Episódios
-
Her får du historien om, hvordan der allerede ved Københavns Idrætsparks indvielseskamp den 25. maj 1911 er tvivl om en række kampfakta, da Sheffield Wednesday slog et udvalgt dansk hold med 3-2.
Det ligger dog fast, at B.93’s Axel Thufason scorede begge danskernes mål, og alt peger på, at kampens allerførste målskytte var Sheffields skotske angriber, David McLean.
Kampfakta var ikke i høj kurs i datidens aviser, men den Sheffield-baserede sportsavis, Star Green, var selv til stede og udpeger, ligesom flere danske aviser, McLean.
Der er flere interessante historier om både McLean og Axel Thufason, som begge portrætteres nærmere i podcasten, hvor vi runder af med en underholdende øjenvidneberetning fra Star Greens udsendte reporter om hele Sheffield-klubbens turne i Sverige og Danmark i maj 1911.
-
I sommeren 1940 afviklede DBU for første gang en landspokalturnering, men det var en nødløsning under besættelsen, og den nuværende turnering blev først indført i sæsonen 1954/55 og bød på både små og store sensationer.
I den første finale vandt AGF over 3. divisionsholdet Aalborg Chang, og det blev kulminationen på et forrygende aarhusiansk forår i 55.
Magtbalancen i dansk fodbold var allerede ved at forskyde sig fra København til Provinsen, og det gik ikke stille af i de københavnske fodboldkulisser, da AGF i foråret 1955 søgte om at leje Idrætsparken til en 75-års jubilæumskamp mod et af Ungarns stærkeste klubhold, Ferencvaros, som i de år gik under navnet Kinizsi.
Det forhindrede Stævnet og Alliancen, men de kunne ikke forhindre, at AGF det forår triumferede to gange i Idrætsparken ved også at vinde det danske mesterskab i en ren guldfinale mod AB blot fire dage for pokalfinalen.
-
Estão a faltar episódios?
-
Her får du historien om tilblivelsen af Københavns Idrætsparks “billige langside” - tribunen på langsiden mod B.93’s anlæg, som blev indviet i 1935 og stod indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.
Torkil Fosdal fortæller historien med udgangspunkt i hans bog om Københavns Idrætsparks historie, “Hvis tribunerne kunne tale”, og med en række ekstra detaljer om forløbet fra Idrætsparken udskrev en konkurrence i efteråret 1933, og til tribunen blev indviet i marts 1935.
Episoden afsluttes med et stemningsfuldt essay fra sportsredaktør Kay Seier-Larsen om, hvordan det var at gå til fodbold dengang i midten af 30’erne.
-
Fire gange stod der en boksering på fodboldbanen i Københavns Idrætspark.
Første gang var den 18. august 1952, hvor Jørgen Johansen forsvarede sin EM-titel mod italieneren Duilio Loi.
De næste tre gange var Tom Bogs hovednavnet. Første gang var den 12. september 1968, hvor han prøvede at erobre EM-titlen fra tyske Lothar Stengel i let-sværvægt.
Anden gang var året efter, den 11. september 1969, hvor han forsøgte at fravriste EM-titlen i mellemvægt fra argentineren Carlos Duran.
Tredje gang, den 19. august 1972, gjaldt det for første gang i Danmark en VM-titelkamp, da Tom Bogs gik i ringen mod endnu en argentiner, Carlos Monzon.
-
Saarlands fodboldstolthed, FC Saarbrücken, var i efterkrigstiden kastebold mellem Tyskland og Frankrig og deltog i en periode ikke i nationale turneringer, men spillede i stedet mange internationale venskabskampe.
Blandt andet to stævnekampe i Idrætsparken i juni 1951, hvor den tidligere B1903-spiller Børge Mathiesen blev involveret i en avisfejde om FC Saarbrückens reelle styrkeforhold. Og hvor indtægterne fra den ene stævnekamp gik til Fremad Amager, som netop havde mistet deres opsparing til et længe ønsket klubhus, mens de samtidig var involveret i dramatiske oprykningskampe fra 2. division, der blev afgjort på de helt små marginaler.
Vi kommer igen vidt omkring og hører blandt andet også, hvorfor FC Saarbrücken senere var med i den første udgave af Europa Cup’en og var ved at tage fusen på selveste AC Milan.
-
Grundlovsdag 1932 blev ikke mindeværdig for dansk landsholdsfodbold, da Belgien gæstede Københavns Idrætspark. For første og hidtil eneste gang tabte landsholdet nemlig efter at have ført hele 3-0 efter pausen!
Mange forsøgte at placere hovedansvaret hos den norske dommer Bjarne Harto Bech, som Idrætsparken måtte smugle ud ad en bagdør, men sandheden var vist mere, at danskerne fik et kollektivt kollaps i 2. halvleg og kun havde sig selv at bebrejde.
Siden spillede Danmark ikke spillede flere landskampe i Idrætsparken på Grundlovsdag før den legendariske Sovjetkamp i 1985 - men dét var i hvert fald ikke dommer Bechs skyld!
-
Her får du historien om den første alvorlige tilskuerballade i Københavns Idrætspark, som fandt sted, da “landsholdet” mødte Rangers FC den 5. juni 1922.
Stort set hele den danske sportspresse gav skotterne skylden for, at en tilskuer efter kampen løb på banen - sammen med hundredevis af andre tilskuere - og regulært knockoutede en af de skotske spillere.
“Skotterne fik som fortjent”, var pressens dominerede opfattelse, efter en kamp, hvor nogle af Rangers-spillerne gik lige til stregen - og nok også lidt over et par gange - efter kom bagud 0-2 og kæmpede sig tilbage til 2-2, selv om de fik en spiller udvist.
Og minsandten om ikke, der igen var “tilskuerballade”, da Rangers FC spillede sin sidste kamp i Idrætsparken i maj 1968 mod Frem. Denne gang fik skotterne dog ikke skylden, da folk strømmede ind på banen i pausen for at komme tættere på Peter Belli og Four Roses - og især en af deres go-go-piger…
-
Den 28. oktober 1923 spillede København for første gang bykamp i Københavns Idrætspark og mødte et udvalgt hold fra Berlin. Men allerede i 1897 var et hold med spillere fra KB, AB, Frem og B.93 i Hamborg, hvilket var første gang et udvalgt dansk hold spillede kamp i udlandet.
Her får du historien om Københavns bykampe, som for Idrætsparkens vedkommende begyndte i 1923 med mødet med Berlin - og sluttede i 60'erne med kampe mod Vestberlin og Østberlin.
Sådan går historien nogle gange i ring. I dag er der midlertidigt hoppeforbud i Parken - og før Berlin-kampen i 1923 lovede tilskuerne ikke at hoppe på tribunen, hvis militærorkestret bare ville spille en ganske bestemt schlager-melodi.
-
Foråret 1948 var en fantastisk periode i Københavns Idrætsparks historie – især hvad angår tilskuerinteressen, for der blev sat den ene rekord efter den anden.
I et tæt og spændende titelkapløb mødtes KB, Frem og AB foran tætpakkede tribuner i 1. divisions sidste spillerunder, og siden fulgte otte succesrige og velbesøgte stævnekampe mod Burnley, Portsmouth og Blackpool.
Her fik de danske landsholdsspillere værdifuld kamptræning - ud over den særlige konditionstræning, som DBU havde ansat to eksperter til at gennemføre op til OL-slutrunden.
De sidste testkampe for landsholdet gav både en nedtur mod Norge og en opløftende 8-0-sejr over Polen i Idrætsparken, inden de udvalgte danskere rejste til OL i London som landsholdet - og vendte hjem som bronzeholdet!
-
Københavns Idrætsparks Cementtribune - endetribunen ved Øster Alle - blev taget i brug søndag den 6. maj 1923 og officielt indviet tre uger senere. Torkil Fosdal fortæller om baggrunden for tribunens opførelse og om den allerførste kamp med tilskuere på "Cementen", hvor Stævnet slog tjekkoslovakiske FK Slovan Pardubice hele 9-1.
Så som så ofte før i podcasten følger der nogle side-historier med, for når tribunerne får lov at tale, ved man aldrig helt, hvor det fører hen...
For eksempel blev seks af målene blev scoret af B.93-centerforwarden Magnus Simonsen, der siden blev en af landets førende sportsskribenter for Politiken. Du får også historien om, hvordan han i fodboldsproget introducerede begrebet om at være "kold som en brøndgravers røv".
Det skete også ved en kamp i Idrætsparken, da B1909-angriberen Erik Berg på sidste spilledag i 1959 scorede et afgørende mål mod Frem, der reelt sendte det danske DM-guld til Fyn for første gang.
I anledning af Cementtribunens jubilæum har Torkil Fosdal også skrevet en artikel på parkenstadion.dk, hvor du kan se billeder og arkitekttegninger af Cementtribunen i 20'erne - artiklen finder du på https://parkenstadion.dk/100-ar-siden-cementtribunens-indvielse/
-
Københavns Idrætspark blev indviet i 1911, men fik først elektrisk stadionbelysning i 1955.
Hvorfor tog det 44 år? Og hvilken betydning havde det for kampafviklingen, at man i alle de år var afhængig af dagslyset?
Hvordan var udviklingen i andre lande? Og hvilke overvejelser havde man i Idrætsparken og DBU om at skulle spille i elektrisk lys?
Disse spørgsmål søger Torkil Fosdal at besvare i denne episode om lysets fremkomst i Københavns Idrætspark og de noget blandede reaktioner fra spillere og ledere.
-
Efter en lidt for lang podcastpause deler Torkil Fosdal den glædelige nyhed, at bogen "Hvis tribunerne kunne tale" nu stort set er udsolgt fra forlaget.
I denne episode fortæller han om sine overvejelser om et oplag nummer to, samt hvorfor en lydbog eller en e-bog ikke p.t. er med i overvejelserne.
Til sidst får du et kort kapitel fra bogen om første gang, der blev spillet en fodboldkamp i Idrætsparken, hvor spillerne havde rygnumre. Vi skal tilbage til 1927 og en pokalkamp mellem HB og ØB, hvor spillerne havde henholdsvis nr. 1-11 og 12-22.
Pressen sablede forsøget ned og mente f.eks., at det reducerede spillerne til væddeløbsheste, og der gik mere end 20 år, før rygnumre begyndte at blive almindelige i dansk fodbold.
-
I anledning af Manchester Citys Champions League-besøg i Parken i 2022 ser Torkil Fosdal tilbage på de seks kampe, som City spillede i Københavns Idrætspark.
De spillede tre kampe i 1938 og to i 1949, alle mod Stævnet, og især i 30'erne imponerede de Idrætsparkens fodboldpublikum med en spillestil, der ikke stod tilbage for Pep Guardiolas nutidige spilfilosofi.
Desuden var City part i den første europæiske kvartfinale på dansk grund, da de i 1971 mødte Gornik Zabrze i en omkamp på neutral bane i Europa Cup for Pokalvindere, hvor Idrætsparken for første gang blev nødt til at lave dopingkontrol.
For fuldstændighedens skyld indledes fortællingen med det allerførste Manchester City-besøg i København allerede i 1910, inden Idrætsparken blev indviet, og hvor kampene blev spillet på KB's daværende bane, Granen.
-
Simon Neergaard-Holm har gennem mange år samlet på kampprogrammer, især med det danske herrelandshold, og i podcasten taler han med Torkil Fosdal om, hvordan landsholdets kampprogrammer har udviklet sig i Københavns Idrætsparks historie gennem det 20. århundrede.
Simon er også ophavsmand til den omfangsrige hjemmeside, kampprogrammer.dk, med både eksempler på kampprogrammer og en masse spændende historier og fakta om dansk fodbold.
-
"KB vandt, fordi Dommeren havde Skidt i Fløjten" lød overskriften i Politiken efter en kamp i Københavns Idrætspark mellem KB og AB den 7. april 1935. KB vandt 3-2 på et kontroversielt mål efter et hjørnespark i de sidste sekunder, men AB nedlagde protest, fordi de mente, at dommeren havde fløjtet kampen af, mens bolden var på vej ind over.
DBU var næsten en måned om at behandle protestsagen, og afgørelsen faldt blot to dage inden, at KB skulle møde B.93 i den afgørende kamp om det danske mesterskab. Derfor havde sagen ikke kun akademisk interesse!
Hør hvordan det endte i podcasten, hvor Torkil Fosdal også fortæller andre historier fra Københavns Idrætspark om dommere, der var fløjtende ligeglade med, om bolden var brøkdele af sekunder fra at passere målstregen, når tiden udløb!
-
Franz Beckenbauer spillede kun to gange i Københavns Idrætspark - da det vesttyske landshold slog Danmark 3-1 i en venskabskamp den 30. juni 1971 og da Bayern München den 14. september 1976 slog Køge Boldklub 5-0 i en Europa Cup-kamp. Desuden var han landstræner, da Vesttyskland vandt 2-0 den 24. september 1986, hvor Allan Simonsen spillede sin sidste landskamp.
Undervejs hører du blandt også om de ret få vesttyske besøg i Idrætsparken efter 2. verdenskrig, om Beckenbauers karriere som tysk schlagerpopsanger, om Erik Lykkes ulykkelige landsholdsfarvel, om Finn Laudrups vrede over en udskiftning, om et Gary Lineker-citat, der kom ca. 20 år for sent - og om en af Kjeld Senecas sjældne optrædender for Bayern München på en aften, hvor det var slut med flaskeøl til internationale kampe i Nationalarenaen.
-
Kun tre gange fik Københavns Idrætspark besøg af sydamerikanske hold, der ikke var brasilianske. Der var til gengæld hele 19 brasilianske besøg fra 1951-64, men denne podcast handler om to klubbesøg fra Chile og Uruguay i 1956 samt det argentinske landsholds besøg i 1966 som led i en opvarmningsturné før VM i England.
Som altid giver Idrætsparkens kampe anledning til et par svinkeærinder. Denne gang om Atlanterhavs-krydstogter, hoteller uden bad, uenige græseksperter, argentinsk militærkup, magtkampe i det københavnske fodboldmiljø, en kontroversiel udvisning på Wembley - samt en tragisk flyulykke og fodboldhistoriens største stadionkatastrofe.
-
Søndag den 27. marts 2022 var Torkil Fosdal inviteret til at tale om ”Den dyre langside”, dvs Idrætsparkens store hovedtribune fra 1955, på baggrund af bogen "Hvis tribunerne kunne tale" om Københavns Idrætsparks historie fra 1911-90. Samtalen, med moderator Bille Sterll, var en del af programmet på ”Historiske Dage” i Øksnehallen i København.
Du kan blandt andet høre om, at Hovedtribunen nær aldrig var blevet til noget, fordi drømmen om at arrangere en OL-slutrunde omfattede byggeriet af et nyt, gigantisk Nationalstadion i Valby. Du kan også høre, hvorfor Hovedtribunen alligevel blev til virkelighed, og hvorfor den fik sit særprægede betontag, som mest af alt mindede om "et sydamerikansk soltag".
Hovedtribunen blev bygget, mens tilskuertallene boomede i København, men i 60'erne vendte udviklingen. Færre kampe, færre tilskuere, mere ballade på tribunerne, stigende krav om service, sikkerhed og siddepladser.
Hovedtribunen "overlevede" dog Idrætsparkens ombygning til Parken fra 1990-92 og fortsatte som endetribune indtil 2008, hvor den blev revet ned - og med den forsvandt også de sidste rester af den gamle Idrætspark.
-
Johann Cruyff spillede kun én gang i Københavns Idrætspark, den 4. oktober 1967, hvor han i en alder af 20 år fik sin fjerde landskamp for Holland i en kvalifikationskamp til Nations Cup-slutrunden.
Cruyff gav flere prøver på sit store talent, men blev holdt i kort snor af en rødhåret centerhalf fra Ikasts 2. divisionshold ved navn Henning Boel, og det hollandske stjerneskud endte med at blive piftet fra banen.
Danmark vandt 3-2, og i podcasten kan du også høre sjove anekdoter om det første danske mål. En frisparksdetalje, som Finn Laudrup og Tom Søndergaard fandt på i en sommerkamp for Esbjerg mod Hamburger SV, som udløste et straffespark, som Kresten Bjerre scorede på med en detalje, han indøvede på træningsbanen i Skodsborg samme formiddag, som landskampen blev spillet.
-
Eusebio - "Den sorte panter" fra Mozambique - spillede fire gange i Københavns Idrætspark. To gange kom han med Benfica - dels mod Stævnet i 1962, hvor Benfica var dobbelte Europa Cup-vindere, og dels mod KB i 1969 i Europa Cup for Mesterhold.
Desuden spillede Eusebio i 1964 på et udvalgt Europa-hold, da DBU fejrede 75-års jubilæum, og i efteråret 1970 kom han med Portugals landshold og tilføjede Danmark endnu et nederlag i en historisk dårlig landskampperiode.
Eusebio var allerede i Danmark med Portugals landshold i 1966, da Esbjerg for første gang lagde rammer til en landskamp. Han var også med i den historiske landskamp i Lissabon i 1971, hvor DBU for første gang tillod udlandsprofessionelle på landsholdet. Her havde Eusebio dog for længst forudsagt en portugisisk sejr på mindst tre mål...
Podcasten udkommer på dagen, hvor Eusebio ville være fyldt 80 år, den 22. januar 2022.
- Mostrar mais