Episódios
-
Kim Bildsøe Lassen er journalist og tv-vært, blandt andet kendt fra TV Avisen. I programmet taler vi med ham om at flyve i Air Force One med George Bush, hvordan han fejrede sin 60-års fødselsdag, hvilken slags drinks han foretrækker, hvilken slags musik han lytter til derhjemme, at blive klippet af stylisterne på Danmarks Radio og meget, meget mere.
-
Lærke Kløvedal er madanmelder, forfatter og radiovært. I dette afsnit gæster hun programmet for at tale om is som dessert, komfortabelt tøj, at have en holdning til hvor man sidder på restauranter og Lærkes helt særlige møde med en hund. Vi deler en gammel anekdote fra Restaurant AOC, kører vibes, fit check og alt det andet, der hører programmet til.
-
Estão a faltar episódios?
-
Bjarne Corydon er tidligere finansminister og nuværende administrerende direktør og chefredaktør på dagbladet Børsen. I denne episode taler vi om kunsten at smalltalke, hans foretrukne sang af John Mayer, at være selvudnævnt "Swiftie", ikke at kigge på prisen og om Amager reelt er en del af København. Derudover kommer vi omkring hans forbrug af fastfood, hans rodede kontor og parallel leg i politik.
-
Mads Brügger er dokumentarist, journalist og forfatter. I skrivende stund er han chefredaktør for Frihedsbrevet. Han er også en god ven af programmet, og derfor er vi glade for, at han er med for tredje gang. I denne episode taler vi om Mikhail Gorbatjovs modermærke, et alternativt Programmet om Ingenting opdigtet af ChatGPT, hvor svært det er at rense blomsterstøv af en hvid jakke, undertøj under løbeshorts, den sicilianske mafias filmpris samt meget, meget mere. Til sidst afslører Mads en eksklusiv rabatkode til Frihedsbrevet – kun til Programmets læsere.
-
Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør hos Politiken. Før det var hun vært for Deadline på DR2. For to år siden var hun gæst i programmet for første gang, og nu vender hun tilbage for at tale om gode interviews, dårlige interviews, tennis, Novak Djokovic, hvorfor der er så mærkelig indretning hos Joe & The Juice, hvordan hun har indrettet sit kontor, udendørs duftlys og meget, meget mere.
-
Nikolaj Koppel er tidligere koncertpianist og tidligere musikchef i Tivoli. Nu arbejder han som programchef for Podimo. Han har tidligere gæstet programmet to gange, men han kan kun huske den ene gang, fordi det var med Peter Falktoft og hans hund. I programmet taler vi om hans B-rotation af strømper, hvorfor dette program ikke kan findes på Podimo, hvorvidt det er fedt at eje et Rolex, hvad han skal lave i sommerferien, de mange farver på maling fra mærket Farrow & Ball, overfloden af italienske restauranter i København og meget, meget mere.
-
Anna Libak er journalist, podcaster og meningsdanner. Til daglig er hun udlandsredaktør på Weekendavisen. Hun har også arbejdet i Rusland for Berlingske. I programmet taler vi med hende om at være til bal med dronningen, at tage lur på jobbet, det nye countryalbum fra singer/songwriter Beyoncé, ikke at lytte til sine egne programmer, dårlige film og meget, meget mere.
-
Henrik Qvortrup behøver ingen introduktion, men han får en alligevel. Han er journalist, podcastvært, politisk ekspert og har blandt andet været chefredaktør på Se & Hør og Ekstra Bladet. Nu arbejder han for BT. I programmet taler vi om hans karriere i reality tv, den sværeste person han har interviewet, hvordan han indrettede dit kontor i JP/Politikens Hus, hans meget folkelige musiksmag og meget, meget mere.
-
Frederik Cilius og Rasmus Bruun er kendt fra formater som Den Korte Radioavis, Operarejsen og diverse andre medieoptrædender i radio og tv. De har hver især gæstet programmet enkeltvis og nu er de altså gæster sammen for tredje gang. Vi var besøg hos R8dio for at tale om at blive tilbudt roller i tv-formater med såkaldt 'LOL-garanti', hvor ofte de tænker på det romerske imperium, Rasmus’ livsregler, lange hår i nakken, Frederiks uheld ved flaskecontaineren, folks opførsel i omklædningsrum og meget mere.
-
Traditionen tro fejrer vi, at året går på hæld med vores gode ven Brian Holm. Brian er kommunalpolitiker på Frederiksberg, tidligere cykelrytter og tidligere sportsdirektør for et cykelhold, men det vidste I nok allerede. I programmet kommer vi frem til, at Brian er gæst for syvende gang. Og så taler vi om vores aften på Cafè Victor, vurderer vores respektive år på en skala fra èt til hundrede, deler erfaringer fra USA's vestkyst, udveklser vores holdning til Irma-filsen på Frederiksberg og vender de bedste kure mod tømmermænd. Og naturligvis meget mere. Godt nytår fra Programmet.
-
Knud Brix er ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Sidst han besøgte programmet, var han vært på podcasten Genstart. I dette program taler vi om kunsten på hans kontor, at ryge cigaretter med Lars Løkke i Ukraine, hvordan man udtaler modemærket 'Barbour', hans fascination af musikeren Fela Kuti, hvad vi synes om den 'nye' sang fra The Beatles og meget, meget mere.
-
Adrian Lloyd Hughes er journalist og tv-vært kendt fra underholdningsformater som Klog På Sprog, Kunstquiz og Smagsdommerne. Og så gæster han programmet for første gang for at fortælle os et par sandheder om Smagsdommerne, vi taler om at være “kendt light”, hvilket kunstværk Adrian helst ville stjæle, hans liebhaverbolig ved Søerne, hvilke ord vi elsker og hader, reality-tv og meget, meget mere.
-
Cecilie Beck er tv-vært og især kendt fra TV 2 Nyhederne. Hun har også spillet med i flere tv-serier og film i rollen som nyhedsoplæser. Det er første gang, hun gæster programmet, og her taler vi om merch fra Irma (RIP), vi ser tilbage på vores respektive sommeferier, har en lille kontrovers om Gwyneth Paltrows livsstilssite Goop, vi gennemgår vores fitnessrutiner, vi claimer navnet @cecilie på Instagram, drøfter hvilket high-end sengetøj, der er bedst og meget mere.
-
Chris Pedersen er journalist, modeekspert og mediepersonlighed. Nu vender han tilbage for tredje, nej fjerde gang for at tale med os om at trykke hånd med Bjarne Corydon, Kylie Minogues genkomst, at slæbe sin Rimowa over et bjerg i Grækenland, vores sommerferieplaner, hvor kedeligt Louis Vuittons tøj er blevet, Chris’ kærlighed til influencer-gossip på Reddit, at AI-generere podcast i fremtiden og som altid ... vibes.
-
Morten Messerschmidt er folketingspolitiker og formand for DF. Det er første gang, han gæster programmet. Her vender vi emner som vand på flaske, de bedst klædte politikere i Danmark, mad på motorvejen, hans yndlingsklip på YouTube, det bedste surdejsbrød i Østlondon samt, meget meget andet.
-
Anna Ingrisch er podcastvært og kendt fra en række populære tv-og radioformater. Hun er også tidligere gæst i programmet. Nu vender hun tilbage for at diskutere store bededag, hendes bestilling på Burger King, pilates, mad med ricotta, hvorfor hun ikke vil være med i Vild med Dans og meget andet.
-
Godt nytår! Vanen tro går jeres foretrukne, månedlige podcast ind i det nye år med tidligere cykelrytter og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg Rådhus Brian Holm. I årets episode taler vi om svej i bukserne, Café Victor, hvad vi har fået i julegave, vores mest spillede sange på Spotify og meget mere.
-
Lotte Folke er tv-vært og meget snart opinionsredaktør på Politiken. I denne sommerepisode af programmet taler vi med hende om Wimbledon, at sige namasté efter yoga, hvorfor Jordan Peterson er kedelig, fornøjelsen af en god gruppechat, kunsten at sige mere ja og mange andre gode ting.
-
Brian Holm er tidligere cyklist, sportsdirektør, kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg og officielt medlem af programmets "Five-Timers Club", da han nu gæster os for femte gang for at lave denne nytårs-special. Det er også en special, da programmet nu vender tilbage for en sjælden gang for at fejre det forgangne år. I episoden vurderer vi 2021 på skalaen ét til ti, taler bukser med svaj, guitarsoloer med Prince og meget, meget mere.
-
Rune Lykkeberg er chefredaktør på Information og kendt som gæst i diverse debatformater. Vi har længe drømt om at få ham med i programmet, og nu er det omsider lykkedes. Vi taler om at være skuffet over Barack Obama, vores fascination af Kanye West, at Donald Trump er verdens 'bedste' mobber, at være afhængig af danskvand, spillefilmen Druk, højredrejningen i amerikansk politik og meget mere.
- Mostrar mais