Bölümler
-
Mette Horn var i folkeskolen klassens klovn. Som hun selv siger, 'når man ikke var den hurtige, den smukke eller kloge, så kunne man være den sjove'. Hun har altid brugt humor til at lette de svære ting. Men hvor kommer den forsvarsmekanisme fra?
Vi taler om Mettes opvækst som ikke rig, i det rige Gentofte, og hendes forældre, som havde en dynamik der krævede at Mette virkelig skulle have følehornene ude når far endelig kom hjem fra arbejde. -
Ditte Hansen er måske mest kendt for hendes tv-serie og spillefilm 'Ditte og Louise' som hun har skabt sammen med makkeren Louise Mieritz. Ditte har skabt meget af sin komik i makkerpar, og dette afsnit af Funny Guy handler om Dittes allerførste partner in crime, Uffe, som helt tilbage i folkeskolen var med til at lægge de første trædesten til Dittes fremtid som komiker. Men hvordan gjorde han det? Og hvad blev der af Uffe, som i så mange år var ved Dittes side?
-
Eksik bölüm mü var?
-
Signe Molde kan godt lide overraskelsen, det uforudsigelige moment, når man i en interaktion går skævt af det usagte manuskriptet, og bryder det sociale kodeks. Dog har Signe enormt svært ved at svare på HVORFOR hun har det på den måde, og den høflige tone begynder at blive udfordret når Nina nægter at acceptere at 'sådan er det bare'. Finder de ud af hvorfor Signe i sin komik bliver ved med at udfordre den pæne tone?
-
Julie Rudbæk slog igennem med dramedy serien '29' hvor hende og hendes kreative partner Jesper Zuschlag, på bedste komisk vis, portrættere den relaterbare 30 års krise. I dette afsnit af Funny Guy dykker ved ned i Julies komiske værktøjskasse og taler om hvorfor der altid skal være et komisk twist i det hun skaber. Hvorfor komik får os til at forstå hinanden bedre som mennesker, og til sidst, hvad komik i virkeligheden har lært hende om sig selv.
-
Bodil Jørgensen er en af de få skuespillere som er lige så kendt for at lave komik såvel som alvorlig dramatik. Og måske er lige netop den balance faktisk rammende for hendes personlige komiske særpræg: Det tragikomiske.
Der er ingen tvivl om at mange af Bodils karakterer er morsomme, men ligeså meget som de er morsomme har de også altid en nerve af noget alvorligt, ubehageligt, absurd. Noget tragisk.
Men hvorfor kan Bodil spille netop disse slags karakterer så autentisk? Vi kigger på hendes opvækst, og taler særligt om hendes far, som bar præg af 'landsbytosse' vibes. -
'Noget af det sjoveste i verden er mennesker som ser sig selv på en bestemt måde, og så handler stik imod det'
Line Knutzon har komplekser. Og har derfor tit ikke følt sig god nok. Måske er det også derfor hun er så betaget af menneskelig selvbedrag, fordi hun elsker når folk ikke er perfekte, ligesom hende selv.
Vi taler om hendes ambivalens omkring rige mennesker, at være grim i 80'erne og det kæmpe drama som ligger i at stjæle hundeposer på Frederiksberg Allé. -
Søs Egelind har spillet et hav af komiske karakterer. Af forskellige aldre og køn. Men hvordan opstår Søs' karakterer? Fra at se enkelt detalje ved et menneske i en bus, at overhøre en samtale blandt veninder på restaurant til en fuldendt karakter som vi griner af i Kongeriget? Snakken bevæger sig derefter over i det helt store spørgsmål om HVEM der må spille HVAD i 2022.
-
Sanne har igennem hele sin opvækst og voksne liv oplevet at være en outsider. Men hvorfor og hvordan har hun kanaliseret den oplevelse ud i komik?
"Når man joker med noget så er man ikke nede i smerten længere'
Det har været en overlevelsesmekanisme, ikke som et nutellapålæg, men som en måde at få perspektiv på de ting som er så hårde, at man ellers ville brænde op. -
Hella Joof havde som barn altid et stort behov for at påtale de ting, hun ikke forstod. Hvorfor afbryder onkel altid tante? Hvorfor bliver hendes stemme lys, når ham dér kommer ind i rummet? Men hendes mor havde det med at svare: 'Nej Hella, sådan er det da ikke', hvilket hver gang lavede en lille sprække i Hellas indre kompas.
Men helt ødelagt blev det aldrig, for Hella har nemlig brugt resten af sit liv på at prøve at sætte sig i andre sted, hvilket man tydeligt kan se i hendes komik. Hun bruger komikken til at gøre selv de største særlinge menneskelige, fordi hun har en lille hippie inde i sig, som bare gerne vil have, at vi alle skal løbe rundt på en græsmark sammen. Men hvor kommer det uendelige overskud til altid at kunne sætte sig i en andens sted?