Episódios
-
Midt i Kattegat har det kinesiske fragtskib “Yi Peng 3” kastet anker – lige mellem Danmark og Sverige. Siden tirsdag aften har det danske forsvar mandsopdækket skibet. “Yi Peng 3” har tiltrukket sig stor opmærksomhed som følge af dets rute og bevægelsesmønster over netop de to undersøiske kabler, der de seneste dage er blevet beskadiget i Østersøen.
Jyllands-Postens journalist og fotograf sejlede onsdag helt ud til det kinesiske fartøj i Kattegat for at komme i kontakt med kommandobroen over radioen. Meldingen fra det kinesiske skib lød, at det ikke har tekniske problemer. I stedet afventer de en ordre fra »firmaet«.
Men hvad ved vi egentlig om det kinesiske skib? Og hvor sårbart er Danmark for sabotage på kritisk infrastruktur ude på havets dyb?
Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Lydoptagelse: Klare Trebbien og Benny Kjølhede
Foto: Benny Kjølhede
Der er lånt klip fra DR, TV 2/Bornholm og Ekstra Bladet til dagens episode
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvordan ender truede aber ulovligt som forsøgsdyr for medicinalfirmaer som Novo Nordisk?
Det ville en dansk forsker undersøge, men så blev hun truet. ”Du kan fortsætte,” sagde hun til Jyllands-Postens Magnus Boding. Og det beslutter han sig for at gøre.
Han starter hos den danske kæmpe Novo Nordisk, der direkte adspurgt er hemmelighedsfulde om, hvor deres aber kommer fra. Derfor rejser han til Vietnam for at undersøge sagen selv.
Gennem tre episoder tager Magnus Boding på en journalistisk opdagelsesrejse ind i en eksotisk verden af lyssky abehandlere, paranoia og big business.
Hvis du vil vide mere bringer i dag første episode af Jyllands-Postens nye podcastserie, Novos hemmelige aber. Hele serien ligger klar til dig, hvor du finder dine podcasts.
Novos hemmelige aber 1:3 - Falske papirer
Manglen på makakaber til medicinske forsøg har fået prisen på den lille abe med det nuttede pelsansigt til at stige til sekscifrede beløb.
Knapheden har også skabt et boomende marked for monkey laundering, abehvidvask, hvor smuglere fanger aben i det fri og udstyrer den med falske papirer på, at den er opdrættet i fangenskab i to generationer, sådan som EU’s love kræver.
Abehvidvask er et kæmpe problem i Vietnam, hvorfra Novo Nordisk får leveret aber til medicinske forsøg. Men præcis hvor i Vietnam aberne kommer fra, vil Novo Nordisk ikke sige: Det er ikke en hemmelighed, siger Novos chefdyrlæge, vi må bare ikke få det at vide. Så Magnus Boding rejser til Vietnam for selv at finde ud af det.
Hvis du har oplysninger, du gerne vil dele, kan du kontakte Magnus Boding på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Optagelse og tilrettelæggelse: Magnus Boding
Lyddesign og klip: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono
Redaktør: Jacob Grosen
Journalistisk redaktør: Tor Illum Johannesson
Følg med i dækningen af sagen på jp.dk/NovosHemmeligeAber.
Har du lyst til at vide mere, kan du komme med bag om podcastserien. Det sker hos Jyllands-Posten den 20. marts. Læs mere og tilmeld dig arrangementet jpoplev.dk eller klik her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Estão a faltar episódios?
-
Kvinde- og pigefodbold, som vi kender det i Danmark, er truet.
Sådan lyder kritikken, efter DBU har besluttet at ændre reglerne for breddefodbolden, så transkønnede, interkønnede eller nonbinære amatørfodboldspillere fremover selv kan vælge, om de vil spille på et herre- eller kvindehold.
Olivia Kjærsgaard Collenette har spillet fodbold, siden hun var seks år. Hun har altid spillet med drengene – for Olivia er født som biologisk dreng. Men for tre år siden sprang hun ud som transkvinde, og siden har hun kæmpet for at blive en del af kvindefodbolden.
Hvorfor er det vigtigt for hende? Og kan hun forstå dem, der mener, at det er unfair for de biologiske kvinder?
Gæst: Olivia Kjærsgaard Collenette
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto og lydoptagelser: Gregers Tycho
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Statsminister Mette Frederiksen reagerer nu på Jyllands-Postens holdningsundersøgelse blandt herboende muslimer.
Undersøgelsen viser blandt andet, at hver tredje adspurgte muslim mener, at Hamas’ terrorangreb var berettiget, at knap hver femte muslim mener, at Koranen er vigtigere end dansk lov, og at to ud af tre muslimer ikke ville acceptere, hvis deres barn levede åbent som homoseksuel.
Mette Frederiksen mener, at undersøgelsen dokumenterer en trussel mod sammenhængskraften i Danmark.
Men hvad betyder dét, Mette Frederiksen siger – og ikke siger – i sit store interview med Jyllands-Posten?
Gæst: Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Stine Bidstrup
Læs hele Jyllands-Postens interview med Mette Frederiksen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Journalist Thomas Lund Hansen har haft et hårdt år.
Først døde hans mor, og bare fire måneder efter mistede han også sin far. Tabet af forældrene har sendt ham ud i en dyb sorg. Thomas føler sig rodløs og kan have svært ved at mærke glæden ved ting, der plejer at gøre ham glad.
Så nu forsøger Thomas at bearbejde sin sorg – med kunstig intelligens. Han har sat sig for at åbne sit hjerte over for ChatGPT og søge råd og vejledning hos den kunstige intelligens.
Men kan man bruge en chatbot som psykolog? Hvad siger eksperterne til kvaliteten af en konsultation ved en chatbot-psykolog? Og kan den kunstige intelligens helt erstatte de dyre besøg ved en psykolog af kød og blod?
Gæst: Thomas Lund Hansen, journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Mikkel Brygger Mortensen
Foto: Joachim Ladefoged
Læs Thomas Lund Hansens artikel her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Rødt Venstre, en oprørsk gruppering i Enhedslisten, har nu skabt så meget drama i partiet, at et flertal i toppen vil gøre det nemmere at kyle dem ud.
Gruppen Rødt Venstre har fået Pelle Dragsted og partiet på barrikaderne på grund af uenighed om, hvor partiet skal stå i forhold til terrorangrebet mod Israel den d. 7. oktober sidste år.
Men hvad er de helt præcist så uenige om? Hvorfor retter Rødt Venstre ikke bare ind eller melder sig ud? Og hvorfor i alverden skulle Enhedslisten ikke gøre det nemmere at smide folk ud, der ikke tager entydigt afstand fra bevægelser, der deltog i angrebet?
Gæst: Helge Bo Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Albertslund og medlem af Rødt Venstres koordinationsgruppe
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Jakob Dall
Der er i dagens episode lånt klip fra P1 Debat.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter Donald Trumps triumf ved det amerikanske præsidentvalg er verdens øjne nu rettet mod krigen i Ukraine, hvor Rusland langsomt vinder mere og mere terræn.
Trump har for længst proklameret, at han vil afslutte krigen. Faktisk vil han skabe fred i Ukraine på bare ét døgn – og muligvis allerede inden han indsættes som præsident d. 20. januar næste år.
Trump vil være fredens præsident, men for hvilken pris? Hvad siger ukrainerne til udsigten til Trump i Det Hvide Hus? Og hvad er det egentlig for en fredsplan, Trump har i ærmet?
Gæst: Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens Østeuropaanalytiker
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Asta Aaholm
Foto: Brendan Smialowski / AFP
Læs Poul Funders analyse af Trumps Ukraineplan her, og hvad ukrainerne siger til udsigten til præsident Trump 2.0 i Emil Filtenborgs reportage fra Kyiv her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da brandvæsnet den 25. januar 2020 slukker en hvid sportsvogn i flammer i Odense-bydelen Vollsmose, er der én gnist, der bliver ved med at brænde: politiets mistanke til Kenneth Falke Theil – en tidligere fabriksmedarbejder, der på få år har opbygget et imperium af leasingbiler.
Med svindel med luksusbiler i millionklassen, en enorm leasingkarrusel og en jysk brugtvognsforhandler i kløerne på den tjetjenske mafia er sagen gået over i danmarkshistorien som en af de største leasingsvindel-skandaler.
I dag fortæller advokat Jesper Ravn, hvorfor han i sine 25 år som advokat for landets største forsikringsselskaber aldrig har set en svindelsag, der kan måle sig med sagen om Falke Biler.
For hvordan blev én udbrændt luksusbil den gnist, der satte ild til svindelsagen? Og hvad fortæller Falke Biler-sagen om, hvor let det er at svindle med leasede biler i Danmark?
Gæst: Jesper Ravn, advokat og ledende partner i advokatfirmaet ARK
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
Foto: Stine Bidstrup
Der er lånt klip fra TV 2
Læs »den vildeste sag« om leasingsvindel her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Musikeren Isam Bachiri har i den grad kastet sig ind i værdidebatten om indvandrere og muslimer i Danmark, og som en markant stemme har han tordnet mod det, som han kalder Israels »statsstøttede folkedrab« og »ondsindede islamofobers vedholdende dehumanisering af muslimer«.
I et længere portrætinterview med Jyllands-Posten i weekenden kom han så med endnu en markant beskyldning: Medier og politikere dæmoniserer muslimer i Danmark.
Men hvem er det konkret, der dæmoniserer muslimer? Og er det, som han kalder dæmonisering, ikke bare kritik?
Gæst: Isam Bachiri, sanger og debattør
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Sarah Bjørn
Foto: Gregers TychoDer er lånt klip fra DR og TV 2
Læs portrætinterviewet med Isam B her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Thomas Vinterbergs nye serie, "Familier som vores", bliver Danmark lukket ned, og regeringen beslutter, at danskerne skal evakueres. Men seriens personer skulle have kæmpet mere for deres land, mener den konservative politiker og debattør Nikolaj Bøgh. Han anklager serien for at lide af en udtalt mangel på fædrelandskærlighed.
Men gør den nu også det? Og hvorfor er det vigtigt?
Gæst: Nikolaj Bøgh, rådmand for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg, folketingskandidat og debattør
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Asta Aaholm
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der er lånt klip fra Nordisk Film og Zentropa Entertainments
Læs Nikolaj Bøghs kommentar om "Familier som vores" her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der udspiller sig et trekantsdrama af shakespearske dimensioner på Aarhus Havn. Danmarks største erhvervshavn og landets største virksomhed ligger nemlig i åben krig.
Efter årtier med loyalt og tæt samarbejde mellem rederigiganten Mærsk og Aarhus Havn blev luften iskold, da Aarhus Havn begyndte at flirte med rederiets allerstørste konkurrent, Mediterranean Shipping Company, som nu har overgået Mærsk som verdens største rederi.
Nu har fjendskabet nået nye højder; Mærsk har stævnet havnen og truet med helt at forlade Aarhus.
Graverchef på Finans, Jesper Høberg, har gravet i fjendskabet og fortæller i dagens episode, hvordan det gik så galt.
Hvad kan havnekrigen komme til at betyde?
Gæst: Jesper Høberg, graverchef på Finans
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen
Foto: Casper Dalhoff
Der er lånt klip fra DR, TV 2, Ekstra Bladet og Århus Stiftstidende
Læs Jesper Høbergs og Kresten Andersens artikel om striden mellem Aarhus Havn og Mærsk her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Maskerede demonstranter, kampråb og graffiti, der hylder en afdød Hamasleder. Det har i de seneste uger været virkeligheden på Roskilde Universitet, RUC.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har kaldt hændelserne på RUC for et demokratisk problem, og ledelsen på RUC beskriver, at flere af de ansatte og studerende har følt sig utrygge.
En af dem er 20-årige Sagi, som frygter for sin sikkerhed og derfor vil melde sig ud af RUC efter bare to måneder som studerende.
Hvad er det konkret, der gør ham utryg på Roskilde Universitet?Gæst: Sagi, RUC-studerende
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Sarah Bjørn
Foto: Stine BidstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er endnu ikke helt officielt, men det er svært at se, at det kan gå galt for Trump. Han har også selv erklæret sejr ved det amerikanske præsidentvalg, og Mette Frederiksen lykønsker i en pressemeddelelse Donald Trump med sejren.
Hvad er Trumps sejr et udtryk for? Og hvad kommer endnu en periode med Trump til at betyde for det splittede amerikanske samfund?Dagens episode er optaget onsdag d. 6. november kl.9.15
Gæst: David Trads, journalist, forfatter og medvært på Kampagnesporet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Foto: Brian Snyder / ReutersSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det har været en vild valgnat i USA. Vi har endnu ikke et endeligt resultat, men det ser lyst ud for Donald Trump, som lige nu fører i de afgørende svingstater.
Jyllands-Postens udlandsredaktør, Michael Bjerre, er med fra New York, og giver dig et overblik over det vigtigste, der er sket i løbet af natten.Dagens episode er optaget onsdag d. 6. november kl. 5 dansk tid.
Gæst: Michael Bjerre, udlandsredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Illustration: Thorgerd JensenDer er lånt klip fra CBS News, Fox News, PBS, The Guardian, The Independent, The Times, The Wall Street Journal og 60 Minutes
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det vigtigste amerikanske præsidentvalg nogensinde, er det blevet kaldt. Og nu skal det afgøres, om Trump eller Harris skal indtage Det Ovale Værelse til januar.
Valget i dag er ikke kun skelsættende for amerikanerne, og i både EU og Nato er man i fuld gang med at sikre sig mod præsident Trump 2.0. Det fortæller kilder til Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent, Jette Elbæk Maressa.
Hvad kommer resultatet af det amerikanske valg til at betyde for Europa? Og hvad forbereder de europæiske lande sig egentlig på?
Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Brendan Smialowski og Patrick T. Fallon/AFP
Der er lånt klip fra ABC News, Bloomberg, BBC, CNN, Forbes, The Telegraph, The Times, TV 2 og 60 Minutes
Læs Jette Elbæk Maressa og Jesper Kongstads artikel om de hemmelige planer for at beskytte Europa mod Donald Trump her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi udskammer kun den giftige opførsel, når den kommer fra mænd. Det mener Ulla Hinge Thomsen, der gennem sit arbejde som parterapeut har fået indsigt i dynamikken mellem kønnene. Både i sit professionelle virke og i sit privatliv oplever hun giftig adfærd hos kvinder.
Hun mener, at den offentlige debat fokuserer ensidigt på såkaldt toksisk maskulinitet, og at den toksiske femininitet burde diskuteres mere, både i de nære relationer og i kønsdebatten.
Hvad kendetegner giftig opførsel, når den kommer fra kvinder? Fylder mænds giftige adfærd ikke mere med god grund? Er kvinder rent faktisk lige så giftige som mænd?
Gæst: Ulla Hinge Thomsen, parterapeut og forfatter
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
Foto: Katrine Marie Kragh
Der er lånt klip fra DR, Nordisk Film og New Line Cinema
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mens verdens øjne er rettet mod situationen i Gaza, står de palæstinensiske bønder midt i den farligste olivenhøst i Vestbreddens historie.
Ifølge FN har israelske bosættere alene i oktober mindst 104 gange enten direkte angrebet palæstinensere eller ødelagt deres ejendom, og angrebene er eskaleret efter Hamas’ terrorangreb d. 7. oktober sidste år.
Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten, Heidi Plougsgaard, har besøgt palæstinensiske olivenbønder i landsbyen Qusra, hvor de gennemlever den farligste høst i mands minde.
Hvordan mærker palæstinenserne på Vestbredden den tiltagende aggressivitet fra de israelske bosættere?
Gæst: Heidi Plougsgaard, Jyllands-Postens korrespondent i Mellemøsten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Emil Knüppel
Foto: Heidi Plougsgaard
Der er lånt klip fra CBC News, NBC News og Reuters
Læs Heidi Plouggaards reportage fra Vestbredden her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er det trygt at gå til fodbold i Danmark? Det mener Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, at det er – selvom voldsparate fodboldfans endnu en gang fik skabt utryghed på tribunerne, da Brøndby og FCK mødte hinanden søndag. Her løb Brøndbyfans tværs gennem stadion og affyrede romerlys mod FC Københavns fans, der sendte fyrværkeriet retur mod de afsporede Brøndbyfans.
Som en konsekvens af weekendens fodboldvold har Divisionsforeningen nu besluttet at udelukke udebanefans til kampe mellem Brøndby og FCK på ubestemt tid.
Men hvorfor sanktionerer Divisionsforeningen ikke klubberne hårdere, når deres fans gang på gang tyer til vold på stadion? Hvorfor får det ikke sportslige konsekvenser for klubberne? Og vil Claus Thomsen garantere, at det er trygt for alle fans at tage deres børn med på stadion?
Gæst: Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Med under en uge til det amerikanske valg er der helt dødt løb mellem Donald Trump og Kamala Harris i de syv svingstater, og begge kandidater forsøger desperat at få mobiliseret de afgørende stemmer.
I et forsøg på at vinde svingstaten Michigan er Trump begyndt at svine statens største by, Detroit, til.
For at finde ud af, hvordan byens indbyggere reagerer på det, har Jyllands-Postens udlandsredaktør, Michael Bjerre, besøgt Detroit - og mødt en af dem, som har været med til at styre den kriminelle underverden i byen. Han er morder, hedder Charles Butler Bay, og han vil stemme på Trump.
Kan Donald Trump vinde valget ved at tale grimt om Detroit og andre store byer med demokratisk ledelse?
Gæst: Michael Bjerre, udlandsredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen
Foto: Casper Dalhoff
Der er lånt klip fra AP, ABC, CNN, MSNBC, CBS, The Times
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danskernes moral er i forfald.
Det mener kultursociolog og lektor emeritus på Roskilde Universitet Klaus Rasborg, som i et debatindlæg i Jyllands-Posten kommer med en opsang til danskernes moral.
Han bygger bl.a. sin kritik på, at 21 pct. af danskerne ikke ser noget problem i, at man »tager lidt varer« i et stormagasin uden at betale – i 1997 var det tal på kun 8 pct. Samtidig er tv-underholdning som “Paradise Hotel” og “Forræder” et billede på det moralske skred, der ifølge kultursociologen kan ændre ved det danske tillidssamfund, som vi kender det i dag.
Men har han ret i, at vi danskere har mistet forbindelsen til vores indre moralske kompas? Og hvis han har ret, hvad er så konsekvensen af det?
Gæst: Klaus Rasborg, kultursociolog og lektor emeritus på Roskilde Universitet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
Illustration: Rasmus Sand Høyer
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostrar mais