Episódios
-
Tage på arbejde, rejse på ferie, rydde op. Vi siger mange ting, som børn ikke ved, hvad betyder. De fleste børn tager det, som det kommer. Men ikke, hvis man er autist.
Derfor kan forældre bruge legen: Når man har prøvet at pakke syv par underbukser og badetøj i kufferten og rejst til Spanien i den anden ende af stuen, er det med ”at tage på ferien” pludselig konkret og til at forstå.
I er flere forældre, der har spurgt mig, om ikke jeg kunne lave et afsnit om autisme, fordi det godt kan være svært, når ens barn ikke bare lige leger ligesom andre børn. Det kan I tro! Her får I derfor én af landets stærkeste stemmer, Autismeforeningens formand Karina Bundgaard, der selv er mor til seks børn (!). For 10 år siden blev hendes femte barn udredt for autisme og - og pludselig forstod hun sit ældste barn og sig selv.Karina deler ud af sjove (og vilde!) lege. Men først og fremmest er afsnittet en hyldest til at tage sig tiden, være nysgerrig og gå med det, ens barn viser. For hvad nu hvis ens barn bliver ved med at flytte rundt på kopperne, fordi det er tilfredsstillende at stable dem? Og kan bruge sin vedholdenhed og detaljefokus til at blive rigtigt dygtig til noget, hvis bare vi pakker sammenligningerne og forestillingen om en normal udvikling væk og siger lidt mindre nej og lidt mere ja. Stof til eftertanke også til dem, der ikke har et barn med autisme.
-
Den gode forældre er ret almindelig og ikke nødvendigvis særlig overskudsagtig. Faktisk er det ikke helt perfekte det bedste! Hvis børn hele tiden får stillet deres behov, lærer de ikke at være i afstanden mellem, hvad de vil have, og hvad de får. Samtidig har ingen børn godt af at være i fokus hele tiden, og det er derfor kun godt, når forældre også interesserer sig for andre ting end deres børn, siger Lene Tangaard, psykologiprofessor og rektor på Designskolen i denne Legeministeriet Live fra Radikale Venstres landsmøde.
Først for 50 år siden begyndte man i vores del af verden at se forældre (og især mor) som afgørende. Ellers har vi i hele menneskets historie været fælles om at opfostre børnene i landsbyen. Så sænk skuldrene: Børnehaven er ikke en afvigelse fra idealet om mor og far, men en fortsættelse af årtusinders fællesskab. Vi behøver ikke stresse hjem for at hente tidligt, men skal i stedet insistere på at få en moderne landsby med stærke vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem, klub, spejdertrup, fodboldklub og venner på vejen.
-
Estão a faltar episódios?
-
Som barn i 90’erne gik jeg på det fedeste fritidshjem med kaniner og koloni. Men nu hvor jeg selv har fået børn, er fritidshjemmene sparet væk. En SFO i klasseværelser og på gangene er bare ikke det samme. Børn skal have lov til at træde ind i en synligt anden verden end skolen, hvor de kan lege på tværs af alder og fordybe sig i musik-, træ- og kreaværksteder. Jeg vil have, at alle børn op til 6. klasse får rigtige fritidshjem med bålhytter, geder og byggelegepladser.
Derfor taler jeg i dette afsnit af Legeministeriet med én af Danmarks helt store fritidspædagoger, Trine Ankerstjerne. Hun tager os med tilbage til Uglebo i 1989, hvor de var 8 voksne til 40 børn (!) op til 14 år (!). Hun giver sit bud på en god frit i dag - og kommer med en kærlig opsang om, at fællesskab ikke er noget, vi får. Det er noget, vi giver. -
Børn skal ikke have en time-out, smides uden for døren eller sendes hjem. De bliver ikke bedre til at opføre sig af at ‘tænke sig om’ eller ‘mærke konsekvensen’ alene. De har brug for præcis det modsatte: en voksen, der lytter og vil hjælpe dem. For børn har altid en god grund til at gøre det, de gør, og ligesom man skal have hjælp til at lære at dividere, skal man også have hjælp til at lære, hvordan man opfører sig, siger Danmarks måske allerstærkeste børneforkæmper, Børnerådets formand Bente Boserup.
I dette afsnit af Legeministeriet tager hun os med til dengang, hun som lærer blev sparket blå og gul af en pige, og havde en dreng, der altid satte sig ved vinduet og pludselig stak af. Bente lyttede. Ikke på den der “hvordan har du det?” - “fint.” - måde. For hvis man ikke har tænkt sig virkeligt at lytte, kan man lige så godt lade være. Man må være tålmodig, spørge med ægte interesse og tage sig tiden, når de lige pludselig begynder at fortælle - også selvom man lige er i gang med at lave mad, køre bil eller putte. -
Det er ikke kun børnene, der har sommerfugle i maven første skoledag. Det er også ret vildt som forældre. Pludselig står ens barn der i skolegården med små, tynde ben under en kæmpestor rygsæk. En ny verden åbner sig. Det sætter en masse tanker i gang. For hvad går børnehaveklassen ud på? Hvad laver de? Og hvordan er man egentlig en god skoleforældre? Det kan du blive klogere på i dette afsnit, hvor jeg snakker med børnehaveklasseledernes formand Marianne Giannini. Du kan godt glæde dig til guldkorn fra 30 års erfaring. Og til at sænke skuldrene. For der er ingen grund ril at stresse over hverken bogstaver eller fødselsdage.
-
Kan man elske lange køreture med børn? Ja! Bare spørg Diana Noe Klitgaard. Det er ligefrem de 24 timer ned gennem Europa, hun glæder sig mest til i sommerferien. For hun er fuld af gode idéer til at gøre køreturen til en leg. Diana har lavet en nedtællingsguirlande til børnene på 6, 5 og 3 år og en gave til hver time. For slet ikke at snakke om alle de sjove lege, hun har klar til bilen og rastepladserne. I podcasten løfter hun også sløret for mange af de skønne kreating, hun skal med på ferie, og alt det, man kan bruge dem til. Du kommer aldrig til at tage på ferie uden pensler igen.
-
Jeg har givet min søn og datter de samme dukker og biler, men alligevel leger de helt forskelligt. For kønshormonerne gør, at piger og drenges hjerners modner forskelligt. Drenge spiller fodbold, hvor alle, der vil, er med, mens pigerne vælger, hvem de vil lege med, og så først skal finde ud af, hvad de vil lege. Og de bruger så lang tid på at organisere legen, at det som voksen kan se ud som om, den aldrig rigtig kommer i gang. Det gør pigerne gode til sprog, mens drengene bliver fysiske. Den forskel kunne vi kunne sagtens udligne over tid, men i stedet gør vores kultur og legetøj forskellene større, fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen i dette provokerende afsnit. Men heldigvis giver hun dig også sine bedste tips til, hvordan du alligevel sætter dine børn fri fra kønsstereotyper.
-
Danmark har givet to ting til verdenspædagogikken: Højskolerne og skrammellegepladserne. Men skrammellegepladserne er næsten forsvundne. Det har jeg sat mig for at gøre noget ved. For der sker noget magisk, når børn (og voksne!) leger med brædder, reb, hjul og stof. Det kan give os dybe oplevelser sammen og få os til at se hinanden og os selv på en ny måde. Vi ved ikke, hvor det fører hen, og vi er måske heller ikke særligt gode til det. Så må vi give noget af os selv og stole på hinanden. Det lærer os noget vigtigt om at være menneske, som Mathias Poulsen så fint siger det. I dette afsnit får du nogle af de fineste oplevelser fra den ph.d., han lige har afleveret på Kolding Designskole. Børn skal ikke være ret gamle, før de selv kan finde ud af at bruge hammer og sav.
-
Kan du huske, hvilke forventninger du blev mødt med som barn? Blev det sådan? Det er ikke så mærkeligt. Børn har det med at leve op til det billede, vi har af dem. De er derfor helt afhængige af, at vi vil dem og tror på dem. Det ved de i Tingbjerg, hvor alle plejede at tænke ret dårligt om de unge. Lærerne, ledelsen forældrene og faktisk også de unge selv. Også selvom det var helt forkert. Da de voksne ændrede deres forventninger, begyndte de unge at klare sig virkeligt godt. Det er så vildt, at jeg i denne podcast gerne vil tage dig med på rejsen. Du møder skoleleder Marco Damgaard, der selv blev mødt af ret lave forventninger i matematik, men til gengæld virkeligt fik lov til at stå på tæer i den årlige musical.
-
Man kan godt blive lidt svedt over at være på et fint museum med børn. Men det er en skam. For kunsten kan noget særligt med at røre noget dybt i os, åbne for fordybelse og forestillingsevne og give os et sprog for det, vi ikke har ord for. Faktisk rummer museerne en kæmpe kraft til at skabe fællesskab og modgå stress og depression, som vi kunne bruge meget mere. I dette afsnit kan du komme med til Trapholt, hvor museumsdirektør og mor til seks (!!) Karen Grøn fortæller om hendes kamp mod at blive sendt i børnerummet af hysse vagter. Og giver sine bedste tricks til ting, man kan tage med i tasken for at gøre næste museumsbesøg til en leg.
-
Som barn hadede Mads Brix Baulund, når velmenende voksne gav ham et ekstra slag eller fjernede konkurrencen. Det var meget federe at finde ud af, han var var god til at stå på mål eller løbe hurtigt tilbage. De fleste børn med handikap tager ikke mere skade af et blåt mærke end alle andre. Til gengæld kan de gå glip af at prøve en masse ting og dermed blive klogere på sig selv og livet. I podcasten fortæller Mads om de mange måder, man kan tilpasse lege, så de bliver sjovere - for alle!! Luk øjnene og løb baglæns!
-
Mennesket er skabt til at udvikle sig og lære, så vi burde give børn meget mere tid i skolen til at lege og fordybe sig i det, de brænder for, siger skoleforsker Louise Klinge i dagens afsnit, som er særligt dedikeret til forældre med krøllede børn. For når børn ikke får dækket deres grundlæggende behov for at bruge kroppen og føle sig trygge, selvstændige, kompetente, samhørige eller få lov til at bidrage på en god måde, så søger de det på en uhensigtsmæssig måde. Det er altså ikke de mange børn med udadreagerende adfærd, der er problemet. Tværtimod afslører de, at vi har brug for at lave en langt mere børnevenlig skole med leg og tryghed.
-
Når børn laver musik eller tegner en tegning, bliver det en del af dem selv. Så når vi tager deres musik alvorligt, tager vi dem alvorligt. Da jeg var barn, fyldte kreative aktiviteter næsten halvdelen af pædagoguddannelsen. I dag er der næsten ingenting tilbage. Det vil jeg gøre noget ved, og derfor skal du i dette afsnit møde vidunderlige Mikkel Snorre Wilms Boysen, der leder den kreative forskning på pædagoguddannelsen i Roskilde. Han har nogle ret fede ideer til, hvordan vi forældre skruer op for musikken derhjemme.
-
Det er i legen, børn spørger: Hvem kan lide mig? Hvem har lyst til at være sammen med mig? Der er magtkampe og afvisninger. Det er her, de finder ud af, hvem de er. Men det er også en forvandlingskugle, hvor den lille dreng med de tyndeste ben på legepladsen kan blive en stor og mægtig ninjakriger. Og når først man har leget sammen, ser man den anden på en ny måde, fortæller pH.d-studerende Nils Falk Hansen i dette afsnit fuld af vidunderlige fortællinger om store og små dramaer i børnehøjde.
-
Danske børn stopper tidligere og tidligere med at lege. De seneste måneders mange historier har ramt mange forældre til børn på mellemtrinet, der ikke rigtigt leger mere. Men der er heldigvis masser af små ting, man kan gøre, siger manden bag den store legeundersøgelse, Frank Lambert. Luk øjnene og tænk på de bedste øjeblikke fra din egen barndom.
-
Måske sank du også en ekstra gang, da Børns Vilkår anbefalede INGEN skærm til børn under 2 år. Og kun skærm til børn under 5 år, når vi selv ser med. Det lyder jo rigtigt godt, men hvordan skal forældre få det til at hænge sammen i en hverdag med trætte børn og madlavning? Det taler jeg med kvinden bag skærmguiden, børnepsykolog Malene Angelo, om i dette afsnit. Og der er godt nyt. For det handler egentlig ikke så meget om skærm. Hvis vi forældre lægger vores egen telefon væk, ser vores børn og svarer dem, leger med dem og hjælper dem med at være i svære følelser, går det nok med lidt Gurli Gris, mens kartoflerne koger.
-
Mange tænker på opdragelse som regler, men faktisk er tryghed lige så vigtigt. Man er ikke en tydelig forældre, fordi man siger den samme ting syv gange. Tværtimod stresser man sit barn op, når man selv begynder at stresse. Det er en af de ting, jeg synes er sværest ved at være forælder, og derfor er det ekstra befriende, at børnepsykolog Susan Hart i dette afsnit starter et oprør mod vores indre løftede pegefinger. Væk med alt det, vi burde. Det er, når vi finder smilet og humoren inde i os selv, vi kan være en autoritet.
-
Hvornår har du sidst siddet til et møde og tænkt på alt muligt? Det sker hele tiden, fordi vores hjerne begynder at minimere fremtidige farer, når den har energi i overskud. Derfor lytter du bedre, hvis du strikker imens. Og dine børn bliver mere afslappede og glade af perleplader og hækling end skærm. Faktisk beroliger de rytmiske bevægelser vores nervesystem på samme måde som at vugge en baby! Der er bare lige et problem: jeg har ikke lavet håndværk, siden jeg havde det i skolen, så hvor begynder man? Mød Anne Kirketerp, kvinden bag craft psykologi.
-
Han hepper indeni, når børnene ikke vil med deres forældre hjem. I dette afsnit af Legeministeriet snakker jeg med vinder af Politikens Pædagogpris, Michael Madsen om, hvad fritidspædagogikken kan, hvem Michaeldinho er, og hvad det betyder at pøle.
-
Der findes ikke dårlig leg, fordi den holder op. Men voksne har det med at bedømme vild leg som dårlig, fordi det larmer, børn ødelægger det, de lige har bygget eller der kommer vand på badeværelset, siger Danmarks første professor i leg Helle Marie Skovbjerg. Leg er altid en bevægelse mellem det opbyggelige og det overskridende. Ødelæggelsen er en vigtig del af legen, fordi den fører legen et nyt sted hen, så den kan blive ved. Og i øvrigt koster den så meget energi, at den ret hurtigt går over af sig selv, hvis man som voksen kan lade være med at kæmpe mod den.
- Mostrar mais
