RomerRiget

RomerRiget

Denmark

Når Knud Romer indtager studiet med "RomerRiget", får hele Danmark lov at opleve noget af det forunderlige og fantastiske ved Knud Romer: han kan tale om alt, og ved stort set alt om alt. Og alt hvad han siger, er stort set interessant. Og morsomt. Og intelligent.

Episodes

RomerRiget om tænder  

Vi tager hul på tændernes og tandlægernes kulturhistorie fra smede og kvaksalvere til ultralyd og borer helt ind til nerven af tandlægeskrækken og kastrationsangsten med phD Stine Grumsen, Dr. Rod Moore og overtandlægen Ulla Pallesen. Aaaaaaaaaaav!

RomerRiget om demokrati  

Hvad er demokrati – og hvad skal der til for at opretholde det? Er det nødvendigvis den bedste styreform? Er den i krise? Vi stemmer om det med Tim Knudsen og Svend-Erik Skaaning.

RomerRiget 13-05-2017  

Om Sprog

RomerRiget om Coca-Cola  

Maj 1886 opfandt John Pemberton gudernes drik, Coca-Cola. Verden var ikke den samme, og det var jeg heller ikke. Vi slukker både tørsten og videnstørsten med Niels Arne Sørensen og Klaus Petersen og følger Cokes historie i Danmark. The real thing!

RomerRiget om pjat  

Hvad er pjat? Er det bare pjat? Eller er der grund til at være helt pjattet med pjat? Er det spild af tid - eller et åndehul i en verden, der er gået op i arbejdstvang? Med Helle Marie Skovbjerg og Ditte Winther-Lindqvist. Pjat med jer!

RomerRiget om hash  

Den 20/4 var det igen hash’ens kampdag, og vi fejrer den med en snak om kulturen, som omgiver rusmidlet, og hvilken indflydelse det har på vores opfattelse af brug og misbrug. Med Raske Penge, Sune Qvotrup Jensen og Søren Holm. God ryger!

RomerRiget om pop og finkultur  

Hvorfor har vi et hierarki med finkultur øverst og populærkultur nederst – og er vores opfattelse stadig styret af den idealistiske, borgerlige æstetik? Vi spørger Michael Eigtved, Lars Handesten og Torben Jelsbak. Snobber!

RomerRiget om kulturøkonomi  

Besparelser og økonomistyring er snart den eneste kulturpolitik, der er tilbage. Vi taler med Poul Nesgaard, Daniel Dencik og Agi Csonka om Bolognamålsætninger og new public management, indtil vi bliver grønne i hovedet af effektivitet. Administrationen længe leve!

RomerRiget om kunstig intelligens  

Computere stiller allerede diagnoser og laver jura, og om lidt sidder vi i selvkørende biler. Hvilke konsekvenser får det, når algoritmerne styrer? Vi taler med David Budtz Pedersen, Anders Blok og Anders Hvid, som endnu er mennesker og ikke robotter.

RomerRiget om kedsomhed  

Underholdningsindustriens fremmeste formål er at forhindre menneskeheden i at kede sig. Tænk hvis man blev konfronteret med det værste: Sig selv – og alting blev tomt og meningsløst. Vi keder os ihjel i selskab med Anders Fogh Jensen og Wencke Marit Quist, gab!

RomerRiget om viden  

Hvad ved vi egentlig? Og på hvilket grundlag? Hvad er viden i det hele taget? Og hvad med det, som vi ikke engang ved, at vi ikke ved? Kristian Hvidtfelt Nielsen, Maja Horst og Søren Riis tager os med i erkendelsesteoriernes forunderlige verden.

RomerRiget ved bordet  

Vi lever vores liv omkring det, og vores fællesskaber og højtider, vores familie, vores forelskelser og skænderier – det er alt sammen noget, som foregår rundt om det: Bordet. Vi sætter os ned og taler om bordene i tilværelsen med Trine Nielsen Fabienke, Caroline Nyvang og Gertrud Øllgård.

RomerRiget om teknologikritik  

Vores liv består af teknologi lige fra øloplukkere til fly, og ingeniørerne er civilisationens sande helte. Men er vi herrer over den, eller er vi i hænderne på den? Og hvad er det for et verdenssyn, som teknologien anlægger på alle og alting? Søren Riis, Anders Blok og Kasper Hedegård Schiølin sætter teknologien på plads.

RomerRiget om humaniora  

Humaniora-bashing er en populær sport. Hvad skal vi med humanister – og hvad skal de med det private erhvervsliv? Vi kommer med lidt studievejledning fra Dennis Nørmark, Stina Vrang Elias og Jens Erik Mogensen. Nedlæg lortet, eller hvad?

RomerRiget om børn og iPads  

Vores børn er afhængige af deres iPads som narkomaner. Deres barndom består af en skærm. Deres krop er bare et vedhæng til en iPhone. Eller hvad? Vi tager den en gang til med Christian Aziz, Stine liv Johansen og Jon Ram Bruun-Jensen. Sluk nu!

RomerRiget om fake news  

Vi lever i det postfaktuelle samfund, hvor man ikke behøver at bekymre sig om sandheden. Vi sætter os op i en flyvende bil med Jesper Tække, Lasse Jensen og Jørgen Dragsdahl og tager turen fra Den kolde krig til Trump. Virkeligheden findes ikke, og du taler med en robot!

RomerRiget om bastarder  

Bastard betyder ”avlet på sadlen” – og ikke i ægtesengen. Mulat betyder ”muldyr” – en krydsning mellem en hest og et æsel. Vi taler om, hvordan det føles at være to på en gang med Christian Aziz, Julia Fearrington og Christian Kluxen: Inglourious basterds!

RomerRiget om psykiatri  

Dæmonisering og landsbytosser, dårekister og lukkede afdelinger, elektrochok og det hvide snit, antipsykiatri og løbske diagnoser – vores menneskesyn går igen i vores definitioner af sindssygdom. To af Danmarks største psykiatere taler ud: Tom Bolwig og Raben Rosenberg!

RomerRiget om sekter  

RomerRiget om sekter. Hvordan adskiller sekter sig fra folkekirken – og fankultur? Skal man være hjernevasket, eller er vi alle blinde i troen? Vi træder ind i sekten med Olav Hammer, Mikael Rothstein og Martin Herbst – og forhåbentlig ud igen.


RomerRiget om det danske sprog  

I anledning af det nye pragtværk om “Dansk Sproghistorie” vender vi runer, dialekter, grammatikker og national identitet med Ebba Hjorth, Bent Jørgensen og Pia Quist. Så tal dog dansk, menneske!

0:00/0:00
Video player is in betaClose