Episódios
-
Filosof og forfatter Anders Fogh Jensen åbnede Store Praksisdag i Region Hovedstaden 2025 med sessionen: "FOR MEGET – Hverdagen som orgie."
Orgiet beskriver en tilstand, hvor alt er tilgængeligt – uden at vi behøver at vente, lede eller anstrenge os. Men denne grænseløshed har en række konsekvenser, som vi mærker i almen praksis.
Vi talte med Anders efter hans session, hvor han også forklarer (20:32), hvordan filosofisk samtaleterapi fungerer. Filosofien har 2.500 år på bagen, mens psykologien blot har 150. Hvad kan filosofien tilbyde i en tid, hvor psykologien dominerer samtalen om det menneskelige sind?
-
"FOR MEGET" er et bud på, hvad man kan koge det hele ned til, når man skal beskrive tingenes tilstand her i 2025.
For meget stress, for meget stillesiddende adfærd, for meget krig og for meget CO₂. I almen praksis har vi for mange mails, for mange krav – og for få hænder.
Det var i fokus på Store Praksisdag i Region Hovedstaden 2025.
I podcasten hører vi interviews med tre oplægsholdere:
Anders Fogh Jensen (5:55) er filosof og holdt sessionen "Det er bare FOR MEGET – hverdagen som orgie"Rune Aabenhus (17:58) er praktiserende læge og lektor og holdt sessionen "For meget antibiotika"Janne Unkerskov (25:38) er praktiserende læge og lægemiddelkonsulent og holdt sessionen "Slut med polyfarmaci"De tre lægelige konsulenter fra Store Praksisdag – Alexander von Wallfeld, Linda Wedel og Michele Saldo – er i studiet.
-
Estão a faltar episódios?
-
Henrik Thiesen og Charlotte Obel er begge speciallæger i almen medicin og arbejder i sundhedsteamet i Københavns Kommune.
Deres arbejde består i at være praktiserende læger for hjemløse.
De møder deres patienter på væresteder, på gaden – dér, hvor man som hjemløs opholder sig.
Men hvordan opbygger man en god alliance? Hvad fejler denne gruppe? Hvad kan vi praktiserende læger lære af Henrik og Charlotte? Kan vi også være ’gade-læger’?
Desuden medvirker:
Professor Per Kallestrup og redaktør Christian Vøhtz – begge praktiserende læger.Udsendelsen her er et samarbejde imellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Månedsskriftet.
-
6.000 danskere lever som hjemløse.
Det er et liv præget af store belastninger, med øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død.I dette afsnit møder vi Henning, som har levet på gaden i mange år. Han viser os rundt på Vesterbro i København og fortæller om livet som stofafhængig og hjemløs.
Hvorfor ender man på gaden? Hvordan er hverdagen som hjemløs? Hvilket forhold har man til sin praktiserende læge – og til sin egen sundhed?
Hvordan kan almen praksis gøre en forskel?Henning giver os nogle tankevækkende svar.
Medvirkende:
Professor Per Kallestrup og redaktør Christian Vøhtz – begge praktiserende læger.Udsendelsen her er et samarbejde imellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Månedsskriftet.
-
Vi fortsætter lægerunden på det fiktive plejehjem Slotsengen.
Her er vores gæst, Esben Stinus Krogh Hall-Andersen, plejehjemslæge for en dag.
Vi har forberedt nye faglige udfordringer til Esben, som afspejler virkeligheden:
Blandt andet skal vi møde en tidligere professor i litteraturhistorie med atypisk Parkinson, der har et meget specifikt ønske til Esben. Vi skal også møde en 67-årig mand med en svær apopleksi, som familien har svært ved at acceptere. Og så ringer Esbens telefon pludselig — med en noget overraskende samtale, han helt havde glemt...
Esben er i den virkelige verden praktiserende læge og plejehjemslæge på Amager.
-
Plejehjemslægeordningen er på kort tid blevet en stor succes i Danmark. Men hvilke faglige udfordringer gemmer der sig i opgaven?
I dette afsnit besøger vi det fiktive plejehjem Slotsengen. Her træder vores gæst, praktiserende læge og plejehjemslæge Esben Stinus Krogh Hall-Andersen, ind i rollen som plejehjemslæge for en dag.
Vi udsætter Esben for en række faglige, juridiske og menneskelige dilemmaer:
Hvad gør man for eksempel, når en beboer i delirium på grund af urinretention nægter at få anlagt KAD? Når man skal afholde indflyttersamtale med en forvirret beboer, og der ikke foreligger nogen oplysninger? Eller når man bliver bedt om “lige” at rette småting i FMK?
-
Dette afsnit er en opfølgning på miniserien om kunstig intelligens i almen praksis, der udkom den 3. maj 2024.
Der er sket meget siden sidst! Praktiserende læge og redaktør på Medibox, Rasmus Ejnar Jacobsen, fremhæver tale-til-tekst som det største gennembrud. Du kan høre hans gennemgang og argumenter for, hvordan denne teknologi kan skabe en markant positiv forandring i måden, vi arbejder som læger i almen praksis.
Læge og forfatter til Doktor Hansens nye praksis, Andreas Pihl, deler sine tanker om, hvad vi kan forvente af AI i almen praksis i fremtiden.
Er du skeptisk over for udviklingen? Det var værten, Christian Vøhtz, også. Det fører til en spændende diskussion.
Til sidst (33:20) lytter vi til et AI-genereret resumé af samtalen.
-
Det grænseløse forældreskab er en tendens i tiden, hvor børns behov og ønsker placeres i centrum for familiens aktiviteter. Det er drømmen om det perfekte forældreskab! Men det kan føre til forældreudbrændthed, fordi forventningerne til forældrerollen bliver urealistisk høje.
Men hvor stammer denne tendens fra? Hvad har man som forælder brug for at høre? Og hvad er vores rolle som praktiserende læger?
I studiet:
Maria Ørskov Axelvold – familiesociolog, ph.d. og forfatter til bogen Det grænseløse forældreskab
Lene Agersnap – praktiserende læge og redaktør
Christian Vøhtz – praktiserende læge og redaktør
-
Hvad sker der, når båndet mellem forældre og voksne børn brydes? Intergenerationelle brud er et udbredt og tabubelagt problem, som rammer op mod 10% af voksne familier. Med skam og ensomhed som hyppige følgesvende.
Hvordan opstår brudene? Hvad er konsekvenserne for især de gamle forældre? Og hvad kan vi gøre i almen praksis?Vi sætter fokus på den moderne familielæge med de dynamikker der præger moderne familier.
I studiet:
Andreas Eichner Nikolajsen – Psykolog og forsker
Lene Agersnap – Praktiserende læge og redaktør
Christian Vøhtz – Praktiserende læge og redaktør -
Vi kalder os familielæger – men hvad er det for nogle fænomener og strømninger der former familierne her i 2025? Det undersøger vi i en serie i foreløbig tre afsnit.
5-25% af alle skilsmisser ender i højkonfliktsskilsmisser. Der er ofte psykisk vold indblandet og næsten altid børn der kommer i klemme. Det kan stille os i mange vanskelige dilemmaer. Kan man f.eks være læge for begge parter, hvis man fornemmer at almen praksis også bliver en del af konfliktarenaen? Kan vi undgå at vælge side i konflikten?
Hvad er vores vigtigste opgaver og hvordan varetager vi dem?I studiet:
Anne Catrine Blegvad – Psykolog
Lene Agersnap – Praktiserende læge og redaktør
Christian Vøhtz – Praktiserende læge og redaktør -
Idrætsmediciner Ulrich Fredberg er stadig i studiet. Vi fortsætter vores gennemgang af relevante kliniske problemstillinger som vi ser i almen praksis og som vi henviser.
I dette afsnit fokuserer vi på laterale ligamentlæsioner i fodleddet, Osgood-Schlatter og stressfrakturer:
08:31 Laterale ligamentlæsioner i fodleddet
17:51 Apofysitit hos børn og unge (f.eks. Osgood-Schlatter)
26:19 Stressfrakturer
Herunder et link til skemaer på sportsnetdoc, hvor vi kan kan afkrydse det relevante genoptræningsprogram, så patienterne kan finde det hjemme, hvor de også kan lave øvelserne:
https://sportnetdoc.dk/pdf-til-genoptraeningshenvisning/
-
Dagligdagen i almen praksis er fuld af idrætsmedicinske problemstillinger. I den her samtale sætter vi luppen på to store emner: Tendinopati og skuldersmerter.
Vi har besøg af Ulrich Fredberg som er en særdeles erfaren idrætsmediciner.
10:49 Tendinopati
19:10 Skuldersmerter
-
Hvornår er man gammel nok til at træffe et informeret samtykke? Hvornår kan man lave undtagelser fra tavshedspligten? Og hvem står med behandlingsansvaret, når vi fornyer en recept på medicin, som hospitalet har udskrevet?
Vi har samlet en bunke juridiske snubletråde fra den almenmedicinske dagligdag:
00:00: Introduktion og udlevering af helbredsoplysninger ved skilsmissebørn
10:20: Unge mellem 15 og 18
16:16: Tavshedspligt
33:07: Underretningspligt
42:34: Fravalg af genoplivning
52:26: BehandlingsansvarPraktiserende læge Esben Stinus Krogh Hall-Andersen er gæst.
-
I dette juleafsnit ser vi, traditionen tro, tilbage på året, der er gået.
Præsentation af en fremragende artikelAlmenmedicinsk julegudstjeneste (Med Lotte Mørk og Poul Joachim Stender)Esben Kjærs bagkloge nytårstale (satire)
Der er tre redaktører til stede, og vi har tre punkter på dagsordenen:Du husker måske Esben Kjær fra P1-radioprogrammet ”Bagklog på P1”.
Talen kommer cirka 19 minutter inde i programmet.Til stede:
Hans West, praktiserende læge og redaktør
Morten Sig Ager Jensen, praktiserende læge og redaktør
Christian Vøhtz, praktiserende læge og redaktør -
Én ting er at opspore vold i nære relationer, en anden ting er at handle på det. I det her afsnit som vi laver i samarbejde med sundhedsstyrelsen fokuserer vi på de handle muligheder vi har i almen praksis. Hvad kan vi selv gøre? Hvem kan vi henvise til? Og hvem kan vi kontakte for sparring?
I studiet:
Liv Lyngå von Volsach: Overlæge i sundhedsstyrelsen og pædiater
Hanne Hjortkjær: Praktiserende læge
Ruth Erthmann: Praktiserende læge
Christian Vøhtz: Redaktør og vært -
Vold i nære relationer er et folkesundhedsproblem!
Det kan kaste lange skygger ind i fremtiden og ødelægge familier. Derfor sætter sundhedsstyrelsen nu massivt fokus på problemstillingen. Det gør de her i samarbejde med os i form af to podcasts og to artikler.
I den første podcast sætter vi fokus på hvordan vi kan opspore vold i nære relationer ude i almen praksis.
I studiet:
Liv Lyngå von Volsach: Overlæge i sundhedsstyrelsen og pædiater
Hanne Hjortkjær: Praktiserende læge
Ruth Erthmann: Praktiserende læge
Christian Vøhtz: Redaktør og vært
Håndbogen som omtales finder du her:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Vold/Haandbog-til-almen-praksis.ashx -
At være læge handler ikke kun om at redde liv, men også om at leve det. Vores tre gæster har i 12 år stået bag kurset "Læger, lyst og lykke", hvor praktiserende læger får værktøjer til at styrke både sig selv, deres praksis og deres patienter.
I denne samtale inddrager vi emner som positiv psykologi, kristendom, mindfulness og ikke mindst det levede lægeliv. Der vil være provokationer samt konkrete råd til, hvordan man skaber et mere lystfyldt arbejdsliv.
Gæsterne er:
Jesper Bay-Hansen: Fhv praktiserende læge, specialist i klinisk sexologi og har en amerikansk efteruddannelse i positiv psykologi.
Poul Joachim Stender: Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland.
Pia Müller: Praktiserende læge gennem 27 år i Greve. Psykoterapeut med egen klinik.
Kurserne som omtales er:
https://www.tilmeld.dk/9012225
https://www.tilmeld.dk/9012325 -
Hvordan superviserer du dit praksispersonale og hvordan sikrer du dig at den faglige kvalitet er høj samtidig med at alle når det de skal? Det er supervisorfunktionen et svar på.
I denne samtale skal vi høre hvordan 2 erfarne praktiserende læger arbejder med at forfine og udvikle denne funktion i to meget forskellige lægehuse.
Gæster:
Kasper Poulsen: Praktiserende læge i Hornslet med 8.800 patienter
Thilde Sangild Villemann: Praktiserende læge i Herning med 3.400 patienterJournalkonceptet DALPOA som omtales er her i meget kortfattet form:
Dagsorden: Laves af sygeplejersken
Anamnese: Problemorienteret optages ved sygeplejersken
Light objektiv undersøgelse: Af sygeplejersken
Præsentation af problemstilling: Sygeplejersken går ind til lægen og præsenterer anamnese
Objektiv undersøgelse: Lægen og sygeplejersken
Afslutningen af konsultationen: Laves af Sygeplejersken
Hvis du ønsker en detaljeret udgave kontakt da Thilde på [email protected] -
Hos Lægerne i Spinderiet i Valby har de i mange år fejret "de dødes dag”.
I indslaget hører vi praktiserende læge Laura Lundby fortælle om deres tradition. Måske var det noget for Jer?
I studiet:
Lotte Mørk – Hospitalspræst
Lene Agersnap – Praktiserende læge og Redaktør
Christian Vøhtz – Praktiserende læge og Redaktør -
Vi fortsætter vores almenmedicinske opdagelsesrejse. I dette afsnit skal I høre om to danske læger der tog til Færøerne med hver deres mission:
- Peter Panum som fik Panum Instituttet opkaldt efter sig. Hvad skulle han på Færøerne i 1846?
- Praktiserende læge Thomas Berthou som i 2021 rejste fra Kruså i Sønderjylland sammen med sin familie til Klaksvik på Færøerne. Fra en tilværelse hvor tiden var knap er det nu lykkedes familien at etablere sig og få tid til hinanden sammen med praksislivet.
Værter:
Professor og praktiserende læge Per Kallestrup
Redaktør og praktiserende læge Christian VøhtzUdsendelsen her er et samarbejde imellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Månedsskriftet.
- Mostrar mais