Bölümler
-
I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport taler Kim Dietrichsen med Stephanie Hougaard – konsulent i DIF og ekspert i unges trivsel og deltagelse i idræt. Samtalen kredser om, hvordan vi skaber trygge og udviklende idrætsmiljøer, hvor unges stemmer bliver hørt, og hvor trænerens rolle er langt mere end teknik og resultater.
Stephanie sætter fokus på vigtigheden af medbestemmelse, respekt for forskellighed og en tydelig rammesætning. Hun deler erfaringer fra praksis og giver bud på, hvordan klubber og trænerteams kan omsætte trivsel til handling – i stedet for at tale om det som en vision.
For når trivsel bliver en integreret del af hverdagen, udvikles både mennesker og præstationer.
-
Eksik bölüm mü var?
-
Hvordan passer vi på hinanden i svømmesporten, når samarbejdet mellem klub og træner rammer gråzonerne?
I denne episode møder du Martin Utiger – tidligere elitesvømmer, advokat med møderet for Højesteret og svømmefar.Vi taler om:
Hvorfor klare kontrakter og aftaler er afgørende
Hvordan du som træner eller klub passer på dig selv
Hvad du skal gøre, hvis du oplever klager, utilfredshed eller bestyrelsesskift
Og hvordan vi skaber trygge rammer for både børn, trænere og frivillige
Vigtig note: Episoden er en samtale – ikke juridisk rådgivning.
Lyt med til en vigtig snak om ansvar, forventninger og fællesskab i dansk svømmesport!
-
I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport møder vi Niklas Brix – træneren med en stærk tro på, at svømmeren er hovedpersonen i sit eget projekt. Gennem samtalen med vært Kim Dietrichsen folder Niklas sin filosofi ud: hvordan man arbejder værdibaseret, hvordan man skaber rum til personlig udvikling, og hvorfor han ser frihed og relationer som forudsætninger for toppræstationer.
Han fortæller åbent om sine egne erfaringer med at navigere i trænerrollen: Hvornår skal man skubbe? Hvornår skal man støtte? Og hvordan arbejder man med de mange dilemmaer, man står i som træner for unge mennesker med store drømme?
Niklas sætter ord på en række grundlæggende principper:
Svømmeren skal eje sin egen udvikling.
Tillid og kommunikation er vigtigere end kontrol.
Udvikling er både menneskelig og sportslig.
Det er et afsnit, der inspirerer – uanset om du er træner, forælder eller svømmer – og som inviterer til refleksion over, hvordan vi udvikler både mennesker og præstationer i dansk konkurrencesvømning.
-
Hvordan føles det at jagte en drøm i ti år – og stå midt i den, når den går i opfyldelse? I dette afsnit af Lyden af dansk Svømmesport fortæller Emilie Beckmann med ro og refleksion om livet som elitesvømmer. Hun deler sin rejse fra barndommens værdier til EM-medaljer og OL-drømme – og om modet til selv at lukke døren.Hun fortæller, hvordan arbejdsmoral og nysgerrighed har båret hende frem – "At gøre sig umage og arbejde hårdt er noget, jeg har fået med hjemmefra." og "At stille spørgsmål har altid hjulpet mig til at forstå, hvorfor vi gør, hvad vi gør – og dermed kunne eksekvere bedre."; lærte hun af Casper Skov hendes årgangstræner i GTI.Hun åbner også op om, hvordan mental styrke og fællesskab har formet hendes udvikling – både som atlet og menneske. "Jeg tror på konstant udvikling, uanset hvor erfaren man er," siger hun, og understreger, hvor vigtigt det har været at mærke sig selv i processen. Hun er ikke i tvivl: "Jeg ville gøre det hele igen – uden tvivl." Og måske allervigtigst: "Man skal huske at være fucking stolt af sig selv."En podcast om drømme, dedikation og det smukke i at turde spørge, være ærlig – og tage ejerskab over sin egen fortælling.
-
Chris Christensen åbner op om før, under og efter livet i bassinet. Fra OL-drømme og identitetstab til alkoholmisbrug og ny mening som træner. En personlig og modig fortælling om pres, svigt og styrke – og om at finde vej tilbage gennem værdier og ærlighed.
Livet som elitesvømmer og OL-deltager
Det mentale pres og følelsen af tomhed efter karrieren
Alkohol som flugt og kontroltab
Vejen tilbage: terapi, refleksion og ærlighed
Trænergerningen som ny mening
Fokus på relationer, ærlighed og balance
Et opgør med macho-kulturen i elitesport
-
Velkommen til en ny episode af 'Lyden af Dansk Svømmesport', hvor vi i dag sætter fokus på forældrerollen i svømmesporten. Med Mia Duedal, en ekspert i talentudvikling og sportspsykologi, udforsker vi hvordan forældre kan være de bedste ambassadører for deres børn uden at træde ind i trænerens sko.
I samarbejde med Team Danmark har Mia de seneste to år arbejdet på at udvikle en forældreguide og workshops, der hjælper forældre til at navigere i deres rolle mere effektivt.
Denne guide er et værktøj designet til at sikre, at både børn og forældre lykkes sammen i sportens verden.Vi diskuterer vigtige emner som:
Samarbejde: Hvordan kan forældre bidrage til et positivt svømmemiljø uden at overskride grænserStøtte uden pres: Hvordan balancerer man mellem at være støttende og undgå at lægge for meget pres på barnet, så glæden ved svømmesporten bevares?Hver sektion af denne episode er fyldt med indsigt og praktiske råd fra Mia, og vi stiller spørgsmål, der kan sætte tanker i gang hos dig som forælder:
Reflekter over, hvordan du i dag støtter dit barns svømning. Er der områder, hvor du kunne træde et skridt tilbage?Hvordan kommunikerer du med trænere og andre forældre for at skabe det bedste miljø for dit barn?For mere information og for at dykke dybere ned i forældrerollens kompleksiteter, besøg Team Danmarks Forældreguide og deres talent- og forældreside.
For mere information og for at dykke dybere ned iforældrerollens kompleksiteter, besøg Team Danmarks Forældreguide og deres talent-og forældreside.
Besøg også www.teamdanmark.dk for yderligere ressourcer. Lyt med og bliv klædt bedre på til at støtte dit barn i svømmesporten på den mest hensigtsmæssige måde.
-
"Når en svømmer sætter ord på noget, vi sjældent taler om"Jeg har haft mange stærke samtaler i Lyden af Dansk Svømmesport, men min snak med Thea Blomsterberg ramte mig på en helt særlig måde.Thea deler ærligt om sin vej mod OL – en rejse, der burde være fyldt med glæde og stolthed, men i stedet blev præget af skam, ansvar og følelsen af at miste sig selv i andres forventninger. "Jeg følte mig som en maskine, ikke et menneske." Det er en sætning, jeg ikke kan slippe.Jeg sad tilbage med en klump i halsen, fordi hendes historie sætter ord på noget, vi sjældent taler om i elitesport:Hvornår er vi forpligtede til at kæmpe videre – og hvornår er det okay at sige fra?Hvordan skelner vi mellem vores egne ambitioner og andres forventninger?Hvorfor føles det nogle gange som et svigt at passe på sig selv?Thea fortæller ikke bare om sin tid frem mod OL – hun sætter ord på de følelser, mange atleter sikkert har følt, men aldrig sagt højt.Hvis du arbejder med sport, er træner, svømmer eller bare interesseret i de menneskelige sider af elitesport, så lyt til denne episode. Jeg lover dig, den vil give dig noget at tænke over.
-
I dagens episode af 'Lyden af Dansk Svømmesport' 🎧 dykker vi ned i konceptet peer coaching med Eva Ellmer, en ekspert i at skabe dynamiske og støttende træningsmiljøer. 🏊♂️🤝
Peer coaching repræsenterer en revolutionerende tilgang til træning, hvor atleter og trænere lærer fra hinanden i et miljø bygget på gensidig respekt og samarbejde. Dette afsnit tilbyder dybdegående indsigt i, hvordan peer coaching kan styrke personlig udvikling og forbedre præstationer ved at fremme en kultur af åben dialog og kontinuerlig feedback. 💬🔄
Om du er træner på udkig efter friske metoder til at inspirere og engagere dine atleter, eller en atlet, der ønsker at tage mere kontrol over din egen udvikling, vil dette afsnit give dig værdifulde perspektiver og værktøjer, der kan transformere din tilgang til sport. 🌟 Lyt med for at udforske, hvordan du kan integrere peer coaching i din træningspraksis og opnå bemærkelsesværdige resultater. -
Hvordan finder man sin egen vej i svømning, når alle har en mening om, hvad man skal? Hvordan håndterer man pres, forventninger – og hvad sker der, når drømmen går i opfyldelse?
I denne episode møder viSigne Bro, der har svømmetfire VM’er, to OL og været en del af dansk svømning i mere end et årti. Hun delerde største øjeblikke fra sin karriere, men også de sværeste beslutninger – blandt andet at sige farvel til elitesvømningen.
💬"Hvis du vil have din træner til at sige ja, skal du spørge på det rigtige tidspunkt. Mandag? Dårlig idé. Onsdag? Perfekt! Og husk at komme med en løsning, ikke et problem." – Signe Bro 😆
💭Hvad får du svar på i denne episode?
✅ Hvordan forhandler man sig til lidt mere frihed – uden at få et nej?
✅ Hvordan ved man, om man har gjort nok til at præstere?
✅ Hvad sker der med ens identitet, når svømmekarrieren slutter?🔥Signe Bro holder sig ikke tilbage – og hun deler både sjove anekdoter, ærlige refleksioner og uvurderlige råd til både svømmere og trænere!
🎧Lyt med nu, og bliv klogere på, hvordan man navigerer i en verden fyldt med forventninger, ambitioner og store drømme.
-
Hvordan går man fra at være en af Danmarks mest succesfulde elitesvømmere til at hjælpe næste generation som træner og mentor? I denne episode af Lyden af Dansk Svømmesport deler Mads Glæsner sine refleksioner over en karriere fyldt med både op- og nedture.
Mads tager os med ind i sin verden og fortæller:
Hvordan han brugte sit største nederlag som drivkraft. Hvad der gør et træner-svømmer-samarbejde stærkt. Hvorfor holdkappen altid vil have en særlig plads i hans hjerte. Hvad dansk svømmesport har brug for for at genfinde verdenseliten.Det er en inspirerende og ærlig samtale om at balancere ambitioner, fællesskab og mental styrke – og om at give sin viden videre til fremtidens talenter.
🎧 Lyt med og få et unikt indblik i en af Danmarks mest erfarne svømmeres rejse!
-
Clara Rybak, en af Danmarks stærke unge svømmere, har netop deltaget ved VM i svømning og er nomineret til Årets Fund 2024. Denne uge er hun gæst i Lyden af Dansk Svømmesport 🌍🏊♀️. Vi dykker ned i hendes oplevelser fra mesterskabet, hvad hun har lært, og hvordan hun håndterer presset på den internationale scene.
Følg Clara på instagram: https://www.instagram.com/clararybakk/
Hør Clara fortælle om:
🔹 Hendes VM-oplevelser – både de store øjeblikke og de svære udfordringer.
🔹 Hvordan hun arbejder med sin mentale tilgang og præstationsforberedelse.
🔹 Hendes ambitioner og næste skridt i svømmekarrieren.🎧 Lyt med og få et unikt indblik i livet som elitesvømmer!
📲 Find episoden på din foretrukne podcastplatform.
Læs nyheden om hendes nominering til årets fund 2024
https://tv.svoem.dk/news/74/809
-
Hvad betyder et år på efterskole for unge svømmere? Ifølge Simon Ditlevsen handler det ikke kun om træning og resultater, men om personlig udvikling, relationer og oplevelser, der varer hele livet.
I denne episode taler vi med Simon om:
Hvordan efterskolen skaber en unik ramme for unge svømmere. Forskellen på efterskole og træningslejr. Vigtigheden af at udfordre unge og give dem mod på livet.🎧 Lyt med og få et indblik i, hvordan efterskolen kan forme både mennesker og atleter.
-
Bo Jacobsen, tidligere dansk junior landholdstræner og finsk landstræner, deler sine erfaringer, tanker og holdninger fra en imponerende karriere i dansk svømning.
Han giver indblik i talentudvikling, ledelse og de værdier, der har formet hans succes.
Vært: Kim Dietrichsen
-
Hvordan føles det at være den yngste danske svømmer ved OL? I denne episode af Lyden af Dansk Svømmesport dykker vi ned i historien om Martine Damborg – en ung svømmer, der har opnået mere end de fleste, men som stadig lærer at finde balancen mellem pres, forventninger og glæden ved sporten.
Martine fortæller ærligt om:
OL-kvalifikationen: Hvorfor hun ikke følte den forventede glæde, da hun kvalificerede sig til OL.
Presset som ungt talent: Hvordan forventninger fra omverdenen kan være både en drivkraft og en udfordring.
Glæden ved holdet: Hvorfor hendes bedste oplevelser også er de fælles sejre.
Samarbejdet med træneren: Hvordan tillid og kommunikation er nøglen til hendes udvikling.
Martines historie er både inspirerende og tankevækkende. Hun deler sine refleksioner om at finde sig selv i sporten og at lære at svømme for sig selv – ikke for andre.
🎧 Lyt med og få et unikt indblik i en elitesvømmers rejse, med alle de op- og nedture, der følger med.
#LydenAfDanskSvømmesport #MartineDamborg #EliteSvømning #OL #Inspiration
-
I denne episode af Lyden af Dansk Svømmesport møder vi svømmeren Schastine Tabor, en af Danmarks mest lovende talenter, og hendes træner, Anders Licht Juel, der sammen har skabt et stærkt og tillidsfuldt samarbejde.
Vi dykker ned i, hvordan Schastine har navigeret gennem presset som ungt talent, og hvordan hun har lært at finde sin mentale styrke og fokus. Anders deler sine tanker om, hvad der skal til for at udvikle en svømmer, og hvordan han ser sin rolle som træner i både at støtte og udfordre.
Sammen diskuterer de:
Hvordan man håndterer presset fra omgivelserne. Betydningen af at skabe et samarbejde, hvor svømmer og træner spiller hinanden gode. De mentale værktøjer, der gør forskellen på toppen af elitesport. Hvordan var OLDenne samtale er fyldt med ærlige refleksioner og konkrete indsigter, der vil inspirere både svømmere, trænere og alle med interesse for eliteidræt.
🎧 Lyt nu og få et unikt indblik i Schastines rejse mod toppen og Anders’ tilgang til at udvikle svømmere med både hjerte og ambitioner
-
Hvordan skaber man succes som træner uden at tage ejerskabet fra atleten? I denne episode af Lyden af Dansk Svømmesport taler jeg med Bjørn Sørensen(Cheftræner i Aalborg), Helenas Rosendal Bachs træner, om samarbejde, udvikling og balance.
Vi diskuterer, hvordan man bygger et stærkt træner-svømmer-samarbejde, et godt klub miljø, balancerer ambitioner med familie og hverdagen, og hvorfor det altid er vigtigt at huske, at det er svømmerens projekt.
🎧 Lyt med nu og få indsigt i trænerens verden!
-
💭 Hvordan bliver man en af Danmarks mest dedikerede svømmere?
💡 Hvad kræver det at kvalificere sig til OL – to gange?
🏆 Og findes der en hemmelig opskrift på at vinde løb?I denne spændende episode dykker vi ned i Helenas verden. Hun deler sine erfaringer fra bassinkanten, sit samarbejde med trænere, og hvordan hun finder balancen mellem hård træning og livet uden for svømmehallen.
Vi taler om:
✔️ Hvordan en god træner kan forme en svømmers udvikling.
✔️ Rejsen til OL – fra debut til rutineret atlet.
✔️ Helenas bud på stabilitet, tryghed og de små detaljer, der skaber succes.
✔️ Er der virkelig en hemmelighed bag at vinde? Helena giver sit svar!
✔️ Tre skarpe råd til både trænere og svømmere i Danmark.🎉 Bonus: Vi tester Helenas viden om sig selv i en sjov quiz og genopliver "Svømmer Roulette" – hendes personlige twist fra corona-tiden.
🚨 Denne episode er et must for alle, der elsker svømmesport og vil høre, hvad der skal til for at lykkes på den største scene! 🚨
🎧 Lyt nu på din foretrukne podcastplatform – Lyden af Dansk Svømmesport venter på dig! 🙌
-
Velkommen til andet afsnit af sæson to af Lyden af Dansk Svømmesport. I dag har vi æren af at dykke ned i svømmesportens dybder sammen med en af de mest markante personligheder inden for international svømmetræning, David Salo. Med en imponerende karriere som cheftræner for både USC’s mænds- og kvindesvømningsteam og Trojan Swim Club i Californien, har David trænet nogle af verdens mest ikoniske svømmere – fra Olympiske guldvindere som Amanda Beard og Aaron Peirsol til internationale talenter som Katinka Hosszú, Oussama Mellouli, Mads Glæsner og en lang række andre verdens stjerner.
David er kendt for sin unikke og til tider kontroversielle tilgang til træning og talentudvikling.
Vi tager en samtale om, hvad det vil sige at være træner på højeste niveau, hvordan ego og beskyttelse kan påvirke træner-atlet-forholdet, og hvordan holdånd og varige relationer kan løfte sporten. Lyt med og bliv inspireret til at se trænerrollen i et nyt lys. God fornøjelse!
Vært: Kim Dietrichsen på besøg på University of Arizona
-
Vi starter sæsonen med en samtale mellem Kim Dietrichsen og Christine fra SvømDanmark om optimisme og ambitiøse mål for dansk svømmesport. De udforsker trænerrollen, talentudvikling og internationale erfaringer og diskuterer, hvordan de i deres nye roller vil styrke hele svømmesporten gennem viden og stærke relationer. Lyt med og bliv inspireret af idéer og perspektiver, der kan løfte dansk svømning til nye højder.
- Daha fazla göster