Oynatıldı
-
Anne-Sofie Mouritsen var konstant på vagt over for den leder, der nedgjorde og kontrollerede hende. Tine Tangdal blev sygemeldt med stress efter at være holdt uden for fællesskabet. Begge er eksempler på, at mobning ikke kun forekommer blandt børn, men også blandt voksne på arbejdspladsen. Hør deres historier, og få ekspertens råd til, hvad du selv kan gøre ved mobning. For den kan have alvorlige konsekvenser.
Temaet har været bragt i Søndag i september 2018. -
Da Pernilles far blev ramt af en hjerneblødning, kæmpede han for at komme tilbage til livet. Og for at være i stand til at føre hende op ad kirkegulvet til hendes bryllup. Men da brylluppet var holdt, mistede han lysten til at leve. Ingen kunne rokke ved hans beslutning. Han ville dø.
Lyt til Pernilles historie og bliv klogere på et emne, som de fleste kun tænker over, når det kommer alt for tæt på.
Bagefter bringer vi historien om Svend Lings. Den 76-årige læge, som måske er bedst kendt som ”selvmordlægen.” Det var ham, som Pernilles far kontaktede for at få hjælp. Og ham som i efteråret 2018 fik en dom på 40 dages betinget fængsel for at have rådgivet flere mennesker om selvmord.
Artiklerne har været bragt i Ude og Hjemme i 2018. -
Da Bente blev skilt fra Lars von Trier i 2015 efter hans utroskab gennem flere år, ændrede hun straks sit efternavn fra Trier tilbage til ungpigenavnet Frøge. Hun faldt i et dybt sort hul, men er siden kravlet op. Blandt andet fordi hun har et stærkt ønske om ikke at være bitter.
Historien har været bragt i Psykologi i maj 2018.