Episódios
-
Slutrunder starter først efter gruppespillet, og det er tid til at revurdere, hvem der egentlig er favoritter. Når Frankrig og England at komme i gang i tide, og kan Georgien fortsætte med at overraske os? Det giver DR Sportens kommentatorer Mathias Jacobsen og Kenneth Møller Pedersen deres bud på. Derudover en frisk vurdering fra Andreas Kraul om Danmark har en chance mod Tyskland. Og en lejlighedssang.
Vært: Thomas Loft -
Alting ser lidt lysere ud efter torsdag aften. Danmark har spillet 1-1 igen, men alligevel føles altid lidt mere positivt og lettere efter et arbejdsresultat mod England. Nu ser vi fremad og efter at have været mellemfornøjet i seneste episode, så kigger vi på Danmarks positive egenskaber. Hvad er vores seks bedste egenskaber, som kan tage os langt i turneringen, hvis vi bruger det korrekt? Andreas Kraul og Michael Sten Jensen giver deres bud. Derudover en tur med Kraul til Newcastle og Lancashire.
Vært: Thomas Loft -
Estão a faltar episódios?
-
Mellemfornøjet. Det var udgangsreplikken i tv-kommenteringen efter Danmarks uafgjorte åbningskamp ved EM mod Slovenien, og forude venter nu mødet med de engelske stjerner. Det kræver lidt ilt til hjernen og frisk luft til kroppen. Derfor har Andreas Kraul også inviteret Michael Sten op på balkonen på værelse 354 på Waldhotel Luise i den danske basecamp-by Freudenstadt dybt inde i Schwartzwald-skoven. Her gennemgår og rangerer de landstræner Kasper Hjulmands ni største hovedbrud mellem kamp et og to ved EM i bold. Det sender os både forbi Morten Hjulmands mulige fremtid som dansk landsholdsanfører, Joachim Andersens gode råd til befolkningen og en mulig dansk formationsændring. Derudover både aspargessæson og lummer indretning.
Vært: Thomas Loft -
Vi er nået til sidste episode og dermed førstepladsen i Fodboldlistens store gennemgang af de bedste danske EM-slutrunder. Men sikke en afslutning. Vi skal tilbage til den smukkeste sommer i et solbeskinnet Sverige med Skærgårds-idyl og gyldne genhør. Det danske hold kom lige fra grillen og strandstolen - og nappede de seneste tre europamestre på stribe. Men hvordan gik det egentlig i kvalifikationen? Hvorfor vendte Brian Laudrup tilbage efter at være smuttet sammen med Michael? Og hvad sang Ricardo egentlig i bussen efter sejren over Frankrig? Vær med, når Danmark vinder EM - og Hanne Boel synger os alle sammen ind i drømmene.
Vært: Thomas Loft -
Nu gælder det. EM-stemningen skal i top inden sommerens slutrunde. Og Fodboldlisten er indstillet på at løfte de rød-hvide fornemmelser ved at sætte endnu en alletiders startopstilling fra en af de store fodboldnationer: Europamestrene fra 1992; Danmark. Der bliver da også plads til flere af europamestrene men også både ældre og yngre spillere, når Andreas Kraul forsøger at få plads til flest mulig af landsholdets største navne på et forrygende allstar hold. Ugens opponent er ingen ringere end Flemming Povlsen, der i studiet blandt andet skal tage stilling til, om han selv er på holdkortet eller ej? Derudover status på Danmarks chancer i 2024-udgaven af EM, et tilbagekig på selvsamme Povlsens konfirmationssang samt fortællingen om, da Peter Schmeichel blev rørt.
Vært: Thomas Loft -
I denne uge gælder det 2. pladsen i Fodboldlistens store gennemgang af de bedste danske EM-slutrunder, og det er ikke for meget sagt, at vi nu skal helt ud i de fjerne afkroge af følelsesregistret. Det er samtidig den EM-slutrunde nogensinde med flest danske kampe, mens der faktisk også er hele tre landstrænere i spidsen for de rød-hvide fra første kamp i kvalifikationen til en berømt semifinale i fodboldens vugge. Derudover en pivringe back i Basel, et ægte hattrick i coronatest og naturligvis...: Celine Dion, Andreas Kraul og AC i EM-harmoni. Vi skal ikke hjem!
Vært: Thomas Loft -
Kan I mærke det? EM-slutrunden nærmer sig, og Fodboldlisten klæder dig traditionen tro elegant på til gruppespillet. Andreas Kraul rangerer med hjælp fra sin kommende slutrunde-medkommentator, Mikkel Bischoff, en top 11 over de største og mest interessante opgør blandt 36 opgør i gruppespillet. På den måde er det bare frem med kalenderen og sætte store, fede krydser. For eksempel kan torsdag den 20. juni godt vise sig at være en vigtig dag på mange måde. Ja, og så er der klassiske spørgsmål, som: Kan Portugal - Tjekkiet snige sig med på listen? Hvad med Danmarks tre kampe? Er England egentlig favorit til at vinde hele baduljen? Hvem er Don Hutchinson? Ligger Lens i Belgien? Og kan Andreas Kraul virkelig selv beskrives som en 'teknisk dygtig' fodboldspiller.
Vært: Thomas Loft. -
Nu gælder det top 3 i Fodboldlistens store gennemgang af de bedste danske EM-slutrunder, og selv om vi denne uge skal 40 år tilbage, er øjeblikkene helt klare. En tysk træner har antændt den danske fodbolddynamit og via en episk sejr på Wembley går turen til Frankrig - for både en stærkt dansk hold og en hidtil uset skare af rød-hvide fans, der alle vil være en del af festen. Vi taler Elkjær, Arnesen, Simonsen og Piontek, og vi møder en helt ny og ung dansk stjerne ved navn Michael. Derudover Per Frimanns debut, den belgiske forbindelse og et særdeles berømt straffespark.
Vært: Thomas Loft -
Drama, drama, lidt mere drama og så de helt store følelser. Jep, Superliga-sæsonen 2023/24 har været spækket med store og små øjeblikke, som vil blive husket længe. Derfor er denne uges top 11 i Fodboldlisten også en rangering af de allerstørste momenter eller kampe, og dermed kan du også godt se frem til noget af en bumpet køretur med spændt sikkerhedssele lige fra VAR-koks i første spillerunde til blanke øjne og en golfvogn med en helt særlig person på banen i Herning på sidste spilledag. Andreas Kraul rangerer og Michael Sten opponerer - blandt andet mod, hvornår man egentlig kunne vide, at OB var på vej til at rykke ned!? Derudover et bud på, hvem der skal spille David Nielsen i den store helaftensfilm om Lyngby Boldklub samt en tur på den røde løber til gallapremiere på DR's nye dokumentar om Richard Møller Nielsen og EM-triumfen i 1992.
Vært: Thomas Loft -
Så er vi oppe i den bedste halvdel, når det gælder Andreas Krauls top 8-liste over de bedste danske deltagelser ved slutrunderne om Europamesterskabet. Og nu er Danmark ikke længere bare med, men går rent faktisk videre fra puljen - endda efter noget af en afsluttende gruppekamp mod vores svenske naboer og... lige pludselig allerbedste venner. I hvert fald er episoden her fuld af italienere, der endda har problemer med at holde på mundvandet. Til gengæld har Thomas Gravesen svært ved at holde 'Lille Graver' inde i bukserne, mens Jon Dahl peaker, og der bliver afsløret skumle spionage-metoder i det danske pressekorps.
Vært: Thomas Loft -
VI nærmer os EU-parlamentsvalget, og hvad har det egentlig med fodbold at gøre? En hel masse faktisk, så derfor bliver Fodboldlisten i denne uge endnu engang til 'Fodboldrejsen'. Andreas Kraul har sammen med Thomas Loft pakket mikrofonerne og er rejst til EU-hovedstaden Bruxelles, hvor korrespondent og Vejle-afficionado Ole Ryborg tager imod. Og så bliver der ellers sat Fodboldlistens til dato mest omfattende liste, når Kraul rangerer samtlige af EU's medlemslande som fodboldnationer. Det vil sige en Top 27 - hele vejen fra øde estiske parkeringspladser til Europas fodboldmæssige første klasse. For hvor går kvalitet, omgivelser og stemning op i en højere enhed? Derudover rundvisning i EU-parlamentet, en græsk europamester i jakkesæt samt det store politiske spil om Super League. Naturligvis krydret med en masse anekdoter.
Vært: Thomas Loft -
VI nærmer os EU-parlamentsvalget, og hvad har det egentlig med fodbold at gøre? En hel masse faktisk, så derfor bliver Fodboldlisten i denne uge endnu engang til 'Fodboldrejsen'. Andreas Kraul har sammen med Thomas Loft pakket mikrofonerne og er rejst til EU-hovedstaden Bruxelles, hvor korrespondent og Vejle-afficionado Ole Ryborg tager imod. Og så bliver der ellers sat Fodboldlistens til dato mest omfattende liste, når Kraul rangerer samtlige af EU's medlemslande som fodboldnationer. Det vil sige en Top 27 - hele vejen fra øde estiske parkeringspladser til Europas fodboldmæssige første klasse. For hvor går kvalitet, omgivelser og stemning op i en højere enhed? Derudover rundvisning i EU-parlamentet, en græsk europamester i jakkesæt samt det store politiske spil om Super League. Naturligvis krydret med en masse anekdoter.
Vært: Thomas Loft -
Vi nærmer os de helt sjove udgaver af Fodboldlistens EM-specials og rammer i den her uge top 5 i Andreas Krauls rangering af de danske deltagelser ved slutrunderne om Europamesterskabet. Der var nu ikke bare antydningen af et dansk smil, da der blev trukket lod til gruppespillet ved dette EM afholdt i hele to nationer. Til gengæld er der opløftende danske kvalifikationsmål, Nik & Jay-vibes med Rommefar og en særdeles overraskende dansk sejr over viceverdensmestrene. Derudover en skøn udflugt til Cypern, Lars Jacobsens eneste landskampsmål og ikke mindst op- og nedture med angriberen kendt som Nicklas Bendtner.
Vært: Thomas Loft -
Hallo, liebe Fussball-Freunde. Så er den her! Fodboldlisten sætter endnu en alletiders startopstilling fra en af de store fodboldnationer, og vi er nået til de kommende EM-værter fra naboen mod Syd: Tyskland. Det er - som en lytter skriver - måske den sværeste liste nogensinde, og bruttotruppen er i hvert fald enorm med verdensmestre fra stort set alle generationer; 1954, 1974, 1990 og 2014, og så alt det ind i mellem. Andreas Kraul gør dog et forsøg med en 'startelf', mens HSV-Mathias -Mathias Jacobsen udgør tyskkyndig opponent. Allerede på målmandsposten bliver det besværligt, og bliver der denne gang plads til Hummels og Kroos? Og hvad med Kejseren og Klinsmann? Derudover Superliga-tjek, obskure tyske klubhold og en enkelt konge af den ædle spise: döner.
Vært: Thomas Loft -
Vi er nået til tredje episode i Fodboldlistens EM-specials, som tager os tilbage til den eneste store slutrunde, hvor Danmark har været forsvarende mestre. Det sendte naturligt forventninger i vejret, men en bøvlet kvalifikation og en alvorlig knæskade til en af Danmarks mest populære spillere var med til at 'screwe' dem ned igen. Der er både 'makværk i Makedonien' og et ydmygende kroatisk lob, men også nogle herlige gallaaftener i Parken, når Andreas Kraul ser tilbage på landstræner Ricardos sidste dans. Og så dukker der pludselig en ny rød-hvid angrebsstjerne op på himlen for hurtigt at forsvinde igen. Derudover gensyn med den onde iberiske ånd samt musik fra den store fede slange.
Vært: Thomas Loft -
Det er pokalfinaleuge, og på Kristi Himmelfartsdag i Parken slutter en over 20 år lang trofætørke for enten Silkeborg IF eller AGF. Mens finalens taber måske skal vente i yderligere 10-15 år på igen at kunne fejre en titel med klubbens fans. Det ansporer naturligvis Fodboldlisten til en top 11 over de mest trofæ-tørstende danske fodboldklubber, og det giver noget af en rundrejse i nederlag og trøstesløse tider fra nord til syd i Kongeriget. Dog med en meget klar førsteplads. Ugens opponent er Medianos Sebastian Stanbury, der ud over at være manden bag et citat muligvis også kostede OB pokaltitlen i 2022. Derudover ugens fodboldsnak om netop den kommende pokalfinale samt et bud på Danmarks bedste webadresse.
Vært: Thomas Loft -
Anden episode i Fodboldlistens nye serie af EM-specials handler om den næstdårligste danske slutrunde om europamesterskabet. Eller om den 7. bedste, hvis man mere 'halvt fyldt'-typen. Vi skal en del år tilbage i tiden, men til gengæld er der både rimelige finske forårsaftener, koks med trøjer og nationalmelodi samt endnu et møde med Danmarks onde ånd og gribben fra Madrid. Andreas Kraul og ikke mindst Svends Gehrs' stemme tager os med tilbage til den sidste slutrunde med Sepp Piontek som landstræner - og en tid, hvor Dynamit-drengene var ved at blive afløst af et nyt kuld af spillere - måske på vej mod noget stort?
Vært: Thomas Loft -
Fire hold er tilbage i kampen om årets Champions League-titel, og i ugen med de første semifinaler sætter Fodboldlisten sig selv på en voldsom opgave. I denne episode sætter Andreas Kraul en ultimativ start 11'er med frit valg blandt de nuværende spillere for de fire tilbageværende klubber: Real Madrid, Bayern München, PSG og Borussia Dortmund, og for lige at gøre det endnu mere spicy er 'hardhitter-opponenten' Michael Sten Jensen tilbage i studiet. Og denne gang har han selv taget de mest kontroversielle bud med! Det hele går ikke stille af - især ikke omkring holdets defensive midt og angriber. Derudover ugens fodboldsnak om den tilspidsede nedrykningskamp i Superligaen samt en tilsyneladende endeløs række af sammenligninger mellem nuværende verdensstjerner og tidligere AaB-spillere.
Vært: Thomas Loft -
EM i Tyskland nærmer sig, og Fodboldlisten glæder sig så meget, at der simpelthen er nødt til at udkomme en ekstra episode hver uge op til sommerens slutrunde. Derfor er der fra i dag og de kommende otte fredage en ny episode, hvor Andreas Kraul rangerer og fortæller om Danmarks otte EM-optrædener - fra den sløjeste til den bedste. Vi begynder i denne uge med nummer otte på listen, og uden at afsløre årstallet skal vi tilbage til en fodboldsommer med masser af skader, meget få mål, men til gengæld en slutrundesang med tydelige seksuelle undertoner. Til gengæld var kvalifikationen til det års EM et gigantisk drama med en katastrofal debut, men også et kuld af spillere, som indvarslede en ny tid i dansk fodbold. Og så er der genhør med landets på det tidspunkt mest omtalte læge.
Vært: Thomas Loft -
I Bundesligaen er Bayer Neverkusen endelig blevet til Meister Leverkusen, og det overraskende tyske mesterskab får i dag Fodboldlisten til at svælge i alletiders mest usandsynlige europæiske mesterskaber. Ugens top 11 adskiller sig fra en tidligere lignende liste ved at gå længere tilbage, mens der denne gang også er plads til både Champions League og ikke mindst et par stærkt overraskende vindere af EM i fodbold. Mon ikke nogle rød-hvide spillere under ledelse af Richard Møller Nielsen for eksempel sniger sig med. Men hvor højt? Og kan nogen hamle op med Leicesters 5000-1 engelske mestre i 2016? Derudover ugens fodboldsnak om FC Nordsjællands rituelle fodbolddrab på AGF, guldkampen generelt og ikke mindst en potpourri over tyske 'Kong Otto's' store triumfer.
Vært: Thomas Loft - Mostrar mais