Episódios
-
Da Pelle Hvenegaard rejste rundt i Australien, slog det ham, hvor imødekommende og hjælpsomme folk var. Det fik ham til at tænke på Danmark, og på hvor let det er at blive fanget i sit eget liv og glemme de små gode gerninger. Den tanke blev omsat til et nyt projekt - "Den Gode Gerning".
Pelle Hvenegaard gæster i denne uge podcasten og fortæller om projektet "Den gode Gerning", de mørke tider i hans liv, hvor alkohol fyldte for meget, og hvordan en tidlig skuespilkarriere påvirkede ham efterfølgende.
Lyt med til en spændende samtale, som måske vil give dig stof til eftertanke. -
Estão a faltar episódios?
-
Fra kuglestød til Christiansborg.
Joachim B Olsen fortæller om livet i elitesportens maskinrum, dopingkulturen og om dengang, han blev ekskluderet fra OL.
Men også om at finde nye veje og tage springet ind i dansk politik.
En samtale om ambitioner, om at turde tage chancer i livet – og om de konsekvenser, det kan medføre.
Lyt med til en spændende og underholdende samtale. -
Da Bella Norup var 19 år, rejste hun til Australien for at opleve verden og jagte drømmen om en karriere i filmbranchen. Men virkeligheden blev helt anderledes. Hun fik en praktikplads på et reklamebureau, boede hos en skræmmende mand - og blev introduceret til stripverdenen.
Bella Norup fortæller åbent om at være frygtløs, overskride sine egne grænser og om nysgerrigheden, der førte hende helt derud, hvor hun ikke kunne bunde.
OBS: Afsnittet indeholder beskrivelser, der kan virke voldsomme - især for dig, der selv har været udsat for overgreb. -
I denne episode får Morten Messerschmidt besøg af den tidligere narkobetjent René Dahl Andersen.
René arbejdede for politiet og PET i over 20 år, men en dag ændrede alt sig.
En episode med nogle designerlamper og en fyreseddel blev begyndelsen på en periode med dyb refleksion. René deler åbent sin oplevelse med at miste sin identitet som politimand og fortæller, hvordan han efter fyringen udviklede sig som menneske i en positiv retning.
Det er en ærlig og sårbar samtale om at begå fejl, tage ansvar og finde en ny vej i livet – fra Vesterbros gader til livet som forfatter og foredragsholder.
Lyt med, når vi taler om at lade masken falde og finde styrken til at rejse sig igen. -
Theresa Scavenius deler åbent og ærligt sin oplevelse med at blive ekskluderet fra Alternativets folketingsgruppe, og hvordan det har påvirket hende både personligt og politisk. Samtalen kredser om hendes refleksioner efterfølgende, og hvordan hun nu ønsker at tage ansvar for sin fremtidige rolle på Christiansborg.
Det er en engageret og debatterende samtale, hvor holdninger brydes, og hvor både uenighed og fælles refleksion får plads. Lyt med, når to mennesker med vidt forskellige perspektiver mødes i en ærlig og debatterende samtale om mod, ansvar og dét at turde gå mod strømmen. -
I denne episode får Morten Messerschmidt besøg af kok, tv-vært og skuespiller Timm Vladimir, der åbent deler sin historie om en opvækst præget af en far med alkoholproblemer.
Han fortæller ærligt om de svære barndomsår, hvor han som barn måtte tage ansvar for de voksnes handlinger, og om hvordan det har formet ham som menneske.
Men det er også en fortælling om at finde sin egen vej. Fra skuespiller og tv-vært til kok og selvstændig. Timm har bevæget sig gennem vidt forskellige brancher og formået at navigere i dem med kreativitet og viljestyrke.
Lyt med til en ærlig og inspirerende samtale om at bryde med familiens mønstre, turde skifte retning – og finde sin egen plads i livet. -
Naser Khader forsvarede Mohammed-tegningerne og blev derefter truet af Al-Qaeda.
Hans familie og han blev rådet til at gå under jorden og opholde sig i et sommerhus i Jylland.
Morten Messerschmidt får i denne episode besøg af det tidligere folketingsmedlem Naser Khader, der uden filter deler sin rejse fra muslim til nu kristen.
Han fortæller om sin opvækst med koranskole og om sin rejse til at studere teologi.
Lyt med til en snak om at bryde ud af bestemte mønstre og stå op for sin sag. -
I denne episode af "Ikke et ord om politik" får Morten Messerschmidt besøg af skuespilleren Roland Møller, der helt uden filter deler sin vilde rejse fra gadedreng til prisvindende skuespiller.
Han fortæller om, hvad der fik ham ud af kriminaliteten, hvorfor han stadig føler sig som det sorte får i branchen, og hvordan han har brugt sine egne erfaringer til at hjælpe andre ud af kriminalitet.
Lyt med til en underholdende snak om at finde vej i livet, uanset udfordringerne. -
Claus Elgaard gæster Morten Messerschmidts podcast "Ikke et ord om politik", hvor han deler sin barske historie.
Ludomanien overtog hans liv, kostede ham jobbet på TV2, og førte ham ud i selvdestruktive handlinger. Men et vendepunkt kom, da han rakte ud efter hjælp.
Lyt med, når Claus deler de intense episoder fra sit liv og fortæller om vejen ud af ludomanien. 🎧
Hvis du selv kæmper med ludomani, så tag det første skridt, og søg hjælp hos Center for Ludomani. -
Lyt med til en spændende snak om kærlighed, aldersforskel og intimitet, når Joan Ørting er gæst i Morten Messerschmidts podcast "Ikke et ord om politik."
De deler begge erfaringer med at have en partner med mange års forskel - noget de sjældent selv skænker en tanke, men som omverdenen altid har en mening om.
Samtalen dykker også ned i sex, feticher samt romantik, og Joan præsenterer de 5 erotiske sprog, som hun har skrevet en bog om.
Glæd dig til en ærlig og sjov samtale mellem Morten Messerschmidt og Joan Ørting. -
I denne uge er podcaststudiet rykket til Morten Messerschmidts sommerhus i idylliske Tisvildeleje. Her, midt i den danske forårsstemning, får Morten besøg af Oliver Bjerrehuus, der med højt humør gæster podcasten ”ikke et ord om politik.” Med hvidvin i glassene får Morten og Oliver en god og dyb samtale om alt mellem himmel og jord – bogstaveligt talt.
Oliver deler både sjove og alvorlige historier - fra hvorfor han har taget to bananer med til samtalen, til vilde fester med Donald Trump, samt hvordan hans ældste søn kæmpede for livet, som spæd.
Lyt med og hør en samtale fyldt med grin og overraskende anekdoter. -
Forfatter og præst Kathrine Lilleør
Morten Messerschmidt skal i denne uges ”ikke et ord om politik” tale med sognepræst Kathrine Lilleør, som i den grad ved, hvordan det føles at stå helt alene, og at måtte lægge sine drømme på hylden – eller rettere sagt, gemme dem væk i skuffen.
Kathrine fortæller i dette afsnit om, hvordan hun opdagede ny forskning i forbindelse med et speciale, og hvordan hun i stedet for at møde anerkendelse, mødte modstand.
Hør en spændende fortælling om de største forfatterskaber og filosofer i Danmark, og hvordan de formede Kathrines karriere og liv. -
Ole Wedel gæster Morten Messerschmidts podcast 'Ikke et ord om politik'. Ole blev kendt fra sin medvirken i TV-programmet '48 timer', hvor man fulgte hans hverdag, og særligt hans rejse til kærligheden.
Samtalen tager udgangspunkt i Ole Wedels begivenhedsrige liv, hvor han åbent deler, hvordan det har påvirket både ham selv og hans familie at blive et kendt ansigt. Han fortæller også om, hvordan det er at blive genkendt internationalt.
Lyt med i dette afsnit, hvor Ole deler sine oplevelser fra sit liv og fortæller lystigt om sine synspunkter på livet. -
Puk Elgård besøger Morten Messerschmidts podcast ”Ikke et ord om politik”, hvor samtalen i dag omhandler menneskets bedste ven – hunden!
Da Puk Elgårds Border Collie, Alba, flyttede ind hos Puk, skete der nemlig noget helt magisk mellem dem. Så magisk, at hun opsøgte videnskaben for at finde en forklaring på, hvordan et bånd kan være så tæt mellem to forskellige arter.
For hvad er det, der gør forholdet mellem mennesker og hunde så særligt, og afspejler vores hund i bund og grund os selv?
Lyt med i dette afsnit, hvor Puk deler hendes viden om vores kære firbenede venner. -
Rosa Lund, politiker og folketingsmedlem for Enhedslisten, er ugens gæst i ”ikke et ord om politik”.
Samtalen med vært, Morten Messerschmidt, dykker ned i et voldsomt og personligt emne - vold i parforholdet.
I to år levede Rosa Lund i et voldeligt forhold, som var præget af både psykisk og fysisk vold. Rosa Lund beskriver detaljeret, hvordan hun blev udsat for grænseoverskridende situationer, som hun langt hen ad vejen accepterede og tilgav, indtil hun fandt styrken til at bryde fri.Samtalen kredser om mindreværd, om hvordan man bryder fri, og de spor et voldeligt parforhold efterlader i kroppen.
Hvis du selv står i en lignende situation, kan du søge hjælp hos organisationer som Bryd Tavsheden eller Danner, som tilbyder støtte og rådgivning. -
Morten Messerschmidt får i denne uge i ”ikke et ord om politik” besøg af influencer og beauty-ekspert Karina Von d’Ahé, som mange nok vil genkende fra Forsidefruerne.
Men før reality og glitter var der en 13-årig pige, som rejste alene rundt i verden, og arbejdede som model. Det var ikke altid glamourøst - hun lærte hurtigt på den hårde måde, hvor vigtigt det er at sige fra, for ingen andre gjorde det for hende. Hør med, når Karina deler de vildeste oplevelser fra sin modeltid og fortæller, hvordan hun fandt styrken til at stå fast, når grænserne blev testet. -
I denne uges afsnit af "Ikke et ord om politik" gæster forretningskvinden Anna Thygesen, som fortæller om, hvordan hun mistede begge sine forældre til selvmord, da hun var blot 21 år.
I samtalen med Morten Messerschmidt deler Anna Thygesen sine følelser og tanker om at miste - om chokket, sorgen og vreden.
Lyt med og hør, hvordan hun slap smerten, og endte med at tilgive begge sine forældre. -
Morten Messerschmidt har haft nogle intense uger, et aflyst fly hjem fra USA gjorde, at vi ikke nåede at optage denne uges podcast. Men fat mod! Vi har massere spændende gæster på vej, og du kan altid gå tilbage og lytte til en af de gamle episoder.
Vi lyttes ved næste fredag! -
Hvad sker der, når to politikere mødes og ikke må sige et eneste ord om politik? Det kan du finde ud af i denne uges afsnit, hvor Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, gæster Morten Messerschmidt i ”Ikke et ord om politik”.
I samtalen med Morten tager Alex Vanopslagh os med bag facaden og fortæller om angstanfald, der invaliderede ham fuldstændigt, og om, hvordan hans krop var i så højt alarmberedskab, at en enkelt mavebøjning resulterede i kæmpe blå mærker.
Hør ham også fortælle, hvordan han i dag er blevet en bedre leder på baggrund af de oplevelser. - Mostrar mais