Bölümler
-
Farmes strike back!
Landbrugsvenstre. Byvenstre. Højskolevenstre. Nationalkonservative Venstre.
Det engang så store dyr på den blå savanne har skiftet formand, og det er jo en glimrende anledning til at dykke lidt ned i partiets historie. Hvor de andre partier måske mere har haft fløje, så har Venstre altid brystet sig af, at have højt til loftet og langt til døren. Men det har også resulteret i et fuldstændig uoverskueligt virvar af strømninger i Danmarks ældste parti.
Vi tager temperaturen på Venstres historie, og ser på den nye formand, som er andet end en traktor og en overfrakke.
Værter: Julian Svejgaard og Lars Harhoff AndersenTilrettelægger: Julian Svejgaard
-- INDHOLD --
03.58: Landbrugsvenstre og byvenstre11.05: Venstre mod byerne under Uffe20.31: Højskolevenstre28.31: Tre strømninger i Venstre - liberalismen og nationalkonservatismen under Fogh41.58: Troels Lund Poulsen51.19: Regeringsrokaden
-
Den nuværende SVM-regering er noget så usædvanligt som et regeringssamarbejde med de to evige kamphaner i dansk politik som centrale spillere, Socialdemokratiet og Venstre.
De to partier har ellers for det meste hadet hinanden som pesten og har nærmest kun siddet i regering sammen, når der har været verdenskrige.
Men der var en enkelt gang, hvor de gjorde et anstændigt forsøg. I 1978 var dansk politik stadig i granatchock over Jordskredsvalget, og dansk økonomi var på fuld fart ud over afgrunden.
Arbejderne og bønderne forenede sig i et desperat forsøg på at holde yderfløjene væk og redde statsbudgettet, men sølle 14 måneder var alt, det kunne blive til, før SV-regeringen kuldsejlede.
Hvorfor opstod den umage alliance? Og hvorfor brød den sammen? Det kigger vi på i Historien Fortsætter!
Værter: Julian Svejgaard og Lars Harhoff AndersenTilrettelæggelse: Julian Svejgaard
-
Eksik bölüm mü var?
-
HISTORIEN FORTSÆTTER FORTSÆTTER!
Vi har en fantastisk nyhed - vi har nemlig indgået et samarbejde med det politiske magasin Ræson.Vi er tilbage med masser af politisk, nørdet, historisk og hyggelig radio, denne gang under navnet 𝐇𝐢𝐬𝐭𝐨𝐫𝐢𝐞𝐧 𝐕𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫 - find os på Ræsons podcastfeed og så skal du ellers bare læne dig tilbage og nyde historiens vingesus.Vi glæder os sindssygt meget til at drage ind i historien igen i selskab med jer, kære lyttere!
-
Det Radikale Venstres historie er en fascinerende rejse. Siden de brød endeligt med Venstre i 1905, så har deres historie været præget af storhed og fald, men også af sideskift mellem rød og blå. Nu ligner de en parentes i det politiske billede, et partiae non grata.
Hør Julian fortælle Lars om hvordan det gik til - lige fra brødrende Brandes og Politikens oprettelse til de mørke år under Fogh og Dansk Folkeparti.
Værter: Julian Svejgaard og Lars Harhoff AndersenTilrettelæggelse og musik: Julian Svejgaard
-
De Konservative er ved at blive større end Venstre. I hvert fald i meningsmålingerne. Måske er det bare kommentatorsnak, men når valget engang kommer, så kan det betyde forskellen mellem en statsminister Poulsen og en statsminister Ellemann.
Det er ikke første gang de to partier bytter plads i dansk politik. Og faktisk har Venstre og Konservative et had-kærligheds forhold til hinanden, hvor de i deres lange historie, er gået fra at være dødsfjender, til skeptiske allierede, til regeringsmakkere, til småkonkurrenter.
I dagens afsnit af Historien Fortsætter fortæller Julian hele den lange historie om de borgerlige brydninger til Lars, og vi ser på, hvordan og hvorfor V og K har danset sammen i dansk politik.
Værter: Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen.Tilrettelæggelse og musik: Julian Svejgaard
-
Julian Interviewer Lars om hans nye podcast Ombestemt.
-
Episode Notes
Trump er næsten ude af det Hvide Hus. Men de aktuelle problemer i USA begyndte ikke med Trump, de begyndte længe før, og har især rumsteret i det Republikanske parti.
I selskab med Mathias Bay Lyngaard, vært på P1 Orientering, fortæller vi historien om republikanerne, lige fra de frigjorde slaverne i 1800-tallet, til de blev Trumps parti, og vi bl.a. omkring sydstaterne, Bush, Palin, Tea Party og konspirationsteorierne om, at Obama var en muslim født i Kenya.
-
Forholdet mellem medierne og regeringen er historisk ringe. Det er der i hvert fald flere fra, ja netop medierne, der mener. Nogle sammenligner endda Mette Frederiksens metoder med den afgående amerikanske præsident.
Men er det overhovedet slemt? Hvordan var det under tidligere statsministre? Og holder sammenligningen med Trump? Vi spørger både Danmarkshistorien og vores gæst i programmet, journalist og vært på P1 Orientering, Mathias Bay Lynggaard.
-
Vaccinen er her! Næsten. Men 30% af danskerne er enten imod, eller i tvivl om, om de vil have den, når den kommer. Skal vi tvangsvaccinere os ud af coronakrisen? I 1800-tallet kunne man ikke blive gift i Danmark, hvis man ikke var vaccineret mod kopper. Men det var jo en anden tid. Ikke?
Vi snakker også om HPV-vaccinen og om hvordan en enkelt artikel fra et tidsskrift fra 1998 har givet mæslingerne en chance mere i dens evige kamp mod menneskeheden.
-
Mink-sagen er eksploderet i regeringens hænder. Nu er det store spørgsmål, hvad de socialdemokratiske ministre vidste. Om grundloven er blevet brudt. Og om hvad der er værst: Mink-katastrofen, Inger Støjbergs barnebrude, eller Tamilsagen, der fældede tidligere statsminister Poul Schlüter i 1993.
-
Selv hvis Biden vinder præsidentvalget, så er USA stadig på vej mod nogle afgørende og nervepirrende uger. Vi gør regnebrættet op for amerikanernes skæbnestund og tager temperaturen på et demokrati i dyb krise.
-
Den sidste præsidentdebat inden USA's skæbne bliver afgjort er en realitet. Men hvad betyder det overhovedet at Biden og Trump stirrer hinanden i øjnene i bedste sendetid? Hvad skal vi bruge præsidentdebatter til, og var de sjovere i gamle dage? Hvem bestemmer egentlig, at Trump og og Bidens mikrofoner skulle mutes? Og var den første tv-transmitterede præsidentdebat mellem to kvinder?
-
Kampen om USA's højesteret bevæger sig ind i den afgørende fase. Vi ser på, hvilken betydning institutionen har for amerikanerne, og ser på, hvordan højesteret kun er toppen af isbjerget for Trumps konservative revolution i de amerikanske domstole.
Igennem USA's historie har stærke præsidenter som Lincoln og Roosevelt også forsøgt at fifle med antallet af højesteretsdommere med blandet held. Vil Biden forsøge at "packe the court" hvis han vinder præsidentvalget, og er det overhovedet en god ide?
Historien Fortsætter er tilbage, denne gang med assistance fra Helle Porsdam, professor på Saxo-instituttet og Jura, Københavns Universitet, som er ekspert i USA's juridiske traditioner.
-
Historien fortsætter er samlet igen!Vi har forfatter, anmelder ved kristeligt dagblad og litteraturforsker Rasmus Vangshardt. Vi diskuterer om Dansk Folkeparti haren fremtid og om den national konservativ, om litteraturanmeldere er smagsdommere eller sandhedssøgere og diskuterer sidste afsnit af bogtårnet.Skriv til os på [email protected] med kommerater og holdninger. Vi lover svar!
Rasmus’ boghttps://www.saxo.com/dk/livets-febrile-hemmeligheder_rasmus-vangshardt_haeftet_9788793358287The Coddling of the American Mindhttps://www.saxo.com/dk/the-coddling-of-the-american-mind_jonathan-haidt_paperback_9780141986302Roger Scruton bog anbefalet af Rasmushttps://www.saxo.com/dk/beauty-a-very-short-introduction_roger-scruton_paperback_9780199229758
-
Denne gang har Lars, fra Poolen I hans Hacienda, forfattet første afsnit af den nye serie ”bogtårnet”, hvor han fortæller historier om vores verden ved hjælp af nogle af de bedste og mest kontroversielle bøger om samfund og videnskab. I første afsnit taler Lars om bogen ”The Coddling of the American Mind” der udkom for 2 år siden i dag.
“The Coddling of the American Mind” omhandler en bevægelse på de amerikanske universiteter de sidste 8 år hvor studenter aktivister med større og større held har formået at fjerne og censurer tanker og personer der ligger uden for den politiske ortodoksi. Lyt med i et afsnit hvor vi kommer omkring ytringsfrihed, skadelig tale, angst, politisk korrekthed, Jordan Peterson, depression, minoriteters stemme, børneopdragelse og videnskabelig bias.
Hvis nogle har spørgsmål eller kommentarer modtager vi dem gerne her, på facebook eller på historienfortsæ[email protected] . Så tager vi dem evt. op når vi laver næste almindelige afsnit af vores program.
-
Coronakrisen får økonomien til at bløde over hele verden. Men hvad betyder det for landene på den lidt længere bane, både økonomisk og politisk? I en ny serie på tre afsnit, går vi bag om de pludselige skift i økonomien, og prøver at svare på, hvad coronakrisen kan have af betydning på langt sigt.
I dette tredje (og sidste) afsnit af serien, kigger vi på vores gamle ven institutionerne. Det er dem, vi skal forstå, hvis vi vil forstå de politiske konsekvenser af coronakrisen, og vi giver et forsigtigt bud på et lille udsnit. Nemlig USA's svækkede demokrati, og Kinas propaganda på verdensscenen. Men først skal vi omkring den Sorte Død i 1300-tallet, og forstå hvordan den kan forklare, hvorfor vesteuropa er rigere end østeuropa den dag i dag.