Эпизоды
-
For 8 år siden lavede Christiane Vejlø Elektronista program #1. I denne uge har hun lavet Elektronista #367 - det endegyldigt sidste Elektronista program på Radio24syv. Og hvad skal sådan et sidste program så handle om? Hvem er vigtig nok til at tage det ærefulde ansvar at være gæst for allersidste gang? Dronningen? Statsministeren? Elon Musk? Bill Gates? Efter mange overvejelser valgte Christiane at invitere 3 mennesker som har fulgt programmet og været med som gæster helt fra begyndelsen. Til at præsentere et tilbageblik på den teknologiske udvikling mellem 2011, hvor programmet sendte første gang, og 2019 hvor programmet sender sidste gang har Christiane inviteret Clara Mai Kunstmann, Susanna Rankenberg og Morten Remmer. Vi ser på udviklingen indenfor streaming, sociale medier, apps, spil og privatliv de forgangne 8 år. Programmet byder på klip fra 2011 og slutter af med Christianes tak til lytterne. Find shownotes på elektronista.dk
-
Regeringen vil sætte flere kameraer op og skabe mere overvågning i Danmark. Rundt omkring i landet er skolerne i gang med at gøre sig klar til det nye forældreintra. Det der hedder AULA. En app hvor lærere, skole, børn og forældre kan kommunikere. Men ikke nok med det. Aula indsamler også en masse data om eleven og ikke alle er lige begejstrede for den profilering det giver mulighed for. Men er den teknologiske udvikling egentlig noget vi overhovedet kan påvirke? Eller kører toget afsted som en teknologisk evolution med os mennesker der kun kan se passivt til? Christiane Vejlø har Janus Sandsgaard Digitaliserings politisk fagchef i dansk erhverv og Hanne Marie Motzfeldt Lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet og Underviser i juridisk metode, offentlig digitalisering og databeskyttelsesret i studiet.
-
Пропущенные эпизоды?
-
Det er 17 år siden Myspace blev grundlagt. Føler du dig gammel nu? For 10 år siden udkom bogen Lyt til Elefanterne. Den var en af de første bøger i Danmark som behandlede sociale medier som strategiske værktøjer og kom med konkrete anbefalinger til hvordan man bedst muligt kunne bruge dem som virksomhed og til politisk kommunikation. Sammen med bogens forfattere Anna Ebbesen og Astrid Haug ser Christiane Vejlø på hvad der er sket med sociale medier den sidste dekade. Hvordan har vi ændret social media vaner? Hvordan bruges sociale medier i professionel kommunikation? Hvad betyder indtoget af influencers og hvad bliver fremtidens sociale medier?
-
Siden de første rumrejser i 60erne har astronauter berettet om den livsændrende oplevelse det er, at se tilbage på Jorden fra rummet. Når den lille grønne og blå planet hænger der, helt sårbar i det uendelige, store, mørke rum, så er det umuligt ikke at tænke, at den planet skal vi virkelig passe på, og at vi som menneskehed bør kunne stå sammen om det- trods vores forskelligheder. Man kalder oplevelsen for The Overview Effect, og med en virtual reality oplevelse kan du prøve noget af det samme. Elektronista har været på Space Safari med astronaut Andreas Mogensen og taler klimaansvarlighed med Ørsted, der står bag den virtuelle rumrejse.
-
I 1931 udkom Aldous Huxleys roman A brave New World. Her møder vi en verden hvor ulykke og sygdom er afløst af en evig hedonistisk søgen efter optimal nydelse og en passiv accept af tingenes tilstand. Eller er vi så som i 1984 på vej mod et overvågningssamfund hvor ingen kan skjule sig fra big brother? Og hvem er big brother så egentlig? Er det Staten eller er det store, kommercielle techvirksomheder? Christiane Vejlø har inviteret tidligere politiker og Orwell-ekspert Per Stig Møller og filosof og teknologiekspert Henrik Chulu i studiet.
-
Hvis du stadig er blandt dem, der vrisser af dine børn, når de sidder foran skærmen, så skal du lytte til ugens podcast. Hører du dig selv sige at junior får firkantede øjne og burde gå ud og sparke til en bold og få sig nogle rigtige venner, fordi det er usundt og ensomt at spille computerspil? Måske har du nævnt at ungerne burde foretage sig noget, der gør dem klogere i stedet for at sidde foran skærmen og spilde tiden? I programmet finder ud af hvorfor du måske skal opfordre dine børn til at spille computerspil, hvis de har brug for venner og trænger til at komme i form. Og hvorfor tiden tilbragt foran skærmen måske lige præcist er det, som skal til for at dine børn kan gå videre til et voksenliv med en stjernekarriere som flyveleder, PET agent eller Virtual Reality designer.
-
Hvordan ville verden have set ud, hvis vi ikke havde haft the World Wide Web? Selvom internettet trækker rødder helt tilbage til 1960'erne, så var det først i starten af 90'erne at almindelige mennesker fik mulighed for at surfe på nettet, gennem det som så blev kaldt the World Wide Web. Tim Berners Lees tidlige arbejde med WWW idéen korrelerede med at en ung fransk ingeniør og militærnægter kom til Cern for at gøre tjeneste. Jean Francois Groff endte med at programmere det net, som du bruger hver dag, og ham har Christiane Vejlø selvfølgelig mødt i København i forbindelse med årets techfestival. Gæst Thomas Madsen Mygdal og JF Groff.
-
Hvordan går man fra at skabe en gigantisk online succes på bilreperationer til at satse på enkeltmands forretningsimperier og influencer-content? En ny digital virksomhed vil skabe en online platform, så vi alle sammen, og nok især dem der har noget særligt interessant, begavet eller sjovt at sige, kan publicere os selv på livestream. Er du fitnesstræner kunne du måske have en fast ugentlig træningssession online? Er du kok kunne du måske live streame forberedelserne af en and Mortens aften? Og er du klog på livet, kan du samle folk digitalt omkring dig til en session om alt det vigtige, vi skal huske i hverdagen? Mød manden bag platformen. Vært Christiane Vejlø. Gæst Peter Oxholm Ziegler.
-
Guitaren er pakket væk og trommesættet stillet over i hjørnet. I denne uge myldrer det på spillestedet Vega i stedet ind med de hotte nye start ups. Dem som drømmer om at blive unicorns, og dem der allerede har lavet både deres første og anden exit og proppet millionerne i lommen. Her samles de danske Digital Frontrunners. Dem som er blandt de bedste i verden, når det gælder teknologien bag computerspil, dem der er førende i robotics, fintech, edtech og foodtech. De klogeste, de hurtigste, dem der kender magten og dem der bare er gode til at være lige der, hvor det sker. Investorerne, forskerne, de internationale talere og techpressen. Digital Hub Denmark er kommet på finansloven og Digital frontrunner konferencen er initiativets kick start. Vært Christiane Vejlø.
-
Er det kun Tinder, Happn, Grindr og dating.dk der leder til romantik, parforhold, sex eller flirt? Eller kan man også score på LinkedIn? Er det ok at se en sød pige på Tinder, og så opsøge hende på facebook messenger uden at have matchet med hende først? Hvornår går en relation fra interesse til flirt til eksklusivt forhold? Og hvad sker der når man slår op? Må man like et billede af sin X? Er det ok at følge med i hendes nye mands stories? Og hvornår kan man unfriende sin gamle svigerfamilie på facebook? Måske flirter du uden at vide det? Måske opfatter hende du er lidt vild med dig som en stalker. Og måske vinder du aldrig dit hjertets udkårne simpelthen fordi du bruger den forkerte platform. Sådan flirter, dater og slår du op digitalt. Vært Christiane Vejlø. Gæster Bjarke Charlie Serritslev, Sandie Westh.
-
Er det slut med at handle hos den lokale købmand, når alt efterhånden kan købes på nettet? Er du klar til at budet ud over at bringe varerne til dig også lige træder ind i dit køkken, fylder køleskabet, napper opvasken og tager skraldespanden med ud? Og hvad med droner? Får vi himmelen fyldt af flyvende indkøbskurve på vej til hver deres destination? Måske behøver du ikke engang selv bestille dine varer i fremtiden. Kunstig intelligens ved nemlig hvad der mangler i køleskabet, om du er vegetar, om du er på kur, får gæster eller skal holde fødselsdag. Dagligvarer i et techperspektiv er dagligdagen for direktør og founder i online supermarkedet Nemlig.com Christiane Vejlø taler med Stefan Plenge.
-
Vi importerer iPhones og Teslaer fra Silicon Valley, men ikke nok med det. Vi er igang med at importere et helt verdensbillede og en livsfilosofi fra den californiske tech-hovedstad. Det handler om teknologi i skolerne, datacentre i provinsen og en betagelse af disruption og digitalisering. Men kan det nytte at dele teknologiverdnen op i de gode og de onde? Og hvad gør vi når vi nu har konstatereret hvad der ikke virker. Christiane Vejlø taler med forfatteren til bogen "Danmark Disrupted" Markus Bernsen.
-
Oplever du nogle gange at du automatisk griber efter din mobiltelefon og måske tjekker den lidt mere, end du egentlig synes du ønsker? Tjekker du fx. nyheder mens du ser film, selvom din kæreste synes det er irriterende? Du har faktisk en mulighed for at gøre noget ved det, du selv oplever som dårlige, digitale vaner. Det handler ikke om at fjerne notifikationer eller om at give facebook eller dopamin i hjernen skylden. Bogen Hov et egern! af adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen er en selvhjælpsbog, som ikke løfter pegefingre men faktisk virker. Christiane taler med forfatteren om hele den måde vi taler om vores tjekkeadfærd, om hvorfor han var utilfreds med en 4 stjerners anmeldelse, og hvad vi egentlig kan gøre, hvis vi gerne vil ændre vores digitale adfærd. Vi kan i øvrigt også bare blive ved med at gøre som vi gør, for vaner er som sådan ikke en dårlig ting, men mindre vi selv oplever det sådan.
-
Der er mange menneskelige udfordringer, som teknologien kan hjælpe os med. Blodtryksmålere hjælper os med at monitorere vores indre tilstand, tracking devices holder øje med, om vi bevæger os nok og små gadgets udsender en alarm hvis en ældre medborger falder og har brug for hjælp. Men funktion er én ting. Hvad med designet? Hvor vigtigt er det at teknologien ikke kun hjælper os, men også ser pæn ud, når vi bruger den? Hvad med en faldalarm forklædt som en smuk halskæde? Eller et kølelegeme til overgangsalderen forklædt som et fint armbånd? Elektronista denne uge handler om funktion og design i skøn forening. Gæsterne er KEA studerende Pernille Strange Knudsen, Rikke Sander og underviser Mette Laier.
-
Tech er blevet allemandseje på streamingtjenesterne. Det bobler over med fiktion om robotter og kunstig intelligens og hacking og onde overvågningssamfund og nørder, der indtager helterollen. Christiane Vejlø og hendes gæster guider dig gengem de bedste og mest nørdede streamingoplevelser med tech som tema. Gæsterne er Janus Sandsgaard og Christian Hannibal.
-
De ved alt om os. Vi ved intet om dem. Problemet med overvågningskapitalisme handler ikke kun om kommercielle virksomheder, der indsamler vores data for at tjene penge på at sælge annoncer rettet personligt til os. Det handler i den grad også om at det er vores fremtidige adfærd som er til salg, og at vi ikke har nogen mulighed for at forstå hvad der sker i det skjulte. Magtforholdet mellem virksomheder og kunde. Stat og borger er i ubalance. I en komplet udsolgt livesession på Heartland festivalen taler Christiane Vejlø med forfatter og kinaekspert Christina Boutrup og forsker hos Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank Jørgensen om de alvorlige potentielle følger massiv overvågning kan få for vores ret til privatliv og for selve demokratiet.
-
Skraldespande der beder om at blive tømt, biler der kører selv, en bygning der kalder på en servicetekniker, en drone som monitorerer trafikken, løbehjul, cykler og biler som vi alle sammen kan bruge, ingen køer, ingen ventetid, kriminalitet der bliver stoppet før det går i gang og et 5G netværk, som trækker det hele. Alt afhængigt af hvor du står i forhold til fremtidens smarte byer er før nævnte iøvrigt meget realistiske scenerie enten et dataforurenet, overvågningsmareridt eller et vidunderligt uforløst potentiale for et bekvemt og effektivt borgerliv. Christiane Vejlø har forsker på Aarhus Universitet og leder for Center for digital omstilling af byer og samfund Martin Brynskov i studiet.
-
Får du dækket dine digitale behov? Har du netværk? Kan du bruge dine digitale kompetencer på din arbejdsplads? Føler du at det digitale grundlæggende vil dig noget godt? Vi gennemgår rapporten Digital Society Index hvor 24 lande og 43.000 mennesker har meldt klart ud om digitaliseringen. Hvor er vi på vej hen og hvad kan brands, virksomheder og stater gøre for at agere digitalt ansvarligt gennem udviklingen? Gæst er Mads Bredahl CEO for Dentsu. Vært Christiane Vejlø.
-
En dansk mode/techstart up har skabt en algoritme, som skaber t-shirts der passer. Og det er godt for miljøet, men hvorfor? Virksomheden har nogle af landets stærkeste investorer i ryggen. Men hvordan hænger tech og fashion sammen, og hvad kan vi forvente i fremtiden, når vi skal shoppe tøj i fremtiden? Vært Christiane Vejlø. Gæst co-founder Jess Christian Fleischer.
-
Er du træt af sure kollegaer og en rodet skrivebord? Drømmer du dig til palmestrande og eventyr, men har du ikke råd til den lange ferie? Fortvivl ej. Det er bare tid til at du tager skridtet til og bliver fuldtids digital nomade. Teknologien gør det efterhånden muligt at udføre mange jobs på farten, og i ugens program møder du Mille Sjøgren, som forener jobbet med jordomrejser med familien. Få tips til at tage skridtet ud i eventyret og inspiration til hvilke digitale hjælpemidler, du skal have med på turen. Vært: Christiane Vejlø.
- Показать больше