Episódios

  • I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel, som er 25 år og til dagligt studerer fysioterapi og spiller volleyball med fokus på at komme tilbage på eliteplan igen. Men det har ikke altid været sådan.

    Da Aksel blev ramt af knæsmerter under en volleyballtræning, spillede han på eliteplan og havde store drømme om landshold og mesterskaber. Da Aksel ikke fik det bedre af at holde pause fra volleyball og styrketræne sit knæ, blev han tilbudt en operation, som han takkede ja til. Under operationen fik han fjernet arvæv, som man mente var årsagen til hans smerter. Men smerterne varede ved og han fik af vide at det var fordi knæet skulle have tid til at hele igen og han derfor også skulle genoptræning.

    Men på trods af at Aksel efterfølgende gjorde alt hvad hans behandlere fortalte ham han skulle, og at han rent faktisk blev stærkere i musklerne omkring knæet, blev smerterne blot værre og begrænsede hans liv endnu mere. Aksel var så langt ude, at han, i forbindelse med en ny scanning af sit knæ, sagde til sin læge, at hvis de fandt noget, de ikke kunne gøre noget ved, ville han gerne have, at de amputerede ham, så han i det mindste kunne fjerne det, der gav ham smerter, og vende tilbage til et liv igen. Heldigvis kom det aldrig så langt, og efter anbefaling fra Aksels familie valgte han at starte i et forløb hos Smertevidenskab.

    Hos Smertevidenskab fik han en ny forståelse af sine smerter, som var startskuddet til, at Aksel kunne tilrettelægge sit behandlingsforløb til sin situation og gradvist vende tilbage til den dagligdag, han drømte om igen. Aksel havde længe set sine smerter som værende grundet en skade, men efter en ny forståelse kom han frem til, at smerterne var grundet et overfølsomt alarmsystem, en viden som ændrede tilgangen til sine behandlingsstrategier.

    God fornøjelse!

    Vært: Mikkel Vinder, fysioterapeut og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

  • I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel og Rasmus, der kæmpede med kroniske knæsmerter samtidig med de cyklede på eliteplan. Smerterne blev en så stor gene, at de begrænsede deres træning og konkurrence i cykelsporten, og deres historier afspejler den udfordring, det er at leve med smerter, der truer ens passion og karriere.

    Begge drenge modtog traditionelle forklaringer på deres smerter, såsom fysiske skader eller svagheder i kroppen, hvilket førte til fokuseret træning på disse områder. Desværre oplevede de ingen varig bedring af den behandlingsstrategi. For Aksel og Rasmus blev den traditionelle tilgang til smertebehandling en barriere i deres bedring. At blive fortalt at "passe på" deres knæ øgede deres bekymring og fokus på smerten, hvilket forværrede deres tilstand og skabte følelsen af magtesløshed.

    Det var først gennem Smertevidenskabs forløb, at de indså, at mekanismen bag deres smerter ikke var en fysisk skade, men i stedet overfølsomhed i deres krops alarmsystem. Den nye forståelse for smerter Aksel og Rasmus fik under forløb hos Smertevidenskab, lærte de at forstå de fysiske, psykologiske og sociale faktorer der var med til at fastholde dem i smerter. Den nye viden gav dem redskaber til bedre at forstå og håndtere deres smerter hensigtsmæssigt, og var afgørende for at de fandt vejen ud af smerter.

    I elitesporten er skader ofte den primære årsag til smerter, hvilket fører til en fokuseret behandling af de fysiske årsager til smerterne. Men når smerterne er bliver langvarige og ikke skyldes en specifik skade, kan de traditionelle metoder være utilstrækkelige, da de primært sigter mod at løse fysiske problemer. Dette overser de andre faktorer, der kan fastholde smerten og kan føre til en følelse af magtesløshed hos atleten. Aksel og Rasmus historie illustrerer vigtigheden af at se smerter i en helhedsorienteret og holistisk kontekst selv i et miljø med elitesport.


    God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

  • Estão a faltar episódios?

    Clique aqui para atualizar o feed.

  • I denne episode har vi igen besøg af Gurli, som i dette afsnit deler sine erfaringer med kroniske smerter og hvordan hun har oplevet stigmatisering og mistro, især fra sundhedsprofessionelle. Vi dykker ned i, hvor invaliderende det kan være at leve med kroniske smerter, og Gurli fortæller ærligt om sin kamp med afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.

    Episoden belyser også nogle af de udfordringer som personer med kroniske smerter lever med men som du ikke kan se fordi personer med kroniske smerter ofte ikke viser hvordan de har det indeni. Kroniske smerter er en usynlig byrde og dem som lever med smerterne lades ikke som om de har ondt, de lader som om de ikke har ondt. Kroniske smertepatienter møder desværre stadig ofte mistro og stigmatisering i behandlingssystemet, især når årsagen ikke kan identificeres på en scanning.

    Derfor vil vi gerne give et budskab videre fra denne podcast: Personer med kroniske smerter faker ikke de har ondt. De faker, at de ikke har ondt!


    God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

  • Velkommen til Smerteuniverset!

    I denne episode har vi besøg af Gurli, som deler sin kamp med kroniske nakkesmerter og hovedpine. Smerterne, der begyndte som en daglig udfordring, eskalerede og førte til indlæggelse på psykiatrisk afdeling og selvmordstanker. Til trods for årelang kamp og utallige behandlinger fandt Gurli ingen varig bedring.

    Vi dykker ned i Gurlis liv, hvor smerterne ikke blot var en fysisk hindring, men også påvirkede hendes valg og livsstil. En drøm om at blive sygeplejerske blev brat afbrudt efter en kælketur, der forværrede hendes tilstand og førte til førtidspension. Men Gurli opgav aldrig håbet om bedring. Efter et forløb hos smertevidenskab er hun på vej mod en hverdag uden begrænsninger.

    I næste episode udforsker Gurli og vi de mørke sider ved at leve med kroniske smerter: stigmatisering, afmagt, desperation, identitetskrise og selvmordstanker.

    God fornøjelse!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

  • I denne episode dykker vi ned i hvordan vores forståelse af smerteproblematikker kan forme vores tilgang til at løse dem, både for behandlere og patienter. Vi har med os Søren Grøn, uddannet kiropraktor og på nuværende tidspunkt i gang med sin PhD. Søren er især interesseret i patienters egenhåndtering af og overbevisninger om kroniske smerter og belyser i løbet af episoden ny viden som åbner op for nye måder at behandle kroniske smerter.

    Overbevisninger og håndtering spiller en afgørende rolle i smerteoplevelsen, og i denne episode udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige opfattelser kan være en barriere for smertelindring og bedring. Det er blevet tydeligt i smerteforskningen, at en mere helhedsorienteret tilgang er nødvendig i behandlingen af kroniske smerter og vi må se ud over den smertefulde kropsdel og i stedet inddrage hele personen og deres livssituation.

    I episoden udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige overbevisninger kan påvirke patienters håndtering af smerte og hvordan de kan udgøre en barriere for at få det bedre. Derudover taler vi om den mangledende forståelse af hvordan andre faktorer end skade og sygdom kan bidrage til smerter, både hos patienter og behandlere samt muligheder for at gøre ny viden omkring smerter tilgængelig for alle i fremtiden.

    God fornøjelse!


    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smert evidenskab.

    ___________________________________________________

    Link til en af artiklerne der refereres til i podcasten: "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain" - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/

  • I denne episode hører vi om Mathias' rejse gennem 7 år med kroniske skuldersmerter. Mathias blev ramt af skulder- og rygsmerter, som gradvist blev til en kompleks tilstand, der også omfattede smerter i lysken, maven og hyppig trang til at tisse. Trods utallige besøg hos forskellige behandlere og diverse behandlingsmetoder, stod Mathias tilbage uden en forklaring på, hvorfor han havde smerter. Gentagne gange blev han henvist til øvelser som løsningen på hans smerter, men desværre gav disse øvelser ingen lindring. Efter fire års blev han diagnosticeret med funktionel lidelse af to forskellige behandlere. De fortalte ham, at det var nødvendigt at regulere følsomheden af hans alarmsystem, men desværre blev han ikke informeret om, hvordan dette skulle gøres.

    I dag er Mathias smertefri og ikke længere begrænset af symptomer. Mathias fortæller hvordan han i samarbejde med Smertevidenskab fik den nødvendige viden og kompetencer til at skrue ned for følsomheden af hans krops alarmsystem som gjorde det muligt for ham at genvinde friheden og kontrollen i hans liv.

    God fornøjelse med podcasten!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smert evidenskab.

    ___________________________________________________

    Artikel "Hvorfor gør det ondt?- 3 forskellige grunde til at du kan mærke smerter": https://smertevidenskab.dk/hvorfor-goer-det-ondt/

    Artikel "Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles?": https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-hvorfor-opstaar-de-og-hvordan-kan-de-behandles/

  • Kan man skille kroppen fra psyken eller omvendt? Kan du opleve noget hvor dit hoved ikke spiller en central rolle?

    I denne episode interviewer vi Thomas Breinholt som er aktuel med sin nye bog ‘Kan man tænke sig rask?’. Vi stiller skarpt på hvordan krop og psyke hænger sammen og hvordan din adfærd, sygdom eller gode helbred ikke bare handler om dig og dine gode valg i livet.

    Vi udfordrer måden vi forstår sundhed i dag og hvorvidt vi tilbyder den relevante behandling for smerter og sygdom. Vi stiller spørgsmålstegn ved og udfordrer mange forskellige antagelser og ideer om sundhed.

    Bør vi udelukkende fokusere på den smertefulde kropsdel eller er der behov for at vi ser mere holistisk på og inddrager personen med smerter?

    Virker operationer rent faktisk?

    Virker medicin?

    Er sundhed og smerter et individproblem eller samfundsproblem?

    Vi kommer også ind på hvordan dine overbevisninger og forventninger kan påvirke effekten af din behandling og hjernens utrolige evne til at skabe din virkelighed på godt og ondt. Hvad er placebo og kender du placebos onde tvillingebror nocebo? Alt det og meget mere kan du lære mere om i denne super spændende episode som efterlader dig med inspirerende viden og en ny måde at forstå sundhed og smertebehandling.

    God fornøjelse med podcasten!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Operation x - De tvivlsomme smerte operationer : https://play.tv2.dk/serie/operation-x-tv2/de-tvivlsomme-smerteoperationer-b7f00709-76bb-491a-af01-0a4822538a88

    https://www.thomasbreinholt.dk/

  • I denne episode af Smerteuniverset udforsker vi det ofte misforståede begreb accept af kroniske smerter og dykker ned i, hvordan det ikke betyder at give op, men snarere handler om at afslutte kampen mod smerten og i stedet fokusere på det du gerne vil opnå eller der hvor du gerne vil hen.

    Accept af kroniske smerter er et dårligt forstået begreb som ofte bliver formidlet eller misforstået så det betyder, at du skal opgive håbet om at få det bedre og bare lære at leve med smerterne. Men det er slet ikke det accept handler om. Accept af kroniske smerter handler om at afslutte krigen mod sine smerter, ikke for at give op men for at kunne fokusere på det du gerne vil opnå som eksempelvis færre smerter og bedre livskvalitet. Det du fokuserer på træner du eller det du vander vokser og derfor har krig mod eller fokus på smerter den modsatte effekt af hvad du ønsker. Derfor er det så vigtigt at forstå hvad accept egentlig handler om.

    Hvad kan du forvente i denne episode:

    Hvad betyder accept af kroniske smerter Misforståelser omkring begrebet Vigtigheden af at afslutte krigen mod smerten Hvordan accept spiller en central rolle i behandlingen af kroniske smerter

    Gæst: Cecilie Vængebjerg: Vi har den glæde af at have Cecilie Vængebjerg, en erfaren sygeplejerske på et tværfagligt smertecenter, som vores gæst. Cecilie deler sin personlige rejse med at hjælpe dem med kroniske smerter samt sin faglige viden opnået gennem forskning og klinisk praksis.

    God fornøjelse med podcasten!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Du kan læse Cecilies studie om accept her:
    https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/81479744/Endelige_speciale_2022.pdf

    Eksklusiv E-bog: accept af kroniske smerter betyder ikke at du skal give op

    Er du nysgerrig på at forstå dybere og implementere principperne om accept i din hverdag? Vi har udarbejdet en eksklusiv e-bog, der ikke kun giver essentiel viden om accept, men også konkrete råd til håndtering af kroniske smerter. E-bogen er tilgængelig på smertevidenskab.dk og kan også købes separat.

  • Hjernerystelser er en kompleks tilstand, der kan vende op og ned på ens verden. Pludselig bliver hverdagen overskygget af symptomer som hovedpine, nakkesmerter, kvalme, svimmelhed, samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Flere oplever endda en sådan følsomhed, at lys og lyd kan udløse kraftige symptomer.

    I denne situation tårner spørgsmålene sig op, og usikkerheden breder sig som en sky. Hvordan håndterer man dette? Hvilke skridt skal man tage for at finde tilbage til sporet? Og hvordan genfinder man en hverdag uden konstante begrænsninger?

    I dagens episode har vi Ronni fra Commotio Danmark med som gæst. Ronni, der står bag Commotio Danmark, har personligt oplevet hele ni hjernerystelser. Hans rejse gennem forskellige behandlinger, der skabte undren og tvivl, dannede grundlaget for hans dedikation til at hjælpe andre.

    Ronni brugte sin sundhedsfaglige viden fra sin kandidatuddannelse i idræt, til at dykke ned i forskningen om hjernerystelser. Overrasket over manglen på overensstemmelse mellem tilbudt behandling og videnskabelig evidens, blev dette hans inspiration til at etablere Commotio.dk. Her hjælper han personer med hjernerystelse eller efterhjernerystelse med at navigere mellem myter og forældede behandlingsmetoder og skabe klarhed om evidensbaseret behandling.

    I episoden udfordrer Ronni gængse behandlingsmetoder og afkræfter ideen om quick fixes for hjernerystelse. Sandheden er, at der ikke findes nogen hurtig løsning, og behandling tager tid. Din håndtering spiller en afgørende rolle for din trivsel og hvor lang tid det tager at blive symptomfri. Vi diskuterer også, hvordan undgåelse af stimuli kan fastholde symptomer, og hvorfor en opblussen af symptomer er en uundgåelig del af rejsen mod et liv uden begrænsninger eller symptomer.

    God fornøjelse med podcasten!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Du kan lære mere på Commotio Danmarks hjemmeside og sociale medier som er linket her:

    Hjemmeside: https://commotio.dk/
    Facebook: https://www.facebook.com/CommotioDanmark
    Instagram: https://www.instagram.com/commotiodanmark/

  • Dagens gæst i smerteuniverset er Bo som fortæller om hans meget barske historie med kroniske smerter. Bo's historie begynder med en slem arbejdsskade, der udviklede sig til en udfordrende kamp mod kroniske rygsmerter, diskusprolaps og stort forbrug af medicin.

    Bo´s historie handler udover smerterne og medicicnen, også om en kamp mod et socialt og sundhedssystem, der til tider var mere udfordrende og nedbrydende end de kroniske smerter. Bo deler ærligt ud af sine oplevelser og vi dykker ned i de tider, hvor han følte sig tilskammegjort, truet og talt ned til af sagsbehandlere, han troede skulle have været hans støtte og hjælp i en tid med nød.

    Bo fortæller også hvordan han var i et misbrugsforhold med sin læge som udskrev opioider, stærk smertestillende medicin, der gjorde ham fjern og tåget samt var med til at fastholdte ham i en ond cirkel med kroniske smerter.

    Lyt med og hør Bo´s historie med kroniske smerter og vejen ud af smerter og stærk medicin!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • I denne episode har vi besøg af Jacob Beermann, der er personlig træner og indehaver af Maxer.dk. Vi snakker sammen om hvordan håndtering af kroniske smerter er en særdeles vigtig del af smertebehandlingen og hvordan du kan sikre at bevæge dig imod en mere hensigtsmæssigt behandling.

    Du vil lære, hvordan du bedst kan forene dig med den situation, du befinder dig i, og hvordan dette kan hjælpe dig med at træffe valg, der giver mening for dig på lang sigt. Vi udforsker, hvordan de årsagsforklaringer, vi får fra sundhedsprofessionelle, kan forme vores måde at håndtere smerterne på. Vi vil også diskutere vigtigheden af at forstå dine smerter og hvordan denne viden kan øge dine chancer for at leve et smertefrit liv i fremtiden.

    I løbet af episoden vil vi også tale om begreber som "fear avoidance" og "endurance coping" og betydningen af at finde den gyldne middelvej. Vi vil afdække, hvordan uhensigtsmæssige copingstrategier kan føre os ind i en ond cirkel, hvor smerterne forværres, og livskvaliteten falder.

    Til sidst slutter vi af med at aflive 11 hyppige myter indenfor smertehåndtering!

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    __________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Dagens gæst er Nathalie, som er uddannet fysioterapeut fra 2020. Nathalies historie starter som ung kvinde, hvor hun en dag bemærker i spejlet, at hun har skæve hofter. Nathalie og hendes mor tager derefter til læge, hvor hun får diagnosen skoliose. Nathalie havde ikke smerter før diagnosen, men efterfølgende begyndte de stille og roligt at tage til med både ryg- og bensmerter.

    På trods af slemme smerter, var der ikke nogen sundhedsprofessionelle der troede på at Nathalie havde ondt. De mente blot at hun var pibet. Smerterne begrænsede hende så meget, at hun nogle dage ikke kunne komme rundt og blev nødt til at blive båret af sin kæreste for at komme på toilettet. Efter mange år med smerter, møder Nathalie endelig en læge der tager hende alvorligt. Hun får en scanning for at se om der var noget der kunne forklare smerter. Allerede 2 dage efter scanningen bliver Nathalie igen henvist til en ny scanning. Uden hun kendte årsagen til at hun skulle scannes igen, vælger hun at få det gjort og får nu noget bemærkelseværdigt af vide på scanningsvaret. De finder et neurofibrom (nervetumor) med størrelsen 14x9x6cm.

    Nu bliver Nathalie taget meget alvorligt og får tilbudt operation. I mellemtiden finder Nathalie job på en fysioterapeutklinik, hvor der er krav om at man har været på kursus hos Simon. Ved kurset lærer hun en ny viden om smerter og dette skal være startskuddet til hendes vej ud af smerterne.

    Da det endelig var tid til at hun skulle opereres bliver lægen/fysioterapeuten/kirurg og Nathalie enige om at udskyde på ubestemt tid, da hun ikke er begrænset af det lige pt. og at risikoen for at hun får fysiske begrænsninger efter operationen er høj.

    Nathalie har et stort ønske om at få et barn, og får derfor af vide af lægen, at det skal hun til at få gjort så hurtigt som muligt. Nathalie og hendes kæreste bliver derefter gravide. I starten af graviditen kom Nathalies ryg- og bensmerter tilbage igen, men efter en samtale med Simon, kom de frem til at det formentlig ikke var barnet der trykkede (da det kun var i starten af graviditet og barnet slet ikke var så stort endnu), men nok snarere bekymringer og kroppens svar på at være gravid for første gang. Efterfølgende mindskedes smerterne gradvis, trods hvad der er normalt i en graviditet. Desværre sker der det forfærdelige, at Nathalie mister barnet. Det vurderes, ikke at have noget at gøre med nervetumoren, men derimod noget der kan ramme alle og var meget sjældent.

    Nathalie og hendes kæreste bliver hurtigt gravide igen efter den tragiske hændelse, og denne gang går alt som det skal. Der var ingen ryg- og bensmerter, hvilket ellers er meget normalt under en graviditet, fødslen går som den skal og barnet er sundt og rask.

    Idag lever Nathalie uden begrænsninger og betegner sig selv som smertefri. Dette på trods af hendes nervetumor stadig er der, og formentlig ikke er blevet mindre.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    __________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • This episode is featuring Brendan Mouatt and Luke Postlethwaite from The Knowledge Exchange, a team of health professionals with a background in research seeking to better the clinical practice by translating research into practical knowledge for healthcare professionals. Brendan and Luke are through their company, working towards a future of better clinical practice, with all the best available research.

    Together we talk about how simple solutions rarely work for chronic pain, the role of the clinician, why you need a tailored treatment for each patient and experience from own practice.
    If you want to learn more from Brendan and Luke, you can join one of the many courses they provide. They are visiting Copenhagen with their course “Pain, Perception, and Movement in a Biopsychosocial Framework” the 30th September and 1st October. Book your tickets before it´s too late on https://smertevidenskab.dk/kursus-bps-approach-brendan-mouatt-luke-postlewaite/!

    Host: Simon Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, founder and co-owner of “Smertevidenskab".

    ____________________________________________________________________________________

    Some of the recommendations we talk about in the podcast:

    Podcasts:
    Peter O´Sullivan: https://open.spotify.com/show/3ogpeLlDGLRLiHofEWvCje
    The Knowledge Exchange: https://open.spotify.com/show/29H0IKodupGNu7NNhTscvQ


    Facebook:
    Tkex Facebook group: https://m.facebook.com/groups/theknowledgex/?ref=share&mibextid=S66gvF


    Websites:

    Ivan Lin 2019 guidelines - https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/54/2/79.full.pdf%20

    Ben Darlow "The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain" https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/


    Accounts to follow:
    Greg Lehman, Alexis Leveille, Derek Griffin, Oliver Thomson.

    Brendan Mouatt is a practising accredited exercise physiologist, clinical educator, and researcher from Adelaide Australia. Brendan has worked as a clinician for over 10 years and his Ph.D. research explores how perceptions, beliefs, and behaviours (particularly during clinical interactions) influence the recovery of those suffering from pain and their impact on perceived affordances and future healthcare service use.


    Brendan’s research: https://scholar.google.com.au/citations?hl=en&user=QORAkE8AAAAJ

  • Kroniske smerter er en kompleks tilstand, og der kan være mange faktorer, der spiller ind, herunder fysisk skade, inflammation (betændelse), nervebeskadigelse, psykologiske og sociale faktorer. Hvis du ikke forstår, at kroniske smerter er en kombination af mange forskellige faktorer, kan du være i fare for at fokusere på en faktor og vælge en behandling, der ikke adresserer alle de relevante bidragsydere til smerten. Det kan føre til, at de kroniske smerter fortsætter, eller i værste tilfælde forværres, og du står tilbage med en følelse af at have prøvet alt, uden noget egentlig virkede.

    I denne artikel vil du lære at forstå hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til kroniske smerter og hvorfor smerter ikke bare er et signal fra kroppen. Vi gør det også forståeligt hvorfor det er på tide at stoppe med, at lede efter den simple og fysiske årsag til dine kroniske smerter og i stedet fokusere på smertehåndtering som din primære behandlingsstrategi. Du får præsenteret nogle af de muligheder, der findes for at behandle kroniske smerter uden brug af medicin, “quick fixes” eller simple løsninger. I stedet vil vise dig hvorfor du med langsigtede løsninger, i de fleste tilfælde ikke bare skal lære at leve med eller “acceptere” kroniske smerter, men har mulighed for at komme tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter.

    Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen.

    Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut og smertebehandler.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Har du smerter, stiller du dig selv spørgsmålet “hvorfor gør det ondt?” – og det svar, du kommer frem til, afgør, hvordan du håndterer dine smerter, og hvilken behandling du vælger.

    Der hersker megen forvirring og misforståelser omkring smerter, især kroniske smerter. De fleste har en forståelse af, at smerter er et resultat af en skade, og ved ikke, at der er andre mekanismer, som kan være årsagen. Dette har medført, at langt de fleste behandlinger i dag fokuserer på at finde skaden eller fejlen i den smertefulde kropsdel.

    I denne artikel vil du lære, hvad formålet er med, at vi kan mærke smerter, og hvorfor smerter er mere komplekse, end de fleste ved. Du bliver taget i hånden og får forklaret, hvad forskellen er på akutte og kroniske smerter, hvad der forstås med specifikke og uspecifikke smerter, og vi gennemgår de tre primære mekanismer, der kan være årsag til dine smerter. Du får også gennemgået, hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til dine smerter, og hvorfor de forandringer, som findes inde i kroppen, ikke altid har noget med dine smerter at gøre.

    Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Hvorfor gør det ondt? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen.

    Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/

    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Esther på 74 år fik lændesmerter og bensmerter for ca. 20 år siden, som med tiden flyttede sig fra hendes lænd til den øverste del af ryggen. For 2,5 år blev smerterne så voldsomme, at Esther oplevede kvalme og følte sig så omtåget at hun ikke kunne tænke klart. Hun blev bekymret for fremtiden og begyndte at tvivle på, at hun nogensinde ville få det bedre. Desperat for at finde lindring begyndte Esther på stærk smertestillende medicin.

    Fordi Esther ønskede ikke at tage den stærke medicin, som medfører alvorlige bivirkninger, kan give flere smerter og skabe afhængighed, ledte hun efter andre løsninger. I sin søgen efter anden behandling valgte Esther at indgå i et samarbejde med Smertevidenskab. Det blev til et længere forløb som startede med visualiseringsøvelser, hvor Esther skulle forestille sig at støvsuge sit sommerhus, før det var muligt at vende tilbage til almindelige daglidagsaktiviteter.

    I dag har Esther fået håbet tilbage og tager ikke længere stærk smertestillende medicin på daglig basis. Hun har stadig smerter on/off. På smertefrie dage føler Esther sig uovervindelig, imens hun på dårlige dage må nedjustere sit aktivitetsniveau. Selvom smerter stadig fylder i Esther hverdag har hun formået at skabe et liv, der er rigt på oplevelser, mening og glæde.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/

    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Janes rygsmerter startede tilbage i 70'erne, da hun som højgravid løftede en kuvøse og fik et smæld i ryggen. Årene gik, og Jane opsøgte både kiropraktorer og fysioterapeuter i forsøget på at finde lindring. Men i 1984 ramte en akut diskusprolaps hende, hvilket førte til en alvorlig tilstand, kendt som cauda equina, der krævede akut operation. Selvom operationen hjalp, vedblev smerterne, og Jane blev afhængig af stærk smertestillende medicin i årevis.

    I hele 45 år ledte Jane efter en løsning, både indenfor det offentlige sundhedsvæsen og gennem alternative behandlingsformer. Hun gennemgik seks rygoperationer, besøgte flere smerteklinikker og afprøvede forskellige medicinformer og alternative behandlinger.

    På trods af stærke smerter fik Jane hverdagen til at fungere. Hendes dedikation og beslutsomhed førte til en imponerende karriere som både sygeplejerske, underviser og forsker. Hun var bl.a. en af de første til at forske i patient empowerment herhjemme.

    Med sin baggrund som forsker og sygeplejerske var Jane først skeptisk, da hun stødte på Smertevidenskab, men efter at have lyttet til podcasts og dykket ned i den forskningslitteratur der blev refereret til, måtte Jane give behandlingen et forsøg.

    Lyt med og hør, hvordan Jane trappede ud af den stærke smertestillende medicin, og hvordan hun bevægede sig fra at være afhængig af rollator og ikke kunne gå på trapper, til at deltage i danseundervisning og endda planlægge at begynde at løbe.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Hvis du har kroniske smerter, kan du blive en del af Facebook-gruppen “For os med kroniske smerter”, hvor Jane er administrator. Her har du mulighed for at stille spørgsmål, dele din historie og blive inspireret af andre i samme situation som dig: https://www.facebook.com/groups/861663424894762/

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/

    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Shownotes:

    Pia Callesen er psykolog og har forsket i Metakognitiv terapi under metodens grundlægger Professor Adrian Wells. På hendes klinik Cektos - center for metakognitiv terapi, behandler hun personer med bl.a. angst og depression, men møder også personer med kroniske smerter, som hun hjælper til et bedre og mere bekymringsfrit liv.

    Ifølge meta-kognitive teorier opstår psykisk mistrivsel og lidelse, når der bruges for meget tid og energi på bekymringstanker, grublerier, trusselsmonitorering og tanke-undgåelse. Terapien har ikke fokus på selve indholdet af tankerne, men derimod strategien du gør brug af i forhold til dine tanker og mængden af tid der bruges på dem. Gennem sin forskning har Pia fundet, at metoden er effektiv og tidsbesparende ift. traditionel kognitiv terapi.

    Mange med kroniske smerter kan nikke genkendende til, at dagligdagen byder på mange tanker omkring og forholden sig til sine smerter eller håndtering af dem, herunder planlægning. Selvom det giver mening, at man tænker sig om inden man handler, kan man risikere at overanalysere og fokusere for meget på smerterne, så hele ens liv kommer til at handle om smerter. Det, du fokuserer på, vokser, og derfor kan denne håndteringsstrategi for nogen faktisk bidrage til flere smerter og måske endda være en del af årsagen til, at de kroniske smerter ikke forsvinder igen.

    Lyt med i denne episode hvis du vil lære om forskellen mellem kognitiv og meta-kognitiv terapi, hvem der har gavn af meta-kognitiv terapi, samt hvordan du selv kan begynde at anvende meta-kognitive principper i dit liv.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Du kan finde viden om meta-kognitiv terapi, kurser og behandling på Cektos hjemmeside: https://cektos.dk/

    Vil du læse Pias bøger, så kan du finde dem her: https://cektos.dk/pia-callesen-bog.aspx

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/

    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • Jytte fik rygsmerter som helt ung og blev diagnosticeret med skoliose som 13-årig. Da Jyttes rygsmerter ikke gik væk og fordi hun havde fået forklaret at skoliosen var årsagen til smerterne, forsøgte hun sig med et stift korset som behandling. Det var så smertefuldt og ubehageligt, at hun smed det næsten lige så hurtigt som hun fik det på.

    Ingen behandlinger hjalp Jytte med hendes smerter, og det var svært for hende at fastholde et arbejde i længere tid på grund af smerterne. Selvom Jytte gerne ville have et arbejde og hun havde drømme om at blive blomsterbinder, blev hun frarådet at arbejde og at forsøge at opnå hendes drøm.

    Igen og igen blev Jytte mødt med budskabet om, at hun skulle passe på og skåne sin ryg, så hun til sidst næsten ikke turde bruge den. Livet blev yderligere udfordret af, at hun fik 2 piskesmæld, bækkenløsning ved graviditet og fibromyalgi. Til sidst opgav hun håbet om at komme i arbejde og blev førtidspensionist.

    I dag er Jytte smertefri efter et kortere behandlingsforløb hos Smertevidenskab.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kropsholdning og smerter har vi skrevet en dybdegående artikel du kan finde på https://smertevidenskab.dk/kropsholdning/
    Vi har indtalt artiklen, som du kan lytte til i episode 37 af Smerteuniverset. Du finder linket her https://smerteuniverset.libsyn.com/episode-37-den-ultimative-guide-til-kropsholdning-og-smerter

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles, så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk

    Del Smerteuniverset eller denne episode med venner eller kollegaer som kunne have gavn af at lære mere om kroniske smerter og hvorfor det er muligt at blive smertefri.

    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

  • I anden del af interviewet med Professor Alice Kongsted, fortæller Alice om behandlingstilbuddet GLA:D-Ryg, og de overvejelser der ligger til grund for indholdet.

    Du vil bl.a. høre om, hvorfor der ikke er rigtige og forkerte bevægelser, og hvordan det giver frihed og muligheder for dig med kroniske rygsmerter, fordi du kan bevæge dig, som du foretrækker, og deltage i aktiviteter, som du finder motiverende. Du vil desuden finde ud af hvordan vores tanker omkring smerter kan påvirke smerterne og måden, vi håndterer dem på, og hvordan ryggen er en stærk struktur - ja selv rygge der gør ondt, går ikke sådan lige i stykker!

    Afslutningsvis giver Alice gode råd til dig med kroniske rygsmerter, og gør opmæksom på hvornår du bør være skeptisk overfor en behandler eller et behandlingstilbud.

    Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab.

    ___________________________________________________

    Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


    Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]