Bölümler
-
I dette andet afsnit om Ingeborg af Danmark, dronning af Frankrig, taler vi om perioden 1193-1204, og i særdeleshed diskuterer vi Ingeborgs liv og livsvilkår i Frankrig. Var hun virkelig isoleret, fattig og fængslet, som hun selv hævder og som historieforskningen ofte har tendens til at mene? I afsnittet argumenterer vi for, at mens Ingeborg ikke som sådan lyver, så skal denne fremstilling kontekstualiseres og nuanceres.
Korrektion: Jeg fik sagt, at Flips søn hedder Filip. Det passer selvfølgelig ikke. Han hedder Louis, fra 1223-28 kong Louis VIII af Frankrig.
Litteratur:
Bent Havn, Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019Ingeborg psalteren kan konsulteres online her: https://arca.irht.cnrs.fr/ark:/63955/md10wp988m5wLouis Duval Arnould ‘Les aumones d’Aliénor dernière comtesse de Vermandois et dame de Valois ( +1213)’, Revue Mabillon, 60 jan-jun., 1984. s. 395-463.Constance Hoffman Berman, ‘Two medieval women’s property and religious benefactions in France: Eleanor of Vermandois and Blanche of Castille’, Viator 41 No. 2 (2010), s. 151-182.Stefan af Tournai's brev, ca. 1194: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1194/dd_11941231103/Ingeborgs brev til paven senest maj 1203: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501101/Pave Innocent III's brev til Filip II Augustus, maj-juni 1203: https://text.dsl.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501102/Redaktion: Sebastian Kirkgaard Nielsen
https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig.
Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig.
I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet, og om hvad der skete på bryllupsnatten.
Afsnittet er redigeret af Sebastian Kirkgaard Nielsen.
Litteratur:
Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019Thomas Heebøll-Holm, ‘A Franco-Danish Marriage and the Plot against England’, The Haskins Society Journal, vol. 26, 2015. Ss. 249-70Roger of Howden (ed. Stubbs, W.), Chronica magistri Rogeri de Houedene, vol. 3, , London, 1868.Rigord. Histoire de Philippe Auguste, ed. and trans. É. Carpentier, G. Pon et Y. Chauvin (Paris, 2006), 320-2, William of Newburgh, Historia Rerum Anglicarum, in Chronicles of the Reigns of Stephen, Henry Il., and Richard 1, ed. R. Howlett, RS (4 vols., London, 1885-90), i, 368-70Diplomatarum Danicum 1. række, Bind III: Breve 1170-1199 og Abbed Vilhelms Brevsamling. Ved C.A. Christensen og Herluf Nielsen (1977). Davidsohn, Robert. “Philipp II. August von Frankreich und Ingeborg”, 1888Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Eksik bölüm mü var?
-
Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historieskrivning. Og så har det betydning for det berømte og tragiske ægteskab mellem kong Filip Augustus af Frankrig og prinsesse Ingeborg af Danmark.
Åbningssekvensen af Partonopeu de Blois er oversat fra fransk og i al hast af Thomas Heebøll-Holm.
Litteratur:
Olivier Collet et Pierre-Marie Joris, Le roman de Partonopeu : édition, traduction et introduction de la rédaction A et de la Continuation du récit d'après les manuscrits de Berne (Burgerbibliothek, 113) et de Tours (Bibliothèque municipale, 939), Paris, Librairie générale française, coll. « Lettres gothiques » (no 4569), 2005.Jean Bodel, La chanson des Saxons, traduction en français moderne par Annette Brasseur, Paris, Champion (Traductions des classiques français du Moyen Âge, 50), 1992.Anonyme, La chevalerie Ogier Tome 1: Enfances, Edition de Muriel Ott, Honore Champion Classiques Francais Du Moyen-age, 2013,
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.
Litteratur:
Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.
William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018
Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013
Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.
Litteratur:
Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:
https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54
Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History 44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577
Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journal vol. 26 (2014) p. 249-270
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.
Litteratur:
Lars’ artikel vil blive offentliggjort her: https://nationalepics.com/#/Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg og Berit Kjærulff Middelalderrisme i dansk romantisk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2023. https://unipress.dk/udgivelser/m/middelalderisme-i-dansk-romantisk-litteratur/Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krönike, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, ill. Gudmund Hentze, København, 1924.Sakses Danesaga, overs. Jørgen Olrik, København, 1925.Saxo Grammaticus Danmarks krønike, overs. Fr. Winkel Horn, Ill. Louis Moe, Viborg, 1994 (1898).Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld.
Litteratur:
Thomas K. Heebøll-Holm “When the Lamb attacked the Lion: A Danish Attack on England in 1138?”, Journal of Medieval Military History, volume 8, 2015. S. 27-49.
Roskildekrøniken, Michael Gelting, overs., Wormianum, Aarhus, 1979.
The Chronicle of the Slavs by Helmold, priest of Bosau, Joseph Tchan, transl., New York, 1935
The Works of Sven Aggesen. Twelfth-century Danish Historian, Eric Christiansen, transl. London, 1992
Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien, 2 Bind. Karsten Friis-Jensen (latin tekst), Peter Zeeberg, overs. København, 2005.
Knytlingesaga, Jens Peter Ægidius, overs. København, 1977.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer.
Glædelig jul og godt nytår!
Elisabeth van Houts "King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders" https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513
Richard Abels om Beowulf https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/14148216-beowulf
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU.
Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(
Litteratur:
Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009.Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hvis tingene var gået lidt anderledes, kunne have holdt sammen på Kalmar Unionen? Den samtale har jeg optaget og bringer som oktobers afsnit af podcasten.
DSOMs foredrag er i øvrigt åbent for medlemmer. Det koster 125,- om året, og man kan finde indmeldingsblanketten på DSOMs hjemmeside. Den, samt DSOMs facebook side, linker jeg til i shownotes. Som teaser for et andet af efterårets arrangementer kan jeg i øvrigt sige, at Anders Lundt Hansen, en af podcastens venner, optræder i november med et foredrag om hans anmelderroste bog, Danmark – de første 1000 år. Så hvis det har interesse kan jeg kun anbefale at melde sig ind.
DSOMs hjemmeside: https://dsomwebsite.com/
DSOM på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61551051025151
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præsentation, og billederne derfra lægger jeg på podcastens Facebook og instagram sider. God fornøjelse.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536, og her spiller skat en prominent rolle. Så vær en skat og lyt til episoden ;-)
Litteratur:
Frederik Lynge Vognsen, 2023. Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Om skat (og ”stats”administration)
· Vognsen, Frederik Lynge, 2019, "Fra Bonde til Konge. Senmiddelalderens skatter og deres bevægelser", i: Kulturstudier, 10:1 (2019), s. 61-92. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/115242/163577
· Venge, Mikael, 2004, Dansk skattehistorie II. Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, København: Told- og Skattehistorisk Selskab
· Christensen, William, 1903, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København: Nielsen & Lydiche.
Om bønders literalitet og skat
· Poulsen, Bjørn, 2007, “Danske bønders brug af skrift i senmiddelalderen”, i: Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.), Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 381-414.
Om borttagelse (og gaver)
· Rüdiger, Jan, 2014, “Eine Geschicte mittelalterlichen Nehmens. Zur Einführung”, i: Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 9/10/14 (tema: “Nehmen” im Mittelalter), s. 524-539
· Sahlins, Marshall, 1972, Stone Age Economics, Chicago/New York: Aldine Atherton, Inc.
· Weiner, Annette B., 1992, Inalienable Possessions. The Paradox of Keeping-While-Giving, Berkley/Los Angeles/Oxford: University of California Press.
Lidt generelt, men meget fornuftigt, der knytter an til vores snak:
· Hybel, Nils og Poulsen, Bjørn, 2007, The Danish Resources c. 1000-1550. Growth and Recession, Leiden/Boston: Brill.
· Hude, Anna, 1893, Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforvaltning, København: G.E.C. Gad.
· Niels Clementsens Gældsbog: Secher, Vilhem Adolf og Thiset, Anders 1886-1888: “Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans Børn”. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-1888, 2. rk., 1. bd., s. 143-251. (første halvdel er en gennemgang af gældsbogen, selve kilden er transskriberet s. 199-251.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Fredag den 16. juni på det Kongelige Bibliotek fejrede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lanceringen af Diplomatarium Danicum online. Det betyder, at alle officielle dokumenter fra dansk middelalder nu er online tilgængelige på såvel originalsproget – typisk latin – som i dansk oversættelse.
Det er en milepæl i middelalderforskningen, og en stor hjælp for alle os middelalderentusiaster. Værten ved begivenheden var direktøren på DSL, Karen Skovgaard-Petersen, og ordstyrer var Mia Münster-Swendsen. Til lejligheden holdt en række middelalderforskere og gamle kendinge af podcasten oplæg om diplomatariets værdi for historikere. Disse tæller Markus Hedemann, projektlederen på Diplomatarium Danicum, Kim Esmark, Ane Bysted, forskningsbibliotekar emeritus Grethe Jacobsen og endelig jeres vært på denne podcast. Jeg har optaget to af oplæggene, nemlig Markus’ og Kims, som I kan høre i denne episode. Rigtig god fornøjelse!
Link til Diplomatarium Danicum: https://text.dsl.dk/books/dipdan/
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Mægtige Middelalder er taget på konferencen La Hanse et l’Atlantique. Commerce, acteurs, conflits 1300-1500 (”Hansaen og Atlanterhavet. Handel, aktører og konflikter mellem 1300-1500”) i La Rochelle på den franske atlanterhavskyst. I denne episode interviewer jeg konferencens to arrangører, nemlig Tobias Boestad og Philipp Höhn. Vi skal tale lidt om hvad Hansaen er for en størrelse, og så skal vi berøre nogle af de episoder af Hansaens historie, der involverer Danmark. Så lyt med og bliv klogere på Hansaens historie, og hvor Hanseforskningen bevæger sig hen.
N.B. Det meste af episoden er på engelsk.
https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
Litteratur:
Boestad, Tobias. Pour le profit du commun marchand. La genèse de la Hanse (Genève, 2022).
Höhn, Philipp. Promotion an der Universität des Saarlandes, Kaufmännischer Konfliktaustrag im Hanseraum (1370-1470) begutachtet durch Prof. Dr. Brigitte Kasten, Prof. Dr. Albrecht Cordes, Prof. Dr. Wolfgang Behringer, ausgezeichnet mit dem Eduard-Martin-Preis der Universitätsgesellschaft (2020).
Hammel-Kiesow, Rolf. Die Hanse (München 2000), (6. Aufl. 2021).
Jahnke, Casten. Das Silber des Meeres. Fang und Vertrieb von Ostseehering zwischen Norwegen und Italien (12.-16. Jahrhundert), (Weimar / Wien 2000).
Bauer, Kilian, Freunde und Feinde. Niederdeutsche, Dänen und die Hanse im Spätmittelalter (1376-1513) (Køln, 2018).
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.
N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-)
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".
Artiklen/bogkapitlet
Kim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.
Kildeteksten
Passio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).
En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur
”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32.
Om retsantropologi
”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38.
Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkult
Bartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013)
Om forfalskede kanonisationer i Skandinavien
Haki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203
Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitet
Head, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38
Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.
Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002)
Miraklet i middelalderkristendommen
Ward, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982)
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Mægtige middelalder – om hedenskab dengang og i dag
La grande finale! I dette tredje afsnit af mini-serien om kristningen af Danmark stiller Mia Münster-Swendsen og værten skarpt på, hvad kilderne til omvendelsen af danerne egentlig fortæller. Vi snakker især om Adam af Bremen, og om hvor svært det er egentlig er at tolke 1000 år gamle skriftlige kilder. Og så tager vi en åbenhjertig diskussion af nutidens store interesse for Odin. Hvad er det egentlig Odin fascinationen handler om og er fortidens hedenske religion overhovedet noget, der har noget positivt at sige os idag?
Litteratur:
Allan A. Lund (overs.), Adam af Bremens krønike, Højbjerg: Wormianum, 2000.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Vi er nået til afsnit 2 i mini-serien om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalders historie. I denne episode taler jeg med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, om hvad den kristne tro egentlig var for en størrelse i perioden 800-1000, hvilken rolle den spillede for karolingerne og hvorledes Kristus blev afbilledet i kunsten. Som lytteren vil opdage, så var kristendommen - og dermed Kristus fremstillingen - noget anderledes, end hvad vi forestiller os i dag.
I afsnittet omtaler Martin en række afbildninger af Kristus på korset, og de kan ses på Mægtige Middelalders Facebook side eller på Instagram profil.
Litteratur:
Shirin Fozi & Gerhard Lutz (eds.), Christ on the Cross: The Boston Crucifix and the Rise of Monumental Wood Sculpture, 970-1200 (Studies in the Visual Cultures of the Middle Ages) (Brepols 2020)
Celia Chazelle, The Crucified God in the Carolingian Era: Theology and Art of Christ's Passion (CUP, 2007).
Jörn Staecker, Rex regum et dominus dominorum: Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden (Lund Studies in Medieval Archaeology 23. Stockholm 1999)
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
"Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne"
En ny tv-serie på DR, "Gåden om Odin" stiller spørgsmålstegn ved identiteten af figuren på Jellingestenen. Er det i virkeligheden Odin, og ikke Kristus, vi ser på stenen? Og hvilken betydning har Odin har for Danmark, og hvor stammer han egentlig fra? Værten på Gåden om Odin synes ikke at være i tvivl: Det er Odin vi ser i Jellinge.
På Mægtige Middelalder er vi noget kede af den udlægning, og i tre særafsnit tager vi derfor spørgsmålet om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalder under kærlig behandling.
I dette første afsnit snakker jeg med Lars Kjær, Northeastern University i London, om de politiske omstændigheder omkring kristningen af Danmark, og om særligt de tyske ottoneres betydning.
Lytteren skal også vide, at der nu vil være reklamer midt i afsnittet - såkaldte mid-rollers. De skal hjælpe med at finansiere podcastgrej og lignende. Da det er første afsnit, hvor jeg benytter mid-rollers kan det godt være at der kommer en pause på en 10-15 sekunder efter reklamen. Det skyldes at jeg ikke helt har kørekort til reklameopsætningen endnu, men skriv endelig på Mægtige Middelalders Facebook og Instagram profil eller på [email protected], hvis I oplever problemer :-)
N.B. i afsnittet kommer jeg fejlagtigt til at sige, at Harald Klak blev omvendt i 840erne. Det passer naturligvis ikke. Harald Klak blev omvendt i 826.
Litteratur:
Michael H. Gelting, "The Kingdom of Denmark" in Christianization and the Rise of Christian Monarchy: Scandinavia, Central Europe and Rus' c. 900-1200. Berend, N. (red.). Cambridge: Cambridge University Press, 2007. s. 73-120.
Michael H. Gelting, "Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millenium" in Viking and Medieval Scandinavia, 6, 2010. s. 101-133.
Grabowski, Antoni. The Construction of Ottonian Kingship: Narratives and Myth in Tenth-Century Germany, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2018.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hellig Nils af Aarhus er ikke særligt kendt udenfor Aarhus. Han er ikke en gang en "rigtig" helgen, og hans helgenlevned er med Hans Olriks ord tegn på "at åndslivet i Danmark efter Valdemarstiden dalede dybt"! Men passer det virkelig? Det undersøger Lars Kjær og jeg i dagens episode. Så lyt med, når vi taler om, hvordan Nils' historie giver nye perspektiver på Valdemarernes historie, og hvordan Nils' lillebrors politiske intriger forhindrede, at Nils blev helgenkåret. Og så afslører vi hvilken forbindelse, der er mellem vellugten fra Hellig Nils' legeme og lugten af Ceres bryggerierne i Aarhus.
Lyt med her: (bemærk, Mægtige Middelalder har skiftet podcast udbyder. Hvis I oplever problemer er I meget velkomne til at kontakte mig på Facebook https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Instagram https://www.instagram.com/maegtige_middelalder eller på e-mail: [email protected] )
Litteratur:
Hans OIrik, Danske helgeners levned København, 1893-94, S. 291-316
Helge Paludan, 'Skt. Clemens og Hellig Niels. Fromhedsliv og politik i Århus stift omkring 1190', in Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsagen 13.2, red. P. Enemark et al. (Arusia-historiske skrifter 6), 41-53.
Svend Clausen, 'Hellighed og magtspil. Helgenkåringens vanskeligheder i Danmark efter 1234', Historisk Tidsskrift 109 (2009), 305-36.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Daha fazla göster
