Эпизоды
-
Donald Trump har erklæret krig mod den grønne omstilling og sat alt, der rimer på vindmøller, under et massivt pres. Samtidig buldrer de kinesiske vindmølleproducenter frem og truer de europæiske producenter. Hvordan håndterer man truslerne fra både øst og vest, når man er topchef i den danske vindmøllegigant Vestas?
Det kan du høre Henrik Andersen, topchef i Vestas, fortælle mere om i denne særudgave af Bundlinjen, hvor han også fortæller, hvad en handelskrig i fuld skala vil betyde for Vestas, og hvilken strategi vindmøllegiganten har lagt for at navigere uden om de største største trusler i en verden, der er præget af stor usikkerhed.
Deltagere:
Henrik Andersen, topchef i Vestas.
Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Novo Nordisk detonerede årets største bombe i dansk erhvervsliv, da topchef Lars Fruergaard Jørgensen den 16. maj blev fyret til stor overraskelse for alle – også ham selv.
Nu har røgen lagt sig og blotlagt, at bestyrelseslokalerne i Novo-familien danner ramme om et betændt magtopgør, hvor hovedrollerne bliver spillet af en række af Danmarks mest prominente erhvervsfolk.
I midten af dramaet står den tidligere topchef Lars Rebien Sørensen, der som formand for Novo Nordisk Fonden har svunget kniven over Lars Fruergaard Jørgensen og nu selv fremstår som den stærke mand i toppen af Novo Nordisk.
Men spørgsmålet er, om Lars Rebien er mere smadremand end redningsmand?
I studiet:
Simon Bendtsen, chefredaktør på Finans. Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
Foto: Stine Bidstrup
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Пропущенные эпизоды?
-
Har tre af landets største pensionskasser solgt ud af arvesølvet og overladt TDC til en udenlandsk kapitalfond, som er kendt som "vampyrkænguruen" og tidligere har skabt stor bekymring på Christiansborg?
Det spørgsmål stiller vi i dagens udsendelse, hvor vi også skal diskutere, om København bør indføre en særlig turistskat for at få lagt en dæmper på antallet af turister i byen, der ellers satte rekord sidste år.
I studiet:
Kasper Tidemann, stifter og ejer af bryggeriet Alefarm. Benjamin Røpke, adm. direktør i Bahne. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
Foto: REUTERS/David Gray/File Photo
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mangel på »energi« og »eksekveringskraft«.
Det var årsagen til, at medicogiganten Coloplast i denne uge højst opsigtsvækkende og dramatisk valgte at smide topchefen Kristian Villumsen på porten.
Varsler fyringen et opgør med de tilbageholdende og defensive topchefer, fordi tidens turbulente verden skriger på en helt anden type? Og er bulderbasse-topcheferne ved at finde vej tilbage til direktionsgangene?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Louise Orbesen, ledelsesekspert. Rikke Østergaard, erhvervssociolog og forfatter. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vrede, frustration og frygt.
Donald Trumps første måneder som verdens mægtigste mand har lagt sig som en stor tung dyne af dårlig stemning over de danske kontorlandskaber. Flere ledere forklarer nemlig nu, at de ser det afspejlet som decideret dårlig stemning og psykologisk utryghed hos deres medarbejdere.
Spørgsmålet er, hvad man som leder gør, når ens ansatte er ramt af Trump-depression?
I studiet:
• Mads Skovlund Pedersen, landechef i Nordea Danmark.
• Suanne Juhl, bestyrelsesformand i bl.a. Aarhus Havn, Hofor og TDC Holding.
• Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Risikerer fortrolig viden at ende på den forkerte side af bordet, når en af landets topembedsmænd skifter Erhvervsministeriet ud med bankernes lobbyorganisation Finans Danmark?
Det frygter flere eksperter, efter at Finans Danmark har ansat en af de absolutte topembedsmænd fra ministeriet, Steen Lohmann Poulsen, som ny direktør.
Men er frygten begrundet? Det diskuterer panelet i dagens udgave af Bundlinjen, hvor panelet også taler om en opsigtsvækkende analyse fra Dansk Industri, der viser, at kun halvdelen af de danske kvinder er tilbage på fuldtid to år efter fødslen af deres første barn. Og det er et problem for både samfundet og kvinderne, lyder advarslen.
I studiet:
Karina Rothoff Brix, landechef for Firi. Jens Klarskov, seniorrådgiver i Rud Pedersen. Britta Birgitte Bremerstent, partner i Ulveman & Børsting.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danmark snorksover – så kontant er udmeldingen fra en af dansk erhvervslivs tungeste stemmer.
Lars Sandahl, der er adm. direktør i Dansk Industri, mener nemlig, at der er alt for meget snak og for lidt handling, når det gælder om at forberede Danmark på trusler udefra. Virksomhederne famler i blinde, og der er ingen, der har taktstokken i forhold til et beredskab.
Men har Lars Sandahl ret, og er det overhovedet hans plads at råbe op?
Hør denne uges Bundlinje, hvor panelet også diskuterer transportgiganten DSV's rod i bestyrelseslokalet.
Gæster:
Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank. Henrik Ørholst, erhvervskommentator. Søren Linding, erhvervskommentator og redaktør på Finans.Vært: Mads Ring.
Producer: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi sælger alle aktierne og dropper Tesla og Elon Musk.
Sådan lyder det nu fra flere danske pensionskasser, der er begyndt et brandudsalg af Tesla-aktier, efter Elon Musk har gjort sin entré i Det Hvide Hus.
Men spørgsmålet om Tesla har skabt en dyb kløft i pensionsbranchen. For mens flere skiller sig af med Tesla-aktierne, holder flere andre pensionsselskaber stædigt fast.
Men er det sund fornuft at skubbe Tesla ud af danskernes pensionsporteføljer – eller har det mere præg af politisk korrekthed?
Det diskuterer panelet i dagens udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Susanne Juhl, professionelt bestyrelsesmedlem. Kasper Tidemann, stifter af bryggeriet Alefarm Brewing. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Anders Thykier.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er det en sikkerhedspolitisk katastrofe, når produktionen af ammunition herhjemme er gået til et udenlandsk selskab?
Det mener flere stemmer i den danske våbenindustri, der nu rejser en hård kritik af hele forløbet omkring ammunitionsfabrikken Krudten i Nordjylland, efter norsk-finske Nammo, der er en af verdens største ammunitionsproducenter, har vundet rettigheden til at producere ammunition.
Men har de kritiske stemmer i den danske våbenindustri ret – eller er det ren klynk?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Jens Klarskov, seniorrådgiver i Rud Pedersen. Gitte Lillelund Bech, public affairs-rådgiver og tidligere forsvarsminister for Venstre. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans
Produceret af: Anders Thykier
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Alexander Lacik har genrejst smykkegiganten Pandora. Aktiekursen er braget op, siden han tiltrådte, og virksomheden er rykket ind på listen over verdens 100 mest værdifulde og kendte brands.
I denne særudgave af Bundlinjen kan du høre Pandoras svenske topchef Alexander Lacik fortælle, hvad han konkret gjorde, da han igangsatte en stor turnaround-plan tilbage i 2019.
I udsendelsen kan du også høre, hvordan han ser på Pandoras fremtid, samt hans syn på den usikkerhed, som Donald Trump og hans handelskrige har kastet over verdensøkonomien.
Deltagere:
Alexander Lacik, topchef i Pandora. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Overvejer du at droppe Teslaen frem for en Audi eller en Skoda, så er du næppe alene.
Den eskalerende handelskrig mellem USA og Europa er for alvor rykket ind i vores dagligdag, og flere og flere danskere begynder nu at gå uden om amerikanske varer i supermarkedet.
Men er en boykot af al amerikansk vejen frem – eller har det mere et skær af hykleri over sig? Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Rikke Østergaard, erhvervssociolog og forfatter.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det står så skidt til med at få flere kvinder ind på topposterne i landets banker, at tiden snart er moden til at indføre kvoter.
Sådan lyder det fra formanden i en af landets største banker, efter nye tal viser, at der i dag er færre kvinder i bankernes topledelser, end der var for tre år siden.
Men er kvindekvoter den rigtige vej at gå? Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Karina Rothoff Brix, landechef for kryptoplatformen Firi. Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad gør vi nu?
Det spørgsmål stiller mange nok sig selv, efter at amerikanerne i stigende grad ser ud til at vende os europæere ryggen både politisk, militært og økonomisk.
Hvor efterlader det Europa – og hvor efterlader det Danmark og de danske virksomheder?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Mette Østergaard, public affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Lars L. Nielsen, public affairs-rådgiver i Nielsen Network.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Anders Thykier.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er de knaldhårde regnedrenge på vej tilbage på direktionsgangene i landets største virksomheder, mens de mere idealistiske og formålsdrevne topchefer er på vej ud?
Det mener en af landets førende erhvervskommentatorer, Børsens Niels Lunde, oven på Mads Nippers exit fra Ørsted.
For varsler Mads Nippers afsked indtoget af en helt ny generation af danske topchefer?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Susanne Juhl, bestyrelsesformand i Hofor og bestyrelsesmedlem i en række øvrige selskaber. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Henrik Ørholst, erhvervskommentator.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Langt de fleste af landets største virksomheder har denne uge sendt deres årsregnskaber på gaden. Det giver os et unikt indblik i, hvad der sker i maskinrummet hos virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Carlsberg og Ørsted.
Men hvem overrasker på toplinjen? Hvem skuffer på driften? Og hvilken topchef har haft en ualmindelig træls uge?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen, der giver dig det samlede overblik over, hvordan de største danske virksomheder har klaret årets største regnskabsuge.
I studiet:
Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank. Søren Linding, erhvervskommentator på Finans. Simon Bendtsen, chefredaktør på Finans.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Flere af USA’s største virksomheder har fået travlt med at blive anti-woke, efter at Donald Trump har overtaget nøglerne til Det Hvide Hus.
I løbet af et år har en lang række mastodonter som bl.a. McDonald’s, Walmart og Meta trukket nogle af deres programmer for diversitet, lighed og inklusion (DEI) tilbage efter pres fra den konservative højrefløj i amerikansk politik.
Det sætter nogle af de største danske virksomheder, der driver i forretning i USA, under et massivt pres. For hvordan skal de forholde sig til den stigende anti-wokeness på den anden side af Atlanten?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Bundlinjen.
I studiet:
Tine Thygesen, iværksætter og bestyrelsesmedlem. Søren Linding, erhvervskommentator her på Finans. Mette Højen, erhvervsretoriker.Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Anders Thykier.
See omnystudio.com/listener for privacy information.