Эпизоды
-
Vi var egentlig færdige med Shakespeare. Efter ti samtaler om ti forskellige stykker med ti forskellige eksperter var det sidste punktum efter planen sat for Informations store sommerserie, Shakespeare er lige her.
Men så var vi alligevel ikke helt færdige.
Tanken var fra start, at samtalerne om Shakespeares stykker skulle være en slags studiekreds. En anledning til at reflektere over de egenskaber, tilbøjeligheder og brister, som gør mennesket til et helt utroligt interessant og kompliceret væsen. Og en anledning til at tale med forskellige mennesker – skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra både Danmark og udland – der alle har haft intense oplevelser med Shakespeares stykker.
Men vi mangler stadig at tale om, hvad vi har lært: Hvad er der kommet ud af alle de samtaler? Hvad tager vi med os?
Det er emnet for denne afsluttende samtale, hvor Rune Lykkeberg får besøg af Sara Mering. Sara er 25 år og studerer litteraturvidenskab. Hun har lavet sit eget ungdomsmedie, Sein, som hun helt i mediets ånd siden har forladt igen – og så er hun helt vild med Shakespeare. Sara har i seriens løb stået for at udskrive alle samtaler fra bånd, så de også kunne blive til artikler i avisen, og nu spørger Sara og Rune så hinanden, hvad de hver især har lært om Shakespeare undervejs. Og hvad de måske også har lært om sig selv.
Lyt med!
Og så en lille servicemeddelelse: Bogen Samtaler om Shakespeare, der samler alle seriens samtaler med nyskrevet forord og efterskrift, er netop udkommet fra Informations Forlag. Samtaler om Shakespeare kan købes i butikken på Informations hjemmeside.
-
Elisa Kragerup mener at Shakespeare tager os ud i grænselandet af, hvad det vil sige at være menneske. Der er eventyr, poesi, vanvittigt begær og overvældende afsløringer af, hvor dumme menneskene er, når vi fører os frem som små guder i vores egen verden i ’En skærsommernatsdrøm’. Det forklarer hun om i den sidste sommersamtale om Shakespeare.
-
Пропущенные эпизоды?
-
Shakespeareforsker og professor ved Oxford University Emma Smith fortæller i denne samtale om onde og gode kvinder og mænd i Macbeth. Og hvorfor fjendebillederne falder fra hinanden, når vi kommer tættere på, fordi alle etiske kategorier bliver sat på spil.
-
Hvis Informations teaterkritiker skal fortælle, hvem der har lært hende om pligt, lyst, jalousi, magt og blindhed, så peger hun på forskellige stykker af William Shakespeare. Men det største stykke for hende er også den ultimative kærlighedshistorie i den vestlige kultur: ’Romeo og Julie’. -
Birgitte Hjort Sørensen har spillet Shakespeare på den fineste scene i London med de største stjerner. Hun fortæller her om rigdommen i Shakespeares vers, om at finde både musikken og meningen i replikkerne og om tragedien ’Coriolanus’, som iscenesætter en ultimativ konflikt mellem overklassen og folkemasser, den aristokratiske leder og de ordinære borgere. -
Den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«.
-
Niels Brunse har de seneste tredive år oversat samtlige Shakespeares 39 stykker til dansk. Han fortæller her om sit liv med Shakespeare og præsenterer stykket ’Stormen’, som ender på en forhåbning: Må alle de ting, vi har gjort mod andre mennesker i kraft af den magt, vi har fået eller tiltaget os … må det blive os tilgivet.
-
For instruktøren Katrine Wiedemann er der en kæmpe håbefuldhed i at arbejde med en sort tekst som Shakespeares stykke ’Kong Lear’. Tilværelsen er fortvivlende, men i den dybeste fortvivlelse er der også hele tiden sprog. Det vigtige er for hende, at der findes tekster, som sætter ord på det sorteste og det mest barske i livet. Katrine Wiedemann er den første i Informations sommerserie om vejen til Shakespeare -
Gennem 10 samtaler med kendere af Shakespeare gør Informations Rune Lykkeberg sig selv og lytterne klogere på den verdenskendte dramatiker og hans teaterstykker
Serien begynder i uge 26. Glæd jer!
Abonner nu, så dukker afsnittet automatisk op i din podcastapp.