Bölümler
-
I denne episode snakker jeg med Helle Luna Koed omkring månens visdom og cyklus. Helle fortæller om, hvordan hendes liv førhen var fyldt med ubalance i krop og sind, men i de sidste 8 år har Helle haft månen som sin guide, og den har lært hende hvordan hun passer på sig selv og skaber mere flow og balance i sit liv.
Alting i naturen, uden undtagelse, indgår i ét stort cyklisk kredsløb. Det er en lovmæssighed og en rytme, som det moderne menneske, af mange forskellige årsager, har mistet forbindelsen til og fornemmelsen af. Visdommen om det cykliske liv, som tidligere blev givet videre fra generation til generation, er for manges vedkommende gået tabt, derfor gør det mig så glad at Helle i denne episode deler sin erfaringer med at forbinde sig til månens cyklus. Månevejen, som Helle kalder det, er en særlig selvudviklende rejse, fyldt med lærdom. Lærdom som Helle i denne episode af Naturens Stemmer deler ud af til dig der lytter med.
Helle og jeg snakker bl.a. om:
Hvad vi kan lære af at forbinde os med vores egen og månens cyklus Hvordan længden på månens cyklus svarer til kvindens menstruations cyklus Hvordan forbindelsen til naturens rytme kan støtte os i vores liv og være med til at skabe mere flow og balance Månens forskellige faser og hvad hver fase inviterer os til.Lyt med og bliv inspireret af Helles cykliske tankegang og fortællinger om månens magi.
Følg Helle Luna Koed
Helle tilbyder online 1:1 forløb og skaber produkter, kurser og illustrationer fyldt med Måne-magi. Jeg vil invitere dig til at følge Helle og hendes arbejde her:Hjemmeside
Instagram
Facebook
-
I denne episode går jeg i naturen med Trine Vendelboe Juul. Trine er kommunikationskonsulent og opfinder af Storywalks, som kombinerer vandreture og strategisk storytelling, for derigennem at udvikle fortællinger der skaber sammenhæng og en dybere forståelse af os selv, vores liv og arbejde. I podcasten kan du høre Trines fortælle om, hvordan føddernes bevægelse, sætter gang i tankerne. Til dagligt arrangerer Trine storywalks for grupper og enkeltpersoner, som igennem vandringerne får skabt fortællinger og strategier, som de kan bruge i deres private liv eller virksomhed, alt efter hvad målet er. Under vores tur taler Trine om sit eget forhold til naturen og gaven i at vandre. Hun deler blandt andet, hvordan vi hver især kan bruge kombinationen af vandring og specifikke spørgeteknikker til at søge svar. Du får også et bud på hvordan du kan lave din egen mini-storywalk i naturen, hvis du vil afprøve teknikken. Jeg håber du har lyst til at tage podcasten med Trine i ørene og gå med os på tur, mens du lytter. Du kan læse mere om Trines storywalks og storytelling på
Facebook Instagram LinkedIn På Trines hjemmeside kan læse mere om Storywalks og booke dit eget storywalk kursus, eller abonnere på Storywalkerens Hyrdebrev. Du finder Trine hjemmeside på: www.storywalks.dk -
Eksik bölüm mü var?
-
Velkommen til en lidt anderledes episode af Naturens Stemmer. Denne gang er det mig, Nina Lerche, der tager dig med ud på en mindful gåtur i skoven, hvor jeg deler de tanker og refleksioner der kommer mens jeg går.
-
I denne episode sidder jeg sammen med Carina Lyall, som bor og arbejder midt i naturen på sydsjælland. Jeg har kendt Carina i mange år, og hun er en stor inspiration for mig. Jeg er derfor glad for at kunne dele denne episode, som virkelig har rørt mig, og jeg håber at I vil tage godt imod Carinas ord og delinger. Carina arbejder bl.a. med det hun kalder Earth Medicine og Rewilding, og i denne episode uddyber hun de to begreber og snakken fører os blandt andet omkring, hvad det vil sige at være forbundet og høre til i naturen. Jeg var på forhånd nysgerrig efter at høre, hvordan en barndom i Canadas smukke og barske natur har påvirket hendes forhold til naturen og det fører os til en snak omkring, hvad det vil sige at høre til i verden og om udviklingen af kulturel identitet gennem generationer. Samtalen bevæger sig også forbi, hvad det betyder for Carina at leve livet cyklisk (fremfor lineært), hvordan det slår hårdt når vi ikke følger vores cyklus, og hvordan det cykliske liv kan være en del af vejen til at skabe et bæredygtigt liv. Derudover taler vi om: Adskillelse og forbundethed til jorden og hinanden Betydningen af at ordet “belonging” - om at føle, at vi hører til på jorden uden forbehold. Kunsten at blive fortryllet af livet ved at åbne øjnene, stå stille og se det der er lige foran os. Hvordan vi alle har evnen til at lytte til vores intuition og kropslige intelligens og hvordan vi derigennem kan kommunikere med naturen. At give sig selv lov til at leve livet langsomt og lære af holde af de overgange livet bringer os. At skabe og holde rum, som åbner vores øjne overfor hvor vild og fascinerende vores krop, vores historier og naturen er. Hvad det vil sige, at være spaceholder og bevæge sig igennem alle faserne i fællesskabets gruppedynamik og hvad fællesskaber og følelsen af at høre til, gør ved os som mennesker.
Vi slutter med et blik på året der gik (2020 you know), om at turde udforske kaos, det ukendte og overgangen til det nye, som vi endnu ikke kender.
Følg Carina Lyall
Jeg vil invitere dig til at følge Carina og hendes arbejde her:På Carinas hjemmeside hvor du kan læse mere muligheden for at blive en del af årsforløbet 'Earth Medicine Mentorship', som vi snakker om i podcasten, og hendes spændende og vigtige workshops i 'Kunsten at holde rum' og 'Skabe magiske kvindecirkler'.
Eller du kan følge Carina på Instagram hvor hun gavmildt deler ud af sin visdom om naturen, bæredygtighed og det cykliske liv.
Jeg vil også invitere dig til at lytte til Carinas podcast "Becoming Nature Podcast" som handler om natur, rewilding og det bæredygtige liv i en moderne verden.
-
Dagens episode er optaget i et træ midt på Amager Fælled i København. Med mig har jeg Ida Ween, som er projektleder i Københavns Kommune på projektet “Brug Naturen som Løftestang”, og hun har netop åbnet “Rute til Ro”, som er en naturbaseret mindfulness rute. Rute til Ro er skabt for at give mennesker mulighed for at komme ned i tempo i den helt bynære natur. Idas erfaring er, at hvis man går lidt på opdagelse, så kan man finde hemmelige rum i naturen, selv midt i vores hovedstad. Derfor ligger Rute til Ro gemt lidt væk fra de sædvanlige stier på naturområdet Amager Fælled. Ruten henvender sig til alle, som ønsker at komme mere ud i naturen, men er også henvendt til sårbare borgere, som har brug for afstresning og ro. På ruten er der forskellige invitationer til at forbinde sig til sig selv og naturen, som jeg har været så heldig at være med til at skabe og indtale. Vi taler om ruten, vores samarbejde om ruten og hvordan oplevelsen af ruten ændrer sig hver gang vi er derude. I løbet af podcasten kommer vi blandt andet ind på mindfulness, stress, bevægelse, empowerment, at spise middag med havet som ledsager og om stilhed bag støjen. Du har mulighed for at lytte til de guidede naturbaserede mindfulness øvelser fra Rute til Ro, mens du går ruten på Amager Fælled eller i dit eget naturområde. Du finder information, lydfiler og et kort over ruten på: www.kk.dk/rutetilro Du kan dele din egen og følge andres oplevelser med Rute til Ro på Instagram, hvis du søger på hashtagget #rutetilro Jeg håber du bliver inspireret af min snak med Ida og får lyst til at udforske ruten egen hånd. God fornøjelse.
-
I denne episode har jeg inviteret en Gulerodskriger med i mit primitive podcaststudie. Mød kvinden der føler sig allermest forbundet til naturen, når hun sidder i en mørk skov, sammen med sine børn, og laver mad over bål.
Eline Lange Hansen er selvudnævnt gulerodskriger og i denne episode deler Eline ud af sin grøntsagsbegejstring og sin erfaring med, hvordan vores mad kan bringe os tættere på naturen.
I episoden kan du høre Eline fortælle om, hvorfor det skaber en større forbundethed og glæde ved grøntsagerne, når vi spiser efter sæsonerne. Hun fortæller om sanselige bålmiddage på en mark, hvor man hiver grøntsagerne op af jorden og tilbereder dem over åben ild få minutter senere. Vi snakker om forskellen på tomaten i køledisken, og den du selv plukker på en varm sommerdag.
Hvis du gerne vil inspireres til tilberedning af smagsfulde grøntsager under åben himmel, så spids ørerne, fordi jeg får også fisket et par gode råd om bålmad ud af Eline undervejs.
I foråret tilberedte Eline, som afslutning på min uddannelse i Naturterapeutisk Mindfulness, mit livs mest sanselige bålmåltid, og lige siden har jeg glædet mig til at snakke med hende her i podcasten. Så jeg håber du vil tage godt imod episoden, og måske blive inspireret til at lægge mærke til, at maden på din tallerken er en af naturens største gaver.
Hvis du vil følge Eline, se hendes smukke og sanselige grøntsagsillustrationer og blive inspireret af hendes grøntsagsbegejstring, så kan du følge hende lige her:
Følg Eline på Instagram eller på hendes hjemmeside
-
I denne episode sad jeg bag mikrofonen sammen med Line Beck, som i den grad rørte mig med sine fortællinger om, hvad fællesskaber i naturen gør ved os som mennesker. Line er en af de fine mennesker i foreningen “Natur Retur” som er et naturfællesskab i Århus. Foreningen ønsker at bringe naturen tilbage i folks hverdage 🤗 og de har fokus på fællesskaber, oplevelser og naturforståelse.
Line arrangerer både litteraturoplæsninger og fototure i naturen og hun beskriver, hvordan det er noget helt særligt at sidde i fællesskab omkring bålet og lytte til fortællinger om naturen. Der opstår nogle andre oplevelser og en anden form for læring, når vi er i naturen sammen. Det er en ganske særlig oplevelse, at mærke andres glæde og begejstring, og lægge mærke til hvad hvordan andre oplever ogsanser naturen.
Derudover gør fællesskaber os trygge, og giver os en følelse af at være en del af noget, og have ansvar for hinandens oplevelse. Fællesskabet mindsker kort sagt afstanden imellem os. Hvis du får lyst til at starte dit eget naturfællesskab, når du har lyttet til Lines ord, så kommer hun også med et bud på hvordan du kommer i gang og hvad der er vigtigt når vi mødes i fællesskab under den åbne himmel.
Jeg nød hvert et minut af vores samtale og jeg kan kun sige; lyt med og bliv inspireret.
Hvis du vil følge Line og hendes grønne iværksætteri, så hop til et af følgende steder:
Følg Line på Instagram
Følg NaturRetur på Instagram eller på deres hjemmeside -
Denne episode af Naturens Stemmer er lidt anderledes end den plejer. Jeg har nemlig sat mig alene bag mikrofonen for at dele en bid af, hvad deltagerne på uddannelsen i naturterapeutisk mindfulness har været igennem på de første to moduler. Derudover sætter jeg ord på lidt af de erkendelser, som det seneste års arbejde med at skabe uddannelsen, har givet mig.
Afslutningsvis guider jeg en kort meditation, hvor du mærker kontakten til dig selv og naturen omkring dig.
Du er meget velkommen til at dele dine tanker og refleksioner om episoden med mig på Instagram eller Facebook.
-
I denne episode har jeg glæden af at snakke med Hanne Hvattum. Jeg er dybt inspireret af Hannes billeder, ord og tilgang til livet, og jeg er derfor utrolig glad at kunne dele Hannes stemme her i podcasten. Hanne er sjælefotograf, kunstner, skribent, danser, underviser og meget mere; en på alle måder kreativ kvinde som her deler ud af sine tanker om, at leve i takt med naturen for derigennem at vække skaberkraften og leve midt i livets strøm. Hanne har fokus på at leve og skabe i takt med naturens cyklus. Hun har i mange år beskæftiget sig med årets gang, og hvordan de forskellige årstider påvirker os som mennesker, og har derigennem registreret, at når årshjulet drejer, så er der også noget i mennesket, som skifter. Hanne oplever, at jo mere hun tillader sig at leve cyklisk, jo mere kommer hun i takt med sig selv, sin egen kerne - og derfra opstår et større flow, fordi naturen hele tiden guider og fortæller, hvad der er naturligt at gøre nu. Det giver livet en naturlig struktur, hvor man er en del af noget større, en struktur man kan læne sig ind i, hvor man ikke behøver at opfinde alt selv. Hanne fortæller, om hvorfor det er vigtigt for hende at opleve forbindelse. Forbindelse med sig selv, med andre mennesker og med selve livet. Vi taler om længslen efter at frisætte os selv og alt det vi har inden i os. At turde blive set, som den vi er. Og om hvor kraftfuldt det er at føle indre fred og være i kontakt med sit eget center og det indre flow. Til slut giver Hanne naturen en helt særlig stemme. Glæd dig. Læn dig tilbage og nyd Hannes smukke Norske stemme flette sig med det danske sprog i en fortælling om at leve og skabe i takt med naturens cyklus. I slutningen af 2019 starter Hanne onlineforløb “Årshjulet” og du kan læse meget mere om Hanne og hendes arbejde her:
Hjemmeside Instagram Facebook -
I denne episode sidder jeg bag mikrofonen med Emmamaria Padma Vincentz. Min stund med Emmamaria sidder stadig i kroppen, fordi at møde et menneske, der ligesom jeg, brænder for at gøre en forskel i verden, det er dybt inspirerende og utrolig berigende. EmmaMaria er stifter af 'Lille Yogahus' på Amager, hvorfra hun arbejder med børneyoga og bæredygtighed. Hun har en lang række yogalærer- og terapeutiske uddannelser bag sig, men det har altid været yogaens gamle visdom, som har været udgangspunktet for hendes virke. Yoga betyder forbundethed. Forbundethed med os selv, hinanden, med naturen, med jorden og det, som er større end os selv. Følelsen af at være forbundet til os selv og verden omkring os, er forudsætningen for at vi passer bedre på os selv og den verden vi lever i. Emmamaria deler sine indsigter og erfaringer med, hvad det vil sige, at være menneske i vores tid, og hvordan vores kontakt til vores indre direkte afspejler sig i, hvordan vi behandler vores omverden og dermed også naturen. I denne episode snakker vi bl.a. om: - Sammenhængen mellem yoga og bæredygtighed - Om at udleve sin passion for bæredygtighed via yoga, meditation og mindfulness - Om at omsætte yoga og dens livsmoral til det levede liv - Hvordan vi via yogaen kan genopdage, at vi er forbundne og ikke er adskilte fra andre - Om at integrere den østlige visdom og den vestlige videnskab som fx neurovidenskab og epigenetik - Om hvordan yoga kan styrke børn til at bevare forbindelsen til sig selv og naturen Vi taler om, hvordan vi kan føle os utilstrækkelige og afmægtige i det virvar af muligheder og valg der er i verden i dag. EmmaMaria kommer ind på, hvordan yogaen virker regulerende og kan få os tilbage i kroppen, så vi derfra kan mærke, hvem vi er, og hvad vi hver især kan bidrage med. Det etablerer en indre bæredygtighed, en modstandskraft, hvor vi kan mærke, hvad der er godt for os selv, give os håb, som vi så kan bringe med ud i verden i vores daglige handlinger. Og så taler vi selvfølgelig også om børneyoga. Hvordan yoga kan styrke børnene og skabe et rum, hvor de bliver set som dem, de er. Hvor vi kan lære børnene at mærke forbundetheden til naturen, til elementerne og etablere sunde vaner fra barnsben. Vi når også omkring alt fra citronyogatræer til værdien af fællesskaber og om at skabe et kor af naturens advokater. Så lyt med og hold godt fast, for det er svært ikke at blive smittet af EmmaMarias ild og passion for at forandre verden til et endnu bedre sted. Du kan læse mere om EmmaMaria og hendes arbejde her.... Hjemmeside Facebook Instagram
-
Jeg har i dag sat mig sammen med Doreen Møller Holmkvist i hendes drivhus midt i 'mindfulnesshaven'. Doreen, der bl.a. er natur- og stressvejleder, ejer firmaet mind4nature og afholder stilledage og skovbadningsture. Derudover står hun bag den 1. årige Natur- og stressvejleder uddannelse.
I podcasten fortæller Doreen om sit arbejde med stressramte i naturen, og hun pointerer at for nogen kan manglen på natur være en del af årsagen til stress.
I løbet af vores samtale, kommer Doreen og jeg ind på emner som:
Oplevelsen med at flytte fra København og ud på landet Hvad vi kan lære af at følge årets rytme Hvordan vi hver især kan udforske og arbejde med forholdet til bestemte årstider Hvorfor naturen er så vigtig både ift. at forbygge og behandle stress Om at gå udenfor stierne i skovene og bevæge sig ud i den mere vilde natur. Om de oplevelser alenetid og langsommelighed i naturen kan åbne op for Naturspiritualitet og shamanismeVi taler også om at forbinde sig til mørket. Om hvordan det både kan være skræmmende og smukt. Og om at opdage mælkevejen en stjerneklar vinterfrostdag, og møde uendeligheden ved at stå ansigt til ansigt med noget så stort og ubeskriveligt smukt.
Doreen fortæller om den genstand, som symboliserer hendes forhold til naturen. Hendes genstand knytter sig til en sharmanistisk og spirituel kontakt med naturen. Vi hører om, hvordan Doreen har afsøgt forskellige religioner, før hun fandt hjem - og hvordan hun ad den vej har arbejdet med kraftdyr og med at forstå naturens symbolsprog.
Du kan finde mere om Doreens arbejde her:
Hjemmeside
Facebook
Instagram
Læs mere om Doreens uddannelse til natur og stressvejleder
-
Denne gang sidder jeg bag mikrofonen sammen med Birgit Due Pedersen, der bl.a. arbejder med at hjælpe stress- og depressionsramte med at bruge naturen, som et redskab til at håndtere den situation som de er i.
Birgit og jeg har en snak om, hvordan naturen er en gave til at komme i kontakt med kroppen. Ved at lave forskellige nærværs- og mindfulness øvelser bliver vi hjulpet dybere ind i oplevelsen, og ind i følelsen af at være tilstede her og nu.
Birgit understreger at blot det at gå i natur, kan være med til at skabe ro, bl.a. fordi naturen har en gavnlig effekt på vores nervesystem. Idet vi går ud og bevæger os langsomt igennem naturen - så forankres oplevelsen i vores krop. Kroppen (gen-)lærer simpelthen at der er et sted, hvor den kan finde ro.
Ca. 25 minutter inde i interviewet, snakker vi omkring Birgits oplevelser med at sove alene i naturen. Jeg møder rigtig mange, kvinder især, der føler sig utrygge ved at være alene i naturen, og jeg synes min snak med Birgit nuancerer den oplevelse vi kan have, når vi er bange eller utrygge.
"Det er paradoksalt at jeg som menneske kan være mere tryg i byen, med alle de lyde, der er fra fx ambulancer, det er jo noget der burde gøre mig utryg. Eller en høj lyd fra en dør der smækker. Men det er ligesom om, at det har mit system vænnet sig til. Men det mest naturlige - dét at opholde sig i naturen, det har jeg på en eller anden måde fjernet mig fra. Og det har vi jo gjort som mennesker. Men det er paradoksalt at jeg føler mig mere tryg ved at gå i byen."
Jeg håber du har lyst til at bruge interviewet som en invitation til at undersøge dit eget forhold til naturen... Hvis du har lyst, så kan du efterfølgende reflektere over et eller flere af følgende spørgsmål:
Hvordan er dit eget forhold til naturen?
Hvilken betydning har naturen haft for dig i løbet af dit liv?
Hvilke naturområder er det du primært søger ud til, når du er i naturen? Hvad er det at lige netop disse naturområder gør ved dig?
Hvordan har du, når du er alene i naturen? Hvad kan du gøre for, at føle dig mere tryg, når du færdes i naturen?
-
Jeg er taget ud til Kalvebod Fælled for at mødes med Eskil Holten Haargaard, som er projektkoordinator på DareGenders naturbaserede mandegrupper.
Jeg havde sat Eskil i stævne, fordi jeg var nysgerrig efter at vide mere om ideen bag mandegrupperne, og jeg ville rigtig gerne høre mere om, hvad der sker, når en gruppe mænd mødes ude i naturen.
I interviewet fortæller Eskil om konceptet med mandegrupper i naturen. Eskil deler sine erfaringer med, hvordan naturen er med til at skabe et tillidsfuldt rum, hvori mændene kan sænke paraderne og mødes i et ligesindet fællesskab.
Naturen giver, med Eskils ord, mændene et ekstra mulighedsrum, så når livet slår en kolbøtte eller, når vi har brug for et sted, hvor der ikke bliver krævet noget af os, så har vi et sted som vi altid kan vende tilbage til.
I vores snak kommer vi også omkring, hvordan bålet spiller en central rolle, når mændene mødes i naturen. Eskil fortæller, at bålet er med til at afstresse og bringe os i kontakt med dybere sider af vores egen natur.
Min snak med Eskil bekræftede mig i, at alle mennesker har brug for et sted, hvor vi kan dele og udveksle tanker om os selv og livet - og indimellem har mænd brug for mænd, ligesom kvinder har brug for kvinder, men vigtigst af alt, så har vi brug for hinanden. Så jeg håber, at vi i fremtiden også vil se flere naturbaserede grupper, hvor mænd og kvinder kan mødes på tværs.
Du kan læse mere om DareGender og deres mandegrupper i naturen på deres hjemmeside. Vil du vide mere om grupperne eller har du lyst til at deltage i en af de naturbaserede mandegrupper, så kontakt Eskil Holten Haargaard på [email protected].
-
Denne gang har jeg sat mig bag ved mikrofonen sammen med Eva Zelander som har skrevet bogen: Mindfulness i naturen, vejen til større livsglæde og mindre stress.
Helt personligt synes jeg Eva har skrevet en meget vigtig og aktuel bog og jeg er meget begejstret for, at Eva med sin bog, har givet mindfulness i naturen et solidt og videnskabeligt fundament.
Under vores samtale kommer vi blandt andet ind på:
* Hvorfor mindfulness i naturen har så positiv en påvirkning på os som mennesker.
* Forbindelsen til naturen og hvordan vi kan få en tættere forbindelse med naturen ved at bruge vores sanser
* Hvad mindfulness og naturterapi har med hinanden at gøre
* Det japanske fænomen Shinrin yoku, som kan oversættes til skovbadning på dansk.
Derudover giver Eva et bud på, hvordan du selv kan komme igang med at være mindful i naturen.
Du kan læse mere om Eva og hendes arbejde her:
Hjemmeside
Facebook
Køb Eva Zelanders bog 'Mindfulness i naturen' i diverse boghandlere eller låne den på biblioteket.
-
I denne episode af ‘Naturens Stemmer’ snakker jeg med Lotte som har virksomheden 'Børn, natur og mindfulness'. Lotte afholder workshops, camps og arrangementer for børn i naturen.
Lotte opfordrer til, at forældre ikke gør det til at projekt at komme ud i naturen, men istedet bruger den natur der er lige ude foran vores dør. Det handler, som forældre, om selv at komme ned i gear, så smitter det af på børnene.
Lotte og jeg snakker blandt andet om:
༄ Hvorfor det er så vigtigt at børn tilbringer tid i naturen
༄ Hvad og hvordan børnene kan lære af naturens elementer
༄ At gribe det naturen helt naturligt giver os og bare tage imod.
༄ Hvordan børn kan spejle sig i naturen
༄ Hvad børn kan lære voksne i naturen... og omvendt
༄ Forskellen på når børn leger frit i naturen og når de bliver inviteret til at lave mindfulness aktiviteter
༄... og meget meget mere.
I naturen kan børnene bare få lov til at være. Der er ikke nogen fastsatte rammer. De kan få lov til at være lige præcis den de er og lige præcis det de er bedst til herude. Der er ikke noget de skal leve op til. De kan være sig selv og få den oplevelse af at de er elsket.
Du kan følge Lotte og hendes arbejde her:
Facebook
Instagram
-
I denne episode af ‘Naturens Stemmer’ snakker jeg med Persille Ingerslev, kvinden bag Facebooksiden 'Persilles Hjemmedyrk', som inspirerer tusindvis af mennesker til at dyrke og gendyrke deres egne afgrøder.
Persille begyndte at dyrke afgrøder i sit eget hjem fordi hun led af angst og depression, og hun fandt ud af at hjemmedyrkningen havde en terapeutisk virkning på hende.
Persille og jeg snakker blandt andet om:
༄ At skabe sin egen terapihave i et køkken på første sal
༄ Persilles bidrag til at etablere en have på den lukkede psykiatriske afdeling på rigshospitalet
༄ Gode råd til at dyrke og gendyrke sine egne afgrøder
༄ Forbindelsen mellem naturen og menneskets psyke
༄ Hvordan vi hver især lever med psykisk sygdom og om, hvordan naturen kan hjælpe os igennem svære perioder i livet.
༄ Hvordan den bedste og hurtigste vej til at få det godt er, at tillade det hele, både det behagelige og det ubehagelige.
༄... og meget meget mere.
Naturen synger i mit grundvand, altså i bunden af min sjæl er naturens sådan en slags hvalsang som jeg kan mærke ud i knoglerne som minder mig om det glædelige og behagelige ved min egen forgængelighed. Alting vokser op om foråret og så visner det om efteråret og går til. Men det hele indgår i det store cykliske genbrugssystem og det gør jeg også selv. Og jeg har ikke noget imod at blive ældre. Jeg har heller ikke noget imod at det bliver efterår, så er der endnu flere frø og det er super fedt. Det ville være helt forkert hvis jeg skulle leve evigt, hvis jeg var et statisk væsen som ikke udviklede mig. Det er naturens stemme der synger inde i mit dyb. I det dybeste i mig. Det er, at jeg er en del af det her, jeg er bare en lille bitte prik i et enormt økosystem som ikke bare er træer og buske men altså også planeter og galakser. Men jeg er en lille bitte prik i en enorm intergalatisk bevægelse.
Du kan følge Persille Ingerslev og hendes arbejde her:
HjemmesideFacebook
Instagram
-
I den første episode af ‘Naturens Stemmer’ snakker jeg med Natalina Knudsen, som har skrevet bogen ‘Funklende Fri’ en bog som har den fedeste forside ever (ja du er nødt til at google, hvis du vil se den). Natalina kalder sig selv katalysator og livsudforsker, hun er ofte på kanoferier eller lever off-grid i de svenske skove.
Natalina og jeg snakker blandt andet om:
༄ Kanoture, flåter og om at finde sig selv i naturen.
༄ At det godt må føles rart og luksusagtigt at sove i telt.
༄ Vigtigheden af at lytte til kroppens signaler når vi er ude i det fri.
༄ Hvad træer har lært os hver især om livet
༄ Naturen som det store rensningsanlæg
༄... og meget meget mere.
Natalina medbragte en hjemmelavet talisman som symbol på hendes forhold til naturen. I podcasten kan du høre, hvorfor talismanen er Natalinas symbol på den frihed, som naturen giver hende.
Et af Natalinas budskaber er, at hvis man mærker ubehag eller tænker nu er det nok, så handel på det. Man behøver ikke blive i en kano i tordenvejr, det er helt ok at ringe efter en taxa og overnatte på et hotel. Det er ikke forkert, og det gør os ikke til mindre naturelskere.
"Som art har vi fjernet os fra naturen. Det kræver noget at tage det skridt ud i regnen eller stormen og være det dyr som vi også er."
Du kan følge Natalina Knudsen og hendes arbejde her:
HjemmesideFacebook
Instagram