Episódios
-
Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Selvom man ikke kunne nå til enighed på COP 29 om at udfase fossile brændsler, peger alt kun i én retning for fremtiden - vedvarende energi. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny energipolitisk æra, som er ved at forandre verden og de magtrelationer, der blev opbygget gennem forhandlinger, krige, diplomati, alliancer og ikke mindst adgangen til fossile brændsler op gennem det 20. århundrede. Det hele kompliceres af, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor olie og gas stadig i mange år vil spille en afgørende rolle - ikke mindst i opbygningen af grøn infrastruktur - men hvor alle samtidig tager bestik af og forsøger at positionere sig i kampen om fremtidens grønne industrier. Xi Jinping kalder ligefrem denne periode for den fjerde industrielle revolution. I Udsyn i dag forsøger vi, sammen med postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jakob Dreyer, at forstå, hvilke konflikter energitransitionen skaber Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Estão a faltar episódios?
-
"En tidlig julegave til boligejerne" kaldte flere medier Den Europæiske Centralbanks seneste sænkelse af renten. I de økonomiske vismænds nyeste prognose for dansk økonomi, opjusterer de også deres forventninger til boligmarkedet, som de forventer vil stige med over 3 procent i 2025. På landsplan koster den gennemsnitlige lejlighed nu mere end 36.000 kr. pr. kvadratmeter, hvilket er det højeste nogensinde. Og for første gang slår Region Hovedstaden rekord, med en kvadratmeterpris på over 50.000 - i hele regionen. I dette program vil vi tage et skridt tilbage og spørge, hvorfor boligpriserne er steget så meget og tilsyneladende bliver ved med at stige. Boligbyrden, altså den del af vores disponible indkomst, som vi bruger på at bo i en bolig, er nu i København på over 46 procent, mens den er under halvdelen i resten af landet. Hvorfor er boliger i de store byer blevet så ufatteligt dyre, og hvorfor ser vi de samme prisstigninger i stort set alle storbyer i den industrialiserede verden? Denne tendens optræder i lande, der er vidt forskellige, både i lovgivning og samfundssystemer. Det vil vi diskutere i dag sammen med vores gæst, cand.scient.pol. og forperson i foreningen Gode Penge, Jonas Jensen-Dharmaratne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
På bare ti dage har oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham indtaget Damaskus og jaget Assad i eksil. Bevægelsens 42-årige leder, Al-Jolani, har været i krig hele sit voksne liv. Først i Irak, hvor han tilsluttede sig Al-Qaeda, og senere som leder af Al-Nusra Fronten, en salafistisk og jihadistisk bevægelse, der kæmpede for befrielsen af Syrien fra Assad. Billeder fra dengang viser ham med turban, langt skæg, en riffel og et henført, drømmende religiøst blik - en klassisk jihadist. Men i dag fremstår han helt anderledes. Skægget er stadig langt, men velholdt, som en hipsters. Han bærer ikke længere turban, men en mørkegrøn skjorte og en kasket med høj kant, der leder tankerne hen på Che Guevara og Fidel Castro. I et interview med CNN for nylig talte han om, at han har forandret sig siden sine unge år; at han er mindre idealistisk og mere pragmatisk. Han taler om opbygningen af nødvendige samfundsinstitutioner, og han siger, at minoriteter i Syrien intet har at frygte. I Udsyn spørger vi postdoc og forsker i islamistiske oprørsbevægelser, Dino Krause fra DIIS, om Al-Jolani er en helt ny slags islamistisk leder, som kan vinde popularitet i Vesten? Og hvordan en pragmatisk jihadist navigerer i Syriens kludetæppe af politiske, religiøse og sekteriske interesser? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Den grønne trepart er netop fremkommet med en aftale, som parterne ikke tøver med at kalde historisk. Omkring ti procent af produktionsjordene - eller 250.000 hektar, svarende til Lolland, Falster og Bornholm - skal omdannes til skov med en milliard nye træer. Nye naturnationalparker og mere beskyttet natur skal etableres, og for første gang nogensinde i verden indføres der en CO2-afgift på udledninger fra husdyr, som kan reguleres op med tiden. En del af finansieringen skal komme fra en arealfond på omkring 40 milliarder. Med regeringens egne ord vil aftalen "vise(r) vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer". Alligevel har der været kritik af aftalen for at være for dyr, uambitiøs og svær at realisere i virkeligheden. For CO2-reduktionerne baserer sig på frivillige ordninger, på endnu ikke gennemførte aftaler med Tyskland og Sverige og vil ikke engang have nogen reel effekt på udledningerne før 2030, lyder det. Samtidig vil aftalen føre til jordprisstigninger, som kan gøre det hele væsentligt dyrere. I denne udgave af Udsyn ser vi med lektor og magteliteforsker på CBS, Christoph Ellersgaard, nærmere på, hvordan den grønne trepartsaftale er skruet sammen, om det overhovedet er en trepartsaftale, og hvordan den skal fungere ude i den virkelige virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Der er netop blevet afholdt COP29 i Baku, Aserbajdsjan. Mødet blev dømt som en skuffelse, allerede inden det begyndte. Hvert år danner COP'en rammen om politiske forhandlinger og aftaler, der skal reducere verdens udledninger af drivhusgasser. Men på trods af, at verden nu har mødtes 29 gange, ser 2024 ud til at blive det år i verdenshistorien med de højeste CO¶-udledninger. Vi taler og taler, men der sker hverken nok eller hurtigt nok. Faktisk kan man få den tanke, at klimakrisen ikke kun forandrer landskaber, smelter is og udrydder arter, men også udhuler vores sprog. For hvordan kalder man til handling anden, tredje og fjerde gang, når ordene og løfterne ikke omsættes til konkrete handlinger? I dagens Udsyn har vi besøg af tidligere klimaminister og EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, som for nylig var medunderskriver på en kritik af COP-systemet. Vi spørger hende, hvad der egentlig er galt med systemet, og hvad et alternativ kunne være. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Eliteskolerne er i modvind. Senest er Nikolaj Hübbe stoppet som balletmester på Det Kongelige Teaters Balletskole efter hård kritik af skolens håndtering af eleverne. Men det virker, som om kritikken af eliteskolerne rammer ekstra hårdt i disse år. Vi har vel alle vidst, at balletskolen var et elitemiljø med nådesløse krav. Vi har alle kendt til smerterne og skaderne og bekræftet hinanden i, at det var nødvendige lidelser for at opnå det sublime. Måske har vi endda idealiseret denne opofrelse? Udsyn taler med professor i pædagogisk antropologi Eva Gulløv om, hvordan vi er begyndt at prioritere trivsel over resultater - selv i jagten på det sublime. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Det er ikke, fordi vi ikke har talt om det før: Medierne er spækket med lidelse og død. De film, vi ser, er fyldt med vold, og de bedst sælgende bøger handler om mord og tortur, ofte beskrevet i minutiøse detaljer. Vores sociale medier viser optagelser af hverdagsvold og dødsulykker, som man ærligt talt kan undre sig over, at det er lovligt at offentliggøre. Vores samlede mediebillede har aldrig været mere brutalt og blodigt, og selvom tendensen ikke er ny - for "If it bleeds, it leads," som man siger - er det alligevel bemærkelsesværdigt. Spørgsmålene, som trænger sig på, er: Hvad er det egentlig for et sært behov, vi har for at se andre lide? Hvad gør det ved os, når vi ser billeder af blødende børn i udbombede murbrokker, mens vi laver mad til vores egne børn i vores trygge tilværelser? Får det os til at handle, eller bliver vi kyniske? Hver gang der er krig et sted i verden, ser vi utænkelige handlinger udspille sig: brutale nedslagtninger af civile, bestialske voldtægter, mord på børn. Krig synes at åbne op til et mørke, vi ikke kan benægte er en del af os - en del af det at være menneske. Udsyn ser ind i det menneskelige mørke sammen med Johannes Lang, der er seniorforsker ved DIIS, hvor han studerer psykologien bag politisk vold. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Nu skifter folk til BlueSky, fordi Musk tillader hvad som helst på X. Måske ser vi med denne "x-odus" begyndelsen på et nyt, diversificeret socialt mediemarked, hvor man vælger, hvor man vil være, og hvor de forskellige medier har klare og adskilte profiler. Allerede nu er Instagram for dem, der ikke interesserer sig for politik, de unge er på TikTok, de ældre er på Facebook, mens de højreorienterede og venstreorienterede holder til henholdsvis X og BlueSky. Men uanset hvilke medier vi vælger, undgår vi ikke deres effekter. De sociale medier påvirker os og vores samfund på måder, som er svære at gennemskue, men som vi alligevel er nødt til at analysere og forsøge at forstå. I Udsyn spørger vi i dag David Nicolas Hopmann, professor ved Institut for Statskundskab på SDU og en del af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0, hvordan vi kan øge sandsynligheden for, at verden med sociale medier bliver mere frisættende end kaotisk og hadefuld. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Regeringen er netop kommet med et udspil, der skal imødegå de unges stigende forbrug af opioider i Danmark. Misbruget af opioider er steget markant herhjemme de seneste år. Sidste år var der 116 dødsfald som følge af opioidforgiftning, og blandt de unge i stofbehandling er antallet med opioidmisbrug fordoblet på bare tre år, så det nu er hver femte. Indtil videre i år har toldmyndighederne konfiskeret næsten 300.000 piller, mens tallet for hele 2023 var 113.000.De fleste har nok hørt om opioidkrisen i USA, som tilsyneladende bare bliver værre og værre. Officielle tal fra den amerikanske regering viser, at over 700.000 mennesker er døde af en overdosis i USA siden 1999. I 2022 alene døde over 100.000, svarende til 296 om dagen. Det er krigslignende tabstal. Nu er krisen så kommet til Danmark. I Udsyn i dag spørger vi Birgitte Thylstrup, lektor på Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, hvorfor opioider breder sig blandt unge, og hvad vi kan gøre for at begrænse det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er kendetegnet ved, at flere og flere lande ikke længere vil lade sig diktere og holdes nede af Washington og Bruxelles, der på imperialistisk og endda, ifølge Putin, racistisk vis i århundreder har forsøgt at påtvinge andre sine værdier. Kritikken af Vesten er måske til dels berettiget, men det var alligevel bizart at høre Putin påstå, at han arbejder for alle landes ukrænkelige suverænitet, mens hans hær fører en brutal angrebskrig i Ukraine. Mødet i Valdai kommer få uger efter, at Rusland var vært for BRICS-landenes seneste møde. Udsyn ser i dag, sammen med seniorforsker på DIIS, Flemming Splidsboel, på, hvilken rolle Putin håber, at Rusland vil komme til at spille i den nye multipolære verdensorden, som måske kommer til at se lidt anderledes ud end mange forestiller sig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Regeringen har varslet, at en ny strafreform er på vej med hårdere straffe, især for voldelige forbrydelser. I spidsen står justitsminister Peter Hummelgaard, men også Troels Lund Poulsen, Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye har slået på tromme for at skærpe straffene for personfarlig kriminalitet. Reformen er den seneste i en lang række af skærpelser, men hvad er det egentlig, regeringen håber at opnå med hårdere straffe? Handler det om at reducere antallet af forbrydelser eller kun om befolkningens retsfølelse? I Udsyn taler vi med lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, David Sausdal, om, hvad formålet med den nye strafreform er, og hvilke principper der egentlig ligger til grund for vores måde at straffe kriminelle på i Danmark. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Trump vandt, og Harris tabte, og det var ikke engang tæt, som alle havde forventet. Nu diskuterer alle, hvis skyld det var. Var Demokraternes kampagne for ekskluderende i forhold til folk uden for de store byer? Skulle man have fastholdt primærvalgene, selvom Biden trak sig sent? Sidder der for mange gamle, magtfulde folk i ledelsen af Det Demokratiske Parti, som blokerer for nye talenter? Var det naivt at vælge en sort, kvindelig kandidat i et historisk kulturelt splittet USA? Snakkede Demokraterne for lidt om økonomi og immigration? osv. osv. I denne udgave af Udsyn vil vi ikke diskutere valgstrategi, men i stedet undersøge, om nederlaget skyldes mere grundlæggende problemer hos Demokraterne. For det første er Demokraterne blevet et elitært parti for højtuddannede i de store byer, mens Det Republikanske Parti er blevet det store arbejderparti. Hvornår og hvordan gik Demokraterne fra at være et parti, der værnede om de svageste i det amerikanske samfund, til at blive et globalistisk og elitært projekt styret af special interests og Big Corporate America? For det andet: I en tid, hvor globaliseringen tilbagerulles på grund af sikkerhedspolitiske overvejelser og de sociale slagsider, den skaber i de industrialiserede lande, synes nationalisme og protektionisme at være det logiske svar. I Udsyn diskuterer vi i dag med professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, Jørn Brøndal, om Demokraternes virkelige og dybe problem: At de forbindes med globaliseringen, som har øget uligheden og splittet landet, og at de derfor hverken har eller er i en position, hvor de kan formulere et troværdigt politisk modsvar. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Selvom man ikke er fan af Trump, kan man i det mindste glæde sig over, at der nok ikke opstår folkelig opstand, nu hvor han har vundet, for helt ufatteligt befinder godt halvdelen af alle verdens private skydevåben sig i USA. Amerikanerne ejer faktisk i gennemsnit over 120 skydevåben pr. hundrede indbyggere, hvilket er langt over dobbelt så mange som i Yemen, der er nummer to på listen. Mere end 100.000 amerikanere bliver skudt hvert år, og der er 25 gange større risiko for at blive skudt i USA end i andre industrialiserede lande. USA er objektivt set et land, hvor vold spiller en stor rolle. De mest sete amerikanske film og tv-serier er spækket med vold i alle mulige afskygninger: i krige, på landet, i byerne. Spektakulært koreograferet vold, eksplicit vold, hvor folk bliver skudt i hovedet i udpenslede nærbilleder. I dag ser Udsyn - sammen med Thomas Ærvold Bjerre, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU - på, hvad det er med USA og vold. Hvorfor fylder vold så meget, både i landets fortællinger og virkeligheden? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Over 40 millioner har set den tre timer lange maratonsamtale mellem podcastværten Joe Rogan og præsidentkandidaten Donald Trump. Mange af afsnittets millioner af seere er yngre amerikanske mænd, som er blevet godt trætte af "woke" politikere og cancel culture, og derfor føler de sig godt tilpas, når de ser The Joe Rogan Experience, verdens største podcast. Podcastens tusindvis af afsnit består af timelange samtaler om UFO'er, konspirationer, sundhed og kampsport, men under den joviale overflade udspiller der sig en kulturkamp på platformen. Det er en politisk kamp, der ikke er opdelt efter partiernes logik. Sammen med sine stærkt indflydelsesrige mediekolleger er Joe Rogan en del af den anti-woke, anti-politiske korrekthedsfløj, som hylder nye politikere, der gør oprør mod det, de opfatter som et tankepoliti. I Udsyn i dag fortæller Mikkel Bækby Johansen, der forsker på Københavns Universitet i den mandsdominerede kulturkamp, om, hvordan samtalen mellem Donald Trump og Joe Rogan kan ende med at få afgørende betydning for præsidentvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Sikkerhedspolitik fylder mere og mere. Den tidligere amerikanske viceforsvarsminister under Biden, Mara E. Karlin, har netop skrevet en længere artikel i mediet Foreign Affairs, hvor hun argumenterer for, at verden har bevæget sig ind i en tilstand af total krig. Hendes vigtigste pointer er, for det første, at beredskab nu ikke blot handler om nationalstaters militære forsvar, men også borgeres ansvar for deres egen sikkerhed. For det andet, at sikkerhedspolitik og oprustning på rekordtid er blevet en hovedprioritet for regeringer verden over, og at de militære konflikter i verden er mere direkte relateret til hinanden end længe. For det tredje, at selv erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhed. Kort sagt er Karlins diagnose, at sikkerhedspolitiske overvejelser, oprustning og beredskab ikke blot er blevet helt centrale for regeringer verden over, men nu omfatter stort set alle dele og niveauer af vores moderne samfund. Udsyn spørger i dag Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvordan vi undgår, at denne eskalerende situation ender i det totale ragnarok. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
EU befinder sig i en ubehagelig klemme - midt i handelskrigen mellem Kina og USA forsøger man at gyde olie på vandene ved at plædere for "fair konkurrence". Men den samhandel, som vi under globaliseringen har troet kunne lede til fred og fordragelighed i hele verden, er udfordret og har udviklet sig til en global magtkamp på helt andre præmisser. For mens det globale økonomiske system i princippet kunne udvide sig til glæde for stadig flere, er magt et andet slags spil - et nulsumsspil. Hvis nogle får magt, betyder det, at andre mister den. Som Nietzsche sagde, består magt i at have retten til at definere, hvad der er godt og ondt, og hvad der er rigtigt og forkert. Det samfundssystem, der formår at producere mest vækst, er andre tvunget til at imitere for ikke at afgå ved døden. Senest har vi set, hvordan den massive kinesiske statsstøtte til deres EV-sektor har medført, at man nu i EU ikke blot diskuterer toldsatser, men også hvordan EU selv kan støtte visse industrier for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Kina laver reglerne, som vi andre i hvert fald delvist følger. Sammen med Ole Kværnø, tidl. dekan på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché til Kina, ser Udsyn i dag på, hvordan den globale magtkamp ser ud fra et kinesisk perspektiv. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
Faktatjek er efterhånden overalt i den politiske debat. Den mest opsigtsvækkende løgn indtil videre i den amerikanske valgkamp var, da Trump sagde, at migranter spiste hunde og katte i byen Springfield. Efter at det blev afsløret som usandt, forsvarede vicepræsidentkandidat J.D. Vance alligevel løgnen ved at argumentere for, at pressen tvang dem til at finde på den slags løgne for at få opmærksomhed omkring den ulovlige migration. Men hvis løgnen ikke længere er en anomali i en verden af sandhed, fordi verden allerede er fordrejet af politisk spin og journalistisk skarpvinkling, kommer faktatjek så ikke til kort? Udsyn undersøger sammen med lektor i retorik på Københavns Universitet, Mette Bengtsson, hvordan vi kan kritisere faktatjek uden at synke ned i en tilstand af total relativisme, hvor det ene udsagn kan være lige så godt som det andet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I 2023 søgte 1,1 millioner mennesker asyl i EU. Det er næsten lige så mange som i 2015. Vi læser da også dagligt om emnet: De overfyldte både, de druknede, de uhumske midlertidige flygtningelejre, hvor folk venter i måneder på at få deres sag behandlet. Vi læser om menneskesmuglere og afviste ansøgere, som nægter at vende tilbage, eller hvis hjemlande ikke vil tage dem tilbage. Vi læser om optøjer i Europa mod indvandring, og valgresultaterne taler deres tydelige sprog: Europa bevæger sig mod højre. Ursula von der Leyen kalder nu migration for en af de tre vigtigste udfordringer, som EU skal løse. Medlemslandene vil imidlertid ikke vente på EU og opfinder selv den ene såkaldt innovative løsning efter den anden. Løsninger, som typisk viser sig svære eller umulige at implementere i den virkelige verden. I Udsyn i dag er vores gæst Anne Ingemann Johansen, adjunkt på Institut for Statskundskab ved SDU, hvor hun forsker i europæisk sikkerhedspolitik. Vi spørger hende, hvorfor migrationsudfordringen er så svær at løse. Hvilke juridiske, værdimæssige og moralske udfordringer gør, at ingen magthavere tilsyneladende kan finde effektive og permanente løsninger? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
-
I avisspalter, tv-programmer og podcasts træder flere og flere prominente kvinder frem og taler om deres oplevelser med overgangsalderen, men hvad med mænd? Sker der noget tilsvarende med mænd, når de bliver ældre? Den sure, gamle mand er nærmest en kliché, men måske skyldes det dårlige humør hormonelle forandringer? Mænds hormonniveauer ændrer sig nemlig også dramatisk over tid - så meget, at nogle mener, vi skal vænne os til at tale om en overgangsalder for mænd. I dag ser Udsyn på mænds overgangsalder sammen med Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center og tidligere professor i human reproduktion. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Mostrar mais