Bölümler
-
MERE END STORE OVERARME OG FEDT GREJ
Der skal en god fysik til for at klare sig igennem Frømandskorpsets Elevskole, men ingen frømand gennemfører med store overarme, en høj kondition og fedt grej alene. Frømandseleverne gennemgår nemlig et væld af forhindringer og to tredjedele af et år med uvished, udmattelse og stress.
Men hvad skal det egentlig gøre godt for? Hvordan påvirker det de kommende frømænd at blive udsat for så meget stress – mentalt og personlighedsmæssigt? Det giver en antropolog, en mentalcoach og en psykolog deres professionelle bud på i dette bonusafsnit af ”Livet efter Maren.”
Forsvarets podcastserie ”Livet efter Maren” er en ærlig og personlig fortælling om to af Danmarks nye frømænd, Thomas og Jonas. Der er udgivet yderligere fire afsnit ud over dette.
Podcasten er tilrettelagt og produceret af Christian Sundsdal og Emma Kirketerp.
Af hensyn til overvejelser omkring sikkerhed optræder de to frømænd Thomas og Jonas ikke med deres rigtige navn. -
Den danske testpilot Casper Børge Nielsen - pilotnavn PEL - var som den eneste udenlandske pilot med under hele testprogrammet for verdens mest avancerede kampfly, F-35 Joint Strike Fighter, som også Danmark har købt.
I omkring ni år var han bosat med sin familie nær Edwards Air Force Base i Californien, hvor han som pilot på en dansk F-16 Fighting Falcon agerede følgefly under en stor del af de ture, hvor F-35'eren skulle testes.
Det var verdens største flytestprogram nogensinde og økonomisk set større en Apollo-rumprogrammet.
Men hvad er det, man tester? Hvordan foregår det? Og hvad er egentlig historien bag Danmarks involvering i testprogrammet? Det kan du høre mere om i denne udsendelse - nummer 2:2 - hvor PEL fortæller om sine år i USA og om, hvorfor F-35 er et fly i sin helt egen liga.
Husk også at lytte til seriens 1. afsnit, som fokuserer mere på, hvordan man bliver uddannet til testpilot.
Denne podcast blev første gang offentliggjort i 2019. Den er produceret af Thorbjørn Forsberg. -
Eksik bölüm mü var?
-
Nye og gamle kampfly, store passagerfly og sågar helikoptere: Den danske testpilot Casper Børge Nielsen har haft fat i rorpinden på flere end 60 forskellige flytyper, siden han i 1999 begyndte på uddannelsen til Experimental Test Pilot, som han færdiggjorde to år senere.
Forsvarets Podcast bringer her en genudgivelse af to podcastudsendelser om Casper Børge Nielsen med pilotnavnet PEL, der i cirka ni år var involveret i verdens hidtil største flytestprogram, nemlig udviklingen af kampflyet F-35 Joint Strike Fighter på Edwards Air Force Base i USA. Her fløj han de såkaldte "chase-fly" (følgefly), en dansk F-16 Fighting Falcon, mens forskellige afprøvninger af de forskellige udgaver af F-35 fandt sted.
Denne første udsendelse fokuserer primært på vejen dertil, altså om uddannelsen til testpilot ("Experimental Test Pilot"). For hvad skal man egentlig have af evner for at kunne komme igennem den hårde uddannelse?
Og hvilke råd vil PEL give til unge, der måtte gå rundt med drømme om at blive jagerpilot eller få en anden karriere i Forsvaret? Lyt med og få svaret.
Husk også at lytte til seriens 2. og sidste afsnit, som fokuserer mere på det store arbejde, der blev lagt i at udvikle F-35 Joint Strike Fighter, som også er Danmarks nye kampfly.
Denne podcast blev første gang offentliggjort i 2019. Den er produceret af Thorbjørn Forsberg. -
For seks mænd nærmer Frømandskorpsets Elevskole sig sin afslutning. Otte måneder med kaos, minimal søvn, uvished, intense fysiske og mentale prøvelser og et benhårdt udskillelsesløb, hvor 13 er faldet fra, er snart forbi. Men inden de kan kalde sig frømænd, venter én sidste forhindring.
Forsvarets podcastserie ”Livet efter Maren” om Danmarks nye frømænd er tilrettelagt og produceret af Christian Sundsdal og Emma Kirketerp.
Af hensyn til frømændenes sikkerhed optræder hverken Thomas eller Jonas med deres rigtige navn. Derudover er visse detaljer omkring deres person sløret. Redaktionen er bekendt med deres identitet.
-
Thomas og Jonas er nået under træbjælken ”Maren” og kan nu kalde sig frømænd. Men det betyder ikke, at forventningerne til dem er dalet. Langt fra. Der er stadig meget, de skal lære, inden de kan indgå i patruljerne med de erfarne, operative frømænd. Tag med til Nordnorge, når de nye frømænd skal lære at operere i et arktisk miljø, hvor faren for laviner, tynd is og lave temperaturer lurer.
Forsvarets podcastserie ”Livet efter Maren” er en ærlig og personlig fortælling om to af Danmarks nye frømænd. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Christian Sundsdal og Emma Kirketerp.
Af hensyn til frømændenes sikkerhed optræder hverken Thomas eller Jonas med deres rigtige navn. Derudover er visse detaljer omkring deres person sløret. Redaktionen er bekendt med deres identitet.
-
Frømanden Jonas indså, at han ikke længere kunne smyge sig udenom den drøm, der havde ulmet, siden han var en lille dreng. Trods frygten for at fejle. Og Thomas holdt ved drømmen og troede på, at den en dag ville lykkes trods seks år og tre mislykkede forsøg. Optaget på Elevskolen, formåede de begge at fastholde motivationen trods et virvar af uforudsigeligheder, en knækket tand og mange meningsløse kilometer march, for at drømmen om at blive frømand kunne gå i opfyldelse. Tag med de nye frømænd til Lolland, hvor de skal sprænge, skære og smadre sig igennem forladte bygninger som en del af den såkaldte breachtræning under deres efteruddannelse.
Forsvarets podcastserie ”Livet efter Maren” er en ærlig og personlig fortælling om to af Danmarks nye frømænd. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Christian Sundsdal og Emma Kirketerp.
Af hensyn til frømændenes sikkerhed optræder hverken Thomas eller Jonas med deres rigtige navn. Derudover er visse detaljer omkring deres person sløret. Redaktionen er bekendt med deres identitet.
-
Fuldstændig dedikation fik frømændene Thomas og Jonas gennem Elevskolen. Nu er de ved at være igennem deres efteruddannelse og står på tærsklen til at kunne indgå i korpsets patruljer sammen med de operative frømænd. Tag med de nye frømænd til Esbjerg, hvor de gennemgår deres såkaldte dunkertræning og under en simuleret nødsituation skal evakueres fra en helikopter, der forulykker over vand.