OldTrafford.dk Podcast

OldTrafford.dk Podcast

Denmark

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver tirsdag med en times gennemgang af de seneste kampe i Premier League og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover vil vi med jævne mellemrum udkomme med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt af OldTrafford.dk's egne skribenter, hvor Mathias Helbo Pedersen guider jer hver uge igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester. Svante Wettergren er producer, tilrettelægger og ekspertkommentator.

Episodes

OldTrafford.dk Podcast: Stoke, CL-comeback & optakt til Everton  

Vi er tilbage efter en alt for lang Premier League pause, og vi indleder naturligvis med at tale om Stoke. Derefter diskuterer vi Manchester Uniteds tidligere CL nemesis, FC Basel, og vi kan godt afsløre, at United vinder den kamp. Til sidst en optakt til kampen mod Everton, hvor Den Hvide Pelé vender tilbage til Old Trafford.

Ugens gæster er Rasmus Dines og Daniel Wodskou

Efter en velfortjent ferie er Mathias Helbo Pedersen tilbage som vært, mens Svante Wettergren som altid er producer og tilrettelægger.

OldTrafford.dk Podcast Special: Drømmenes Teater  

Jose Mourinho kritiserede Manchester Uniteds hjemmebanepublikum efter 2-0-sejren over Leicester i tredje spillerunde af Premier League. Portugiseren hørte dem simpelthen ikke, før Marcus Rashford scorede til 1-0 70 minutter inde i kampen.

Er drømmenes teater, som mange ynder at kalde ”de røde djævles” hjemmebane i virkeligheden et sted, hvor man bliver lullet i søvn, fordi der er så stille?


I dag har vi både indslag med fra vores egne brugere på Oldtrafford.dk samt et længere interview med den lokale Manchester United-fan, Neil Meehan.


Og så har vi også de to kyndige herrer, Casper Heiselberg og Peter Hasle, i studiet til at hjælpe os med at komme igennem
alle emnerne.

OldTrafford.dk Podcast: Leicester, CL-lodtrækning & Zlatan  

Tre kampe, tre sejre, ni point og en målscorer på 10-0.
Det er situationen hos Manchester United efter 2-0 sejren over Leicester i weekenden.

Humøret er højt i den røde del af Manchester for tiden, selvom Mourinho ikke kunne mærke dette på Old Trafford forleden.

En anden ting José Mourinho har brokket sig over har været Uniteds lodtrækning til gruppespillet i Champions League, hvor han håber Zlatan Ibrahimovic kan komme tilbage til knockout-kampene og gøre en positiv forskel.

Alle disse ting kommer vi ind på i denne episode af OldTrafford.dk Podcast, hvor Rune Djurhuus og Magnus Gibson er gæster.

Vært: Emil Jørgensen

Tilrettelægger & Producer: Svante Wettergren

OldTrafford.dk Podcast Top 6 Special: Tottenham  

Som en del af vores Top 6 Special inviterede vi Tottenham indenfor i Svantes stue.

På en time vendte vi Tottenhams seneste sæson, forventningerne til den kommende, og vi talte selvfølgelig også om de bedste og værste kampe mellem Tottenham og United.

Gæsterne er Mads Gluud og Bjarke Højgaard.

OldTrafford.dk Podcast: Swansea, trøjenumre & optakt til Leicester  

Endnu engang dominerede Manchester United i Premier League, og denne gang gik det ud over Swansea. Vi taler om de mange mål i de døende minutter, om United kan vinde, hvis vi kommer bagud og diskussionen, der ikke vil dø: Martial vs. Rashford.

Vi når også at tale om manglen af en nummer 7 og 10, om Andreas Pereira bør udlejes, og selvfølgelig om den kommende kamp mod Leicester.

Dagens debattører er Rasmus Dines og Nicolai Juhl.

OldTrafford.dk Podcast Top 6 Special: Liverpool  

Som en del af vores Top Seks Special inviterede vi Liverpool, fjenden over dem alle, indenfor i Svantes stue.

På en time vendte vi Liverpools seneste sæson, forventningerne til den kommende, og vi talte selvfølgelig også om de bedste og værste kampe mellem Liverpool og United.

Gæsterne er Andreas Brøns Riise fra De Falske 9'ere og Jeppe Hee Rømer fra LFC Danmark.

OldTrafford.dk Podcast: West Ham, UEFA Super Cup & optakt til Swansea  

United leverede en toppræstation mod West Ham, mens de andre tophold fejlede, og så betyder det ikke så meget, at vi tabte Super Cup finalen til Real Madrid.

Vi taler om Lukakus tre mål i to kampe, om Rashford og Martial som venstrekant, og om der findes nogle danskere, der stadig holder med Swansea.

Det krævede ni øl at komme igennem dagsordenen. Dagens debattører er Emil Jørgensen fra OldTrafford.dk og Fætter Nicolai Juhl.

OldTrafford.dk Podcast Top 6 Special: Arsenal  

I løbet af de første seks episoder gennemgår vi seneste sæsons top seks, og i andet afsnit er vores fokus på Arsenal. Derudover taler vi om indkøbet af Matic, om UEFA Super Cup og selvfølgelig om Premier League kampen mod West Ham. United vendes med Emil og Rune fra OldTrafford.dk. The Gunners med Mads Hansen fra Arsenal Danmark og Jonas Hebo, tidligere ungdomsspiller i Arsenal.

OldTrafford.dk Podcast Top 6 Special: Manchester United  

I løbet af de første seks episoder gennemgår vi seneste sæsons top seks i Premier League, og første afsnit handler kun om United. I løbet af fem kvarter gennemgår vi seneste sæsons op- og nedture, pre-season, offentliggjorte transfers og forventningerne til den kommende sæson. Det gør vi i selskab med to af OldTrafford.dk’s bedste skribenter, Peter Miles og Peter Hasle.

0:00/0:00
Video player is in betaClose