Episódios
-
Send us a text
Det er ikke kun mennesker og dyr, der kommunikerer med hinanden. Det gør planter også! Og selv om de ikke har øjne og ører som os, deler vi på en eller anden måde sanser med dem – de navigerer efter lys, registrerer luftbårne molekyler og opfanger vibrationer. Ja, faktisk er planter eksperter i at aflæse deres miljø og hinanden.
Disse evner er helt essentielle for planternes overlevelse. Det er en egenskab, der er blevet udviklet igennem mange hundrede millioner års evolution. For i modsætning til mennesker og dyr kan planter ikke flygte, hvis de bliver angrebet.
Men via signalstoffer er planter i stand til at kommunikere med hinanden og give besked, hvis der f.eks. er fare på færde, så planterne skal forsvare sig selv.
Du kan lære endnu mere om planter her på Lex.dk.
Gæst: Emma Aller, PhD molekylærbiologi (og vært på podcasten Plantejagten).
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip lyddesign og komponist: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Send us a text
Kan du kende forskel på et kastanjetræ og så et bøgetræ? Hvis du ikke kan, er du altså ikke alene om det! Også derfor sætter vi i serien Planternes Stemme navn på og fortæller historier om planterne på din vej.
Tag med de 2 værter: Nalle og Louise på 4 gåture gennem byen. Og hør om nogle af de planter, du ofte ser - men alligevel ikke helt lægger mærke til.Så lyt med, når vi i denne historiefortællende podcast, gør dig klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser opad langs fortovet. Og hør bl.a. om hvilken rolle, bytræerne har for temperaturen i byerne og hvorfor bøgetræet endte med at blive ét af Danmarks to nationaltræer.
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne gang vil introducere Nalle for? Et hint: Du skal kigge dybt i flasken…
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Estão a faltar episódios?
-
Send us a text
I denne en historiefortællende podcast sætter vi navn på og fortæller historier om de planter, du møder på din vej.
Denne gang bliver vi klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser nede langs fortovet. Hør bl.a. om hvorfor tidslen er Skotlands nationalblomst og hvorfor Louise hader ordet ukrudt. Men også, hvad vil der ske - med naturen og i byen, hvis vi mennesker pludselig forsvandt?
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne dag vil introducere Nalle for? Et hint: Den er opkaldt efter en person, der vogter dyr… Når du kender svaret, kan du lige se et billede af planten her.
I løbet af fire afsnit tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen, hvor de fortæller om alle de planter du ser så ofte, men alligevel aldrig rigtig registrerer.
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Send us a text
Hvis vi skærer det helt ind til benet, er planter et væsen, som – sammen med algerne – er enestående. De er nemlig de eneste organismer, der direkte kan udnytte solens lys. Det gør de ved at bruge solens energi til at lave fotosyntese. Dermed producerer de den ilt, vi indånder, den mad vi spiser. Kort sagt: de er grundlaget for alt andet komplekst liv på Jorden.
I modsætning mennesker er planter tilpasset til at stå ét bestemt sted. Derfor kan de ikke flygte, hvis der er fare på fære. I stedet for har de udviklet en række fascinerende overlevelsesstrategier i form af giftstoffer, torne og vilde duftsignaler. Alt det og meget mere kan du høre om i denne podcast 😊
Gæst: Jens Soelberg, botaniker, Ph.d. med speciale i etnobotanik og ansat ved de botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum. Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.
-
Send us a text
Kan du kende forskel på et lindetræ og et egetræ? Eller kan du sætte navne på blomsterne i vejbedet og landets mange grøftekanter? Hvis ikke, ja så er du nok planteblind. Men bare rolig, du er ikke den eneste!
Planteblindhed er et begreb, der bruges til at forklare og beskrive vores udfordringer med at se planterne i omgivelserne, at kunne genkende dem og værdsætte deres betydning i verden.Alle mennesker har det, man kalder for "en kognitiv bias". Det betyder, at vores hjerner søger efter mønstre, farver og bevægelser, når vi ser ud på verden. Her er planterne bare ikke særlig godt stillet i forhold til de dyr, der kommer flyvende, hoppende eller løbende. Planterne ender derfor som det stille grønne baggrundstæppe foran der, hvor livet og det vi lægger mærke til, udspiller sig.
Men planteblindhed kan have store, ødelæggende konsekvenser for truede plantearter og for biodiversiteten. Heldigvis er der også noget, du selv kan gøre for at komme den til livs...
Gæst: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København.
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Send us a text
Denne gang sætter vi navn på og fortæller historier om planterne, du kan møde på din vej i de danske parker. Når de to værter: Louise og Nalle er taget på tur i en bypark, er det fordi, Louise gerne vil fortælle om de planter, blomster og træer du sikkert ofte ser, men alligevel aldrig rigtig lægger mærke til der.
Men du kan også høre om, hvorfor duften af nyslået græs faktisk er det rene rædselsskrig. Og om den fine lille tusindfryd, som har en særlig plads i de royale rækker.
Og måske du kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise introducerer Nalle – og dig for? Et hint: det er et træ, der har ’eksisteret’ siden dinosaurens tid…Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.
-
Send us a text
Tjek lige vores miniserie: PLANTERNES STEMME. Ud over at fortælle en masse underholdende historier om planter, har vi produceret en række EXPLAINER-podcast: Hvad er planteblindhed? Hvad er planter? Hvordan kommunikerer planter? Samt Hvad er fotosyntese?
Her i teaseren kan du høre et lille sammenklip af noget af alt den spændende viden, du får fortalt i de 4 explainer podcast.
Om PLANTEBLINDHED fortæller Louise Isager Ahl bl.a., at "vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...
Men meget mere om det i Hvad er planteblindhed? Plus i podcasten: PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed, hvor Louise også er med... 😊
Medvirkende: Anna Junker Olesen, marinebiolog og ph.d. i giftige alger. Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Jens Soelberg, botaniker og ph. d. med speciale i etnobotanik og ansat ved de botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum og Emma Aller, PhD molekylær biologi og vært på podcasten Plantejagten.
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Send us a text
Tjek lige vores miniserie: PLANTERNES STEMME, hvor Louise og Nalle er værter. Og de fortæller underholdende historier og deler viden om planter. På den måde kan du lære meget mere om det der 'grønne noget', som mange af os nærmest er blinde over for i vores travle hverdag.
Det der med ikke at se og lægge mærke til planter, kaldes også PLANTEBLINDHED. Eller som Louise fortæller i den første podcast PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed:
"Vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. -
Send us a text
Tværkulturel neuropsykologi er en måde at møde mennesker, som de er. Dét og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø.
Som nævnt: læse mere om tværkulturel neuropsykologi her på dansk. Og her på engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til: kultur-psykologi i globaliseringens tidsalder (fra fag-tidsskriftet: Psyke & Logos ).
Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur. Crowander: At the Hospital, Avram Pengas Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival, Tim Taj: Arab World, Andy G. Cohen: In Awareness og Kevin MacLeod: The Complex . -
Send us a text
Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter.
I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne.
Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme.
Tjek også dette (danske!) link, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, så tjek dette engelsksprogede link: om neuropsykologi og Paul Broca + neuropsykologiske tests og komorbiditet…
Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur, Winter med Dana Boul, Battalion med Krackatoa og MIT Concert Choir: med Der Herbst Chorus Juhhe, Juhhe! Der Wein Ist Da af Joseph Haydn hentet fra freemusicarchive.org. Lydeffekter fra: BBC.
-
Send us a text
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER NEURO-PSYKOLOGI? Det er neuro-psykolog Maria Ö, der fortæller.
-
Send us a text
Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.
Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan Aloe vera også hedde Aloe barbadensis? Louise kort nævner den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78).
Men det var Nicolaas Laurens Burman, som navngav Aloe vera i Flora Indica i 1768. Mens Philip Miller fulgte efter blot få dage senere og navngav planten: Aloe barbadensis i Gardener's Dictionary. Den kan du læse i her– i flere scannede versioner...
Mens du finder Louises artikel her: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien udgivet i Tidsskriftet Kulturstudier.
Musikken Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate. Spindash, Keeping Up, Brer Menuet og Don Germaine med Blue Dot Sessions. -
Send us a text
Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter?
Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.
Alt det og mere til fortæller Louise Isager Ahl ganske underholdende om. Ligesom hun har skrevet: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien i Tidsskriftet Kulturstudier.
Og her info om: Aloe polyphylla med dens ganske særlige rosetform. Den stammer fra Drakensberg-platauet i det sydøstlige Sydafrika . Hvilket også er her, hvor de to spurvefugle: Drakensberg prinia og Drakensberg siskin lever. Disse og podcastens andre fuglelyde er (med én enkelt undtagelse) fra xeno-canto.
Tjek her, hvis du vil læse om Leonardo Fibonacci (Leonardo af Pisa). Han levede fra 1170-1250 (ca.!) og skrev i 1225: Liber quadratorum. Her opstillede han den tal-sekvens, vi nu kalder Fibonacci-tal.Musikken
Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate, AcidJazz af Kevin Macleod og Brer Menuet + Don Germaine med Blue Dot Sessions. -
Send us a text
Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab.
I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært”. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed.
Hvis du vil vide mere om det, så tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog Adolf Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, før det rigtigt slår igennem. Hvilket sker i i forlængelse af, Lynn Margulis skriver om det i hendes bog: Symbiosis as a Source of Evolutionary Innovation.Tjek her, hvis du vil høre mere om de ca. 100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? Eller hvor du lytter til denne podcast.
Musik
Crowander: In the Matrix¸ Kevin Macleod: As I Figure, Blue Dot Sessions: Waltz Opus Posthume, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival og The Gateless Gate: Bodhidharma at Shaolin – fra albummet Heikan no Setzu.
Nalle Kirkvåg har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media. -
Send us a text
Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring!
Hvad er antibiotika?Hvad er antibiotikaresistens?
Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For så vil resistens føre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles. Hvilket vil koste endnu flere menneskeliv. Og selv om der er lang tid til 2050, ja så kan vi lige så godt løse problemerne nu – i stedet for at vente på det ellers uundgåelige...
Resistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Det sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af de bedst egnede. Og dels fordi bakterier har så kort en generationstid, at resistens ofte viser sig hurtigere her.
At resistente bakterier skal tages alvorligt, er tydeligt i USA. Her dør f.eks. hele 40% af dem, der indlægges med blodforgiftning af carbapenem-resistente enterobakterier.
Mere her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens. Og tjek også de 2 andre podcast i serien f.eks. her (eller der, hvor du lytter lige nu):Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.
Musik: In the Matrix med Crowander, Joie med Dane Boulé, Andy G. Cohens: In Awareness, Poltergeist On Velvet med Erick Diego, Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, uddrag af Johan Sebastian Bachs Cello Suite No. 3 i C dur dirigeret af Colin Carr samt Big Mojo med Kevin Macleod. Lydeffekter er fra videvo.net og BBC sound effects.
Nalle Kirkvåg har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne her KORT SAGT-podcast er produceret på vegne af -
Send us a text
Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her.
Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier.
Og som Aleks Engel fortæller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja så har udviklingen dødelige konsekvenser. Og uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. For allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles.
Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. konjugation, transduktion og transformation – f.eks. ved overførsel af plasmider.
Tjek her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens.
Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.
Musik: In the Matrix med Crowander, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival. Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, The Ark med Sergey Cheremisinov og Bachs Cello Suite no. 1 i G dur, Prélude fortolket af Pablo Casals. Effekterne er fra BBC sound effects.
Nalle Kirkvåg har interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom også denne KORT SAG -
Send us a text
På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen.
Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk syntetiseres meget antibiotika i laboratoriet.
Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gør det nemmere for andre typer antibiotika at trænge ind i cellen. Eller også går membranen ’bare’ i stykker, så cellen dør...
I podcasten nævnes også gram-positive bakterier. De er en klasse af bakterier, som i modsætning til gram-negative bakterier, farves blå ved gramfarvning. En metode opfundet af den danske læge Hans Christian Gram i 1884.
Grampositive bakteriers vækst hæmmes af normalt af penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet antibiotikaresistens – også mod penicillin. Netop det fortæller Aleks Engel om i podcast 2: Hvad er antibiotikaresistens? Mens denne miniserie afsluttes med Hvad er løsningen på antibiotikaresistens?
Og hvis du vil vide mere, så læse her: om antibiotika, hvor der nørdes dejligt igennem 🤓
Det er Aleks Engel, der fortæller om antibiotika. Han er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.
Musik: Crowander: In the Matrix, Erick Diego: Poltergeist On Velvet, Kevin Macleod: As I Figure, Felipe Sarro: Bachs Cello Suite 1, Prelude og Catalyst & Humanfobia med Deadly Shadows . Reallydene fra naturen er hentet på BBC’s sound effects.
Også denne podcast er produceret af Nalle Kirkvåg – på vegne af socialøkonomiske -
Send us a text
Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'. Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller...
Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent udvikling. Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (fersk)vand...
Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de små og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien.
Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft". Tjek også dette link om Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art...
Podcastens fantastiske fuglelyde (og utallige andre!) kan du finde på: Xeno-canto. Her er der optagelser af fugle fra hele verden. Det gælder også Arabian Golden-winged Grosbeak, den Sydafrikanske Natravn samt Mexicospadenæb , som er med i podcasten – og mange, mange flere...
Musik: Apocalyptic Anthem (med Catalyst & Humanfobia), Moving silence (med Gotama) og Balloon Waltz Memory (med Dana Boulé).Også denne podcast er produceret af Nalle Kirkvåg – på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media.
-
Send us a text
Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen.
For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød.
Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.
Jeg fortæller også de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER.
Du kan også høre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran på kroppen.
Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den.
Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand?
Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og især Anja C. Andersen.
Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens det er - Mostrar mais
