Bölümler
-
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
I femte episode af Farmor Fortæller, får vi et indblik i et barneliv under 2. verdenskrig. Når luftsirenerne lød skulle børnene søge ly. Der var trængsel i kælderen. En af familierne havde 12 børn i opgangen, en anden havde seks unger og i min mors familie var de fem børn.
Selv min mors bedste veninde besøgte hun aldrig i lejligheden. Der var ganske enkelt ikke plads, så man måtte mødes i baggården for at lege. -
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
Jeg er i gang med at lave en podcast-serie om min mor. Hun er 94 år. Hun hedder Kirsten Marie Nielsen og hun har boet hele sit liv i Randers. Hun har boet i den lejlighed, hvor JEG voksede op ….i 60 år.
I podcasten fortæller hun, om hendes barndom og ungdom......i 1930' erne og 40'erne, og det her er er fjerde episode.
Vi er tilbage i Barndommens Land. Hos Familien Graversen. Min mor er 10 år. Danmark 1940 under tyskernes besættelse. Familien holder juleaften…fire børn og to voksne…Men det her bliver en juleaften uden lige.
Jens Jørgen ankommer pludselig juleaften. Min mor på 10 år anede ikke, at hendes mor var gravid. Jens Jørgen er i dag 84 år.I denne episode fortæller min mor også om, hvordan der var ting, man IKKE snakkede om dengang: Pigeting…og det der med at blive voksen….og vi kommer også til at høre, hvordan en fødsel derhjemme foregik.
Har du ikke fået hørt de første episoder, kan du finde dem ved at søg e på titler…farmor fortæller.
Tak fordi du lytter med
-
Eksik bölüm mü var?
-
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
3. episode af Farmor Fortæller.
94-årige Kirsten Marie Nielsen fortæller i dennne episode om sin barndom i 1930'erne og 1940'erne.
Hun er vokset op i en lillebitte lejlighed på Nordostvej i Randers. Her boede storesøster Kirsten, hendes fire mindre søskende og hendes mor og far i en lejghed, der indeholdt en stue, et soveværelse og et lille, smalt køkken, hvor de fem børn blev vasket med en klud om morgen, inden de skulle i skole.
I dette afsnit møder Kirsten snedkeren Regnar, som hun bliver gift med i 1953. Først tager de til Sverige og arbejder i et år. Da hun kommer tilbage til Nordostvej, har lejligheden fået en ny beboer. -
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
Kirsten Marie Nielsen - født 1930 - fortæller historier fra sin barndom i Randers.
Kirsten er storesøster til fire søskende - Tove, Rita, John og Jens Jørgen - og de bor sammen med deres mor Betty i en lille lejlighed på Nordostvej.
I denne episode 2 fortæller Kirsten om gåture til Jebjerg ved Langå, dejlige timer til svømmetræning i Gudenåbadet og om en konfirmation hvor gaven var en kjole til at have på til konfirmationsfesten.
Podcast-vært er Kirsten søn Erik Ingemann Nielsen -
Hej kære lytter. Jeg er superglad for, at du vil lytte til min mors historier fra de rigtigt gamle dage. Du er meget velkommen til at sende en kommentar her
Min mor Kirsten Marie Nielsen er født i 1930. Hun var 10 år, da tyskerne kom til Danmark.
I denne podcast-serie fortæller hun om sin barndom og tidlige ungdom i Randers.
De var syv mennesker - to voksne og fem børn - i en lille lejlighed. Alle sov i det samme lille soveværelse. Om morgenen blev de klatvasket i køkkenet. Som morgenmad var der en mellemmad med sukker.
En gang om året fik min mor et par træsko af det offentlige. Rigtige sko fik hun først, da hun mødte min far.
Da tyskerne kom i 1940, blev børnene smidt ud og sendt på forskellige skoler.
I 1942 døde min mors far og mor Betty stod alene med fem børn. Betty blev sendt ud at arbejde i sivene ved Gudenåen og blev syg af arbejdet.
Børnene blev - fattige som familien var - bespist på Hadsundvejems Skole, så de var sikret et varmt måltid.