Episodes

  • Fredagstaler nr. 80 er Mikkel Thorup som taler under overskriften:

    Konspirationsteori og demokrati.

    Konspirationsteorier forstås ofte som trusler imod demokratiet, særligt efter Qanon-konspirationens rolle i stormen på Capitol i USA i januar eller imod videnskab og sund fornuft som i konspirationer om vacciner, 5g-netværk, klimaet etc. Men måske billedet er mere komplekst end som så. For det første kan mange konspirationsteorier siges at være (måske overdrevne) reaktioner på udemokratiske udviklinger. De er tegn på, at alt ikke er, som det skal være, at demokratiet ikke lever op til sine egne idealer. For det andet kan vi forstå store dele af konspirationsteorier som klassisk magtkritik, som del af at holde magten ansvarlig, hvor konspirationsteorier udvikler redskaber og teorier om, hvordan man holder usynlig magt ansvarlig.

    Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen
    Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen
    Musik: Anders Lundager Madsen

  • Fredagstaler nr. 78 er Jesper Ryberg som taler under overskriften:

    Mavefornemmelse og fornuft.

    Mange af de vigtigste spørgsmål vi konfronteres med på samfundsmæssigt plan eller i vores nære liv, er normative spørgsmål. De vedrører måden vi bør handle og indrette os. Men er den type spørgsmål blot udtryk for holdninger, hvor en vurdering er lige så god som enhver anden? Eller kan man tage stilling til den type spørgsmål på mere eller mindre kvalificerede måder?
    Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet. Han er leder af forskningsgruppen Research Group for Criminal Justice Ethics. En stor del af hans forskning vedrører etiske spørgsmål om retssystemers indretning og virke. Han er tidligere modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen, Carlsbergfondets Forskningspris, og Forskningskommunikationsprisen.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Fredagstaler nr. 76 er Ditlev Tamm som taler under overskriften:
    Jura og jurister - og deres historie:

    Denne tale starter med en introduktion af det Kongelige Videnskabernes Selskab, fortalt af Ditlev Tamm som selv er medlem. Emnet om jura og jurister starter ca. 17 minutter inde i talen.

    Juraens historie er et fascinerende emne også for ikke jurister, der i dagens samfund må acceptere, at jurister og andre såkaldte djøf'er spiller en stigende rolle. Hvordan er juraen egentlig opstået, hvad er jura og hvad er det, jurister kan, og som er særegent for deres måde at tænke på, og hvad er det for traditioner, som juristerne som profession bærer med sig. Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive stillet og søgt besvaret i dagens tale.

    Ditlev Tamm er forfatter, cand.mag. et jur., samfundsdebatør og Professor i retshistorie ved Københavns Universitet. I sin forfattervirksomhed har han blandt andet skrevet bøger om J. B. S. Estrup, Det Konservative Folkeparti og balletmesteren August Bournonville. Han er desuden æresdoktor ved Helsinki Universitet, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Ridder af 1. grad af Dannebrog.

    Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen
    Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen
    Musik: Anders Lundager Madsen

  • Fredagstaler nr. 75 er Tyra Grove Krause som taler under overskriften:
    Fremtidens epidemier.

    Selvom vi i dag oftere dør af kroniske sygdomme end af infektioner, så har WHO udpeget pandemisk influenza, udbrud med nye farlige virus og bakterier, antibiotikaresistens og vaccinetøven til at være blandt de 10 største trusler imod folkesundheden på verdensplan. Hvad betyder disse trusler og hvad gør man internationalt for at takle dem?

    Tyra Grove Krause er statsepidemiolog, afdelingschef, overlæge og PhD ved Statens Serum Institut, hvor hun arbejder med overvågning af infektioner og vaccinationer samt efterforskning af sygdomsudbrud i Danmark. Derudover indgår Statens Serum Institut i det internationale beredskab imod infektioner og smitsomme sygdomme sammen med WHO og European Center for Disease Control.

    Talen er nr. 75 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 7. februar 2020.

    Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen
    Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen
    Musik: Anders Lundager Madsen

  • Fredagstaler nr. 74 er Christoph Ellersgaard som taler under overskriften:

    Kernen af det danske magtnetværk.

    Det er altid omdiskuteret hvem, der magten i et samfund. I oplægget ved Christoph Ellersgaard forsøge at kvalificere diskussionen ved at kortlægge personerne placeret i kernen af de danske magtnetværk: Magteliten. Oplægget vil også diskutere hvorfor og hvordan magteliten forandrer sig. Endelig vil Christoph Ellersgaard komme med et bud på, hvordan man kan undgå, at eliten koncentrerer for megen magt på sine hænder.

    Talen er nr. 74 i rækken af Fredagstalere, og fandt sted i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Gamle Mødesal i Carlbergfondets domicil i København d. 6. december 2019

    Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen
    Optagelse og speak: Nicolai Lynge Nielsen
    Musik: Anders Lundager Madsen