Martiny Podcast

Martiny Podcast

Denmark

Podcast by Emma Martiny

Episodes

Episode 18 // En Kæmpe Tak + Sæsonfinale  

I dag har jeg et soloshow klar til jer, hvor jeg binder en sløjfe på første sæson af Martiny Podcast. Det har været en fornøjelse at dele alle 18 episoder med jer, og jeg glæder mig allerede til at vende tilbage med næste sæson til efteråret. Indtil da har I dog lidt tid til at få catchet op og lyttet til de episoder, I har måske misset. Det, I kan forvente af min lille sæsonafslutning i dag, er både en masse Emma-vrøvleri, en følelsesladet takketale og lidt kogebogssnak. Jeg fortæller om mine planer for næste sæson af Martiny Podcast og deler lidt om hvad, der kommer til at ske med bloggen her de næste måneder. Mest af alt er episodens formål dog at sende en kæmpe TAK afsted til alle jer, der har støttet og opbakket mig de sidste år - uden jer ingen blog, ingen kogebøger og intet podcast. { I denne episode kan du høre om… } ... hvad mine håb var for Martiny Podcast ... hvad sæson 2 kommer til at byde på ... hvordan I kan være med til at påvirke podcastet ... min motivation for at dele indhold med jer ... hvor meget jeg beundrer jer, der siger "tak" ... hvad min kogebog "Herlig & ærlig mad" indeholder ... hvorfor man bliver nødt til at tro på, at man har noget at byde på ... hvorfor der virkelig er noget om klichéen "just do it". FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 17 // Alexandra Balshøj  

Mød Alexandra Balshøj! Medstifter og partner i karriere- og iværksætternetværket Ladies First. Soon-to-be forfatter. Projektleder hos det kreative bureau Knowtheirname. Og skide-sej powerkvinder med fart over feltet og flere timer i døgnet end de fleste. Jeg er super glad for, at Alexandra tog sig tid til at snik-snakke med mig, og jeg har glædet mig meget til at dele dagens episode med jer. Vi kommer både ind på Alexandras personlige karriererejse, der både har budt på en tur forbi universitet og flere år som selvstændig. I dag arbejder hun som projektleder og i sin fritid jonglerer hun sideløbende en håndfuld passion projects - for som Alexandra selv så smukt forklarede det: "Nogen går til Zumba og andre går til bogprojekt". Som medstifter af et kvindenetværk er Alexandra vant til at forholde sig til spørgsmål om køn og ligestilling, og derfor havde jeg glædet mig til at plukke til hendes viden og holdninger særligt til emnet. For er der overhovedet brug for et netværk kun for kvinder? Har mænd og kvinder ligestilling på arbejdsmarkedet? Og bliver de maskuline værdier stadig ophøjet? Alexandrea valgte i sin tid at skrive speciale om, hvordan vi får flere kvindlige iværksættere, og hun har en kæmpe viden på området, så jeg er sikker på, at I vil få noget ud af vores snak, hvis I finder emnet lige så interessant som jeg. FIND ALEXANDRA HER: https://www.facebook.com/franultilhundrede/?fref=ts http://ladiesfirst.dk/ https://www.linkedin.com/in/alexandrabalshoej { I denne episode kan du høre om… } ... Alexandras karrieredrømme - fra fashiondesigner til iværksætter ... at ønske en kreativ uddannelse og ende på universitetet ... ikke at ville blive endnu en arbejdsløs akedemiker ... mødet med Cille Veje, og hvordan hun inspirerede ... at begynde at sige ja, på trods af frygt ... at hvorfor hun sammen med to andre stiftede Ladies First ... hvorfor der var og er behov for et netværk for unge, ambisøse kvinder ... Alexandras holdning til ligestilling ... hvilke udfordringer man som kvinde kan blive mødt af ... hvordan vi får flere kvindlige iværksættere i danmark ... den stereotype leder og hvorfor, det kan være vanskeligt for kvinder at se sig selv i den rolle ... netværk og ønsket om at blive blive selvstændig ... at tage det skræmmende step fra at være iværksætter til at få et job-job. ... om bogprojektet fra 0-100. FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Miniepisode 16 // 3 Vigtige Spørgsmål  

I dag har jeg et soloshow klar til jer, så hvis I ikke 'føler den', når jeg betyder at blive filosofisk og rode rundt i diverse metaforer, er det tid til at klikke videre nu ;-) Hvis det derimod ikke generer jer, og hvis I har en stor interesse for personlig udvikling ligesom jeg, tror jeg, at dagens podcastepisode vil være et hit hos mange. Og at den måske endda vil kunne hjælpe, motivere og inspirere en god håndfuld af jer. I hope so. I dag deler jeg tre spørgsmål, som jeg ofte stiller mig selv, for at sikre, at jeg er på rette spor. Tre spørgsmål, der for mig er en enormt stor hjælp, når jeg skal træffe beslutninger. Når jeg skal vælge - både mellem de helt helt små, men ih-åh-så-vigtige hverdagsting (der i virkeligheden betyder mere, end vi tror), men også mellem de helt store livsvalg, vi frygter kan være alt afgørende for vores fremtidige lykke. FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 15 // Malene Arvin  

I dag har jeg inviteret Malene Arvin til at gæste mit podcast til en snak om livet som selvstændig, mor, forbillede, danser, yogi, kæreste og alt muligt der imellem. Og jeg siger jer: I kan godt gøre jer klar til at blive inspirerede - det er nemlig en virkelig en sej dame, vi har fat i her. For lidt over et år siden åbnede Malene YO studios i Århus. Et nytænkende yoga- og træningscenter, hvor jeg selv har glæden af at dyrke alt fra yoga og ballet til sveddryppede intervaltræning flere gange ugentligt. Da Malene slog dørene op til sit drømmestudie var det med en søn på blot 2 måneder på armen, og hun har siden da balanceret et nyt liv som selvstændig og mor - noget, hun mestrer med ynde og positivitet på trods af de uundgåelige udfordringer. Malene er oprindeligt uddannet professionel moderne danser, og det kommer ikke bare til udtryk i hendes imponerende lange og stærke fysik samt smidighed, men også i den måde, hun skuer mod verden på. Hun har ingen traditionel uddannelse, men rygsækken er fyldt med rejser og erfaringer, og der er ingen tvivl om, at Malene har mere gåpåmod end de fleste. Man bliver altid mødt af det største smil, når man træder ind i YO, og derfor var jeg nysgerrig efter at høre mere om, hvordan Malene bevarer sin positive energi, samt hvordan hun håndterer de dårlige dage, som ingen af os kan være foruden. I podcastepisoden tager vi desunden en dybdegående snak om sundhed og balance. Malene deler sine tanker om, hvordan hun mener, mange i dag træffer valg omkring motion og kost på grund af, hvad vi gerne vil, at verden skal tænke om os, i stedet for hvordan, vi gerne vil føle selv. En kompleks debat, som jeg er sikker på, at mange af jer vil finde interessant. FIND MALENE HER: http://www.yostudios.dk/ https://www.instagram.com/yostudios/ { I denne episode kan du høre om… } ... at uddanne sig til professionel moderne danser ... at vælge at bruge din uddannelse til undervise ... at dele ud af sin glæde for at bevæge sig med andre ... at ønske stabilitet i sit liv og droppe solokarrieren ... at beslutte sig for at åbne et yogacenter halvvejs inde i sin graviditet ... det første travle halve år med både ny baby og ny virksomhed ... at bevare troen på, at man altid kan finde en løsning ... hvordan Malene ønsker at påvirke sin søn gennem sine valg ... at bevare et positiv sind og være taknemmelig for det, man har ... hvad, der for Malene er en sund balance ... madvalg og det at finde den rigtige kost til dig ... at gøre yoga menneskeligt og lettilgængeligt. FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 14 // Michelle Nielsen  

Michelle Nielsen står bag den succesfulde blog Stonemuse.dk og passer og plejer også sin tilstedeværelse på både Insta (med 26k+ følgere!), facebook, snapchat og youtube. Udover sit eget brand varetager hun desuden flere virksomheders platforme og rådgiver i forhold til social media strategi. Hun balancerer derfor en hverdag som selvstændig freelancer med mange bolde i luften, og dette har hun gjort, siden hun for over 2 år siden droppede at læse videre efter at have afsluttet sin uddannelse som multimediedesigner. En af de ting, Michelle og jeg kommer omkring i podcastet, er, hvorfor hun mener, at blogging, som vi kender det, er død. Michelle mener, at både bloggere og virksomheder må begynde at se os selv som brands, der skal fungere på tværs af platforme, og at vi må tilpasse vores indhold til forskellige sociale mediers kunnen. Dette synes jeg, er utrolig interessant, og det er noget, jeg bestemt godt kan blive bedre til, så jeg forlod samtalen utrolig inspireret. Hvis I gerne vil bag 'bloggerfacaden' og høre en samtale, Michelle og jeg lige så godt kunne have ført over en kop kaffe på en café, synes jeg, I skal give episoden et lyt. Vi taler blandt andet om, hvordan bloggere tjener penge, hvordan man værdisætter sig, hvordan man kontakter virksomheder med henblik på samarbejde, og hvordan man bevarer sin egen troværdighed og undgår at føle sig som en omvandrende reklamesøjle, selvom man gerne vil blive betalt for sin tid og værdi. Michelle valgte for nyligt at takke nej til en tur til New York med alt betalt af respekt for sig selv og sit arbejde - en spændende debat, vi tager hul på midt i episoden. FIND MICHELLE HER: http://stonemuse.dk/ https://www.instagram.com/stonemuse/ https://www.facebook.com/StoneMuse/?fref=ts { I denne episode kan du høre om… } ... Michelles valg og fravalg af uddannelse ... sponsoreret indhold og hvordan, bloggere bevarer deres troværdighed ... at være åben omkring, at man gerne vil tjene penge ... at have respekt for sig selv og det, man laver. ... at sige nej til en gratis tur til New York ... at kende sit værd og droppe janteloven ... hvorfor bloggere må stå sammen ... hvorvidt blogging er død ... hvordan man kan tilpasse sit indhold til de sociale platforme ... at være ligeglad med, hvad omverdenen tænker ... at være selvsikker og stolt af det, man gør ... at se sin blog som et arbejde FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 13 // Terese Ask  

I dag har vi fået skønt selskab af Terese Ask - sidste uges gæst Betinas storesøster. Terese driver sammen med sin bedste veninde Christina bloggen The Impressionista, og for to år siden tog de tog springet og åbnede deres eget livsstils PR bureau ImpressionPR. De to damer er nogle af de dygtigste, jeg kender, til at pleje deres netværk, og denne evne har været medvirkende til, at deres virksomhed har oplevet stor vækst og succes, siden de besluttede sig for at blive selvstændige. Alt dette og lidt til, er hvad, der er på menuen i dagens samtale med Terese. Jeg er sikker på, at de af jer, der drømmer om at starte jeres eget en dag, samt jer, der synes, PR-verdenen er interessant, vil finde episoden ekstra inspirerende. FIND TERESE HER: http://theimpressionista.dk/ http://impressionpr.dk/ ... Tereses uddannelsesvalg ... hvordan hun 'tilfældigt' endte i PR-branchen ... at starte sit eget bureau som 25-årig ... ikke at være bange for at fejle ... at drive virksomhed med sin bedste veninde ... ImpressionPR's store succes ... Terese og Christinas fælles drømme for fremtiden ... at være benhårde forretningskvinder ... at have store, internationale ambitioner FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 12 // Betina Ask  

I denne uge har jeg overtalt sødeste Betina Ask til at gæste mit lille podcast. Betina er en af dem, der både er gennem rar og utrolig sej og dygtig til alt, hvad hun foretager sig, og hendes iver og passion har drevet hende til at opnå mere, end hvad de fleste 23-årige kan prale af. Betina arbejder til dagligt som PR og Marketing Manager for Munthe - ét job, hun tydelig Elsker med stort E. Hvordan hun fik gaflet sit drømmejob så kort tid efter endt uddannelse, er en af de ting, vi tager fat på i episoden, og så taler vi også om Betina Ask Designs, plakatvirksomheden, Betina driver i sin fritid. Der er ingen tvivl om, at Betina har mange bolde i luftet, og derfor kan I i episoden også høre hende fortælle om, hvordan i al verden, hun får det hele til at hænge sammen. Den glæde og det drive, hun ligger for dagen, er virkelig inspirerende, og jeg håber, I vil lade jer smitte af den gode energi, når I trykker play. FIND BETINA HER: http://betinaask.dk/ { I denne episode kan du høre om… } ... Betinas rejse til sit drømmejob ... en barndom med inspirerende forældre ... modet til at turde gå efter sine drømme ... ikke at være bange for at fejle ... skaberlyst og kreativitet ... at være glad for sit 8-16-arbejde ... at være 'den unge + aldersfordomme på arbejdsmarkedet ... hvordan Betina får sin travle hverdag til at hænge sammen ... at drive en virksomhed som en fritidsbeskæftigelse FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Miniepisode 11 // Nøglen til lykke og succes  

I denne uges episode snakker jeg om, hvorfor vi skal lære at skelne mellem vores omstændigheder og vores tanker. Vores omstændigheder er altid neutrale, men får deres betydning ud fra den mening, vi tillægger dem i vores tanker. Derfor må vi forstå, at vores følelser - om vi er glade, triste, skuffede, vrede, lykkelige, nervøse - ikke bliver skabt af vores ydre omstændigheder, men dét, der foregår i vores hovede. Dette kan virke som 'hard facts', men samtidig har jeg også oplevet, hvor utrolig meget styrke, det kan give, når det går op for en, hvilken mulighed man har for at skabe positive ændringer i sit liv ved blot at tænke anderledes. Modellen, I kan se ovenfor, viser, at: Omstændigheder kan påvirke Tanker, der bliver til Følelser, der styrer dine Handlinger, som bliver til dine Resultater. Vi kan kun forsøge at påvirke vores omstændigheder, men vi kan aldrig kontrollere dem, og derfor må vi forstå, at den eneste måde, vi kan ændre på vores følelser og handlinger samt skabe nye resultater, er ved at forandre vores tankemønstre. { I denne episode kan du høre om... } ... den gang, jeg følte mig utilstrækkelig og uretfærdig behandlet ... hvordan jeg troede, mine omstændigheder styrede mine følelser ... mit mindshift, da jeg blev introduceret for en anden sammenhæng ... at vores omstændigheder kun får betydning gennem vores tanker ... at vores tanker er det eneste, der kan afgøre vores følelser ... hvordan du kan opnå de resultater, du drømmer om ... at nøglen til lykke og succes er at ændre sine tankemønstre ... at sorg og vrede nogle gange er det eneste rigtige FIND MIG HER: emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 10 // Cille Veje  

Denne uges episode er en af mine personlige favoritter. Jeg taler med seje og inspirerende Cille Veje, der er iværksætteren bag "Cille Veje Oplevelsesdesign", der er et kreativt musikbureau, som udvikler strategier, idéer, events og kommunikation til det danske musikmiljø. I podcastet fortæller Cille om sit ønske om at leve med hjertet i front. Både professionelt, hvor hun driver sin virksomhed uden skabeloner og sætter en ære i at følge sin mavefornemmelse i valget af arbejdsopgaver, kunder og medarbejdere, men også privat, hvor hun prioriterer sit eget og sine kæres velvære højere end alt andet. Cille har været på en lang rejse, fra Aalborg til Århus til København, hvor hun de første 25 år af sit liv traf sine valg efter hvad, man bør gøre i stedet for at mærke efter, hvordan hun egentlig havde det, og hvad hun havde lyst til. For 4 år siden tog Cilles liv dog en u-vending, da hun hoppede af 'bør-vognen', droppede DJ-livet og rollens som nattens drømmen til gengæld for et liv med autenticitet og balance. FIND CILLE HER: www.cilleveje.dk www.facebook.com/Cillevejeoplevelsesdesign/?fref=ts { I denne episode kan du høre om... } ... Cilles karrierevej ... at være en stresset præstationsjæger ... hvordan Cille stoppede med at være en 'pleaser' ... at blive fyret og den skam, der fulgte med ... at være natklubchef på VEGA og score et nice PR-job ... at opdage, at 'tjek-listen' ikke gør en lykkelig ... vendepunktet i Cilles liv ... at leve et liv med mod og autencitet ... at drive virksomhed med hjertet i front FIND MIG HER: http://emmamartiny.dk/martinypodcast/ https://www.instagram.com/emmamartiny/ https://www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 9 // Emma Slebsager  

I denne uges podcast får I lov til at lytte til min søde og inspirerende navnesøster Emmas vise ord. Emma Slebsager skriver på sin blog om temaer såsom grøn omstilling, bæredygtighed og økologi - om at træffe bevidste valg om alt fra at spise plantebaseret og købe færre 'ting' til at skifte bank og rejse uden at sætte sig i en flyvemaskine. Emma mener, at små, grønne og bæredygtige hverdagsvaner til sammen kan gøre en større forskel, og derfor deler hun i dette podcastet en masse gode råd til, hvordan du kan skabe nye vaner og leve mere bæredygtigt. I episoden fortæller Emma desuden om Sustain Daily, der inden længe slår dørene op for et nyt webmagasin og fællesskab af bloggere. Her vil man kunne hente ideer og inspiration til en en bæredygtig livstil ét sted, hvor man nemt kan finde alt, man leder efter. Jeg håber, at podcastepisoden vil motivere jer til at reflektere over jeres valg i hverdagen. Måske I endda bliver inspirerede og motiverede til at ændre en vane eller to? Dét ved jeg i hvert fald, at jeg blev, efter samtalen med Emma. FIND EMMA HER http://emmaslebsager.dk/ http://sustaindaily.dk/ https://www.facebook.com/emmaslebsagerdk { I denne episode kan du høre om... } ... hvad der kickstartede Emmas interesse for bæredygtighed ... hvordan små valg sammen kan en større forskel ... de bæredygtige valg og ikkevalg Emma træffer i sin hverdag ... hvordan man kan få mere kvalitet for pengene ved at købe brugt ... at spise økologisk og vegansk ... hvordan man skaber en ny hverdagsvane ... et ønske om at bruge flere penge på bæredygtige initiativer ... hvorvidt plantebaseret mad er en trend FIND MIG HER www.emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 8 // Ida Blom  

I denne uge har jeg fået besøg af super inspirerende Ida Blom, der både kan kalde sig selv forfatter, foredragsholder og certificeret life coach, selvom hun blot er i starten af 20'erne. Idas passion er at gøre en forskel for skilsmissebørn og -unge - at hjælpe dem til at se lyset for enden af tunellen og finde gaven i krisen. Denne passion blev vækket til live, efter Idas egne forældre valgte at blive skilt, og idyllen i den lille kernefamilie pludselig forsvandt. Samme år blev hun student, og det var derfor en tid fyldt med usikkerhed, sorg og forvirring. I dag er Ida taknemmelig for alt det, der skete, efter forældrene overrakte nyheden om deres skilsmisse. Det er lykkedes hende at finde gaven i krisen, og hun ønsker nu at give sin erfaring videre til børn og unge, der gennemgår en lignende situation. Dette gør hun gennem sine foredrag samt i sine bøger "Fordi du fortjener det" og "Find gaven i dine forældres skilsmisse (ja, den findes!)". FIND IDA HER: http://www.idablom.dk/ https://www.facebook.com/idagronborgblom/?fref=ts { I denne episode kan du høre om... } ...hvordan Idas verden forandrede sig, da hendes forældre valgte at blive skilt ... hvordan hun håndterede den sorg, hun oplevede ... at være en 'fucking forvirret' teenager ... at ville hjælpe andre skilsmissebørn gennem krisen ... at uddanne sig til coach ... hvad en 'life coach' er ... at starte i det små for at forandre sit liv ... at stille de rigtige spørgsmål ... at finde svaret hos sig selv ... at gøre op med, hvordan en familie bør se ud ... at finde guldet i krisen ... hvad Ida har lært af sine forældres skilsmisse FIND MIG HER www.emmamartiny.dk/martinypodcast/ www.instagram.com/emmamartiny/ www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 7 // Mia Gardum  

I dagens podcastepisode har jeg fået besøg af en af de mest efterspurgte gæster: Mia Gardum, kvinden bag bloggen Gardum.com. Det sidste år er hun og jeg blevet gode veninder, og da jeg startede mit podcast, var hun en af de første, jeg skrev på listen over personer, jeg gerne ville interviewe. Mia er nemlig et af de mest inspirerende mennesker, jeg kender. Hun er klog, dygtig, passioneret og helt igennem god - I ved, sådan én person, der giver en lyst til og mod på at være et endnu bedre menneske. Forhåbentlig er dette også følelsen, I sidder tilbage med, efter I har lyttet med i dag :-) FIND MIA HER: http://www.gardum.com/ https://www.youtube.com/user/MiiaAiim https://www.instagram.com/miagardum/ { I denne episode kan du høre om... } ... at være en internet-nørd ... hvorfor Mia endelig startede sin blog ... hvordan hun fik så hurtig succes ... at gå på digital-detox ... at vælge at leve plantebaseret ... om moderne veganisme ... Mias kommende kogebog ... hendes planer og drømme for 2016 ... hvad det vil sige at være særligt sensitiv FIND MIG HER http://www.emmamartiny.dk/martinypodcast/ http://www.instagram.com/emmamartiny/ http://www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Miniepisode 6 // Netværk Og Relationer  

Denne uges podcastepisode er en smule anderledes, da der ikke er nogen gæst. I stedet er det blot mig, Emma Martiny, der taler til jer, om et emne, hvor jeg føler, jeg har noget på hjerte. Der vil komme lignende soloshows cirka hver 5. episode i fremtiden, og jeg glæder mig til at tage hul på og dykke lidt dybere ned i nogle af de temaer, jeg tidligere har berørt her på bloggen. I dag taler jeg om netværk og det at skabe gode relationer. Netop ordet "netværk" er blevet brugt af alle de tidligere gæster af podcastet, når de har skulle beskrive, hvordan de er nået til hvor, de er i dag. Derfor synes jeg, det var oplagt at tage fat i begrebet, som jo virkelig er et key-word i alt, der omhandler en moderne karriere, og pille det lidt fra hinanden. For hvad er overhovedet et godt netværk? Og hvordan skaber vi sådan et? Spørgsmål som dette og flere til, er nogle af dem, I kan høre mig fable om i dag. { I denne episode kan du høre om... } ... hvad et netværk er, ... og hvad, det bør bestå af. ... vigtigheden af et godt sikkerhedsnet ... råd til at skabe gode relationer ... at turde vise sårbarhed, ... at finde sine sociale styrker ... at løfte hinanden ... at sortere i sine relationer FIND MIG HER http://emmamartiny.dk/martinypodcast/ https://www.instagram.com/emmamartiny/ https://www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 5 // Kia Ellegaard Møller  

I dagens podcastepisode har jeg fået besøg af selveste Kia, der står bag bloggen YouBetterBeFierce.dk. Kia er en af dem, der bloggede før, de fleste danskere overhovedet vidste, hvad en blog var, og jeg har nydt hendes tilstedeværelse på de sociale medier, der altid er fyldt med både humor, ærlighed og kloge ord, i mange år efterhånden. I episoden kan I høre Kia fortæller om, hvordan i al verden, hun er gået fra at ville være folkeskolelærer til at arbejde som digital projektleder på et større digitalt projekt hos Benjamin Media. Desuden snakker vi om at dele kærestesorg og sårbarhed på internettet, samt hvad det vil sige at være "fierce" - og er der nogen, der har styr på dét, ja så må det være Kia :-) { I denne episode kan du høre om... } ... Kias karriervej, og hvordan hun er nået til der, hvor hun er i dag ... hvorfor hun startede en af de første modeblogs i Danmark ... hvorfor, hun valgte at skifte domæne ... hvad tankerne er bag hendes nye blog ... hvorfor Kia delte sine oplevelser på nettet ... en slags terapi ... om at finde skillelinjen om hvad, der bør deles ... Hvad det betyder, at være 'fierce' FIND MIG HER: emmamartiny.dk/ instagram.com/emmamartiny/ facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 4 // Simone Holland-Møller  

Mød Simone Holland-Møller, der står bag bloggen: http://simonemoelle.com/ Simone arbejder som Chief Marketing Officer i en startup-virksomhed, som hun virkelig brænder for at se vokse. Hvorfor hun har valgt en stilling hos et mindre startup i stedet for i en stor, veletableret virksomhed, kan I høre om i episoden. Vi taler desunden om Simones 2015, der var et turbulent år med et lang forhold, der gik i stykker, en ny kandidat-titel, flere jobskifte samt sorgen over at have mistet sin mor. Simone er utrolig stærk og reflekteret, og det var meget inspirerende at høre om, hvordan hun har håndteret de udfordringer, sidste år bød på. Til sidst i episoden tager vi en snak som de kosmetiske behandlinger, Simone har fået lavet, og jeg får stukket lidt til mine fordomme. { I denne episode kan du høre om... } ... at søge sit drømmejob over facebook ... at være professionel blogger ... affiliate marketing til influensers ... at arbejde i et startup ... at miste en forældre ... at håndtere sorg på en konstruktiv måde ... at klare omvæltninger med pondus ... at vælge at få foretaget kosmetiske behandlinger og lidt om fordommene FIND MIG HER: http://emmamartiny.dk/ https://instagram.com/emmamartiny/ https://facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl

Episode 3 // Christina Barré  

Christina Barré arbejder som Blog Community Manager hos Bloggers Delight. I dette podcast fortæller hun om sin karriere og giver en masse insider-viden om blogverdenen.

Episode 2 // Maria Engbjerg  

Maria Engbjerg står bag den populære madblog "Vanløse Blues" og har netop udgivet sin første kogebog "Geniale Grøntsager". Hør Maria fortælle om sin karriere, give gode råd til blogging og løfte sløret for spændende planer i 2016. EPISODE INFO: Marias blog: www.vanloseblues.blogspot.dk Geniale grøntsager: http://vanloseblues.blogspot.dk/p/bestil-min-kogebog.html MARTINYPODCAST: Blog: http://emmamartiny.dk Shownotes: http://emmamartiny.dk/?p=16974 Facebook: https://facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl Instagram: http://instagram.com/emmamartiny

Episode 1 // Introduktion  

Velkommen til Martiny Podcast. Mød værten Emma Martiny og bliv klogere på, hvad du kan forvente af de kommende episoder.

0:00/0:00
Video player is in betaClose