Воспроизведено
-
Da en inkassator forsvandt på sin rute mellem byens skyldnere, virkede det usandsynligt, at den 59-årige, pligtopfyldende medarbejder pludselig skulle være rejst uden at give besked. Men uden et lig var det svært at bevise, at der var sket en forbrydelse. Bagefter handler om en hundelufter, der gjorde et rystende fund på en øde parkeringsplads nær Vesterbro.
Musik: Bensound
-
GODT NYTÅR! I årets sidste episode skal du blandt andet høre om en ung mand, der kom hjem fra nytårsfest tidligt om morgenen den 1. januar og fandt sin mor død under sengen i deres herskabslejlighed på Frederiksberg. Vi fortæller også om en familie, der fejrede det nye års komme med en overdådig fest uden at ane, hvad der gemte sig ude i garagen. De to historier og fire andre ligger klar til dig allerede nu. Vi ønsker jer en skøn nytårsaften - pas godt på jer selv og hinanden!
Musik: Bensound
-
I årets første afsnit taler vi om en 23-årig kvinde, der skulle skaffe hurtige penge til sit næste fix og mødes med sin kæreste bagefter. Hun dukkede aldrig op. Derefter fortæller vi historien om en anden ung kvinde, der allerede som teenager blev draget af det farverige liv i den københavnske underverden - først som Spies-pige og siden som sexarbejder. Men hun blev efterhånden afhængig af hårde stoffer og suget dybere ind i det dunkle miljø, og til sidst var der ingen vej ud.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, tv2.dk, B.T., Berlingske, avisen.dk, dr.dk, bog: Jagten på morderne stopper aldrig af Frederik Strand.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Bøger: Nordisk Kriminalreportage 1982, Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 2 af Palle Bruus Jensen.
-
Det er blevet tid til episode 100, og vi taler først om en veninde og en nabo til en kvinde på Frederiksberg, der ikke havde givet lyd fra sig i ugevis. Det lignede ikke hende ikke at vise sig i byen eller lade sin blomster, som hun ellers var så god til at passe, visne på den måde. Til sidst var de så urolige, at de tog i døren og konstaterede, at den var ulåst. Naboen trådte indenfor. Bagefter handler det om en ung kvinde, der gjorde sig klar til fest med veninderne og havde en sjov aften i byen. Hun forlod diskoteket til fods, det var en gåtur på små to kilometer. Næste morgen var hun stadig ikke kommet hjem.
Musik: Bensound
-
Det er supertræls, når den lækre fyr lige skal gøre rent på det toilet, du lige har mere end tisset på ...
-
Nu bliver det superpinligt! Hør ugens Top 3 her.
-
I 1991 blev en 19-årig kvinde dolket ihjel i sin etværelses lejlighed i Hvidovre midt om natten. Politiet var på bar bund i årevis. Derefter taler vi om drabet på 10-årige Sonja, som var alene hjemme i 2003, da en skorstensfejer bankede på døren.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: B.T., Ekstra Bladet, JydskeVestkysten, Berlingske, Jyllands-Posten, tv2.dk, dr.dk, Politiken, Fyns Amts Avis.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, tv2.dk, Se og Hør, Jyllands-Posten, Jydske Vestkysten, Politiken, Fyns Amts Avis, Kristeligt Dagblad, dr.dk.
-
Et par afskårne kvindeben blev fundet i vandet bag H.C. Ørstedsværket i København i 1931. Snart blev de resterende kropsdele fundet forskellige steder i byen, men hvem var kvinden? Derefter taler vi om en 15-årig pige, der blaffede i 1978 for at komme hjem. En blå varevogn holdt ind til siden, hvilket blev starten på et levende mareridt.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Politimuseet, cornelian.dk, dengang.dk, bog: Gerningssteder: Østerbro: - En kriminalvandring gennem Københavns mord af Peer Kaae.Sag 2: TV: I Survived S3E1: Mary/Brooke/Sharene, sfgate.com, Los Angeles Times, dom: People v Singleton (1980), Deseret News, Tampa Bay Times.
-
En læge mente, at en 15-årig dreng var død af naturlige årsager, da han blev fundet livløs i en seng på et børnehjem i København. Men bizarre rygter fik politiet til at genåbne sagen og grave liget op. Camilla fortæller derefter historien om en dreng, der begik et meningsløst drab i 1983 ved Herning - og det blev desværre ikke hans sidste.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Jagten på morderne stopper aldrig - Genåbnede danske kriminalsager af Frederik Strand, TV: Danske mord S1E2: Den tvekønnede morder, Dansk Kvindebiografisk Leksikon.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., Herning Folkeblad, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, tv2.dk, avisen.dk, fyens.dk, dr.dk, Randers Amtsavis og TV Midtvest.
-
En ulykke på Lillebælt kostede fire mennesker livet i 1957. Den eneste overlevende fortalte en vild historie, men var den sand? Dernæst taler vi om en dansk bagersøn, der slap nøgne kvinder løs i ødemarken, så han kunne jagte dem som vilde dyr.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: fyens.dk, Vejle Amts Folkeblad, B.T., bøger: Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 1 af Palle Bruus Jensen, Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager af Frederik Strand.Sag 2: TV: The F.B.I. Files S2E6: A Hunter’s Game, murderpedia.org, Anchorage Daily News, B.T.
-
I 1981 blev en ung mand fundet død i havet ved Faaborg Havn. Ligsynet afslørede senere, at hans kønsdele var blevet skåret af. Vi taler desuden om de to brutale drab på 8-årige Conny og 15-årige Connie, der blev begået med fem års mellemrum tilbage i 70’erne og rystede nationen.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Dansk Kriminalreportage 1989: En massemorder gik i land, bog: Danske kriminalsager gennem 100 år, del 2, af Palle Bruun Jensen, fyens.dk.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., mmm.dk, tv2.dk, dr.dk, fyens.dk, bog: Rejseholdet af Eigil V. Knudsen, Gerningssteder: Nørrebro - En kriminalvandring gennem Københavns mord af Peer Kaae.
-
22-årige gravide Betina blev fundet i en kloak syv år efter sin forsvinden i 1990. Derefter taler vi om af de mest spektakulære kvindemord i dansk kriminalhistorie, som stadig er lige så mystisk i dag, som da liget blev fundet for 115 år siden.
Musik: Bensound
Kilder
Sag 1: Berlingske, Ekstra Bladet, B.T., dr.dk, bog: Gerningssteder: Vesterbro - En kriminalvandring gennem Københavns mord af Peer Kaae.Sag 2: Bog: Uopklaret - danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager af Frederik Strand, politi.dk, dr.dk, mmm.dk.
Episoden er redigeret 28. april 2020
-
En 14-årig dansk pige slog sin bror ihjel med en brødkniv i 2003. Hun var iført blå kedeldrag og hvid maske inspireret af gyserfilmen Halloween. Vi taler også om et brutalt drab på en kvinde i en nordsjællandsk skov i 1975. En ung mand blev hurtigt dømt for mordet, men stod han virkelig bag?
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, tv2.dk, B.T., Sjællandske Nyheder.Sag 2: Bog: Rejseholdet af Eigil V. Knudsen, Politiken, Ekstra Bladet.
-
I denne uge taler vi først om det bestialske drab på en taxachauffør i 2005, hvis ligdele blev fundet af tilfældige personer i indre København. Selvom gerningsmanden er fundet, er han stadig på fri fod. Og så taler vi om Edith, hun døde af 179 knivstik i 2003. Sagen blev henlagt som selvmord.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, tv2.dk, Nordjyske, Politiken, dr.dk, avisen.dk, TV: TV3: Jagten på Jaguar.Sag 2: B.T., Berlingske, Viborg Stifts Folkeblad, tv2ostjylland.dk, Midtjyllands Avis.
-
Vi dykker ned i to tunge sager denne uge. En serievoldtægtsforbryder begik den ultimative forbrydelse, da DNA endelig fældede ham i 1998. Derefter taler vi om 'Fløjtemanden', som slog to unge mænd ihjel ved Femøren på Amager i 1984.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: B.T., tv2.dk, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, dr.dk , TV: Kanal 5/Discovery+: Profil af en morder II.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., tv2.dk, politi.dk , Fyens Stiftstidende, Politiken, avisen.dk , Viborg Folkeblad, wikipedia.org, bog: Fløjtemanden: Dobbeltdrabet på Femøren af Bjørn Schiønning.
-
I dette afsnit taler vi om Danmarks værste massemorder, der blandt andet slog en 15-årig pige ihjel på en strand en solrig eftermiddag i 1980. Og så vender vi et uhyggeligt dobbeltdrab og drabsforsøg i en lejlighed i 1997.
Obs: Vi anbefaler, at du lytter til særafsnittet fra 8. juli 2020, hvor vi taler med journalist Lotte Mathilde Nielsen om en række nye oplysninger i sagen om Erik Solbakke Hansen, der peger i retning af, at han blev udsat for et justitsmord. Dette afsnit blev optaget, før den nye information kom frem.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Politiken, bog: Opklaret: 8 danske kriminalsager af Jes Dorph-Petersen og Niels Brinch.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., dr.dk, tv2.dk, Jyllands-Posten, Berlingske, Ritzau.
Episoden er redigeret 25. maj 2020.
-
I denne uge taler vi om en 35-årig kvinde fra Kolding, der forsvandt i 1998 efter at have mødt en mand på Træfpunkt 159, og så fortæller vi den tragiske historie om grønlandske Carla og hendes toårige datter Natuk, der blev fundet begravet under sandet på Fanø i februar 1999.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Berlingske.Sag 2: BT, Ekstra Bladet, tv2.dk, Jyllands-Posten, dr.dk, Politiken, fyens.dk.
-
I dette allerførste afsnit taler vi om en mor og søn fra Holte, der forsvandt sporløst i 1993. Bagefter fortæller vi den frygtelige historie om 16-årige Cassie Jo Stoddard, som gennemlevede et sandt mareridt i sine sidste minutter.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, Politiken, tv2.dk.Sag 2: AP News/Associated Press, casetext.com: State v. Adamcik, Idaho State Journal, Youtube: The Murder of Cassie Jo Stoddart, TV: Your Worst Nightmare S1E2: When the Lights Go Out.
Episoden er redigeret 5. maj 2020.
-
Episode 0 er en intro til astrologiens verden. I denne prolog bliver du introduceret for de primære astrologiske begreber, som vi kommer til at bruge i podcasten. Hvis du er helt ny i astrologiens verden, så lyt med her.
I dette afsnit bliver du klædt på til at nørde amok sammen med os i de efterfølgende episoder. Du bliver klogere på soltegn, ascendanter, elementer, kvaliteter, planeter og meget mere.
Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen.
Optagelse, mix og redigering: Eva Lange Jørgensen.
Titelmusik: Empha Jomsø
See omnystudio.com/listener for privacy information.