 1930 - fortæller historier fra sin barndom i Randers.
Kirsten er storesøster til fire søskende - Tove, Rita, John og Jens Jørgen - og de bor sammen med deres mor Betty i en lille lejlighed på Nordostvej.
I denne episode 2 fortæller Kirsten om gåture til Jebjerg ved Langå, dejlige timer til svømmetræning i Gudenåbadet og om en konfirmation hvor gaven var en kjole til at have på til konfirmationsfesten.
Podcast-vært er Kirsten søn Erik Ingemann Nielsen -
Estão a faltar episódios?
-
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
Min mor Kirsten Marie Nielsen er født i 1930. Hun var 10 år, da tyskerne kom til Danmark.
I denne podcast-serie fortæller hun om sin barndom og tidlige ungdom i Randers.
De var syv mennesker - to voksne og fem børn - i en lille lejlighed. Alle sov i det samme lille soveværelse. Om morgenen blev de klatvasket i køkkenet. Som morgenmad var der en mellemmad med sukker.
En gang om året fik min mor et par træsko af det offentlige. Rigtige sko fik hun først, da hun mødte min far.
Da tyskerne kom i 1940, blev børnene smidt ud og sendt på forskellige skoler.
I 1942 døde min mors far og mor Betty stod alene med fem børn. Betty blev sendt ud at arbejde i sivene ved Gudenåen og blev syg af arbejdet.
Børnene blev - fattige som familien var - bespist på Hadsundvejems Skole, så de var sikret et varmt måltid.