Bölümler
-
Psykopater - de er farlige, de er manipulerende, mangler empati og føler ingen anger. Det er nogle at de træk, der knytter sig til diagnosen ‘dyssocial personlighedsforstyrrelse’. Det, vi i daglig tale kalder for psykopati.
Men er billedet lige så sort-hvidt, når vi taler om de såkaldte hverdagspsykopater, som kan have en mindre grad af psykopati, end de psykopater, vi hører om i medierne, der har begået grov kriminalitet?
Det undersøger retspsykolog Tine Wøbbe i sin nye bog ‘De siger, jeg er psykopat’. Bogen er netop udkommet, og den fortæller seks hverdagspsykopaters historie.
I denne episode er Tine Wøbbe gæst i Brainstorm, og vi hører også fra Jeanette Henriksen, der har fået stillet diagnosen ‘dyssocial personlighedsforstyrrelse’, og som har gået i terapi for sin psykopati. Hun mener selv, at den har hjulpet hende til, at hun i dag har lagt de psykopatiske træk på hylden.
Hør, om det er på tide, at vi nuancerer vores billede af psykopater, og om psykopater kan ændre sig til det bedre.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns UniversitetJeanette K. Henriksen, 38 år, har fået diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse
Links: 'De siger, jeg er psykopat', er ude på Politikens ForlagBrainstorm-artikel om kvindelige psykopater -
I dine tarme bor 50.000 milliarder bakterier og en hulens masse nerveceller. I denne episode af Brainstorm dykker vi ned i forskning, der peger på, at bakterierne og nerverne tilsammen udgør vores 'anden hjerne'.
Og så tænker du nok, ‘æææh, hvordan kan det være rigtigt?!’.
Det spørgsmål besvarer Oluf Borbye Pedersen, der er en af Danmarks førende forskere på feltet.
Oluf fortæller, hvordan tarmen og hjernen kommunikerer med hinanden, og han udfolder også forskning, der peger på, at ubalancer i tarmbakterier måske kan skabe problemer i hjernen.
Til sidst kommer han med gode råd til, hvordan vi bedst passer på vores ‘anden hjerne’.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for basic metabolic research på Københavns Universitet. Brainstorm er på TikTok og Instagram -
Eksik bölüm mü var?
-
Hallucinationer og vrangforestillinger er nogle af de typiske symptomer, man kan opleve, når man gennemgår en psykose.
Men hvad er det, der går galt i hjernen, når man pludselig hører stemmer, der ikke er der? Eller når man ser uhyggelige væsner i skyggerne, som kun eksisterer i ens fantasi?
Bjørn Ebdrup er en af Danmarks førende psykose-forskere, og han giver i denne episode svar på, hvad vi ved om årsagen til psykoser, og hvordan man forsker i fænomenet.
Han fortæller også, om psykoser kan sammenlignes med febervildelser, og han giver råd til, hvordan man undgår at udvikle psykoser, hvis man for eksempel er i familie med personer, der har en skizofreni-diagnose.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Bjørn Ebdrup, overlæge og forskningsleder på Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup og professor på Københavns Universitet
Hør mere om psykoser, skizofreni og hørehallucinationer i denne Brainstorm-episode.
Brainstorm er på TikTok og Instagram. -
Det undrede vi os over her på Brainstorm-redaktionen, og i denne episode kan du møde to forskere, som arbejder med hemmeligheder på hver deres måde.
Historikeren Karen Vallgårda forsker i familiehemmeligheder, og hun fortæller, hvilke hemmeligheder, vi danskere havde før i tiden, og hvad vi typisk holder hemmeligt i dag.
Psykologen Susanne Lunn kaster et psykoanalytisk blik på hemmeligheder og fortæller, hvordan hemmeligheder kan påvirke os på vidt forskellige måder.
Og sidst i episoden kommenterer Susanne Lunn på tre hemmeligheder, der er indsendt af jer, vores dejlige lyttere
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Karen Vallgårda, lektor på SAXO-Instituttet på Københavns UniversitetSusanne Lunn, professor emerita ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet
Links omtalt i episoden:Karen Vallgårdas projekt om familiehemmeligheder Brainstorm-episode om traumer og PTSD
Brainstorm er på TikTok og Instagram -
Det spørgsmål vil vores lytter Charlotte have svaret på, og Brainstorm har undersøgt sagen.
Svaret skal findes i forskning i såkaldt neuroplasticitet, som dækker over hjernens evne til at omstille sig, hvis den for eksempel skal lære at klare sig uden hørelsen eller synet.
Hana Malá Rytter forsker i hjerneskade og neuroplasticitet, og hun fortæller i denne episode om hjernens fantastiske evne til at ændre sig selv. Hun løfter også sløret for, hvorfor børns hjerner er mere ‘omstillingsparate’ end gamle hjerner.
OBS! Brainstorm holder en kort vinterferie i uge 8. Vi er tilbage i uge 9.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende: Hana Malá Rytter, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og på Bispebjerg Hospital og leder af Dansk Center for HjernerystelseBrainstorm er på TikTok og Instagram -
Randi Starrfelt forsker i personer, der har utroligt svært ved at genkende mennesker, de kender.
Ansigtsblindhed findes i flere grader: fra forældre, der ikke kan genkende deres egne børn, til personer der har svært ved at genkende folk, når de befinder sig i større forsamlinger.
Brainstorm’s ene vært Josefine oplever også, at hun har meget svært ved at huske ansigter, og Josefine har derfor besøgt Randi Starrfelt og taget en snak om, hvor store konsekvenser ansigtsblindhed kan have, hvordan man bedst lever med ansigtsblindhed, og hvordan man tester for det.
Josefine tog selv testene og fandt ud af, om hun rent faktisk er ansigtsblind.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Links, der omtales i episoden:Blig klogere på ansigtsblindhed på ansigtsblind.dkTest dig selv for ansigtsblindhed herFind det nye spørgeskema herEt af Randis nyere studier findes herTidligere Brainstorm-episode om det modsatte af ansigtsblindhed, supergenkendere, findes her
Brainstorm er på Instagram og Tik Tok. -
Og kan en måneds alkoholpause få dig til at drikke mindre resten af året?
I denne episode dykker Brainstorm ned i forskning på området.
Blandt andet ved at kigge mod vest, for i Storbritannien har forskere nemlig kastet sig over den britiske pendant ‘Dry January’.
Du kan blive klogere på, hvad forskningen fortæller om korte pauser fra alkohol, og hvorfor man skal tage studier, der viser positive sundhedseffekter af alkoholindtag, med et gran salt.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
I episoden henvises der til forskning fra University of Sussex, der har lavet en række studier af Dry January. Her er et udsnit: Studie #1Studie #2 Studie #3Medvirkende:Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk universitetHør mere om alkohols påvirkning af hjernen i denne episode fra tredje sæson med professor David Nutt.
Brainstorm er på Instagram og TikTok. -
De spørgsmål har forskningen kastet sig over, og Brainstorm har talt med én af de danske forskere, der undersøger det, der i videnskabelig forstand hedder ‘naturlig tyndhed’.
Jens Lund fortæller i denne episode om, hvad der kendetegner naturligt tynde, hvorfor de kan spise uden at tage på, og hvordan forskning i meget slanke mennesker kan føre til ny viden om både normalvægtige og overvægtige.
Derudover kan du blive klogere på, hvad der styrer din appetit, og hvorfor din krop og hjerne både bekæmper vægttab og vægtøgning.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
I episoden omtales Jens Lunds facebookgruppe for naturligt tynde. Du finder den her.
Medvirkende: Jens Lund, postdoc på Metabolismecentret på Københavns Universitet
Brainstorm er på Instagram og på TikTok. -
Olivia har spurgt, om Brainstorm vil lave en podcast om, hvordan nerverne ude i kroppen kommunikerer med hjernen, og hendes ønske er vores lov.
Vi har dykket ned i forskning i smerte, som er et forskningsfelt, der netop undersøger, hvordan kroppen sender signaler op til hjernen.
I denne podcast fortæller smerteforsker Christian Bjerggaard Vægter, hvordan nervesystemet er delt op, hvilken kommunikation der sker mellem krop og hjerne, når vi kommer til skade, og Jais agerer tilmed forsøgskanin i et kendt smerteforsøg, der involverer en hånd og noget frysende koldt vand.
Sidst i episoden introducerer Josefine og Jais et nyt element ved navn ‘Fast indslag’, der er et fast indslag, der fremover er en fast del af Brainstorm, og som, ja…få forklaringen sidst i episoden. (Advarsel: farhumor kan forekomme).
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:
Christian Bjerggaard Vægter, lektor på Institut for Biomedicin og på Danish Research Institute of Translational Neuroscience på Aarhus Universitet
Brainstorm er på Instagram og på TikTok. -
Hermed en servicemeddelelse til vores fantastiske lyttere.
Vi nærmer os midten af januar måned, og hvor filan bliver sæson 4 lige af?
Redaktionen har simpelthen været lagt ned med diverse vira og baktusser.
MEN! Denne gang holder vi, hvad vi lover, og det er, at første episode vil være jer i hænde om præcis en uge. Torsdag 19. januar 2023.
Som plaster på såret får I her en kort men ret vild hjernenyhed og et par tip til at komme godt igennem januar. Vi glæder os til atter at kunne gøre dig selskab i hørebøfferne.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Her er artiklen, der nævnes i podcasten:Sit livs opdagelse: 80-årig dansk forsker gør uventet fund i menneskehjernen -
Gud bevare Brainstorm’s dejlige lyttere!
Inden vi for alvor skyder en ny sæson i gang, får I traditionen tro husforsker Albert Gjeddes nytårstale.
Optagelsen af årets tale blev også en kærkommen lejlighed for Brainstorm’s nye medvært Josefine til at møde Albert.
Hør hvordan det gik, da Brainstorm-holdet besøgte Albert på Panum Instituttet i København.
Vi glæder os til at gå i luften med den nye sæson. Vi lyttes ved.
Kh Brainstorm-redaktionen
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. -
Hohoho, her er en tidlig julegave. Eller to, faktisk:
Brainstorm vender tilbage med en ny sæson til januar, og Brainstorm har fået en ny medvært. Trommehvirvel……tag godt imod…. Josefine!
Hør Jais og Josefine præsentere hvilke initiativer, de har i støbeskeen for den kommende sæson (pssst…. et af dem rimer på BikBok), og hør også Brainstorm-lytteren Olivia stille et interessant hjerne-spørgsmål.
Og apropos hjerne-spørgsmål - i den kommende sæson vil vi supergerne besvare endnu flere af jeres spørgsmål, og vi vil meget gerne have dem på lyd. Send dit spørgsmål til os på vores Instagramprofil, brainstorm.podcast.
Vi på Brainstorm glæder os til at fylde dine øregange med endnu mere hjerneviden, når vi går i luften med en ny sæson til januar, og vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. Vi lyttes ved.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. -
Siden Brainstorm sendte sidst, er der sket noget på den lille hjerne-redaktion: Asbjørn er fløjet fra reden - han har fået nyt job.
I denne episode siger Jais farvel til sin podcast-partner gennem tre år, og Asbjørn fortæller, hvor han er fløjet hen.
Hør også en montage af fraklip og skøre indfald fra tredje sæson, og få svar på om Asbjørn besteg Himmelbjerget i sin sommerferie.
Fortsætter Brainstorm uden Asbjørn? Det vil tiden vise. Jais og den øvrige Brainstorm-redaktion vender tilbage, når der er nyt.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende:
Gøg & Gokke -
Danskere elsker hunde. 20 procent af de danske familier ejer en hund, og sammen med et hold kolleger har seniorforsker Karen Thodberg sat sig for at undersøge, om hunde er gavnlige for menneskers mentale sundhed.
I sidste kapitel af Brainstorm’s sommerserie ‘De fire undladelsessynder’ dykker Jais og Asbjørn ned i Karens forskning. Men hvorfor er det en undladelsessynd, at emnet først nu tages op i podcasten, tænker du måske?
Det er det fordi, Jais og Asbjørn har kendt til Karens projekt i over et år, og det må betegnes som en undladelsessynd, når to videnskabsjournalister ikke med det samme griber muligheden for at få hunde-forskning med i Brainstorm.
I episoden fortæller Karen Thodberg om, hvordan forskere studerer hundes effekt på mennesker, hvorfor det er så vanskeligt at lave gode studier af fænomenet, og til sidst afslører hun den største myte om hundes effekt på menneskers hjerner.
Få også Jais og Asbjørns sidste hjerne-boganbefaling til sommerens læsning.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Karen Thodberg, projektleder og seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet
Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #4:Forbrydelsens sind af Kristina Antivakis, Mette Brandt-Christensen og Tine WøbbeMan kan få den som ebog på Saxo Og som lydbog også på Saxo -
Brainstorm har stadig ikke lavet en episode om demens, og det må betegnes som en undladelsessynd af de større. I tredje kapitel af Brainstorm’s sommerserie kryber Jais og Asbjørn til korset og råder bod på fortidens synder ved at dykke ned i demensens ABC.
Paraplybetegnelsen demens dækker over en lang række alvorlige kognitive symptomer og hjernesygdomme, og en af de forskere i landet, der ved mest om demens, er Kristian Steen Frederiksen.
I episoden fortæller Kristian Steen Frederiksen, hvordan demens opstår, hvorfor den mest kendte demenssygdom Alzheimers hedder Alzheimers, og hvad man kan gøre for at forebygge demens.
Start grillen, smid Brainstorm i ørerne og bliv klogere på demens i selskab med Jais og Asbjørn, der til sidst i episoden anbefaler en hjerne-bog til sommerens læsning.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet
Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #3:A Very Nervous Person's Guide to Horror Movies af Mathias ClasenKan fås på ebog på Saxo -
Brainstorm’s bekendelser fortsætter i andet kapitel af sommerserien ‘De fire undladelsessynder’. Her råder Jais og Asbjørn bod på, at de endnu ikke har lavet en episode om døgnrytmer og forskningsfeltet kronobiologi.
Klaus Martiny er en af de forskere, der ved mest om døgnrytmer i Danmark, og i denne episode fortæller han, hvad i hjernen, der styrer døgnrytmen. Du får også et indblik i, hvordan en skæv døgnrytme kobles til depression, og hvordan man opretholder en stabil døgnrytme.
Hop op i hængekøjen, smid Brainstorm i ørerne og bliv klogere på døgnrytmer i selskab med Jais og Asbjørn, der i slutningen af episoden anbefaler en hjerne-bog til sommerens læsning.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Klaus Martiny, overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet
Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #2:Drink? The New Science of Alcohol and Your Health af David NuttKan fås som ebog på AmazonOg på Tales -
Brainstorm har syndet! I tre sæsoner har Jais og Asbjørn undladt at lave en podcast om ADHD, og det rådes der nu bod på i første afsnit af Brainstorm’s sommerserie ‘De fire undladelsessynder’.
Per Hove Thomsen er en af de forskere, der ved mest om ADHD i Danmark. I denne episode fortæller han om såkaldt ‘stille ADHD’ - også kendt som ADD. Han fortæller også, hvad der sker i hjernen på en person med ADHD, og hvad der er den største myte om ADHD.
Slå benene op, læg dig til rette i liggestolen og bliv klogere på ADHD i selskab med Jais og Asbjørn, der til sidst i episoden leverer en hjerne-boganbefaling til sommerens læsning.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Per Hove Thomsen, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet
Brainstorm’s anbefaling til sommerlæsningen #1:Being You - A New Science of Consciousness af Anil Seth Kan fås som ebog på Saxo -
Det er blevet sommer og tid til at høre, hvad Albert Gjedde går og laver.
I denne lille special-udgave af Brainstorm ringer Asbjørn til Albert og hører, hvad han skal i sommerferien.
Albert Gjedde ligger aldrig på den lade side, så han har selvfølgelig gang i mange projekter, og så har han ovenikøbet skrevet en tale til alle de unge mennesker, som i øjeblikket færdiggør sine uddannelser.
Talen kigger både ind i fremtiden og fortiden, men så vil vi heller ikke afsløre mere.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende:
Albert Gjedde, Professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet. -
Hjerne(ind)barken er tilbage! Igen!
Brainstorms lytterpostkasse er stadig ved at blive tømt, og i denne episode får du blandt andet svar på, hvad der sker i hjernen, når du bliver inspireret, hvor dovenskab kommer fra, og om optimister har sundere hjerner end andre. Det hjælper neuropsykolog Signe Allerup Vangkilde med at svare på.
I det mere debat-agtige hjørne svarer Kasper Levin, der forsker i samspillet mellem kunst og psykiatri, på, hvad begrebet ‘neurodiversitet’ rent faktisk betyder.
Det er nemlig et nyere begreb, som bruges til at beskrive lidelser som ADHD og autisme. Men træder man nogen over tæerne, når man kalder disse diagnoser for lidelser? Den debat åbnes der op for senere i podcasten.
Medvirkende:
Signe Allerup Vangkilde, lektor i psykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.Kasper Levin, adjunkt på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. -
Hjerne(ind)barken er tilbage!
Brainstorms lytterpostkasse har fået nyt navn og nye spørgsmål, og i denne episode får du blandt andet svar på, om du skal være nervøs for, at den fluor, der findes i din tandpasta og i det danske grundvand, er farlig for hjernens udvikling. Det svarer miljøforsker Philippe Grandjean på.
I det mere muntre hjørne svarer søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum på, hvorfor vi går i søvne, og Jais og Asbjørn byder ind med egne anekdoter om …uheldigt søvngængeri.
Sidst men ikke mindst, kan du høre, hvordan det mon kan være, at der er en forbindelse mellem autisme og anoreksi. Det fortæller psykolog Mette Bentz om.
Medvirkende:
Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn på Kornum Lab.Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.Mette Bentz, psykolog, ph.d. og forsker på Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg i Region Hovedstaden.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Link til Brainstorms artikler om autisme:
Idas autisme blev først opdaget efter flere år med forkerte diagnoserPiger med autisme blev ignoreret af videnskaben i årevisJosephine skjulte sin autisme i skolen, men nedsmeltede derhjemme - Daha fazla göster