Episódios
-
I dag er jeg i Malmø på besøg hos Evelyne Durhuus Daugberg, Buying Director hos Boozt.com, som tager os gennem nethandlens eksplosive udvikling og dens betydning for detailhandlen. Vi diskuterer, hvorfor forbrugerne har taget nethandlen til sig hurtigere end forventet, og hvordan global konkurrence ændrer markedsdynamikken.
Boozt.com, der kalder sig Nordens største online stormagasin, tilbyder et bredt sortiment af mode og livsstilsprodukter og har skabt en unik position i Norden. Vi taler om deres rejse fra start-up i Malmö til at være en førende aktør på markedet. Evelyne deler sine tanker om, hvordan nethandlen vil fortsætte med at forme forbrugsmønstre og detailhandlens landskab, både i Norden og globalt.
Vi får også et indblik i Evelynes hverdag som Buying Director, hvor hun står over for store beslutninger om, hvilke mærker der skal tilføjes til Boozt-platformen. Hvordan vælger man mellem store, etablerede brands og mindre, nye spillere? Hvordan finder man den rette balance mellem at tilbyde det kendte og det nye for at sikre konstant fornyelse og relevans for kunderne? Disse overvejelser og beslutninger spiller en afgørende rolle i Boozts succes og deres evne til at forblive relevante i et dynamisk marked.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne episode taler jeg med Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv indenfor turisme, oplevelse og kultur. Vi dykker ned i den nye turismestrategi for Danmark og ser bl.a. på, hvad en friere lukkelov kan komme til at betyde for både turismen og vores danske bymidter. Lars deler sine tanker om, hvorfor vores bymidter, som mange måske ikke tænker over, faktisk er en af Danmarks største turistattraktioner.
Vi kommer også ind på samarbejdet mellem klassisk turisme og den oplevelse, bymidterne tilbyder. Hvorfor ser politikerne anderledes på disse to elementer, og hvad skal der til for at skabe en mere sammenhængende oplevelse for både turister og lokale handlende? Lars deler sine indsigter i, hvorfor turismen har brug for støtte, og hvordan denne støtte også kan have en positiv afsmittende effekt på detailhandlen og byudviklingen.
Vi diskuterer også, hvilke muligheder der ligger i at udnytte bymidternes potentiale i en tid, hvor mange byer kæmper for at tiltrække både handlende og besøgende. Hvordan kan bymidter og turismeindustrien arbejde tættere sammen for at skabe unikke oplevelser, der tiltrækker flere gæster og styrker det lokale erhvervsliv?
Vi taler også om den voksende udfordring med masseturisme, som mange storbyer i Europa oplever, og hvordan vi kan undgå, at København og andre danske byer lider under samme pres. Hvordan kan vi balancere mellem at tiltrække turister og samtidig bevare den autentiske, lokale oplevelse, både i hovedstaden og i mindre lokalsamfund?
Dette er en samtale, der udforsker fremtidens muligheder for både turisme og bymidteoplevelsen i Danmark, og hvordan de to områder kan arbejde bedre sammen for at skabe en stærkere økonomisk og kulturel fremtid.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Estão a faltar episódios?
-
I denne episode har jeg fornøjelsen af at tale med Peter Dahl, CEO for MSCH Copenhagen, om den flotte rejse, MSCH Copenhagen har gennemgået i de seneste år på trods af mange globale udfordringer.
MSCH Copenhagen har omfavnet den skandinaviske minimalisme og gjort den til fundamentet for deres visuelle identitet og overordnede brandfilosofi. Inspireret af de kulturelle rødder i de nordiske lande, hylder deres design enkelhed, funktionalitet og oprigtighed – principper, der er dybt integreret i deres brands vision og værdier.
Peter og jeg vil tale om hvor MSCH Copenhagen står i dag, hvilke værdier de bygger deres forretning på, og hvilke planer de har for fremtiden. Peter vil dele indsigt i, hvordan virksomheden har navigeret gennem de seneste års udfordringer og opretholdt deres stærke brandidentitet.
Vi vil også tale om mode- og detailbranchen i mere generelle vendinger. Hvad er de nuværende udfordringer i branchen, og hvor er den på vej hen? Hvordan påvirker disse udfordringer den fysiske detailhandel, og hvad er fremtidsudsigterne for butikkerne?
Peter vil også dele sine tanker om, hvordan man bedst kan tilpasse sig de skiftende markedsforhold og forbrugernes behov, samt hvad der kræves for at opretholde en succesfuld virksomhed i en konkurrencepræget industri.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Shoe dogs are people who devoted themselves wholly to the making, selling, buying, or designing of shoes.
Velkommen til denne episode af MERK-podcast. I denne episode har jeg en særdeles inspirerende gæst med os i studiet. Jeg har fornøjelsen af at tale med Carsten Holm, CEO og Owner af sko-virksomheden WODEN.
WODEN er et skandinavisk sneaker brand, der blev grundlagt i 2013 af Carsten Holm. Med en baggrund som skomager og en dyb forståelse for skobranchen, vidste Carsten, at kombinationen af natur, skandinavisk designtradition og sneakers' DNA ville skabe et moderigtigt og kvalitetsbevidst produkt til en overkommelig pris. Dette er essensen af det, de kalder Scandinavian Simplicity.
I denne episode vil vi dykke ned i WODEN's rejse, deres fokus på grøn ansvarlighed og hvordan de arbejder med naturlige kvalitetsmaterialer. Vi vil også drøfte skobranchen generelt, salgsstrategier via forskellige platforme og fremtiden for den fysiske skobutik.
Men vi kommer også rundt om WODEN's samarbejde med den danske influencer Josephine Skriver. Vi vil høre om, hvordan dette samarbejde blev etableret, og hvilke fordele det har bragt for WODEN.
Efter optagelsen af denne podcast, kunne WODEN offentliggøre at de har fået endnu en stærk investor, Peter Mark, som bl.a. har erfaring fra virksomhederne: Pandora, ECCO og IC Company.God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I dag har jeg fornøjelsen af at tale med Claus Thykær, CEO for den familieejede detailhandelskæde NIELSENs, som tiltrådte i sin stilling i november 2023.
NIELSENs er en virksomhed med en lang og stolt historie, der startede tilbage i 1961, da Jørgen Nielsen åbnede Jørgens Herremagasin i Odense. I dag er virksomheden drevet af Jørgen Nielsens tre børn, Susan Bebe Andersen, Søren Bebe Nielsen og Jesper Bebe Nielsen, og har udviklet sig til at omfatte 16 forretninger fordelt over hele Danmark samt en webshop.
I denne episode vil vi dykke ned i, hvordan det er at lede en familievirksomhed som NIELSENs, og hvad det indebærer at tage tøjlerne i en virksomhed med så dybe rødder og stærke værdier. Claus Thykær vil dele sin vision for brandet og fortælle, hvordan han og teamet har startet deres rejse med at videreudvikle virksomheden. Vi vil tale om deres målsætninger, styrker og udfordringer, samt de overraskelser, Claus har mødt på sin vej som ny CEO.
Desuden vil vi diskutere den generelle tilstand af detailhandlen i Danmark, og hvordan NIELSENs tilpasser sig de skiftende markedsforhold og kundebehov. Claus vil også dele indsigt i, hvad der kræves for at drive en succesfuld detailhandelskæde i dagens konkurrenceprægede miljø, og hvordan de arbejder for at bevare og styrke deres position.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Shein, Temu og Wish – en forretningsmodel der kun bliver større. Derfor har jeg i denne episode, inviteret Martin Frederiksen, konsulent og forfatter, ind i studiet til en samtale om den kinesiske modegigant Shein og deres indflydelse på den globale modeindustri.
Shein er kendt for deres ultra fast fashion forretningsmodel, hvor europæiske forbrugere kan handle direkte med Shein i Kina. Dette skaber store udfordringer for europæiske brands, da Shein ikke er underlagt de samme krav til holdbarhed og brug af kemikalier som deres europæiske konkurrenter. Vi vil bl.a. dykke ned i disse udfordringer og diskutere, hvordan de påvirker markedet og forbrugerne.
Men Shein har netop lanceret et nyt initiativ, Supply Chain as a Service (SCaaS), som kan blive en game changer for hele den globale modeindustri. Dette initiativ indebærer, at Shein tilbyder deres avancerede og digitaliserede forsyningskædemodel som en service til andre modevirksomheder. Vi vil drøfte, hvad dette betyder for modebranchen, og hvordan det potentielt kan revolutionere hele industrien.
Vi vil også høre Martins tanker om fremtiden for modebranchen og den fysiske detailhandel, samt hvordan udviklingen inden for Direct-to-Consumer (D2C) og salgsplatforme påvirker branchen. Er Shein's nye forretningsmodel en trussel eller en mulighed for eksisterende brands? Og hvordan skal europæiske virksomheder tilpasse sig for at overleve og trives i dette skiftende landskab?
Jeg håber du vil lytte til denne indsigtsfulde og måske skrammende samtale med Martin Frederiksen, hvor vi dykker ned i Shein's indflydelse, deres nye initiativ SCaaS, og fremtiden for modebranchen.
God fornøjelseNikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Velkommen til denne episode af vores podcast. I dag har jeg en yderst kyndig gæst med os i studiet. Jeg har fornøjelsen af at tale med Charlotte Nytoft, en selvstændig konsulent og ekspert i etablering og salg på det amerikanske marked.
Vi dykker ned i hvorfor det kan være så udfordrende for danske modebrands at opnå succes i USA. Charlotte vil dele sine erfaringer og indsigt i, hvad danske brands ofte gør forkert, og hvad der skal til for at bryde igennem på det amerikanske marked.
Vi vil vende de mange regler og krav, som skal overholdes, og hvad man skal være særligt opmærksom på i forhold til kollektioner, prissætning og lokale konkurrenter. Derudover vil vi tale om de væsentlige forskelle i forbrugeradfærd og størrelsesskemaer, og hvordan man bedst tilpasser sig disse forhold.
Sociale medier spiller en stor rolle i succesfuld markedsføring, og vi vil høre Charlottes anbefalinger til SoMe-strategier i USA. Toldregler og logistik kan også være en stor udfordring, så vi vil få Charlottes råd om, hvordan man bedst navigerer disse aspekter og om det er nødvendigt at have eget lager i USA.
En anden vigtig faktor er, om det er et must at have en distributør eller agent i USA, eller om man kan klare sig selv? Vi vil vende do's and don'ts og få Charlottes bedste tips til, hvordan man bedst griber markedet an.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne episode har jeg fornøjelsen af at tale med Liv Barfoed, Danmarks første stylist og en pioner indenfor modebranchen. Livs karriere er fyldt med spændende oplevelser og en fascinerende rejse i mode- og livstilsbranchen.
Liv starter sin karriere i modebranchen, med en uddannelse som designer på Margrethe-Skolen i 1984, hvorefter hun bliver Danmarks første rigtige stylist. Vi snakker om de udfordringer og højdepunkter, hun har oplevet i begyndelsen af sin karriere, og hvordan hun har formået at skabe sig et navn i modeindustrien. Vi kommer også rundt om Livs arbejde fra eget PR Studiet, hvor hun har lavet presse og modeshows for både danske og udenlandske brands, til i dag hvor hun arbejder for smykkevirksomheden Ole Lynggaard.
Liv har lavet mange spændende projekter og samarbejder, herunder hendes design af en high end linje for Hummel, som hun lavet sammen med designer, Lise Kravin. Vi snakker om, hvordan hun arbejder med forskellige brands, og hvad der kræves for at skabe en succesfuld kollektion. Liv deler sine tanker om, hvordan modebranchen har udviklet sig siden hun startede.
Til sidst snakker vi om fremtiden for modeindustrien og styling. Liv deler sine tanker om de trends, hun ser dominere fremover, og hvordan hun tror, rollen som stylist vil ændre sig i de kommende år. Vi ser på alt fra trends og teknologiske fremskridt til ændringer i forbrugeradfærd, og hvordan disse faktorer har påvirket branchen over tid, og vi runder af med at høre om hendes nuværende arbejde med det danske smykkefirma, Ole Lynggaard.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne episode har jeg har fornøjelsen af at tale med Tanja Gotthardsen, founder af virksomheden Continual. Tanja er en selvstændig rådgiver og anti-greenwashing specialist, kendt for sin forsknings-funderede tilgang og sit vedholdende arbejde for at sikre både forbruger- og arbejdstagerrettigheder samt den grønne omstilling.
Vi vil sætte fokus på de mange udfordringer, som mode- og livsstilsbranchen står overfor. Vi vil tale om anti-greenwashing, og hvordan Tanja arbejder med lovgivning, begreber, forbrugeradfærd og formidling. Vi dykker ned i fremtidens krav til mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder, og hvordan strategisk sparring kan hjælpe virksomheder med at udvikle visioner, målsætninger og handlingsplaner, der er proportionelle med de udfordringer, vi står overfor.
For eksempel, skal vi høre om Tanjas observationer, når det kommer til tidens fiksering på materialer og certificeringer, og hvorfor det er vigtigt at kende deres begrænsninger, så man ikke lover forbrugeren mere, end man kan holde. Og så vil vi dykke ned i den nye EU-lovgivning, der er på vej, hvordan det vil påvirke mode- og livsstilsbranchen, samt om lovgivningen overhovedet tager favntag med de allermest centrale problemstillinger i en hastigt opvarmende verden.
Kort og godt, vi udforsker de komplekse spørgsmål omkring bæredygtighed, greenwashing, fremtidens krav og virksomheders 'license to operate', og hvad det vil kræve at skabe en reel omstilling.
Dette er en episode fyldt med kant og vigtige perspektiver på de udfordringer, en lang række brancher står over for.
Nikolai Klausen, direktør, MERKMERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I dag har jeg har fornøjelsen af at tale med Jesper Boysen, CEO for elektronikkæden POWER. Jesper Boysen er kendt som en markant og direkte leder med en lang og imponerende karriere indenfor detailvarehandel i Danmark.
I denne episode sætter vi fokus på bymidteudvikling i Danmark. Hvordan står det til med de tomme butikker, den lange liggetid og den generelle udvikling indenfor specialvarehandlen? Vi dykker ned i emner som aflastningscentre, storcentre, biler i byen og parkeringspladser. Vi stiller også spørgsmålet, om detailhandlen er dygtige nok til at tackle de udfordringer, der følger med at drive moderne detailhandel.
En vigtig del af diskussionen vil også være samarbejdet i bymidten. Vi ser på, hvordan butikker, foreninger, sport, kulturlivet og kommunen kan arbejde sammen for at skabe en livlig og attraktiv bymidte. Hvad er nøglen til et succesfuldt samarbejde, og hvordan kan forskellige aktører bidrage til en positiv udvikling?
Desuden diskuterer vi, hvordan man kan tiltrække unge talenter til branchen. Hvad skal der til for at gøre detailhandlen mere interessant og attraktiv for de unge?
Jeg håber du vil nyde denne episode som er fyldt med vigtige indsigter og perspektiver på fremtidens detailhandel.
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Live Shopping fik sit helt store gennembrug i forbindelse med Corona-epidemien, hvor de fysiske butikker blev nedlukket. Men efterfølgende er det som om Live Shopping mange steder har mistet momentum, selvom det er et superstærkt værktøj, for den fysiske detailhandel, til at nå deres kunderne.
I denne episode har jeg to helt særlige gæster med, nemlig Anne Marie Degn Vester og hendes far Niels Kristian, som sammen har transformeret familievirksomhed Degn/Topshop i Holstebro.
Anne Marie er blevet en af Danmarks mest erfarne indenfor Live Shopping, og sammen med hendes far har de formået at transformer deres fysiske forretning med dametøj i Holstebro til en succesfuld online forretning med kunder i hele landet.Vi dykker ned i deres rejse med Live Shopping og deres familievirksomhed. Vi skal høre om, hvordan de gik fra at være en 100% fysisk butik til også at omfavne Live Shopping, og hvordan generationsskiftet har spillet en rolle i denne transformation.
Anne Marie og hendes far vil dele deres oplevelser og udfordringer på vejen og hvordan de har håndteret teknologien i processen.Vi får også nogle værdifulde tips og råd fra dem til andre, der gerne vil optimere deres Live Shopping indsats, eller måske først nu overvejer at komme i gang.
Så hvis du er interesseret i at udvide din forretning gennem Live Shopping, eller bare vil høre en inspirerende succeshistorie om en familievirksomhed, der har tilpasset sig den digitale tidsalder, så er dette episoden for dig.Læn dig tilbage og nyd denne spændende samtale med Anne Marie Degn Vester og hendes far Niels Kristian.
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Sneakers er på kort tid gået fra ungdomskulturen, til at være blevet alle mands eje. Dermed er der også kommet et stort marked, som det danske sneakers brand, Errant, nu er i gang med at erobrere. I denne episode, taler jeg med Christian Fuglsang Pedersen, som sammen med sine to gode venner, Mads Frederiksen og Rasmus Lund, i 2020 startede Errant, som har en mission om at skabe sneakers i topkvalitet med en fantastisk komfort, og denne episode skal vi høre hele historien bag denne imponerende rejse.
Vi taler om hvordan det er at starte en virksomhed i Danmark, og hvorfor Errant valgte at producere deres sneakers i Portugal. Vi taler om designprocessen, åbningen af deres egen butik og deres forretningsmodel Direct-to-Consumer (D2C). Derudover kommer vi ind på, hvordan de fik en investor med ombord. I 2021 deltog de i tv-programmet Løvernes Hule, hvor de fik Christian Arnstedt med som investor. Hvad har det betydet for deres vækst og muligheder?
Vi skal også høre om deres mange spændende samarbejder. I 2024 kunne de præsentere et unikt samarbejde med Nicklas Bendtner. Hvorfor vælger de at lave collabs, og hvordan udvælger de deres samarbejdspartnere?
Jeg syntes selv det er blevet en spændende samtale med Christian Fuglsang Pedersen om Errants rejse, deres strategi og fremtidige planer. Dette er en episode fyldt med inspiration og indsigt i, hvordan man bygger et succesfuldt sneakers brand fra bunden.
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne episode af MERK er jeg begejstrede for at byde dig velkommen til en dybdegående samtale med Martin Plougmand, en ledende skikkelse inden for den danske detailhandelens verden. Martin, som er Retail Director for BLR Aps., og Loftet, bringer over to årtiers erfaring med sig, og hans indsigt i branchen er uvurderlig.
I løbet af denne episode udforsker vi nøgleemner inden for detailhandel, særligt fokuserer vi på modebranchen. Vi diskuterer strategier til at holde den fysiske forretning attraktiv i en tid, hvor onlinehandel og sociale medier dominerer. Martin deler bl.a. sine tanker om samspillet mellem online og offline handel og hvordan virksomheder kan udnytte begge kanaler til deres fordel.
Vi dykker også ned i emner som den internationale konkurrence, udfordringerne med udviklingen i bymidten, vigtigheden af at tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere samt skabelsen af en mindeværdig kundeoplevelse.
Så sæt dig godt til rette, lad os dykke ned i detaljerne og sammen udforske, hvordan vi kan skabe succes i dagens dynamiske detailhandelsmiljø.
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I dag dykker jeg ned i verdenen af cykeltøj og moderigtig cykling med en særlig gæst. Jeg er glad for at være på besøg hos Michael Stockfleth, CEO/General Manager for det anerkendte cykeltøjsmærke Rapha.
Rapha er ikke kun et mærke, det er en bevægelse. Med deres fokus på stil, performance og en dedikeret cykelkultur har de formået at skabe et unikt brand, der forener mennesker gennem kærligheden til cykling.
En af de unikke aspekter ved Rapha er deres brug af fysiske butikker som mødesteder for deres kunder over hele verden. Disse butikker fungerer ikke kun som salgssteder, men også som samlingspunkter, hvor cykelentusiaster kan mødes, udveksle erfaringer og deltage i fælles cykelture arrangeret af Rapha.
I dag vil jeg udforske, hvordan moden i cykeltøj har udviklet sig, hvordan Rapha har formet sit brand og den enestående fællesskabsbygning, de har opnået inden for cykelverdenen, herunder deres innovative brug af fysiske butikker som mødesteder for cykelfællesskabet.
Så læn dig tilbage, spænd din cykelhjelm, og lad os gå på eventyr med Michael fra Rapha.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I dag har vi en særlig gæst med os, Jakob Bording Andersen, iværksætter og ejer af modevirksomheden A-View. Med mere end 30 års erfaring fra modebranchen har Jakob en dybdegående forståelse for industrien og dens udfordringer.
I 2019 tog Jakob det store skridt og blev iværksætter ved at starte sit eget brand, A-View. Det har været en rejse fyldt med både op- og nedture, men i 2021 tog tingene en spændende drejning, da Jakob deltog i det populære tv-program "Løvernes Hule". Her formåede han at imponere den kendte investor Jan Lehrmann, som trådte ind som medejer af A-View.
Vi vil i dag dykke ned i Jakobs rejse som iværksætter, og vi vil særligt fokusere på hans erfaringer med at have en investor om bord. Hvordan har det været at arbejde med en prominent invester som Jan Lehrmann? Hvad har været de største udfordringer, og hvilke fordele har det bragt med sig?
Men historien stopper ikke der. I marts 2024 tog Jakob en ny beslutning og valgte at købe sin investor ud. Han er nu eneejer af A-View, og vi vil høre mere om, hvad der lå bag denne beslutning, og hvordan det har påvirket virksomhedens retning og dynamik.
Vi vil også diskutere iværksætteri generelt og dele Jakobs tanker om fordelene og ulemperne ved at være en del af modebranchen i dagens konkurrenceprægede marked.
Så sæt dig godt til rette, og lad os gå på opdagelse i iværksætterlivet med Jakob Bording Andersen.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne episode dykker vi ned i verden af kasseløsninger til fysiske butikker. Jeg er glade for at have Rasmus Melbye, en ekspert i kasseløsninger, med os til at udforske emnet og dele indsigt i, hvordan den rette POS (Point of Sale) løsning kan revolutionere en butiks drift og kundeoplevelse.
Vi ser nærmere på om der er særlige udfordringer i tøj- og skobranchen? Hvordan hjælper den rigtige POS-løsninger med at imødegå disse udfordringer og forbedre effektiviteten og rentabiliteten for butikkerne?
Teknologiens udvikling spiller en afgørende rolle i udformningen af moderne POS-løsninger. En avanceret POS-løsning behøver ikke at være kompliceret at bruge. Vi drøfter, hvordan man som butiksejer opnår den perfekte balance mellem avancerede cloud-funktioner og brugervenlighed, der gør det nemt for butiksejere og deres personale at betjene systemet.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
I denne podcast dykker vi ned i den spændende verden af dansk børnetøj, hvor vi vil snakke om forskellige aspekter af børnetøjsindustrien og diskutere alt fra markedstendenser og forbrugeradfærd til produktion og bæredygtighed.
Vi tager afsæt i Molo - hvor owner, Mogens Jepsen, vil fortælle om deres rejse gennem de seneste år og hvilke erfaringer han har gjort i børnetøjsbranchen. Vi kommer rundt om forskellen på det danske marked og det internationale. Hvordan de håndterer de sociale medier, nethandlen, de fysiske forretninger og meget mere.
Molo’s første kollektion, 2-8 år, ser dagens lys i foråret 2003 og forhandles fra starten i Danmark, Sverige, Norge, Holland og England. Molo får hurtigt vokseværk, og i 2005 lancerer Molo sin første babykollektion, 0-2 år, og udvider i 2009 med en separat overtøjskollektion. Ligesom der efterfølgende er kommet en badetøjskollektion til samt en udvidelse af kollektionen helt op til 16-årige drenge og piger.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Når jeg tænker på stærke brands inden for mode og bolig, så er det ofte de brands eller produkter som lige har det ekstra, der gør at jeg tillægger det en større værdi end produkter og prisen i sig selv.
Men hvad er det for nogle mekanismer som gør at nogle produkter bare tiltaler mig og forbrugerne mere end andre? Og hvorfor er jeg ofte villig til at betale mere for et sammenligneligt produkt? Skyldes det bare god branding og hvad er branding for en størrelse?
I denne podcast har jeg inviteret brandingekspert, Martin Michael Hansen, fra reklamebureauet Yellow Umwelt, ind til en snak om branding og om hvordan han ser på udviklingen gennem tiden og hvad vi kan forvente i fremtiden.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Jeg ved godt, at overskriften er strammet helt op, men grundlæggende mener jeg oprigtigt, at mange fysiske forretninger er voldsomt bagud i forhold til deres digitale tilstedeværelse, og derved mister de lokal synlighed overfor deres kunder. Hvis man ikke er tilgængelig på kundernes mobiltelefon, eksisterer man ikke!
Det går op og ned i retail, det ved vi alle. Men det seneste år har været meget udfordrende for mange selvstændige forretningsdrivende. Kunderne holder igen med forbruget og konkurrencen med kædekoncepter, webhandlen og andre forbrugsgoder har været meget mærkbart og fortsætter nok også langt ind i 2024.
Men hvad kan de selvstændige butikker stille op, og hvor skal de begynde deres digitale tilpasning? Det tager jeg en snak om med partnerne - Marie og Lone fra konsulentvirksomheden Settings, som er specialister i digital transformation og tilpasning. Settings betyder: indstillinger, da det meget ofte er de små indstillinger, der skaber konverteringer, vækst og en sund bundlinie.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. -
Jeg ved det godt - man må ikke tale om en kvindes alder, men det vælger jeg nu alligevel at gøre. For i dette tilfælde er det faktisk en del af fortællingen. For når der er tale om modebrands er der faktisk meget få - som efter 38 år, kan sige, at de stadigvæk er en attraktiv og veldrevet forretning.
Part Two blev stiftet tilbage i 1986 af Niels Martinsen og blev hurtigt èt af Danmarks mest populære brands sammen med brands som Matinique og InWear. En succes som blev fulgt op med en internationalisering og bred anerkendelse.
I 2014 blev Part Two solgt til DK Company og på det tidspunkt var Thomas Juul ansat i Part Two som Sales Manager. I 2015 blev Thomas så udnævnt til Brand Director og han har lige siden stået bagved en fantastik udvikling af Part Two.
Jeg har derfor inviteret Thomas ind til en snak om deres rejse og om hvordan, de har formået at holde fast i historien og den grundlæggende filosofi i en verden, der kræver konstant forandring og nyheder. Hvordan har de undgået at blive ’glemt’ hos deres kunder og forbrugerne? Vi kommer selvfølgelig også omkring hvilke helt bevidst strategiske valg, de har måtte tage gennem årene og hvad de kommende år bringer.
God fornøjelse
Nikolai Klausen, direktør, MERK
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK. - Mostrar mais