Episódios
-
Psykolog og forfatter Mirijam Capelles opvækst var ikke religiøs, men påvirket af forældrenes bagage og traumer fra fortiden. Tiden som barn var præget af utryghed, så i stedet fandt hun tryghed hos sin bror der oplevede det samme. Han blev et knudepunkt for samhørighed og symbiose i opvæksten, så den dag han døde og en sen graviditet uventet blev til virkelighed opstod der en forbindelse til det åndelige.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Komiker Simon Talbot er født ind i jehovas vidner. Ensomhed og kedsomhed var en stor del af hans barndom- og mens han intenst blev undervist i troen, spirede tvivlen. Simon lider af en blødersygdom og med jehovas vidners regel om at han ikke måtte modtage blod, blev han mere og mere bevidst om at troen i sidste ende kunne være en farlig affære. Sideløbende, opdagede han at troen forbød han alt hvad han ellers forbandt med lykke.
En udsendelse om at være fanget mellem tvivl og tro, sin familie og sin intuition og om, ikke at overhøre sig selv i de vigtigste situationer.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Estão a faltar episódios?
-
Journalist, tv-vært og musiker Johannes Langkilde fortæller her om hvordan et dybt rationelt jeg balancerer med en tro udenfor prædefinerede rammer. Han har sin tro tæt knyttet til klangen af hornmusik og værdien om at være et ordentligt menneske. Musikken har altid været en direkte adgang til åndslivet, men i et særligt førstegangsmøde med sin høvdingefætter fra Samoa åbnede sig en ny forståelse for sammenhængen mellem Gud og generøsitet der blev et vendepunkt i hans liv.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Sanger og sangskriver Poul Krebs er vokset op i varme og kærlighed uden en Gudstro. Efter hans fars død, rettede han sin sorg og frustration på kirken, men nu finder han sig selv midt i troen. Det opstod ikke som en åbenbaring, men som en nysgerrig indstilling til det han ikke forstår. Han oplever troen som et rum med højt til loftet, der fjerner os selv fra centrum og tager os tættere på Gud, særligt efter oplevelsen af at have fulgt sine nærmeste ved deres allersidste åndedrag og deltaget i deres bevægende begravelsesceremonier.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Natasha Al Hariri er hele sit liv blevet udfordret på at være muslim og feminist samtidig. Hun insisterer på at være begge dele uden at skulle forsvare det, for troen er hendes egen og den kan godt kombineres med hendes værdier. Dét manifesterede sig særligt ved beslutningen om at bære turban fremfor tørklæde, som en måde at frigøre sig fra det religiøst traditionsbundne. I dag er hun direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom hvor Natashas tro bliver omsat til feministisk handling.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Sangerinde og sangskriver Dorthe Gerlach siger hun har sin barnetro intakt. Men barnetroen findes i to versioner. Den hun besad før og efter hendes søster blev meget syg.
Efter at have stået og kigget magtesløs på sygdommen måtte hun indse at Gud ikke er en fikser. Gud er en skaber. Og at tro på Gud er at være taknemmelig for det skabte.
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 30. oktober). -
Jacob Birkler er forhenværende formand i Det Etiske Råd. Efter at have siddet og forsøgt at tænke sig til de rigtige svar, opdagede han efter at have stået ansigt til ansigt med døden, at der er grænser for hvad tanker kan hjælpe med. For, som Jacob Birkler siger: tanken fastholder, troen frisætter.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
"Jeg tror ikke du har en længsel efter at tro, men jeg tror du har en længsel efter konstant og dagligt at stå midt inde i de store spørgsmål. Hvordan kan jeg leve med mine synder? Hvorfor skal jeg lide? Er der kærlighed til mig i verden? "
Sådan skriver børnebogsforfatter Kim Fupz Aakesons hustru, da jeg spørger hende, hvordan hendes mand tror. Og det er måske netop den type spørgsmål, der gør at man bliver forfatter. For troende er han ikke blevet, selvom længslen efter at føle sig elskelig altid har været til stede.
Vi taler om brændende buske, Biblens vildskab, ensomhed, Tvind og shamanisme.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Forfatter Morten Pape har holdt øjne og ører åbne siden han var lille: han havde en fornemmelse af at der fandtes noget guddommeligt.
Gud sneg sig da også ind i tilværelsen, men som en blanding af hans professionelle virke og evige fascination af kunst, og som en jagt på en faderfigur der kunne samle tilværelsens spredte fragmenter. Er det så Gud? Eller er det psykologiske behov og faglighed?
Ihvertfald har han mødt en skrækkelig ånd. Ånden og rester fra det djævelske folkedrab I Rwanda i 1994.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Standupkomiker og tv-vært Lasse Rimmers mor er præst. Og troen og viden om kristendom blev for Lasse en genvej til forældrenes opmærksomhed. Men egentlig mærkede han den aldrig. Lasses tro bestod af Lasses tanker om tro. Han mærkede til gengæld sin modstand mod visse dele af folkekirken, en morgen han sad og så tv. På den måde blev Lasse Rimmers intellekt både vejen til og vejen ud af tro. Men nu hvor han med al sandsynlighed er over halvvejs i sit livsforløb, er der muligvis noget andet end intellektet og de teoretiske tanker om tro, der banker på...
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 2. oktober). -
Forfatter Karen Strandbygaard var igennem en opslidende fertilitetsbehandling. Og på et tidspunkt skulle hun finde ud af om hun ville fortsætte. Det var i den forbindelse at hun fandt ud af at hun var troende. Udsendelsen kredser om lægevidenskabens manglende forbindelse til det holistiske aspekt, om hvordan kvindekroppen forbindes til drifter, drømme og ånd, om at blive reduceret til en krop der skal blive gravid og om den indflydelse det har på sindet, troen og håbet.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen opfattede ikke sig selv som kristen. Men så en dag omvendte han- mod sin vilje, sig selv. Kristian var, som ellers nærmest erklæret ateist og udmeldt af folkekirken, blevet bedt om at holde en prædiken. Den kom til at handle om blod, død og barbari. Men da han gik ud af kirken, var han på vej mod sit nye kald: at blive præst.
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 18. september 2021). -
Forfatter og journalist Puk Qvortrup blev enke som 26 årig. Hun ledte, men i den store sorg kom der ingen Gud.
Det gjorde der til gengæld senere. Det startede en dag i toget fra Århus mod København, hvor hun kom til at sidde overfor en fremmed mand der var på vej til Rom....
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Skuespiller Lotte Andersen mistede sin stemme. Og fik at vide at hun ikke skulle regne med at den kom igen. For de fleste af os en angstprovokerende tanke, for Lotte, også en erkendelse af at miste sit arbejde og sin identitet. Hun lagde sig ned og overgav sig. Til en heling hun håbede ville ske. Og så begyndte hun at drømme. Om livets opståen, om døden, om tilværelsens cykliske bevægelser. Processer, der var udenfor det bevidste og kontrollerede. Ny 'Tal til mig' ude nu, om Gud som en kvinde der sidder indeni jorden og skal forløses af os mennesker. En lang messende tilbedelse af krigsgudinden Inanna. Og en virkelig spændende fortælling om hvorfor skuespillere noglegange træner med masker på.
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 4. september). -
Læge Imran Rashid prøver at forstå, hvad mennesket er for en størrelse. Det var derfor han ville læse medicin. Men hvis man skal forstå mennesket, må man kigge på mere end det fysiologiske, siger han. Man må kigge på mentalitet, tro, relationer og spiritualitet.
Lige sådan er det med menneskets trivsel: Hvis vi kun er styret af det målbare som fx succes, penge og resultater, går regnestykket ikke op. Vi er nødt til at have de dybere niveauer med.
Disse erkendelser har han gjort sig gennem sin lægegerning og sit forfatterskab, men især var det erfaringer, der grundfæstede sig, da han som ung lægestuderende fulgte sin mors sygdomsforløb med ALS. Hun var muslim, og her så Imran, hvad den urokkelige tro gjorde for den terminale patient.
"Jeg tror" siger Imran, "på noget der er større end os selv. Om det er fællesskabet, næstekærlighed, vores potentiale eller hvad det er. Vi er her af en årsag, der er større end bare at spille Matador."
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 28. august 2021). -
Charlotte Rørth: Jesus ser mig som menneske, før han ser mig som kvinde
"Vores kultur hviler på en religion som baserer sig på fortællingen om en fødsel".
Journalist og forfatter Charlotte Rørth ved godt, at kristendommen har et stærkt patriarkalsk islæt. Men ifølge hende, kan Biblen også bidrage med feministiske pointer, og styrke kvinder i den verden vi lever i. Charlotte Rørth fortæller i dette program om sit møde med Jesus som blev afgørende for hele hendes liv, om sin søns død og spejlingen i fortællingen om Jomfru Maria, og om at balancere rationalitet og spiritualitet og sorg og glæde.
"Jeg er feminist fordi Jesus var feminist" siger hun, med henvisning til, at hun i kristendommen føler sig mødt som menneske, og ikke som "det andet køn", en kvinde.
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 21. august 2021). -
Hvis der fandtes en skala for, hvor stor rædsel man har oplevet i sit liv, mener forfatter og tidligere sygehuspræst Preben Kok, at han ligger i toppen. Som lille dreng i en barsk tilværelse lavede han en aftale med Gud om, at nu stod de hinanden bi. Det var dog en aftale, der senere kom på prøve, og i mørke stunder har Preben helt frasagt sig at have noget med Gud at gøre. For hvordan kunne en god Gud tillade lidelsen? Preben afviste Gud. Men Gud blev.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Helene Reingaard Neumann er præst og skuespiller.
Gennem hendes liv har især to store sorger fyldt i sindet, da hun var teenager og mistede sin mor, og da hendes mand, filminstruktøren Thomas Vinterbergs datter omkom i en trafikulykke. Sorgen er enorm og bliver aldrig afsluttet, men Helene finder nogle konkrete redskaber i sin faglighed som præst.
Vært: Iben Maria Zeuthen. -
Forfatter Knud Romer, tror ikke på Gud. Faktisk synes han at ideen om at skaberværket er guddommeligt, er degraderende for livets storhed.
Følelsen af den store tomhed ramte ham som teenager og har forfulgt ham siden, men når han hører solsorten synge, er han i paradis. Paradiset findes på jorden, mener Knud. Selvom hans verden bliver mørkere og mørkere....
Vært: Iben Maria Zeuthen.
(Sendt første gang 26. juni 2021). -
Det her er historien om at få vished om et efterliv, men først egentlig forstå det langt senere.
Historien om at overleve livstruende situationer to gange og historien om at finde tro og ro i naturen.
Klimaaktivist og forfatter, Signe Wenneberg, var som 17 årig ude for en voldsom ulykke der gav hende vished for at der findes et efterliv. Den vished trak hun veksler på, da hun for få år siden fik kræft i skjoldbruskkirlen og skulle finde alt sit mod og overblik frem. Signe er i dag erklæret rask, men overbevisningen om et efterliv og følelsen af at have kontakt med afdøde personer, er blevet hos hende.
Vært: Iben Maria Zeuthen. - Mostrar mais