Episódios
-
Shawn Carter, bedre kendt som Jay-Z, har i flere årtier været en af verdens største rappere. Han er med en lang række af forretningseventyr både ufattelig velhavende og indflydelsesrig.
Men nu bliver Jay-Z af en anonym kvinde beskyldt for at have voldtaget hende i år 2000, hvor kvinden blot var 13 år gammel. Og ikke nok med det, Diddy skulle også have deltaget i den påståede voldtægt.
Vi tegner et portræt af Jay-Z og ser nærmere på anklagerne mod rapperen, der selv mener, at der er tale om en smædekampagne, der også trækker hustruen Beyoncé og børnene ned i søllet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den 4. december blev medicinalchefen Brian Thompson fra UnitedHealthcare skudt og dræbt på åben gade i Manhattan. Overvågningsvideoer viser en hætteklædt gerningsmand med en pistol med lyddæmper udføre det brutale mord. Hændelsen gik viralt og udløste en bølge af kontroversielle reaktioner på sociale medier, hvor den sigtede formodede gerningsmand, Luigi Mangione, er blevet ophøjet til en slags antihelt. Men hvad lå bag mordet? Var det en protest mod det berygtede sundhedsforsikringsfirma, kendt for at afvise mange forsikringssager? Hvem var Brian Thompson, og hvad motiverede denne blodige handling? Vi laver i dag et portræt af en forbrydelse, der deler USA.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Estão a faltar episódios?
-
Hunter Biden har gennem årene været en kontroversiel figur med flere kriminelle sager, senest en dom for skattesvindel. Nu har Joe Biden valgt at benåde sin søn, hvilket har skabt debat om hykleri og magtmisbrug. Specielt set i lyset af at Hunter de seneste år på højrefløjen er blevet synonym med elitære privilegier og korruption i Biden-regeringen. Vi dykker ned i sagen om Hunter Bides fortid, de famøse Twitter-files og hvordan benådninger har formet amerikansk politik gennem tiden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danske Victoria Kjær Theilvig har vundet verdens mest prestigefyldte skønhedspris, Miss Universe. Men hendes sejr har skabt politisk debat og fremhæves af den amerikanske højrefløj som et symbol på at “objektiv skønhed” er tilbage. Samtidig vinder den feministiske 4B-bevægelse frem i USA, hvor unge kvinder boykotter sex med mænd der har stemt på Donald Trump - mens radikale højrefløjsstemmer som Andrew Tate håner bevægelsen og kritikken af Trumps politik. Vi dykker ned i splittelsen mellem kønnene i USA og de kræfter, der præger debatten.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter Donald Trumps valgsejr er et af de store spørgsmål, hvordan USA vil håndtere Ruslands angreb på Ukraine. Trump har lovet at få krigen afsluttet på et døgn, men eksperterne er skeptiske. Biden har derimod langt om længe givet Ukraine lov til at bruge amerikanske missiler til at ramme mål dybt inde i Rusland, hvilket Rusland har reageret på med ballistiske missiler. I lyset af denne eskalering kom den populære podcaster og Trump-støtte Joe Rogan med nogle heftige verbale udfald rettet mod Ukraines præsident Zelenskyj og Biden. I dagens program dykker vi ned i Rogans kontroversielle udtalelser, kritikken af Bidens udenrigspolitik og spørgsmålet, om Trumps tilbagevenden kan gøre verden mere tryg igen?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I 80’erne og 90’erne var Mike Tyson kendt som en af verdens bedste boksere og blev kaldt ‘The Baddest Man on the Planet’. Nu, 19 år efter sin sidste kamp, er den 58-årige tilbage i ringen – denne gang mod den 27-årige YouTube-stjerne Jake Paul, der har opbygget en karriere som professionel bokser. Med millioner af følgere og en baggrund som Disney-skuespiller og online entertainer har Jake Paul skabt en global platform, der nu møder Tysons legendariske arv. Men hvad driver interessen for denne opsigtsvækkende kamp, og hvad siger det om både publikum og Netflix, der står bag livestreamen? Kan en kamp med mere end 30 års aldersforskel overhovedet retfærdiggøres?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Donald Trump er godt i gang med at sætte sit hold til de kommende fire år i Det Hvide Hus, og den tidligere præsident har tydeligvis taget hurtigskoene på. Flere af Trumps valg er kontroversielle og har været genstand for skandaler, retsforfølgelse eller mangler slet og ret den nødvendige erfaring til topposten. Men den enes rædselskabinet er som bekendt den andens drømmehold: så hvad ser Trump i sine foretrukne, og hvad er det, som den forunderlige firkløver bestående af Matt Gaetz, Pete Hegseth, Tulsi Gabbard og Robert F. Kennedy Jr. har tilfælles?
NB! Siden denne podcast er optaget, har Matt Gaetz trukket sig som Trumps kommende justitsminister.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I den amerikanske valgkamp har arbejderklassen været et centralt tema, og meget tyder på, at denne gruppe svigtede demokraterne i de fleste stater. Men hvad er arbejderklassen egentlig, og hvordan har Trump opnået støtte herfra? Gennem historien har arbejderklassen stræbt efter den amerikanske drøm, men hvad betyder den drøm i 2024 – og hvorfor ser mange Trump som den bedste til at realisere den?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter et svigende valgnederlag spørger demokraterne i disse dage sig selv, hvad gik galt. Trumps sikre sejr har fremprovokeret en krisestemning samt en diskussion om partiets politiske og ideologiske projekt. Vi dykker ned i demokraternes identitetskrise og ser nærmere på, hvad - og hvem - der skal til for at gøre Det Demokratiske Parti Great Again.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nu er vi blevet en anelse klogere på hvad der afgjorde præsidentvalget, og hvorfor Trump vandt i, hvad der er blevet kaldt en snæver jordskredssejr over Harris. Hvilke demografier afgjorde valget? Hvad gjorde Trump og hans kampagnefolk rigtigt? Mirco og Frederik kigger nærmere på tal, statistikker samt hvorvidt Trump som præsident kan ryge i fængsel, når han senere på måneden får sin strafudmåling, og om det vitterligt stadig er en hæmsko at være kvinde i politik i 2024.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Stemmerne er ved at være talt op og Trump har netop holdt sin vindertale. Op til valget blev der talt om, at det ville blive tæt løb, men i stedet ligner det nu en jordskredssejr i Trumps favør. Senatet er ligeledes blevet republikansk og alt tyder på, at vi får det samme udfald i repræsentanternes hus. Årsagen skal findes i Joe Bidens indsats de sidste fire år og den amerikanske økonomi.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nu er afgørelsens time nær. Mens vi venter på resultatet, giver vi dig her den sidste analyse. Hvad har vi lært om kandidaterne Kamala Harris og Donald Trump? Og hvem står stærkest? Harris har kørt en klassisk kampagne med fokus på svingstater, mens Trump har brugt virale stunts og podcasts for at nå ud til vælgerne. Med sin afsluttende tale i Washington med kongressen i baggrunden, sætter Harris en skarp kontrast til Trumps kontroversielle historie. Men kan hun vinde over Trump? Det kommer vi med et bud på i dag.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Præsidentvalget nærmer sig med syvmileskridt, og vi giver dig det fulde overblik over de få delstater, der i sidste ende afgør valget. Turen går til Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i rustbæltet samt Nevada, Arizona, Georgia og North Carolina i solbæltet. Vi taler om forskelle og ligheder, hvem der historisk har domineret disse delstater, og hvad det der valgmandskollegie - der til syvende og sidst skal vælge præsidenten - er for noget. Velkommen i svingerklubben!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Siden i sommers har Donald Trump deltaget i en lang række af populære podcasts, der primært appellerer til yngre mænd. Målinger viser, at han har opnået stor opbakning i denne gruppe, godt hjulpet på vej af Trumps deltagelse i UFC-events og podcasts som Impaulsive med Logan Paul og nu kronen på værket, The Joe Rogan Experience, hvor han nåede næsten 40 millioner visninger på få dage. Men hvad snakkede Trump og Rogan om i de tre timer som podcasten varede? Og kan Trumps fokus på de unge mandlige vælgere få en afgørende rolle i det kommende valg?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
USA har en lang og tragisk historie med naturkatastrofer, der har skabt død og ødelæggelse. Orkanen Katrina i 2005 og superstormen Sandy i 2012 kostede eksempelvis tusindvis af menneskeliv. De seneste uger har orkanerne Helene og Milton hærget USA, men hvor præsidentkandidater tidligere ville have afbrudt valgkampen, har Kamala Harris og Donald Trump fortsat ufortrødent. Vi ser nærmere på politiseringen af naturkatastrofer, en syndflod af misinformation midt i valgkampen, og hvordan naturkatastrofer er blevet portrætteret i populærkulturen gennem tiden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I begyndelsen af 1970’erne stod Donald Trump og hans far Fred overfor anklager om racediskrimination i deres ejendomme. De blev dog frikendt, især takket være deres advokat Roy Cohn. Cohn blev først kendt i 1950’erne som advokat for senator Joseph McCarthy, hvor han jagtede påståede kommunister i USA. I 70’erne og 80’erne blev han en tæt allieret og mentor for Trump og siges at have påvirket hans aggressive stil. I den nye film The Apprentice udforskes forholdet mellem Trump og Cohn, hvilket Trump har kritiseret som politisk karaktermord.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dette afsnit ser vi nærmere på den berømte Menendez-mordsag fra 1989, hvor brødrene Erik og Lyle Menendez blev dømt for at have dræbt deres forældre. Var motivet økonomisk, eller var det, som brødrene hævdede, et resultat af årtiers seksuelt misbrug? Med ny interesse vækket af en Netflix-serie og en ny dokumentar, diskuterer vi sagens udvikling, brødrenes mulige nye retssag, og hvordan true crime-genren og tv-transmitterede retssager påvirker retfærdighed og det amerikanske samfund.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For et år siden modtog Diddy nøglen til New York City, en ære tildelt af borgmester Eric Adams. Men nu er det ikke kun Diddy som er i problemer med loven. Borgmester Adams er anklaget for bestikkelse og ulovlige donationer i en omfattende korruptionssag med forbindelser til Tyrkiet. Adams selv nægter sig skyldig og vil ikke træde tilbage, selvom flere af hans nøglemedarbejdere har forladt ham. Men hvem er den engang enormt afholdte borgmester egentlig? Hvad er han anklaget for, og hvordan kan korruption trives på dette niveau i USA’s største by? Hvad betyder det for New York og byens fremtid, og hvordan har forskellige borgmestre præget byen der aldrig sover?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dette afsnit dykker vi ned i Melania Trumps liv og indflydelse som tidligere førstedame, med fokus på hendes nye, kontroversielle bog ‘Melania’ og hendes opsigtsvækkende udtalelser om abort. Lærer vi den ellers hemmelighedsfulde Melania bedre at kende gennem hendes nye bog, og hvordan passer hendes politiske ståsted til sin mand Donald Trump? Og kan bogen ligefrem påvirke det forestående valg? Vi ser også nærmere på andre bemærkelsesværdige førstedamer gennem historien og undersøger, hvad der kendetegner succes for en førstedame, samt hvordan rollen har udviklet sig gennem tiden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Jimmy Carter er den første tidligere amerikanske præsident, der er blevet 100 år gammel. Men ikke nok med det: Carter er også en af få ekspræsidenter, der har modtaget Nobels fredspris. Ikke dårlig for en mand, der i årevis blev betragtet som en af USAs dårligste præsidenter nogensinde, og som tabte med et brag til Ronald Reagan ved præsidentvalget i 1980. Vi tegner et portræt af den jordnære mand fra landsbyen Plains i delstaten Georgia, der gik fra at være jordnøddebonde til at blive præsident, for i disse år oplever vi nemlig en Carter-renaissance, der næsten kan konkurrere med Beyoncés.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostrar mais