Episódios
-
Den Bookerprisvindende tyske bestsellerforfatter Jenny Erpenbeck har vakt politisk og litterær opstandelse med sin seneste roman, Kairos.
Romanen, der udkom på dansk tidligere i år, handler om to mennesker fra hver sin generation, der mødes i 1986 ved Alexanderplatz i Berlin i det kommunistiske Østtysklands sidste år. Hun er 19, han er 53 – og gift. Begge er de optaget af politiske og kunstneriske anliggender, og de udvikler et stærkt passioneret og ulige forhold, der udvikler sig lige så brutalt og voldeligt, som kommunismen i det gamle Østtyskland. Deres kærlighedsrelation bliver den prisme, romanen ser hele DDR’s kollaps igennem.
Jenny Erpenbecks roman er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme Samtaler.
Jenny Erpenbeck (f. 1967) er selv født og opvokset i det daværende Østberlin og har i sine bøger ofte beskæftiget sig med sammenbruddet af den kommunistiske stats værdisystem og de store omvæltninger i den efterfølgende genforeningsperiode. En genforening, hun – i Kairos såvel som i hendes øvrige forfatterskab – beskriver som både en befrielse og et tab.
Langsomme Samtaler går herefter på juleferie, men er tilbage igen med en hel ny sæson fra anden uge af januar. Glædelig jul og godt nytår!
-
Jan-Werner Müller er tysk politisk filosof, historiker og professor ved Princeton University. Han er særligt kendt for sine bøger om demokrati og populisme, herunder Kampen om Demokratiet, der er udkommet på dansk på Informations forlag, og som danner grundlag for ugens samtale.
2024 har været kendetegnet ved et rekordstort antal valg rundt om i verdens demokratier. Og mange steder har protestpartier vundet frem på bekostning af de gamle magtpartier. Protestpartier, som i varierende grad udfordrer selve demokratiet – lige fra AfD i Tyskland til Trump i USA. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan demokratiets fremtid ser ud. Ser vi ind i en verden, hvor de politiske kampe i demokratierne foregår mellem teknokrati og populisme, i stedet for mellem venstre- og højrefløj? Lyt med, og hør Jan-Werner Müllers analyse af 'demokratiets år' og fremtiden for demokratierne verden over.
-
Estão a faltar episódios?
-
Michael Ignatieff er forfatter, forsker og tidligere canadisk oppositionsleder. Og så er han for faste lyttere af Langsomme Samtaler en gammel kending. For Rune Lykkeberg har i tidligere udgaver af programmet talt med Ignatieff, når der har været brug for at forstå en verden i brand, der virker håbløs.Denne gang er samtaleemnet Trumps valgsejr og konsekvenserne af den. Samtalen tager udgangspunkt i Ignatieffs bog Fire and Ashes: Success and Failure in Politics, som undersøger det liberale demokrati og dets aktører. For det nederlag, som liberalismen har lidt ved Trumps sejr, er ikke det første – og heller ikke det sidste. Ignatieff mener, at liberalismen, især neoliberalismen, langsomt har undermineret sine egne institutioner og mobiliseringskraft ved at tilgodese de rigeste, frem for dem, den er sat i verden for at beskytte – og det er dette, der blandt andet har ført til Trumps sejr.
Alligevel er der ingen grund til at frygte liberalismens fald i USA, mener Ignatieff, for liberalismens værdier og afledte rettigheder er så indlejrede i befolkningen, at de kræfter, der vil afskaffe dem, vil møde uoverkommelig modstand.
-
Maja Göpel er tysk politisk økonom og klima- og transformationsforsker med indsigt i samarbejdets betydning for store strukturelle forandringer. Göpel mener, at det er samarbejdet, især det brede, der er midlet til at opnå reelle klimaforandringer.
I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Göpel om hendes nye bog, We Can Do Better, der undersøger og beskriver, hvordan store transformationer har fundet sted gennem tiden. I Göpels optik skabes forandring ikke af den første, der handler – men af den næste.
Og netop derfor er det i samarbejdet – også med dem, det ved første øjekast ikke giver mening at samarbejde med – at håbet om en grønne verden skal findes. Også selv om det lige nu ser sort ud.
-
I denne særudgave af Langsomme Samtaler fortsætter obduktionen af Trumps valgsejr. Denne gang taler Rune Lykkeberg med tidligere chefredaktør og embedsmand Bo Lidegaard. Samtalen er optaget live i Imperial-biografen i København, i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet. Samtalen foregår i to dele. Den første, hvor Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard undersøger grundlaget for Trumps valgsejr, en sejr Lidegaard mener i høj grad blev vundet i kraft af de sociale mediers magt. Trump, siger Lidegaard, er en af dygtigste politikere i verden til at udnytte de sociale mediers struktur, en struktur der er bundet i én følelse: vreden. Det er vredens dynamik, der igennem de sociale medier har udbredt Trumps budskaber, og det er bekymrende, for andre politikere har utvivlsomt taget ved lære fra Trump.I anden del handler samtalen om konsekvenserne ved Trumps sejr, især for de institutioner, og den verdensorden Vesten har bygget de seneste 70 år. NATO, FN og Verdensbanken, er institutioner der, i følge Bo Lidegaard har tjent Vestens interesser, men nu for alvor er ved at blive udfordrede og magtesløse. Verden står for et vendepunkt, alternativer til Vestens globale institutioner bliver opbygget og Trumps anden valgsejr er muligvis det sidste søm i kisten for den verdensorden vi har kendt, og som Danmark i høj grad har draget nytte af.Heldigvis slutter samtalen med et håb, for selv når alt ser mørkest ud, er der altid en mulighed for en bedre verden.
-
I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Arlie Hochschild. Hochschild er forfatter og professor ved University of California, Berkley. Hun har skrevet bøgerne Strangers in Their Own Land og Stolen Pride, hvori hun undersøger det følelsesmæssige bagtæppe for Trumps valgsejr i 2016 – som igen har vist sig aktuelt her i 2024. For Trumps valgsejr kan ikke alene forklares med henvisning til konkret politik. Han formår samtidig at tale til en vrede i den amerikanske vælgerskare, og særligt den hvide arbejderklasse har han godt fat i. Her føler mange nemlig en grundlæggende skam over ikke at have været i stand til at realisere den samme amerikanske drøm som deres forældre, selvom de i øvrigt arbejder hårdt, sådan som drømmen opfordrer dem til.
Og den skam, de føler, formår Trump at vende til vrede. En vrede, der er rettet mod den øvre middelklasse, oftest repræsenteret af demokraterne og Det Demokratiske Parti. Det er denne vrede og skam, som er nøglen til at forstå Trumps valgsejr, og det er den vrede, venstrefløjen må forsøge at forstå og imødekomme, hvis den vil tilbagevinde magten.
-
I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter og journalist Rana Foroohar, der bl.a. skriver for Financial Times. Sammen forsøger de at foretage en obduktion af Trumps valgsejr, og hvad der fejlede ved Demokraterne og Harris’ økonomiske politik og valgkampagne
Rana Foroohar er stor tilhænger af Bidenomics, som Joe Bidens økonomiske politik er blevet kaldt. Bidenomics har haft til formål at styrke arbejderklassen, sætte gang i den grønne omstilling og sænke inflationen. Alle sammen målsætninger, som det ifølge Foroohar i høj grad er lykkedes at indfri. Men på trods af Bidenomics’ reelle succes, har den langt fra været en populær eller vellidt økonomisk politik blandt et flertal af de amerikanske vælgere. De mærker stadig inflationen, og ser Trump som løsningen. For som Foroohar argumenterer for, har Harris ikke i tilstrækkelig grad iscenesat sig selv som et opgør med Clinton-æraens nyliberalisme, selvom hun var med til at gennemføre Bidenomics, der var et opgør med den.
Selv om Trump præsenterer sig som en, der kæmper for arbejderklassen, vil hans økonomiske politik i virkeligheden blot gøre de rige endnu rigere, og de fattige fattigere. Hvis man ser den økonomiske støtte, Trump har fået fra de amerikanske multimilliardærer som en investering, siger Foroohar, ja, så har de i høj grad gjort sig et enestående røverkøb med Trumps valgsejr.
-
I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske historiker Allan Lichtman, der har forudsagt vinderen af ni af de seneste ti præsidentvalg. De taler om principperne for hans model, inden Lichtman giver sit bud på, hvem vinderen af dette års amerikanske præsidentvalg bliver. Lichtmans model bygger på 13 forskellige ’nøgler’, forskellige udsagn der enten kan være sande eller falske om en præsidentkandidat, og deres regeringsførelse. For netop regeringsførelsen er afgørende for Lichtman. I virkeligheden, mener han, er præsidentvalgene i USA, først og fremmest en afstemning om, hvorvidt det parti, der har magten, har forvaltet den godt. Til sidst kommer Allan Lichtman med sin forudsigelse af dette valg, også selv om vedkommende ikke kan dreje alle ’nøglerne’. Lyt med og hør hvem Lichtman peger på – og hvorfor.
-
I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig, der for nyligt har fået oversat sin biografi om Martin Luther King Jr. til dansk. Med udgangspunkt i bogen, taler de om myten om King, og betydningen af race i det kommende amerikanske præsidentvalg
I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig om Martin Luther King Jr. og race i USA. Jonathan Eigs store biografi om King er for nyligt blevet oversat til dansk, og er udkommet på forlaget Klim under titlen King: Et liv.
I bogen forsøger Jonathan Eig at nuancere fortællingen om King, og forsøger at danne et helt billede af borgerrettighedsforkæmperen gennem interviews med Kings nære venner, nyt arkivmateriale blandt andet fra FBI og andre aktivister. For selvom King havde sine personlige fejl, var hans evne til at bygge bro mellem både det hvide og sorte USA, og græsrodsbevægelserne og regeringsmagten enestående.
Til sidst taler de også, om hvilken betydning race og racerealtioner har for det kommende amerikanske præsidentvalg. Eig mener, at det i høj grad er frygt, der styrer amerikansk politik – og især frygten for 'den anden'. Og her er race ikke et ubetydeligt element. For selvom Amerika er nået langt i kampen mod racisme, er de brune og sorte amerikanere i høj grad stadig 'den anden', især i republikanerne og Trumps optik.
-
I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske klimaaktivist, forfatter og journalist Kate Aronoff om den amerikanske klimakamp, sporene efter The Green New Deal og den grønne omstillings betydning i den amerikanske valgkamp
Kate Aronoff var med i den bevægelse, der i 2010’erne endte med at skabe det, der blev kaldt The Green New Deal. Hun også har udgivet bøgerne A Planet to Win: Why We Need a Green New Deal og Overheated: How Capitalism Broke the Planet.
The Green New Deal var et reformforslag inspireret af Franklin D. Roosevelts berømte New Deal-reformer, der gennemgribende forandrede det amerikanske samfund og skubbede det i en mere social retfærdig retning.
Anført af det dengang nyvalgte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez bragte klimaaktivister The Green New Deal til den demokratiske flertalsleder Nancy Pelosis bord og nægtede at gå, før demokraterne forholdt sig til forslaget. De lykkedes, og The Green New Deal endte i høj grad med at blive forlægget for Biden-administrationens massive reformpakke, Inflation Reduction Act (IRA), som på trods af dens problemer, er en af de største skridt taget hen imod en grøn omstilling af den amerikanske økonomi. Problemet er bare, at meget få amerikanere kender til reformpakken – og at den grønne omstilling fylder utrolig lidt i den amerikanske valgkamp. Heldigvis er der stadigvæk aktivister og tænkere, der kæmper for en grønnere fremtid i USA. Kate Aronoff er en af dem, der ikke giver op.
-
I ugens liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med de to franske økonomer og professorer Julia Cagé og Thomas Piketty om deres nye bog ’Den politiske konflikts historie’, der undersøger valg og vælgeradfærd fra 1789 til i dag. Programmet er optaget på Københavns UniversitetI denne liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med to af verdens førende økonomer, Julia Cagé og Thomas Piketty fra henholdsvis Sciences Po Paris og Écoles des Hautes Études en Sciences Sociales. Privat danner de to verdensstjerner par, men professionelt har de sammen netop udgivet en ny bog, Den politiske konflikts historie, som er udkommet på dansk på Informations Forlag. I samtalen når de igennem bogens indhold, der er baseret på et omfattende researcharbejde. Cagé og Piketty har digitaliseret og gennemgået vælgerdata fra Den Franske Revolution til i dag, som giver et unikt historisk indblik i, hvordan demokratiet har udviklet sig, både i Frankrig og resten af verden. Ud fra bogen diagnosticerer de to økonomer venstrefløjens problemer i dag. For hvis venstrefløjen skal have succes, skal den opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet fokusere på den sociale konflikt – det, Cagé og Piketty mener er venstrefløjens egentlige opgave.Samtalen er optaget live på Københavns Universitet.
-
I denne uges udgave af Langsomme Samtaler, taler Rune Lykkeberg med den tyske sociolog Daniel Kubiak, der selv opvokset i Østtyskland i 1980'erne.
Han har blandt andet forsket i de sociale strukturer i Tyskland, identitetsdannelse, hukommelsespolitikken, demokrati, forholdet mellem land og by og skrevet en afhandling om det politiske mønster i det forhenværende Østtyskland. For ham er den politiske udvikling og splittelsen mellem øst og vest, der foregår i Tyskland et billede på en større europæisk tendens. Den ”andetgørelse” østtyskerne oplever i deres eget land, kan delvist sammenlignes med den andetgørelse også muslimer oplever i mange europæiske lande, mener han. Også den politiske udvikling, der er foregået særskilt i Østtyskland, kan sættes ind i en større tendens i følge Kubiak, nemlig at fremtidens politiske skillelinje er mellem dem, der ønsker at bevæge sig frem, og dem, der ønsker at vende tilbage til en idealiseret fortid. Den skillelinje, kommer til udtryk i den amerikanske valgkamp mellem Trump og Harris, ved Brexit-afstemningen i England, og selvfølgelig også i Kubiaks eget Østtyskland.
-
I denne uges udgave taler Rune Lykkeberg med en økonom, der fik ret. Dani Rodrik, der er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University, var en af de første fremtrædende økonomer, der kritiserede globaliseringen, mens den stadig var dominerende. I dag er mange stater begyndt at føre netop den slags offensiv industripolitik, som Rodrik længe har argumenteret for – bl.a. i den grønne omstillings navn. Men hvad sker der nu, når Rodrik har fået ret, og bevægelsen fra 'hyperglobalisering' til protektionisme er begyndt at tage fart?
Det er hovedemnet for denne uges Langsomme Samtale, hvor den amerikanske økonom blandt andet argumenterer for en industripolitik for servicearbejdet – for det er netop dén slags arbejde, de fleste europæere kan forvente at få i fremtiden, mener han. Hvis vi ønsker at bevæge os fremad, er det for Rodrik afgørende, at vi fortsat evner at udfordre den herskende økonomiske opfattelse. Evner vi til gengæld at træffe de rigtige beslutninger, kan økonomien blive et værktøj for social retfærdighed.
-
I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur
Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.
Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag. I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School.En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder.
-
I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist, forfatter, historiker og intellektuelle Anne Applebaum om kampen mellem demokrati og autokrati
Vi står ikke midt i en ny kold krig, hvor to forskellige ideologier kontant møder hinanden i verserende konflikter. Vi står i stedet midt en vidt forgrenet alliance af autokratier – fra Rusland over Kina til Iran – som alle er forenet i en fælles modstand mod Vesten og vores grundlæggende principper.
Sådan lyder én af pointerne i Anne Applebaums nye bog, Autokrati A/S, der samtidig er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme samtaler.
Som internationalt anerkendt forfatter, journalist, historiker og intellektuel har Anne Applebaum i dén grad præget de sidste 20-30 års offentlige samtale om kampen mellem demokrati og autokrati. Anne Applebaum har et særdeles godt kendskab til netop den form for autokrati, der udgår fra Kreml. Hun har skrevet flere bøger om Ruslands og Sovjetunionens historie, herunder Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine og Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, som i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen. Og som klumme- og lederskribent på Washington Post har hun været voldsomt engageret i krigen i Ukraine efter Ruslands invasion.
I sin nye bog, Autokrati A/S, fortsætter hun sine undersøgelser af autokratiernes kamp mod den frie verden – og hun gør det med en pointe, som hæver den over mange andre bøger om samme emne. For ifølge Applebaum er det en pointe, at autokratiske ledere i høj grad betjener sig af vestlige finansielle systemer til at konsolidere deres velstand. I Vesten har der gennem de seneste mange år udviklet sig en udbredt accept af skattely, lempelige skatteforhold og muligheder at gemme sine formuer i udlandet. Det er en politisk kulturkamp, som de rige i Vesten har vundet. Men det har haft den bivirkning, at de rige uden for Vesten bruger samme systemer til at berige sig selv og konsolidere deres magt.
Alt det uddyber Anne Applebaum i løbet af denne samtale, der også når omkring krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza.
-
I ugens Langsomme samtaler giver den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof Gayatri Chakravorty Spivak en personlig indføring i sit eget liv og fortæller blandt andet om sin årelange kamp for undertrykte minoriteter – og om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, som hun har oversat til engelsk
Denne uges Langsomme samtaler er ekstraordinær i mere end en forstand. Dels er ugens gæst – den indiske filosof og forfatter, 82-årige Gayatri Chakravorty Spivak – en på alle måder ekstraordinær person. Dels er selve forløbet af samtalen noget særligt. For da Rune Lykkeberg vanligvis sendte en række spørgsmål til Spivak forud for interviewet, vendte hun tilbage med den besked, at hun kun havde tænkt sig at besvare to af dem. Til gengæld ville hun gå i dybden med dem begge. Dét løfte har hun holdt.
I løbet af denne tre kvarter lange samtale giver Gayatri Chakravorty Spivak en enestående personlig indføring i sin egen livshistorie. Hun fortæller om sin og forældrenes opvækst i Kolkata i Indien, og om hvordan hun som ungt menneske kom til Amerika og med et enkelt telefonopkald fik adgang til et af USA’s bedste universiteter. Hun fortæller også om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, hvis epokegørende bog Om grammatologi, hun tidligt i sin karriere ikke alene oversatte til engelsk, men også forfattede et kanoniseret forord til, som Rune Lykkeberg selv som ung litteraturvidenskabsstuderende i 1990’erne har læst med stor interesse.
Senere, i 1988, udgav Spivak sit egentlige gennembrudsværk Can the Subaltern Speak? – et essay, som gjorde hende til en verdensberømt kolonialismekritiker og feminist og som i dag er en akademisk klassiker. Hun fortæller her i interviewet om sit essay, og om hvorfor hun på en gang både er postkolonialist og stærkt kritisk over for netop postkolonialismen.
Med andre ord: Ugens Langsomme samtaler er ikke så meget en samtale, som det er en eksistentiel radiofortælling med en enestående progressiv legende og original filosof og tænker: Gayatri Chakravorty Spivak.
God fornøjelse!
-
Kort efter Hamas’ attentat i Israel 7. oktober 2023 skrev Yuval Noah Harari –der udover at være forfatter og historiker, også er en vigtig israelsk intellektuel – et stort essay, som blev trykt i flere internationale magasiner og aviser, og også blev refereret her i Information. Harari skrev, at israelerne lige nu var ramt af så stor sorg, at de ikke kunne rumme tanken om, at man kunne være både ofre og bødler på samme tid. Israelerne var på dét tidspunkt ramt af så dybt et chok, at bare det at sætte sig ind i den anden parts følelser, lidelser og skæbne, føltes som et forræderi. Og derfor, skrev Harari, var det op til Israels allierede og venner at drage Israel til ansvar og komme med kritiske indsigelser og korrektioner – nu hvor israelerne ikke selv var i stand til at tænke klart.
Dén opgave – altså opgaven med at stille Israel til ansvar for sine handlinger i Gaza – har Israels allierede i vid udstrækning svigtet gennem de seneste ti måneder. Hør mere om hvorfor og hvordan i denne udgave af Langsomme samtaler med Yuval Noah Harari – hvor det dog også skal handle om andet end krig.
For der er meget få mennesker, der som Yuval Noah Harari mestrer kunsten at overskue et ekstremt kompliceret emne og samle det til en stor fortælling, som hverken er reducerende eller forenklende, men står så skarpt, at de fleste kan være med.
Tidligere har Harari demonstreret dén kunst i bøger som Homo Deus, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede og ikke mindst i bestsellersuccesen Sapiens, der har solgt i 45 millioner eksemplarer globalt, er oversat til 65 sprog og er blevet et referencepunkt for mondæne samtaler om menneskehedens historie over hele den vestlige verden.
Nu er Harari, der er født i Israel i 1976 og i dag er professor ved The Hebrew University i Jerusalem, aktuel med endnu en bog, Nexus. Det er en fortælling om menneskelige informationsnetværk fra stenalderen og frem til i dag. Grundlæggende spørger Harari, hvordan det mon kan være, at mennesket, der er så klogt og har udrettet så fantastiske ting i fællesskab med andre, samtidig kan gøre så mange dumme ting.
Et spørgsmål, han i løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg også forsøger at give et svar på.
-
I denne første episode af Langsomme samtaler efter sommerferien taler Rune Lykkeberg med den amerikanske filosof og kønsteoretiker Judith Butler
For folk, der er vokset op med, at der kun findes to køn, har de senere års kønsdebat været en voldsom omgang. For mange er det forstyrrende, at de kønskategorier, som engang var så nagelfaste, nu pludselig bliver udvidede og gentænkt. Nogle oplever det lige frem som en trussel mod deres egen kønsidentitet.
Men, men, men, siger den amerikanske filosof, sociolog og queer-teoretiker Judith Butler i bogen Hvem er bange for køn, der netop er udkommet på dansk på forlaget Klim: Grundlæggende handler kønskampen egentlig bare om retten til at skabe overensstemmelse mellem det, man føler sig som indvendigt og sådan, som man bliver opfattet udvendigt. Det handler om at skabe overensstemmelse mellem det, man føler, man er – og måden man præsenterer sig på i det offentlige rum.
De mange mennesker – hvortil Rune Lykkeberg i øvrigt henregner sig selv – som er helt afklaret med deres kønsidentitet og synes, at det køn, de blev tildelt fra fødslen, stadig passer dem perfekt, skal overhovedet ikke være bange, siger Judith Butler. Hverken Butler eller nogle andre kunne drømme om at frarøve dem deres kønsidentitet.
Men der er mennesker, som ikke oplever samme grad af harmoni mellem det køn, de blev tildelt, og det køn, de føler sig som. Den overensstemmelse, som er flertallets privilegium, må flertallet også tilstå dem. Og derfor må vi lære at blive mere fleksible i vores forståelse af, hvad kønsidentitet overhovedet er og betyder.
For Judith Butler – der med udgivelser som Gender trouble (1990) og Bodies that matter (1993) i mange år har været en superstjerne inden for kønsteori og kønsforståelse – handler kønskamp overhovedet ikke om at bryde ned. Det handler om at realisere den mest banale præmis for politisk liberalisme, nemlig at enhver har ret til selvbestemmelse.
Judith Butler er efterhånden blevet 68 år gammel. Og en af de ting, Butler har været meget engageret i de sidste 15 år, er jødisk identitet i USA og kritikken af staten Israel.
Butler er selv vokset op i en jødisk familie i Cleveland, Ohio, og blevet intellektuelt dannet blandt andet af at komme i synagogen og beskæftige sig med jødiske tænkere og grundskrifter.
Derfor er spørgsmålet om, hvad det vil sige at være jøde – og dermed hele spørgsmålet om Israel og Gaza – et eksistentielt anliggende for Judith Butler. Og det er et spørgsmål, Butler både bliver stillet og besvarer i dette sæsonåbnende afsnit af Langsomme samtaler.
God fornøjelse!
-
Da Rune Lykkeberg for et par somre siden så på de bøger, han havde valgt at tage med på sommerferie, tænkte han: ’Gud, du er blevet sådan en, der sidder og gennemspiller gamle slag og konflikter i din fritid, ligesom de mænd, du altid har foragtet, der stod nede i kælderen med deres togbaner og militæropstillinger’.
Men måske er det alligevel ikke helt så slemt, at være sådan en. For næsten alt, hvad der er politisk betændt og dramatisk i vores samtid – og til tider kan forekomme næsten uløseligt – har nogen gennemlevet før os. Det gælder ikke mindst for Romerriget.
Mary Beard er professor ved Cambridge University og gæsteprofessor ved University of California Berkley, hun er adlet som ’dame’, og så er hun en af de helt store forskere og formidlere af netop Romerriget. Hendes bog Kejser af Rom er udgivet på dansk på Gads forlag, som også har udgivet SPQR, hendes anden store oversatte bog om emnet.
Samtidig er Mary Beard en stolt feminist og står også bag en lille bog med titlen Kvinder og magt, der handler om, hvordan kvinders magt er blevet fremstillet siden antikken.
Vil man gerne have en legende let og alligevel overbevisende vidensmættet indføring i de store temaer i Romerriget, så er Mary Beard et af de bedste steder at gå hen.
I denne Langsomme samtale kommer Rune Lykkeberg og Mary Beard blandt andet ind på, hvad vi kan lære om vores egen samtids konflikter om religion, køn og etnicitet ved at studere Romerrigets storhed og fald.
Med dette afsnit går Langsomme samtaler på en velfortjent sommerferie, men vi vender tilbage med en ny sæson Langsomme samtaler på den anden side af sommeren
-
Det sker af og til, at politiske tænkere formår at opsummere hele deres samtid med et enkelt rammende begreb. Det er sådan en tænker, der i denne uge er gæst i Langsomme Samtaler hos Rune Lykkeberg. Anton Jäger er belgisk politolog bag begrebet hyperpolitik, som betegner en samfundstilstand med enormt politisk engagement og stor politisering - men uden at der er nogen, som involverer sig i magtinstitutionerne. I hyperpolitikken er man god til at mobilisere, men man er dårlig til at institutionalisere.
Hyperpolitikken er omdrejningspunktet i Rune Lykkebergs samtale med den unge supertænker Anton Jäger. God fornøjelse.
- Mostrar mais
