Bölümler
-
Alting har en ende, og da 24syv endegyldigt drejer nøglen om i denne uge, betyder det også, at Ørehænger synger på sidste vers.
Derfor har vi - jeres værter - ikke nogen kendt hovedperson med i studiet, men har i stedet valgt, at programmet skulle handle om afslutninger, og har med det tema i mente, fundet musikalske minder frem fra vores eget liv. Til sidste tager vi jer igennem programmets historie, fra den spæde start i august 2020 og helt op til i dag.
Derfor vil vi også sige en kæmpe tak for de tre og et halvt år vi har lavet programmet. Det har været en udsøgt fornøjelse at lave dybdegående portrætter, hvor musikken har været drivkraften bag. Vi har nydt hvert sekund og det har især været en ære, at interviewe så utroligt mange spændende gæster gennem tiden. Tusind tak til alle jer, der har gæstet programmerne - uden jeres mod og åbenhed, var Ørehænger aldrig blevet til det, det endte med at være.
Til sidst vil vi sende et stort tak til alle jer der har lyttet med. Vi forlader mikrofonerne med en stor stolthed og føler os utroligt priviligerede over at have fået muligheden.
Ørehænger for altid <3
Kærligst
Jonas Foldager og Teis Zacho -
Sangerinde og sangskriver Mathilde Falch er en af Danmarks mest autentiske historiefortællere vi har herhjemme. Igennem hendes musik, har hun blandt andet skrevet ærlige sange om sit tidligere misbrug af stoffer og alkohol, som har fyldt meget i hendes liv - både for at nedbryde tabuer om emnet, og sætte ord på de svære følelser, der ofte ligger bag sådanne misbrug.
I programmet fortæller hun om at flytte til provinsen og være 'stor fisk i en lille sø', om at være fuldkommen forelsket i The Beatles som lille, om at føle sig forkert, om sit tidlige møde med alkohol og stoffer, om spiseforstyrrelse, om at hjælpe andre der går igennem ting man selv har dealet med, og om at holde fast i kernen gennem det hele. -
Eksik bölüm mü var?
-
Tv-værtinde, forfatter og journalist Cecilie Frøkjær var i mange år en del af danskernes morgenrutine, da hun tonede frem på skærmen i 'Go' Morgen Danmark' tilbage i 1996. Siden da har hun været vært på et utal af tv-koncepter, og er derfor også en af de mest velkendte ansigter herhjemme, når man tænder for tv'et. I programmet fortæller hun blandt andet om sin uendelige nysgerrighed som barn, om sin usikre tid med ungdomshåndbold, om at få vendt hele sit verdensbillede på hovedet på efterskolen, om sin store fascination af København, om at håndtere sin overdøvende præstationsangst, og om hvorfor hun synes ungdommen er så vigtig.
-
Forfatter og rapper Pede B er en af de mest hårdarbejdende musikere vi har herhjemme. I programmet fortæller han blandt andet om sin barndom i Hellerup, om at have levet med PTSD stort set hele sit liv, om hans indgang i rapmiljøet i København, om sin utrættelige stræben efter at skrive bedre rim, om at hente 500 cd’er i en nettovogn, og selv få dem afsat, samt om hvad han lytter til at musik i dag. Derudover rapper han også nogle helt nyskrevne linjer.
-
Socialdemokrat og Mijøminister Magnus Heunicke kom for alvor ind i alle folks bevidsthed, da han agerede en fast del af de mange pressemøder, under COVID-19 pandemien. I programmet fortæller han blandt andet om at være utroligt genert som barn, om at finde glæden ved at opdage musik, om sine gymnasietid med lang hår og grunge-dyrkelse, om sine journalistiske eskapader på DR, om hans karriere som DJ, samt om hans liv som sundhedsminister under COVID-19 pandemien, som lagde hele verden ned.
-
Grafisk designer, tv-værtinde, foredragsholder og karriere-blæksprutte Ane Cortzen har i hele sit liv følt at hun bare skulle opdages. I programmet fortæller hun blandt andet om sin barndom i det spraglede journalist-hjem, om at diskutere børns vilkår med Ulla Terkelsen som 6-årig, om sin ungdom med en alternativ sans for mode og musik end sine jævnaldrende, om de mange forskellige kasketter hun har haft i sin karriere, og om hvordan det var pludselig at blive kendt.
-
Forfatter og skuespiller Thomas Bo Larsen er en af de mest legendariske og mest anvendte skuespillere herhjemme. I programmet fortæller han blandt andet om en barndom med et disharmonisk familieliv, om broderskabet med sin drengegruppe, om et liv med stort ego og et lille selvværd, om at flygte ind i rusen, om hvordan alkoholen overtog hans liv, og hvordan han kom ud på den anden side af misbruget.
-
Lydbogsforfatter og tidligere bandmedlem Abud Mustafa, har levet et liv som få andre herhjemme. I programmet fortæller han blandt andet om sin tumultariske barndom med vold, flygtningelejre og kriminalitet, han fortæller om hvordan han kom ind i bandemiljøet, om sin tid i banden Brothas, om tiden i fængslet, hvordan han kom ud af miljøet igen, og hvordan hans handlinger tidligere i livet, hjemsøger ham i dag.
-
Illustrator, feminist, satiriker og foredragsholder Sofie Riise Nors har i de sidste mange år, været en vigtig stemme i kønsdebatten herhjemme. Hun har via sin instagramside ‘WaginaPineapple’ genskabt moderne memes med sin såkaldte ‘grimme streg’ - memes der ofte berører feminisme og de forvetninger der er til kvinder i samfundet.
I programmet fortæller Sofie blandt andet om at føle sig udenfor som barn, om sin mors kræftsygdom og hvordan det påvirkede hendes teenageår, om for nyligt selv at få opdaget en tumor i sin arm, og hvordan hun i denne svære periode, har fundet den helt store kærlighed. -
Underviser, iværksætter, mediepersonlighed og en af Danmarks største dragartister Michael Bjerring aka. Mizz Privileze, kæmper en brav kamp for folks ret, til at være deres autentiske selv. I programmet snakker han blandt andet om at prøve at passe ind som barn, om sin tid i ungdomspolitik, om at opdage drag via Ru Pauls dragrace, om hvordan drag ændrede hans liv, om sin deltagelse i Danmark har Talent, og hvordan han bekæmper hadforbrydelser herhjemme.
-
Sanger, sangskriver og artist Toko, er en af danmarks mest spirende talenter på den danske musikscene. I programet fortæller han blandt andet om sin til tider ustyrlige energi i folkeskolen, om at føle sig anderledes og misforstået, om at lave om på sig selv for andre, om at holde folk på overfalden for ikke selv at blive såret, og om hvordan han har vendt sit liv til det bedre.
-
Kommunikationsrådgiver, tv -og podcastvært, samt I-don't-give-a-fuck kvinden Anna Thygesen, har i sin karriere og liv haft en del forskellige kasketter på, og har lært at manøvrere sig gennem livets prøvelser.
I programmet fortæller hun blandt andet om at miste sin professionelle troværdighed, om at genopfinde sig selv, om den store sorg, om at stå på egne ben, og hvordan hun forsøger at se på de positive sider, af de hårde ting hun har gået igennem. -
Kok, kogebogsforfatter og madinfluencer Umut Sakarya har, siden tv-programmet 'Tyrkersvin' kom på skærmen i 2019, gjort sig bemærket i hele landet for sin karaktaristiske personlighed, sine, til tider, provokerende gøren og laden, og ikke mindst for sin fascination og kærlighed for klassisk dansk mad.
I programmet fortæller han blandt andet om sin hårde barndom i Tyrkiet, om at klare sig selv som 8-årig, om at dulme sin sorg med alkohol og succes, om at vende sit liv 180 grader og at turde at se sine traumer i øjnene. -
Powerkvinde, skuespillerinde, foredragsholder, entertainer og musiker Pernille Højmark har haft et liv ulig mange andres. I programmet fortæller hun blandt andet om sin hårde barndom, hvor hun blandt andet hentede sin far på barer i Grønland, om ungdommens rodløshed, om at miste sine forældre i en tidlig alder, om opdragelse, og om - med alderen - at finde ro i tilværelsen.
-
Mememageren og forfatter Sebastian Lynggard aka Herlige Svend har brugt de sidste par år på at give sine følgere et godt grin med på vejen, men har også ført den moderne mand, samt en tiltrængt kritik af patriakatet og tosisk maskulinitet, ud i lyset. Men hvem er manden bag memeprofilen?
I programmet fortæller Sebastian blandt andet om en skelsættende biograftur som lille, om at føle sig uddødelig på de amerikanske landeveje, og om hvordan en helt særlig koncert på Musik i Lejet, gjorde at Sebastian pludselig stod og græd. -
Sanger og sangskriver August Høyen har - på trods af sine korte solokarriere - allerede fået stor omtale for sine smukke og ærlige dansksprogede sange, der på fineste vis blender folk og country. I programmet fortæller han blandt andet om sine hårde folkeskoletid med mobning, om at skændes med sin far men finde hinanden i musikken, om at genopfinde sig selv på efterskolen, om angstens grimme ansigt, og hvordan han var nødt til at droppe en pladekontrakt på et stort pladeselskab, før han fandt sin egen vej i musikbranchen.
-
Sangskriver, danser og artist Joram Johan Paulo aka JJ Paulo har på få år stormet frem på den danske musikscene, med sine energibomber af liveshows og utroligt dansable og catchy afrobeatsange.
I programmet fortæller han blandt andet om at flytte fra Tanzania til Jylland som helt lille, om den hårde folkeskoletid med mobberier, det ikke at have nogen at spejle sig i, om at ramme bunden i London, og om at finde tilbage til sine kulturelle rødder, da han atter kom til Danmark, og begyndte at lave den musik, han optræder med i dag. -
Skuespiller, sanger og sangskriver Jimmy Jørgensen er en af de mest profilerede musikere vi har herhjemme. I programmet fortæller han blandt andet om sin hårde barndom med en enlig mor, om ungdommen med stoffer, om tiden i bandet Hotel Hunger, om at finde ro i sig selv via hans egen familie, samt hvordan angsten var med til at redde ham ud af sit misbrug.
-
Forfatter, foredragsholder, jurist, ridder af Dannebrog og tidligere spionchef Lars Findsen, er de seneste par år blevet landskendt i medierne, efter at blive beskyldt for læk af statshemmeligheder. I programmet fortæller han om sin barndom med sine forældres skilsmisse, om de tidlige 20'ere i Århus med eget band, samt om sin karriere som embedsmand og hvordan tiden i fængslet har påvirket ham.
-
Sangskriver, sanger, tv-vært og måske en af Danmarks flinkeste personer Keld Heick, har igennem et helt liv leveret iørefaldende sange til hele landets befolkning. I programmet fortæller han blandt andet om mødet med Hilda i 2. klasse, om de spæde år i The Donkeys, om den forbudte kærlighed, og om døden.
- Daha fazla göster