Episódios
-
BONUSAFSNIT: Hvordan er det at blive opfattet som en troll? Søren Grinderslev er manuskriptforfatter og har skrevet film som Dannys Dommedag og Drømmebyggerne. Men han er blevet blokeret af utallige privatpersoner, medier og i fora på nettet. Han sympatiserer med Louise i "Hvem vil voldtage Louise?" fordi han også selv får trusler på grund af sin opførsel på nettet. Hvordan føles det at blive udelukket og set på som en troll? Og hvad får ham til at blive ved?
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi har besøg af Twerk Queen, hovedpersonen i 'Hvem vil voldtage Louise?´, til en snak om det sidste, dramatiske afsnit af hendes tv-program. Vi taler også om de reaktioner Louise har fået efter de to første afsnit, alt det der er sket siden optagelserne, og tager en status på den bedste måde at håndtere en 'troll' på.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Estão a faltar episódios?
-
Vi diskuterer programmet 'Hvem vil voldtage Louise?' og taler i denne uge med Maia Kahlke Lorentzen, der er ekspert i digital chikane, og prøver at forstå bevæggrundene bag Louise Kjølsens digitale plageånd. Lyt med og bliv klogere på internettrolls og lær hvordan man kan tackle provokerende typer online!
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Bag om DR3-dokumentaren "Hvem vil voldtage Louise?" I første afsnit taler vi med Louise "TwerkQueen" Kjølsen, der fortæller om, hvordan det føles at få voldtægtstrusler på nettet og gå på jagt efter afsenderen. Den gamle visdom var at man aldrig måtte "feed the trolls", altså svare tilbage, men pludselig er Louise dybt involveret i samtaler med sin internettrold. Som uddannet psykolog er hun vildt interesseret i troldelivet under internetbroen, selvom hun som privatperson er bange.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Bag om Alle hader feminister på DR2+. Ane Høgsberg fortæller om hvordan det har påvirket hende at lave den nye dokumentarserie om ligestillingsudfordringerne i Danmark. Vi hører klip fra programmet, diskuterer de vanvittige facts, som at der for eksempel er flere bestyrelsesmedlemmer i Danmark, der hedder Lars, end der er kvinder. Vi anbefaler også rapperen Killer Mikes aktivistiske Netflixserie, Trigger Warning, der sjovt nok deler taktik med Høgsberg.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Har Anna og Andrea fundet deres biologiske mor? Noget kunne tyde på det. Efter tv-programmerne blev lavet, fortsatte jagten på deres etiopiske ophav, og i denne her bonusepisode går der ren true crime i den. Anna har nemlig ageret detektiv de sidste mange måneder, og er muligvis kommet i kontakt med hendes og Andreas biologiske mor. Hør den vilde historie her og hold øje med et ekstra tv-program i den nærmeste fremtid.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Finder Anna og Andrea deres mor i Etiopien? Anna og Andrea kommer i studiet og gennemgår deres vilde tur til Etiopien med os. Hvad var det præcist der fik Anna til at bryde sammen og hvordan har Andrea det med, at turen måtte slutte før tid?
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Hvor svært er det at være adopteret? Vi har fået adoptionskonsulent Lars Røgilds til at se programmerne om Anna og Andrea. Han fortæller, hvad dokumentaren siger om adoption i Danmark generelt, og har nogle fantastiske lektier til os om, hvordan man kan tale mere empatisk med hinanden.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Kan to enæggede tvillinger have forskellige personligheder? Andrea er musicalstjerne og Anna er iværksætter, og de to deler 99,9% samme DNA, men har udviklet sig enormt forskelligt. Anna er bipolar med maniske perioder, og Andrea har lidt af depression. Til fælles har de til gengæld en søgen efter deres biologiske mor, hvilket fører dem til Etiopien.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi taler om de sidste spændende afsnit af DRs søndagsserie 'Når støvet har lagt sig', og inviterer chefen for det hele, DR's dramachef Christian Rank, ind til en snak om seriens tilblivelse og modtagelse samt hvor DR som serieproducent er på vej hen i et streaming-marked i konstant udvikling. Og så skal vi selvfølgelig vide, om den store Corona-serie er i udvikling!
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi får hjælp til at vurdere sandhedsgraden i terrorangrebet i "Når støvet har lagt sig" af Morten Skjoldager fra Politiken, der har dækket terrortruslen i Danmark de sidste 12 år. Han stod blandt andet bag den kontroversielle bog Syv år for PET. Vi diskuterer om terroren bliver for smukt iscenesat eller for udpenslet, effekten af lyddesignet og om det vil være fedest hvis det viser sig at være et islamistisk angreb eller noget højreorienteret lusk. Vi anbefaler også serien "22. juli", der også kan ses på dr.tv og handler om Breiviks terrorangreb i Norge.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Wow! Danmark fik i søndags sit første, langstrakte terrorangreb på TV. Vi samler op på alle reaktionerne. Vores egne, anmeldernes, seernes og skuespillernes. Vi får besøg af Peter Christoffersen, der spiller den übermålrettede kok Nikolaj, hvis restaurant sætter scenen for massakren. Han fortæller om de overvældende optagelser, hvor folk skulle skydes igen og igen og igen. Bagefter taler vi med Informations kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde, der overraskende nok ikke følte noget som helst, da hun så afsnittet.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Denne samtale tager udgangspunkt i afsnit 1 og 2 af DRs Når støvet har lagt sig. Vi taler med de to hovedforfattere, der fortæller om hele deres research-proces i de tre år de har arbejdet med serien. Fra interviews med folk, der har haft terror helt inde på livet til, hvordan toppolitikere og folk i traumeberedskabet har hjulpet med at gøre serien troværdig.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi slutter denne sæson af med besøg af alle fire hovedpersoner i 'Mor, han er dansker'. Vi samler op på hele forløbet, forholdsstatus - både med kærester og forældre. Og så har Zahraa, Hinda, Jenan og Arbenita hver taget nogle af de kommentarer på programmet, der har gjort indtryk, med. Både de gode, de onde og de sjove.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi samler op på de mange reaktioner på dokumentarserien 'Mor, han er dansker'. Og så får vi besøg af Rushy Rashid, der har beskæftiget sig med integrationsproblemstillinger de sidste otte år i programmet 'Rushys Roulette' på Radio24syv. Hun prøver at hjælpe os med at forstå, hvorfor hovedpersonernes forældre er så stædige.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi taler om det væld af reaktioner, der er kommet på 'Mor, han er dansker' med programredaktør fra DR3, Sie Katrine Christensen. Både de søde, dem, der vil have at programmet skal være helt anderledes og dem, der bare er rasende på Arbenitas far. Heldigvis har vi også Arbenita med til at nuancere sagen.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
I denne uge har vi besøg af Jenan fra 'Mor, han er dansker', som er blevet gift med sin danske kæreste Thomas. Vi taler med hende om vanskelighederne ved at fravælge en irakisk mand, og om den konflikt, frustration og forsoning det har medført i hendes familie.
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb. -
Vi taler med Zahraa og Hinda, der begge er muslimer, som dater danske mænd. Vi snakker om deres forhold til Islam og datingappsne Tinder og Happn - om gode og dårlige dates. De er to af de fire hovedpersoner i DR3s nye dokumentarserie "Mor, han er dansker".
Produceret af Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb.