Episódios
-
I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.
Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej. -
I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne.
Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”.
Vi fortæller også om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over den danske grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk først bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem. -
Estão a faltar episódios?
-
Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid.
Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen.Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen.
Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begær.
I denne episode griber vi fat i 6 af skæbnerne i bogen.
Edward II, James I og dronning Anne af England. Dronning Kristina og Karl XII af Sverige, som begge nægtede at blive gift. Og Frederik den Store af Preussen, som efter en rædselsfuld barndom og ungdom selv blev et rædselsfuldt menneske. -
Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt.
Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om.
Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sammen?
Eller hvad gør man, når kongen meget hellere vil muntre sig på lagenerne med sine unge adelsmænd?
Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige normbrydere gennem 700 år – og det bliver emnet for næste uges episode. Om kongelige skæbner mellem pligt, kærlighed og begær – i næste uges PORTRÆT her fra Frederiksborg. Udkommer fredag den 22. maj. -
En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år. Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg.Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.
Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.
-
En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".
Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.
-
I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.
Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN. -
I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.
-
I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.
De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen.
I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv. -
Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke.
I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udstille, drikke rødvin og rulle cigaretter, slentre ned ad Champs-Elysees og gå alene rundt i gaderne om natten.
Det er de kvinder, der får ordet i Sara Alforts bog – ”Da træerne voksede ind i himlen”. -
GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!
I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der også er udkommet.
-
I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.
Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.
Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.
For første gang sætter vi gobelinerne ind i en større sammenhæng – både med udstillingen og den bog, der udkommer samtidig.
Som opvarmning har jeg inviteret kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg ind i studiet i dag. -
Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?
I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.
I denne uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten – og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.
Der er også lejlighed til at møde min allernyeste kollega, Charlotte Præstegaard Schwartz, som kommer fra en stilling som fotokurator og ansvarlig for den nationale fotosamling på Det Kongelige Bibliotek – og som fra 1. marts 2026 er museumsinspektør på Frederiksborg med ansvar for fotosamlingen her på museet.
-
Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?
I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal.
I næste uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten - og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.
Udkommer fredag 13. marts.
-
Kvinderne omkring år 1900 får krop og stemme i disse år. Udstillinger og bøger fortæller om det moderne gennembruds kvinder og kvindernes moderne gennembrud. Om forfattere og kunstnere. Om damer, der var for meget – og om træerne, der voksede ind i himlen.
Den 26. marts åbner vi her på Frederiksborg en stor, smuk og betagende udstilling om Frederiksborgs gobeliner og de kvinder, der skabte dem. Om fabelagtig kunst og kunsthåndværk. Om Art nouveau og Skønvirke. Om kvindelige vævere og kvindelige arbejdsfællesskaber. Vævestuerne blev centrum for en gruppe kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden.Samtidig var årene omkring år 1900 en tid, hvor nye former for samliv og kærlighed spirede frem blandt kvinder. I vores portrætsamling på 3. sal hænger f.eks. operasangeren Elisabeth Dons og maleren Bertha Wegmann, der havde livslange samliv med andre kvinder.
Ingen ved mere om det aspekt af det moderne end forskeren Karin Cohr Lützen. Hun er ph.d., mag.art. i nordisk folkemindevidenskab og lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet.
Hun har skrevet bogen Hvad hjertet begærer om kvinders kærlighed til kvinder i 200 år. -
Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.
I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.
Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.
Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilling her på Frederiksborg: den store Gobelinudstilling i Riddersalen og Englesalen.
Vores udstilling undersøger den vigtige periode i dansk kunst og kulturhistorie, hvor kunsthåndværk og kunst smeltede sammen. Samtidig trækker udstillingen tråde mellem historie, kunsthåndværk, kvindebevægelse og nytænkning. Vævestuerne blev centrum for en gruppe moderne kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden.
Glæd dig til forårets podcasts her fra Frederiksborg – om skulpturelle balletdansere, om arts and crafts og skønvirke, om genskabte gobeliner, om moderne kvinder drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.
-
”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".
Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693.
Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France.
-
”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".
I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France.
-
”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864.
Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang.
”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.
Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp. -
En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet.
Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65.
I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier. - Mostrar mais
