Episódios
-
De Gode Chefredaktører Georg Metz & Bent Falbert sætter sig i denne særudgave til rette i de gode gamle stole og ser tilbage på det sidste halve år i dansk politik. Har pressen haft et godt år? Har de opført sig ordentligt, eller har de lignet "en pose lort", som Pia Kjærsgaard fik sagt?
Det bliver en snak om SKAT, kvotekonger, politikerlede... og journalistlede. Med mere. -
DF og Socialdemokratiet fortsætter som planlagt, nu med en opfordring til at byrødderne arbejder sammen, så der kan vindes kommuner og borgmesterposter til efteråret. Sommerromancen er fuldbyrdet.
”Om et år er den lov lavet om!!!” Sådan sagde Pia Olsen Dyhr og Søren Pape om offentlighedsloven. Nu er Pape blevet justitsminister, og definitionen af ”et år” bliver strukket. En hel del. -
Estão a faltar episódios?
-
Har Inger Støjberg brudt loven? Det spørgsmål svæver endnu mere frit efter sidste uges samråd. Men et tillægsspørgsmål er næsten mere komplekst: hvem bestemmer hvad der er lovligt? Loven, eller folketinget?Tyveri er ulovligt, så meget ved vi dog. Men hvad skal politikerne gøre med romaer, som stjæler... men ikke kan sendes hjem til Rumænien på grund menneskerrettighedskonventioner?
-
Sagen er bøf. Og bøffer er ikke sagen! Det er i meget korte træk Alternativets plan for fremtiden. Men hvad er planen for dem selv? Vil de i regering?
Og burde vi egentlig have haft en statsminister ved navn Helle Thorning Schmidt nu? Fik hun serveret en rådden bøf af Danmarks Statistiks væksttal tilbage i 2015?
Og så er der selvfølgelig Trump, som ikke gider lege med nogen overhovedet, men bare vil spise amerikanske bøffer med ketchup.
-
Lars Løkke er blevet ydmyget, og Inger Støjberg har været alt alt for hård. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro man var endt i en S/M klub. Det er dog blot dansk politik pt. Statsministeren har måttet opgive sin plan om at hæve pensionsalderen, og Inger Støjberg beskyldes for bevidst at have givet en ulovlig instruks om adskillelse af barnebrude. Har vi snart ramt den pris Lars Løkke ikke vil betale for at være statsminister? Og er lovlighed blevet et politisk spørgsmål?
Læg dertil de manglende dokumenter om salget af DONG… og så er vi tilbage i S/M klubben.
-
Topstyring! Ingen ligestilling! Ingen minoriteter! Det lyder som…. Enhedslisten? De revolutionære holdt landsmøde i weekenden. Og det gik ikke stille for sig.
Helt stille var der til gengæld i kommunerne i 2005. Da gik man nemlig og fiflede med tallene for at de kunne passe til de måltal som finansministeriet havde stillet op. Var det startskuddet til det morads vi i dag kalder SKAT? Skal vi snart have den kulegravning?!
Apropos morads: rigsrevisionen har – endnu en gang – set nærmere på salget af DONG. Og det ligner unægtelig et morads. Skal vi snart have den kulegravning?!
-
I Danmark er vi fri og lige, og ingen skal fortælle os anderledes. Derfor har Inger Støjberg forbudt 6 prædikanet at komme til landet. For de siger ting, der strider mod vores friheder - heriblandt ytringsfriheden.Ja, den er lidt lakrids.
Til gengæld er der danske pølser på vej til Kina. Det store spørgsmål er: hvad er vekselkursen mellem pølser og menneskerettigheder? -
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 2. maj. 9 skatteministre har håret i postkassen. Men alligevel får ingen af dem et rap over nallerne. Højst en ny frisure. Er det på tide med høringer, vidnepligt og ansvar i Danmark? Europolaftalen landede på rekordtid. Men hvem vandt, hvem tabte... og hvem løj? Og så er der lige den der blasfemiparagraf. Er den en hån mod ytringsfriheden? Eller en sikkerhed for de hånede? Lars Barfoed (K), Kaj Stillinger (SF) og Sonja Mikkelsen (S) er på tinge hos formand Huxi Bach.
-
”Jeg fortryder ikke det selvmordsbælte!!!” – således var ordene fra Anders Samuelsen, da han talte på LAs landsmøde i weekenden. Om det billede var helt gennemtænkt er svært at sige, men hverken Samuelsen eller baglandet eksploderede. Og så er alt vel godt i LA-land?
Dan Jørgensen var ligeledes på barrikaderne. I hvert fald i princippet. Han præsenterede Sossernes nye principprogram Fælles Om Danmark. Men hvad skal sådan et program egentlig? Og hvor langt rækker principperne, når den daglige politik melder sig?
-
De Radikale har brugt annoncekroner på at hylde venstremanden Kristian Jensen. Er man ved at gøre klar til endnu et sanktioneret kongemord a la Nyrup/Auken?
I miljø- og fødevareministeriet lækker embedsmændene belastende klip af deres egen minister. Pønser de også på mord?
Og så har Tyrkiet stemt for mindre demokrati og mere dødsstraf. Hvordan skal det politiske Danmark reagere på det?
-
33 mia. kroner. Eller 28 mia. kroner. Eller 16 mia. Eller ca. der omkring. Der er kommet regning på indvandrerne i Danmark. For det politiske Danmark er det et tag-selv-bord… men hvordan bruger man tallene bedst?
Esben Lunde Larsen havde 16 forslag til at få styr på de såkaldte kvotekonger. Men for ham var spørgsmålet mest hvordan man ikke fik sagt, at man faktisk havde 16 forslag. For den fortielse fik ministeren en næse. Men burde nogen have hevet ham så hårdt i næsen, at han røg ned af taburetten? Han har jo sådan set selv sagt, at han ikke ”levede op til sit ansvar som minister”.
Fredag blev Stockholm ramt af et terrorangreb begået af en afvist asylansøger. Det har fået Socialdemokraternes Trine Bramsen til at kalde både justitsministeren og udlændingeministeren i samråd. Men er åbne samråd den bedste måde at bekæmpe terror på?
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 4. april. Endnu en gang har der været røg i køkkenet. Inger Støjberg er gået fra bagværk til pizzaer – specielt dem lavet af illegale indvandrere. Integrationsministeren vil have befolkningen til at anmelde al mistænkelig opførsel og tale. Måske var det nemmere, hvis politiet bestilte pizzaer til udbringning og så anholdte dem, der dukkede op? Dan Jørgensen er rasende. Han synes ikke, der sker nok. Han vil have Socialdemokraternes anonyme stikkercafe tilbage. Den var god. Og serverede ikke pizzaer. Står og falder et tillidssamfund med pizzaer? Fisk ved man til gengæld hvad er! Men når det så kommer til fiskekvoter, så bliver vandene lidt mere grumsede. Esben Lunde Larsen er kommet i strid modvind, og anklages for at lyve. Ja, faktisk har fødevareministeren gjort DFs ordfører ”pisse sur”. Tør DF egentlig vælte en minister, når det kommer til stykket? Bør de i denne sag? Både pizzaer og fisk koster penge, så meget er dog sikkert. Det samme gør den kommunale velfærd. Derfor har regeringen foreslået, at private investorer skal kunne investere i kommunale kerneydelser. Og således også få del i en eventuel profit. Den sag har en mærkelig duft. Om det er af fisk, pizza eller noget helt tredje drøfter Jørgen Lenger (VS), Tove Videbæk (KR) og Nadeem Farooq (R) med formand Huxi Bach.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 28. marts. ”Jeg vil indrømme når jeg tager fejl”. Sådan lyder et af 7 løfter, som formændene for landets ungdomspartier har vedtaget. Med andre ord: det mener de ikke politikere gør i dag. Jakob Mark – og hele ledelsen i SF har også taget en ny taktik i brug. Man er ”simpelthen begyndt at tænke sig om”. Det handler om regeringens asylnødbremse, som man først var helt med på, men så pludselig direkte imod. Om den er god med kompasset eller om det er rommen i glasset, ser vi nærmere på i dag… Og så er Lars Løkke på vej til møde med Donald Trump. Vil Lars Løkke kunne sætte en dagsorden? Eller vil han blive grabbed by the… udenrigspolitik? Bjørn Elmqvist (R), Helle Sjelle (K) og Sten Gade (SF) er på tinge hos formand Huxi Bach.
-
Inger Støjberg satte nye standarder på Borgen, da hun i sidste uge fejrede 50 asylstramninger med en stor kage. Nogen mente glasuren var bitter, andre synes den smagte af mere. Men hvad handlede sagen egentlig om? Gik der kage i kommunikationen?
I samme uge kom det frem at regeringen havde sparet 400 mio på udviklingsbistanden, men det blev ikke markeret med så meget som en småkage. Måske fordi de 400 mio nu skal hældes over i krukken til løbende udgifter og ikke bruges på mere udvikling. Selvom regeringen i 2016 lovede netop det.
Socialdemokraterne har bagt en skattekage. Ingredienser: 1000 nye medarbejdere. Pris: nul kroner. De betaler for sig selv. Det lyder som verdens bedste opskrift, men hvorfor er der ingen der har tænkt på det før nu???
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 14. marts.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 7. marts.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 28. februar.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 21. februar.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 14. februar.
-
Sammendrag af Huxi og Det Gode Gamle Folketing fra d. 7. februar.
- Mostrar mais