Bölümler
-
Højt mod nord indeklemt mellem Europa og Rusland ligger storfyrstendømmet Finland. Her falder sneen tungt, her fosser elvene, og her hyler ulvene. Men udenfor landegrænserne buldrer verdenskrige og revolutioner.
I finske Katja Kettus seneste roman 'Den sandhedssøgende kat' følger vi en magisk kat, som rejser mellem tid og sted fra årene 1917 til 2020.
Men er 'Den sandhedssøgende kat' god magisk realisme? Hvad fortæller den om Finlands identitet og skabelsesfortælling? Og er sproget i bogen godt nok til at kompensere for, hvad den savner i plot?
Medvirkende: Anne Sophia Hermansen, litteraturkritiker ved Weekendavisen og ordstyrer i P1-programmet Damerne Først, og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Rusland.
Vært: Gustav Hagild.
I redaktionen: Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
"Vi er en del der går rundt og føler, at verden omkring os er ved at gå en lille smule grassat. Men i aften tager vi et pusterum fra alle problemerne. I aften fejrer vi musikken og vi fejrer livsglæden."
Sådan startede Dansk Melodi Grand Prix 2025, som løb af stablen lørdag aften på DR1 live fra Jyske Bank Boxen i Herning. Folkefesten har altid været til debat, til trods for at vi alle kender klassikerne. For så dybt ligger Grand Prixet i den danske folkesjæl.
Men er Melodi Grand Prix en prisme til at forstå vores samtid? Blev dette års show nogensinde "camp" nok? Eller endte det med at være lidt for banalt?
Medvirkende: Line Kirsten Nikolajsen, podcastvært, teateranmelder og Melodi Grand Prix-connaisseur samt Anders Hagerup Larsen, historiker og medforfatter til bogen Bøssernes Danmarkshistorie og dragperformer Chantal Al-Arab.
Vært: Gustav Hagild.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Eksik bölüm mü var?
-
"Til danske læsere: Tag aldrig freden og hverdagen for givet. Det er det dyrebareste vi har". Sådan afslutter Thea Pedersen sin nye fotobog 'Fragmenter', som udkom mandag denne uge på treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.
I bogen skildrer krigsfotografen livet ved fronten. Fra den ukuelige kamp i krigens begyndelse, til den militære udholdenhed som Ukrainerne har vist og nu den udmattelse som er ved at sætte ind i befolkningen.
Men hvad fortæller bogen og billederne om tilstanden i Ukraine? Formår den at vise både hverdagen og krigen? Og hvilken tradition for krigsfotografi skriver Pedersens billeder sig ind i?
Medvirkende: Mette Sandbye, professor i fotografistudier ved Københavns Universitet, samt Martin Tamm Andersen, dokumentarist, vært på DR-podcasten Krig og tidligere udsendt i Kosovo, Irak og Afghanistan.
Vært: Gustav Hagild
I redaktionen: Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar
Redaktør: Hanne Barslund -
Som en flænge i gadebilledet flakker den ranglede og sortklædte Bob Dylan rastløst rundt i New York. Bob Dylan er en enigma. Og hans livshistorie er en serie af løgnehistorier.
I den biografaktuelle biopic "A Complete Unknown" med Timothée Chalamet i hovedrollen som Dylan, fortæller instruktør James Mangold, musikerens rejse fra komplet ukendt i New York til verdenskendt folkepoet.
Men giver filmen et godt nok bud på hvem Dylan selv var? Hvorfor bliver der lavet så mange biopics og hvad skal vi med én om Bob Dylan netop nu?
Medvirkende: Ann Lind Andersen, filmanmelder ved Whattowatch samt Klaus Lynggaard, forfatter, digter og musikkritiker.
Vært: Gustav Hagild.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar
Redaktør: Hanne Barslund -
De fleste kender historien om Peter Brixtofte, Danmarks mest berømte og populære provinsborgmester, hvis spektakulære deroute, som både involverede kostbare rødvine på skatteborgernes regning og fiflen med regnskaber, kostede ham riget, magten og æren.
Nu er historien om Farums bykonge, blevet sat op på Folketeatret i København.
Men fortæller det noget dybere om magt, begær og moral? Hvor tæt på sandheden er stykket? Var Brixtofte en helt eller en skurk, og er det overhovedet vigtigt?
Medvirkende: Amalie Langballe, litteratur- og teateranmelder ved Weekendavisen samt Ditte Okman journalist, vært på podcasten "Det vi taler om" og født og opvokset i Farum.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaia Utoft.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Det er et sansebombardement, når ARKEN Museum for samtidskunst i dag slår dørene op til Frederik Næblerøds soloudstilling "All Walks of Life", som både i udstillings-kvadratmeter og værk-antal er overvældende. Kunstneren er endda selv en del af udstillingen. Han har nemlig flyttet sit private atelier til Arken, så besøgende kan se ham arbejde og gå i dialog med ham.
Men hvad får Arken ud af Næblerød? Hvad får Næblerød ud af Arken? Er Næblerøds kunstneriske proces mere vellykket end hans produkt? Og hvis ja, er det så egentlig et problem?
Medvirkende: Ane Cortzen, arkitekt, radio- og TV-vært og Mathias Kryger, kurator og kunstanmelder ved dagbladet Politiken.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Operasangerinden Maria Callas er selve inkarnationen af en diva. Men hun blev også den tragiske rolle hun portrætterede på scenen. Som en anden Tosca, ramte alverdens ulykker hende. Hun funklede stærkt og brændte alt for hurtigt ud.
I sin nye biopic "Maria" stiller instruktør Pablo Larrain skarpt på de sidste døgn inden Callas' død i 1977. Den misbrugende, menneskeligt ødelagte primadonna spilles af amerikanske Angelina Jolie i sin karrieres mest krævende rolle.
Men hvad vil Larrain fortælle med sin smukke, sorgfulde Callas-film? Hvordan lykkes Angelina Jolie med rollen? Og hvorfor er alting altid så dramatisk og tragisk i operaverdenen?
Medvirkende: Morten Messerschmidt, folketingsmedlem og partiformand for DF, og Lone Scherfig, filminstruktør og manuskriptforfatter.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Mens det meste af Europa i 1918 jubler over verdenskrigens afslutning, må den unge syerske Karoline skille sig af med sit barn på ubehagelig vis. Hun møder Dagmar Overby, "Englemagersken", der systematisk tog livet af spædbørn under dække af, at hun bortadopterede dem til velhavende familier.
Magnus von Horns nye spillefilm "Pigen med nålen" har premiere i biografer landet over i dag - og filmen er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste internationale film.
Men hvor tæt på virkeligheden er hændelserne i "Pigen med nålen"? Hvad fortæller Dagmar Overbys gerninger om kvinders muligheder og rettigheder dengang og i dag? Og hvorfor skal filmen være i sort/hvid?
Medvirkende: Sarah Iben Almbjerg, film- og medieredaktør ved Berlingske og Pia Fris Laneth, foredragsholder og forfatter med speciale i kvindehistorie og kvinders vilkår i Danmark gennem tiden.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund.
Der bruges klip fra Nordisk Film i programmet. -
I forfatteren Amalies Smiths nye bog, Terracotta, er liv og ler forbundet. Livet som det opstod i tidernes morgen, livet som det opstod for datteren i forfatter-jegets livmoder, og livet som måske tager livet af sig selv med klimakrisen.
Men er Terracotta mere end en samling af tekster, der intet andet har til fælles end studentikos lommefilosofi, som taler henover hovedet på læseren? Er ler virkelig så livgivende? Og hvorfor er keramik blevet så populær en hobby?
Medvirkende: Bodil Skovgaard Nielsen, kulturkritiker ved Dagbladet Information, og Laura Drasbæk, skuespiller og keramiker.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Da USA fik vokseværk i midten af 1800-tallet, blev det nordamerikanske kontinent en smeltedigel af kulturer, klaner og folkeslag. Under bibelske paroler blev "land of the free" solgt som "Guds eget land", der flyder med mælk og honning. Men måske var det snarere blod, mord og lovløshed, der lagde fundamentet i de forenede staters unge år?
Netflix-serien American Primeval, der har premiere i dag, er en moderne western. Med den kommer instruktør Peter Berg med et bud på historien om skabelsen af et samlet USA. Men hvor tæt på den historiske virkelighed er konflikterne i serien? Fortæller dens blodige begivenheder noget om et splittet USA i dag? Og er der andet at komme efter end bestialiteter og krig i den seks episoder lange, episke western-serie?
Medvirkende: Jacob Ludvigsen, film- og serieredaktør på Soundvenue, og Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk historie på Syddansk Universitet.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
'Mufasa: Løvernes Konge' fortæller historien om, hvordan Simbas far blev, hvem han var og hvordan han blev løvernes konge. Alle sejl er sat ind i den fotorealistiske live action animationsfilm.
Men er den imponerende teknik tilstrækkelig til at give gåsehud, spænding og fascination? Er filmen god? Eller er det blot en dyr og doven opremsning af forudsigelige punchlines og vished om, at alt hvad der er stemplet med Løvernes Konge-emblemet, bliver en salgssucces?
Medvirkende: Signe Lindkvist, TV-vært og tidligere udvikler af børne- og ungdomsfjernsyn, samt Jacob Hinchely, radiovært P6 Beat og anmelder på Betacritic og Dårligdommerne.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Siden tidernes morgen har kunsten været en kampplads. Uerstattelige værker er gennem historien blevet ødelagt eller omformet af magtpolitiske eller religiøse årsager. Lige nu er manges sind bragt i oprør over klimaaktivisters malingkast på SMK og i Syrien river oprørere i disse dage statuer af Assad og hans familie ned.
Derfor er Glyptotekets særudstilling "Ikonoklasme" aldeles aktuel, på trods af, at de udstillede værker primært er antikke skulpturer, buster og relieffer.
Men er ikonoklasme altid hærværk, vandalisme og ødelæggelse? Hvad siger 2500 års ikonoklasme om menneskers forhold til den kunst, vi omgås? Og rammer Glyptotekets særudstilling plet som udstilling i egen ret?
Medvirkende: Bente Scavenius, kunsthistoriker og forfatter samt Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator ved Weekendavisen og ordstyrer i P1's "Damerne først".
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund -
"Nu' det jul igen og nu' det jul igen." Og bare rolig: I denne søde juletid er alt er ved det gamle. I hvert fald i Den Gamle By. Året rundt udstiller, formidler og genopliver det berømte frilandsmuseum i Aarhus folkekultur og danske traditioner.
Er jul i Den Gamle By oplysende historieformidling eller blot et hvinende sentimentalt nostalgi-trip? Er et besøg en potentiel kickstarter for folk der kæmper med at finde julestemningen? Og hvorfor er netop julens traditioner så stærke og blivende i et stadig mere sekulariseret samfund?
Medvirkende: Emma Paaske, historiker og Katrine Muff, sanger, sangskriver, radio- og TV-vært.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Fortællingen om den følsomme balletdreng Billy Elliot i det rå nordengelske kulmine- og arbejdermiljø høstede anmelderroser, da den kunne ses på det store lærred i 2000. Fem år senere blev den iscenesat som musical med musik af Elton John. Og netop nu kan Billy Elliot The Musical opleves i en dansk opsætning på Det Kongelige Teater.
Men er musicalgenren velegnet til at beskrive det fremtidsløse og maskuline mine-miljø anno 1984? Hvordan forløser teatret det store format med så mange børn i centrale roller? Og hvorfor er socialpolitiske forhold i Nordengland relevante i dag?
Vært: Mathias Hammer.
Medvirkende: Lone Theils, forfatter og englandskender samt Jakob Steen Olsen, kulturjournalist og anmelder ved Berlingske.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild, med hjælp fra Gustav Fallesen.
Redaktør Hanne Barslund. -
Yahya Hassan var blot 18 år gammel, da han debuterede med sin sensationelle digtsamling. Hans poesi, karismatiske personlighed og fandenivoldske attitude gjorde ham til katalysator for debatten om integration. Men livet som superstjerne blev vendt til kriminalitet, fængselsdomme og indlæggelser.
I bogen "Familien Hassan" fortæller hans mor og søskende nu deres fælles barske historie. Men hjælper den os til at forstå Yahya Hassan? Er det ligskænderi at spinde mere guld på digterens tragiske skæbne? Og hvad bidrager bogen med i integrationsdebatten?
Medvirkende: Mikkel Bruun Zangenberg, litteraturkritiker og Ali Aminali, socialrådgiver og journalist.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Den tidligere vinder af Den store bagedyst Tobias Hamann og hans kæreste Patricia Thyberg er velhavende influencere og forældre in spe. De har købt en strandvejsvilla, som skal gennemrenoveres inden fødslen og inden for budget. Lad kaoset begynde!
Men hvorfor er vi så nysgerrige efter at se, hvordan kendte mennesker indretter sig? Hvad siger manglen på kaos om deres privilegieblindhed? Og er det her årets mest intetsigende realityserie?
Vært: Mathias Hammer.
Medvirkende: Julia Lahme, trendforsker og kommunikationsekspert samt Jakob Steen Olsen, kulturjournalist ved Berlingske.
Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Forfatter Eva Tinds nye roman "Min Kim" er et lige dele følsomt og harmdirrende kampskrift om adoptionens dilemmaer, faldgruber og forbrydelser. Og mens den offentlige debat raser, er Eva Tinds konklusion klar: At blive adopteret er et overgreb, man som barn bliver udsat for, ikke hvem man er.
Men er romanens system- og institutionskritik berettiget eller unødigt vred? Formår "Min Kim" at give læserne et følelsesmæssigt og faktuelt indblik i adoptionens konsekvenser? Og behøver romanen virkelig være 413 sider lang?
Medvirkende: Malene Choi, filminstruktør, og Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator og anmelder ved Weekendavisen.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund. -
De døde vækkes til live i Frederiksborg Slots særudstilling "Forglem mig ej. Liv. Død. Længsel.". Samlingen af livs- og dødsmasker, gipsafstøbninger af kendte afdøde personers ansigter, giver mulighed for at kigge Johannes V. Jensen dybt i øjnene, bese skægrester hos Holger Drachmann eller samtale med Karen Blixen.
Men hvad fortæller udstillingen om vores forhold til døden og savnet? Og er masker, malerier, voksfigurer og artefakter fra afdøde mest fascinerende, gåsehudsfremkaldende eller makabre?
Vært: Mathias Hammer.
Medvirkende: Helle Fagralid, kunsthistoriker og skuespiller samt Pernille Østrem, sognepræst i Stefanskirken.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Vandet stiger. Danmark oversvømmes. Landet må lukkes ned, og danskerne skal evakueres. Det er omstændighederne i TV2's nye serie, "Familier som vores", der undersøger, hvad der sker med os, når katastrofen rammer.
"Familier som vores" er stjerneinstruktøren Thomas Vinterbergs første TV-serie. Og han slår et stort brød op med et væld af statister og landets bedste skuespillere. Men er der krummer nok i historien til syv episoder? Og er det kun en tåbe, som ikke frygter havet, eller er Vinterbergs dystopi simpelthen for langt ude?
Medvirkende: Maria Månson, filmekspert og -anmelder ved What2Watch, og Thøger Kirk, klimajournalist og TV-vært på klimamagasinet Jorden kalder.
Vært: Mathias Hammer.
I redaktionen: Gustav Hagild og Nanna Sloth Skardhamar.
Redaktør: Hanne Barslund. -
"Alle vil slikke pik på en vinder". Det konstaterer den skruppelløse advokat Roy Cohn, da han tager en ung og ambitiøs Donald Trump under sine vinger i 1970'erne.
Den iransk-danske filminstruktør Ali Abbasi har lavet en opsigtsvækkende spillefilm om Donald Trumps vej mod toppen af New Yorks ejendomshierarki og hans kyniske verdens- og virkelighedsopfattelse. Filmen "The Apprentice" som har premiere i biografer landet over i dag, har allerede mødt massiv kritik af Donald Trump selv.
Er det her året mest medrivende film? Og er beskrivelsen af præsidentkandidaten som Cohn's lærling en bombe under den verserende valgkamp?
Vært: Mathias Hammer.
Medvirkende: Ann Lind Andersen, filmanmelder ved What to watch, og Birgitte Borup, kulturredaktør hos Berlingske og USA-kender.
I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Gustav Hagild.
Redaktør: Hanne Barslund.
Der er brugt klip fra The Apprentice Productions Ontario Inc. - Daha fazla göster