Эпизоды
-
Advarsel: Episoden indeholder beskrivelser af ekstrem vold.
Det var julemorgen og tid til at åbne gaver ved træet i stuen. Børnene var store nok til at være spændte på, hvad julemanden var kommet med, men stemningen var trykket. De voksne havde været til fest aftenen før, og nu sad mor bare og sov i sofaen med solbriller på uden at deltage. Bagefter handler det om en mand, der havde valgt at tage metroen på arbejde i stedet for at cykle, som han plejede. Det betød, at han ikke kunne undgå at se dagens spisesedler i en kiosk, han kom forbi. Og der, på forsiden, så han et billede af sin far, som politiet manglede hjælp til at identificere. Han var blevet fisket op af havnen i 14 dele.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:45
Sag 2: 00:52:41Obs: Episoden indeholder omtale af partnervold. Hvis du er udsat for vold eller kender nogen, der er, kan du få anonym og gratis rådgivning hos Lev Uden Vold på telefon 1888 hele døgnet, året rundt.
-
Indeholder reklame for Mofibo og The Talks.
Da en ung mand sejlede gennem Københavns Havn i sin kajak, fik han øje på nogle sorte plastsække, der skvulpede i overfladen langs kajen på Islands Brygge. Han frygtede, at de var fyldt med kattekillinger, og besluttede sig for at binde sejlgarnet op og kigge ned i dem. Bagefter handler det om en mand, der ringede til politiet kort før jul for at fortælle, at hans kone var død, og at han havde i sinde at tage livet af sig. Da betjente og reddere ankom til det pæne parcelhus, gjorde de en voldsom opdagelse på jorden under æbletræet midt i haven.
Assisterende research: Signe Fage Jensen og Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:05:36
Sag 2: 00:54:07Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Пропущенные эпизоды?
-
Da en hjemmehjælper ankom til et planlagt besøg hos en svækket borger, var der intet, der var, som det burde være i den lille kvistlejlighed i Silkeborg. Manden lå stadig i sin seng, selv om det var eftermiddag, han var konfus, og der var blodige slæbespor igennem flere rum. Bagefter handler det om en taxachauffør, der blundede i sin vogn midt om natten, mens han ventede på sin næste tur. Pludselig blev han vækket af et et øredøvende brag. Han kørte straks mod lyden og blev mødte af et krigszone-lignende syn midt i København.
Assisterende research: Sandie Larsen og Simone Pirchert
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:11
Sag 2: 00:48:53 -
Indeholder reklame for The Talks.
Da politiet rykkede ud efter et uhyggeligt alarmopkald en tidlig lørdag morgen, fandt de en lokal mand død på en skovsti. Han så ud til at være blevet tæsket ihjel. Anmeldelsen var kommet fra mandens gode ven og nabo, som samtidig var den sidste, der havde set ham i live. Bagefter handler det om en hotelejer på Vesterbro, der gjorde et voldsomt og sørgeligt fund på værelse 411, efter at han havde fulgt den lugt af sødlig råddenskab på øverste etage, som generede hans næse.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:03:13
Sag 2: 00:55:50 -
Der blev slået alarm fra et psykiatrisk hospital, da en tidligere patient, en yngre mand, havde barrikaderet sig på et kontor og taget en kvindelig ansat som gidsel. Hans eneste krav var enkelt og nemt at efterleve, alligevel blev situationen kun mere dramatisk time for time. Bagefter handler det om en varmemester, der opdagede, at hoveddøren mærkeligt stod på klem til en af beboernes lejligheder i pensionistkollektivet. Da han gik indenfor for at tjekke, om manden, der boede derinde, var okay, blev han mødt af et sjældent frygteligt syn.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:01:24
Sag 2: 00:42:40Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Vi håber, at I kan holde til et lille ekstraafsnit i dag? Vi fik lige lyst til at tale lidt om Rex Heuermann, en 60-årig arkitekt fra New York, som er mistænkt for at være den berygtede Long Island Serial Killer. Han blev anholdt sidste år, efter at politiet havde fisket en pizzabakke op fra en skraldespand midt på Manhattan for at få fat i hans dna fra de afgnavne skorper. Der viste sig at være et match til hår fundet på flere drabsofre.
Rex Heuermann er indtil videre tiltalt for seks grumme drab på unge kvinder, der er blevet begået mellem 1993 og 2010 på Long Island i New York, og det bliver stadig efterforsket, om han står bag mere.
I dette afsnit taler vi om, hvad der ledte politiet på sporet af sagen tilbage i 2010, vi hører et desperat 911-call, og så vender vi de beviser, politiet indtil videre har indsamlet og offentliggjort i sagen. Hvordan fandt de frem til Rex Heuermann, og hvad fandt de, da de ransagede hans kælder? Hvordan har hans islandske hustru og børn reageret? På hvilke måder er han muligvis blevet inspireret af Ed Kemper, og hvornår går retssagen i gang? Det er bare nogle af de ting, du kan høre om, i dagens ganske korte ekstraafsnit. Ish.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Indeholder reklame for The Talks.
Det er blevet tid til at tale om en kæmpe! Selvom han slagtede sine bedsteforældre i en tilsyneladende pludseligt opstået blodrus som bare 15-årig, og blev indespærret på et sindssygehospital i seks år for det, var der ingen, der mistænkte, at den godmodige unge mand, Ed Kemper, ham de kaldte Big Ed, havde noget med de brutale parteringsdrab på unge kvinder at gøre, der hærgede Californien. Og da han senere selv ringede til politiet og fortalte, hvad de kunne finde i hans mors klædeskab, blev han mødt med mistro. Et par betjente tog alligevel forbi huset for at undersøge sagen, og her udfoldede en gru sig, som langt overstiger fatteevnen. Nu er du advaret.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:07:15
-
Indeholder reklame for The Talks.
Da klokken ringede ud til frikvarter, satte tre piger sig på en bænk under et halvtag i skolegården. Men lidt efter sprang den ene af pigerne pludselig op. Og så den anden. De var begge blevet ramt af noget. Bagefter handler det om en 16-årig dreng, der blev dømt for drab på et tvivlsomt grundlag. Men det var ikke det værste ved sagen. Vi taler også om en kvinde, der var så rødglødende af raseri over, at hendes mand var begyndt at se sin ekskæreste igen, og at han i øvrigt ville skilles, at hun lagde den ondeste plan - og førte den ud i livet. De tre sager + tre helt andre har vi med i dagens miniepisode.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Da en 14-årig dreng fra Roskilde ringede til alarmcentralen en tidlig morgen i april, var det med et foruroligende råb om hjælp. Han fortalte, at nogen havde brudt ind i hans hjem og angrebet hans stedmor og lillesøster. Bagefter handler det om en buschauffør, der kun lige havde hentet bussen i garagen, da han gjorde en uhyggelig opdagelse ved Damhussøen lidt uden for København. Stikflammer ragede højt op i luften, og de kom helt nede fra gangstien ved søen. Han holdt ind til siden og slog alarm, mens han holdt blikket rettet mod ilden. Og pludselig blev situationen mere dramatisk.
Assisterende research: Signe Fage Jensen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:03:15
Sag 2: 00:50:41 -
Indeholder reklame for The Talks.
Det vakte ikke bekymring, da en ung køkkenassistent kom for sent til sin morgentjans. Hun sov ofte over sig, så en kollega blev sendt op til hendes værelse for at ryste hende ud af fjerene. Men hun måtte sove ekstra tungt denne morgen, for hun vågnede ikke af, at der blev banket på døren. Heller ikke selvom man gennem nøglehullet kunne se, at hun lå under dynen. Bagefter handler det om en taxachauffør, der holdt ved kajkanten i København, mens han spiste sin medbragte madpakke. Da han lidt efter steg ud og kiggede ned i vandet, gjorde han en makaber opdagelse.
Assisterende research: Lena Lee Skibye
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:03:11
Sag 2: 00:32:29 -
Da færgen omsider var i sigte, forventede en spændt og forelsket kvinde på kajen, at der nu kun var få øjeblikke, til hun skulle gense sin kæreste. De havde haft et langdistanceforhold i årevis, og nu skulle de endelig snart giftes og flytte sammen. Men da båden lagde til, tyndede det ud i passagererne, uden at hendes elskede kom til syne. Bagefter handler det om en ung kvinde, der efter en hyggelig aften med familien steg af S-toget på Bernstorffsvej Station. Gåturen var ganske kort. Hun skulle bare igennem en lille skov, og så ville hun være hjemme.
Assisterende research: Simone Pirchert
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:01:32
Sag 2: 01:00:19Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Indeholder reklame for Mofibo og The Talks.
En kvinde gik alene hjem ad øde gader i mørket, da hun pludselig blev angrebet bagfra af en ukendt mand med en kniv. Mens han stak hende igen og igen, kæmpede hun vildt fra sig og råbte og skreg - og det virkede. Gerningsmanden tog flugten, og hun overlevede mirakuløst. Men kun få dage senere blev der gjort et grusomt fund i samme område, og de næste 15 måneder lærte en hel by at leve med frygten for en ondskab, der var så ubegribelig, at det stadig i dag er svært at forstå, at det virkelig skete.
Assisterende research: Stine Angren
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:01:45
-
Indeholder reklame for The Talks.
Da et par gik eftermiddagstur med deres hund i Kolding, kom de forbi en tøjsnor, der mærkeligt nok var sat op i en busk i godt to meters højde. Placeringen passede lige med, at man ikke kunne undgå at se, hvad der på grotesk vis var hængt op på snoren med klemmer. Vi taler også om en mor, der blev ringet hjem fra arbejde midt på dagen, efter at der var sket et mystisk uheld i hjemmet. Der var opstået brand i hendes datters seng, og barnepigen havde heldigvis slukket flammerne, før der var sket noget alvorligt. Men om aftenen gik det galt igen. De to sager og fire andre er med i dagens miniepisode.
Assisterende research: Signe Fage Jensen og Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundObs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Psst… Anden sæson af vores true horror-podcast ‘Du er ikke alene’ er i fuld gang. Den er fyldt med jeres foruroligende oplevelser fra det virkelige liv.
Du skal bare søge efter ‘Du er ikke alene’ i din foretrukne podcastapp for at lytte med. Nye afsnit udkommer hver fredag.
Hvis du selv vil dele en historie, så skriv til [email protected].
God fornøjelse!
-
Martin Wittrup Enggaard har aldrig rigtig fri. Han opklarer drab i dagtimerne og skriver poesi i sin fritid - om sit arbejde. Og så er han til tider også en slags aktivist.
Efter at han blev ramt af stress for to år siden, blev blyanten hans ventil for tunge tanker. Det faldt ham naturligt at bearbejde mørket med det nøgterne rapportsprog, han kender så indgående fra arbejdet som politimand. Nu kan han både kalde sig drabsefterforsker og udgivet digter.
Hans debut hedder Enhver kontakt efterlader spor, og i dagens ekstraafsnit taler vi med ham om den rå virkelighed, der har mødt ham på jobbet, som har fået ham til at skrive en samling politidigte.
Vi taler også om det borgerforslag, som han for to år siden stod i spidsen for, der endte med at blive vedtaget af Folketinget. Siden er der sket gennembrud i flere gamle uopklarede drabssager.
Hvordan går det med at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning? Hvad er status? Hvilke andre værktøjer, der knytter sig til udviklingen inden for dna-teknologien, er på vej eller allerede i brug?
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Da et ægtepar kom hjem efter en aften hos gode venner, fortsatte et skænderi, der var startet tidligere på dagen. Efter at manden var gået i seng, tog kvinden opvasken og gik en tur med hunden. Så satte hun sig i køkkenet og knappede en øl op for at tænke sig om. Bagefter går turen til Mallorca med en gruppe unge danskere, der var taget afsted på sommerferie sammen for at nyde varmen og strandene og nattelivet. Men opholdet blev efter fem dage forvandlet til et mareridt, da en 18-årig kvinde fra selskabet ikke kom ned til morgenmaden.
Assisterende research: Simone Pirchert
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:06:43
Sag 2: 00:36:43 -
Indeholder reklame for Frederiksbergmuseerne.
En 16-årig pige var alene hjemme en formiddag i juni, efter at hendes forældre var taget på arbejde. Sommerferien var lige begyndt, og hun nussede rundt på sit værelse, da hun pludselig hørte en puslen ved husets ulåste hoveddør. Den episode blev kun den første af en lang række mareridtsagtige overfald i byen. Bagefter handler det om en ung mand, der trådte indenfor på et værtshus på Amager og fortalte, at der var sket noget forfærdeligt hjemme i hans lejlighed. Men hans historie var for brutal og usandsynlig til, at de øvrige gæster troede på den.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:01:15
Sag 2: 01:04:11Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Indeholder reklame for Mofibo.
Da en ung lærling var ude på en gåtur i en øde plantage, var det så koldt, at et fint lag sne dækkede jorden. Men det havde ikke sneet nok til at skjule det lig, nogen havde efterladt i det afsondrede område, og snart blev en menneskejagt sat i gang i hele Skandinavien. Bagefter handler det om en 16-årig pige, der var ansat som husassistent hos en jordemoder, som ofte var på hjemmebesøg hos gravide patienter. Imens var den unge pige i huset alene på gården.
Assisterende research: Stine Angren og Simone Pirchert
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:12:36
Sag 2: 01:02:26Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.
-
Suzanne Morphew var 49 år gammel, mor til to piger og hustru, da hun forsvandt under mystiske omstændigheder fra sit hjem i Colorado i maj 2020. Hendes ægtemand Barry Morphew blev senere tiltalt for drabet, selvom Suzanne stadig var savnet. Først i september 2023 dukkede resterne af hendes lig op i en overfladisk grav 80 kilometer væk.
Sagen har fået massiv opmærksomhed i USA, hvor den generelle stemning er, at 'the husband did it', og forventningen er, at sagen mod Barry Morphew bliver genoptaget snart. Hans forsvarsadvokat er danske Jane Fisher-Byrialsen, der både kæmper for at bevise, at anklagemyndigheden tager fejl, og at der er taget feje midler i brug for at få ham dømt.
Jane Fisher-Byrialsen har netop specialiseret sig i at kæmpe mod beskidte tricks og korruption i det amerikanske retssystem. Hun har været forsvarer i The Central Park Five-sagen og for den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen, der blev manipuleret til at give en falsk tilståelse og havnede i det berygtede Rikers Island-fængsel i New York.
I dagens særafsnit med Jane Fisher-Byrialsen, som bor og arbejder i USA, taler vi om, hvad der ifølge hende er galt med det amerikanske retssystem, hvorfor hun bliver ved med at kæmpe, og om der findes mennesker, hun ikke ville forsvare. Og så går vi tæt på sagen om drabet på Suzanne Morphew, som har optaget Jane Fisher-Byrialsen de seneste år, og som formentlig er lige på tærsklen til at kulminere i en dramatisk retssag.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Et ægtepar fra Holte var på gåtur gennem en nordsjællandsk skov en lun aften i juli, da de pludselig hørte en ildevarslende klynken fra et buskads. En 17-årig pige lå på jorden, skjult af tæt bevoksning, og hendes ansigt og hoved var slemt forslået og blodigt. Bagefter handler det om en af dansk kriminalhistories værste serieforbrydere, som de færreste husker i dag. En mand, der både begik stribevis af indbrud og grove overfald og voldtægter gennem mere end et årti. Desværre skulle der lig på bordet, før han endelig blev afsløret og standset.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:05:15
Sag 2: 00:44:31 - Показать больше