エピソード
-
Går du til kaffeslabberas? Kan kaffe være tør eller lang? Tyller du jordemoderkaffe eller foretrækker du cortado, ristretto, lungo eller flat white? Det danske sprog om kaffe har udviklet sig i over 300 år. For nogle er drikken et nødvendigt fix, for andre et helligt ritual.
Gæster:
Søren Stiller Markussen, barista, kafferister, indehaver af Stiller's Coffee og 8 gange Danmarksmester ved DM i Barista.
Annette Hoff, kulturhistoriker, pensioneret seniorforsker og forfatter til "Den Danske Kaffehistorie".
Henrik Lorentzen, seniorforsker ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected]. -
Mænd tjener mere, investerer mere og ender med større formuer end kvinder. Skal vi pakke investeringer ind i lyserødt silkepapir for at give kvinder bedre adgang til pengenes verden? Klinger ord som kurtage, dividende, og obligationer mere maskulint end feminint? Og hvordan kan en aktieportefølje sammenlignes med en rugbrødsmad?
Gæster:
Anne Stampe, medstifter og direktør for Nordic Female Founders og investor i 'Løvens Hule'.
Sarah Ophelia Møss, sociolog, kommunikatør og forfatter.
Andrea Stengaard, assisterende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL.
På telefon: Emma Due Bitz, medstifter og direktør for Female Invest.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected]. -
Tolkien gjorde det, Orwell gjorde det, Hollywood gør det hele tiden: opfinder sprog, som tales af orker, elvere, og nomadiske krigere på hesteryg. Hvordan og hvorfor opfinder man sprog, og hvad skal de i fiktionens verden? Vi klemmer os gennem glosernes magiske portal for at kaste lys på de kunstige sprog, som mange elsker, men kun få forstår.
Gæster:
Nina Vad Thomsen, medstifter af SOLIA og lingvistikstuderende.
Jakob Levinsen, forfatter og oversætter; bl.a. af flere Tolkien-værker.
Elizabeth Blicher, cand.mag. fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Programmedarbejder i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected]. -
Den, der ranker sig, slanker sig. No pain, no gain. Hvem er det, der kalder? Det er vores balder. Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik. Laver vi knæbøjninger eller squats? Træner vi røv, mås eller Gluteus Maximus?
Gæster: Hans Bonde, professor i idrætshistorie v. Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet.
Sara Jin Smidt (aka. Healthy Skinny Bitch), forfatter og fitnessblogger, personlig træner, indehaver af The Health Hub.
Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
På telefon: Charlotte Bircow, fitnessinstruktør.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected] -
Hvorfor er der forskel på, hvordan vi taler om de dyr, vi kæler med, og dem vi klæder os i? Mink er avlsprodukter, der "pelsmodner" i bure, inden de aflives "humant" så deres skind kan "høstes". Hunde er smilet på vore læber, og når de dør, tåren på vores kind.
Gæster: Matilde Walter Clark, forfatter, Sune Bang, kommunikationsrådgiver og Lars Trap-Jensen, ledende redaktør Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: Klara Witt og Johanne Hoffmeyer.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected]. -
Hvem i Matador, Borgen eller Rejseholdet får lov at tale med dialekt, og kan det læres? Hvad siger det om karaktererne, at de taler århusiansk, fynsk eller sønderjysk? I studiet har vi en dialektforsker og en stemme-coach, og på telefoner fra hele landet deltager en seer, en skuespiller, en producer og en instruktør.
Gæster: Nini Matessi, studielektor i tale på den danske scenekunstskole og voice-coach på Århus Teater og Michael Ejstrup, sprogforsker, forfatter og foredragsholder.
Vært: Adrian Hughes.
Producer: Klara Witt.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected].
(Sendt første gang 9. februar). -
...at ét personligt pronomen kan være en bogtitel. Hvornår begynder stille sprog at larme? Hvordan kan en fortællervinkel fucke med forståelsen? Og hvad betyder radikal nutid? Vi mæsker os i Helle Helles pincet-præcise sprog, som en af hendes karakterer ville sætte tænderne i et stykke bagværk.
Gæster: Helle Helle, forfatter. Erik Skyum-Nielsen, litteraturkritiker og prof. emeritus. Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
Vært: Klara Witt.
Producer: Anna Sonja Bruhn. -
Må man bande i Radioavisen? Bør en vært grine ad sine egne vittigheder? Hvordan skriver man til munden og øret? Og ved DU, hvornår DIN radiovært læser op fra et manuskript? I dagens Klog på Sprog putter vi pegefingeren ind i navlen og nulrer godt rundt.
Gæster:
Niels Christian Lang, vært på Radioavisen.
Maya Tekeli, journalist og radiovært.
Lars Trap-Jensen, seniorredaktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskab.
På telefon: Adrian Hughes, vært på Klog på Sprog.
Vært: Klara Witt.
Producer: Anna Sonja Bruhn.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. -
Skal man være taknemmelig for at blive adopteret fra den farvede og fattige til den rige og hvide verden? Eller er adoption et overgreb på et barn, som frarøves sit ophav? Hvad kalder man den mor, man aldrig har mødt? Biologisk mor? Rigtig mor? Første-mor? Kan adopterede være kritiske uden at blive set som vrede? Og hvorfor kalder vi voksne for adoptiv-børn?
Gæster:
Eva Tind, forfatter.
Marco Grimnitz, skuespiller og bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum.
Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Dansk Sprog- og Litteraturselskab.
Vært: Adrian Hughes.
Producer: Klara Witt.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på [email protected]. -
Ballettens dansere springer hid og did, men hvad siger de? Hvordan oversætter man piruetter, pas de deux'er og chasseer? Hvordan instruerer man med ord, så kroppen forstår det? Og hvordan forklarer man i avisen, hvad man har set med sit øje og mærket med sin krop?
Gæster: Alban Lendorf, balletdanser- underviser og skuespiller. Anne Middelboe Christensen, balletanmelder ved Information. Sabine Kirchmeier, tidl direktør for Dansk Sprognævn.
Vært: Adrian Hughes.
Producer: Anna Sonja Bruhn. -
Massageklinikker har menukort, som tilbyder "finsk", "champagne", "kaviar" og "mega-fransk". Hvad betyder ordene, og hvordan taler sexarbejdere om deres erhverv og deres kunder? Selve ordet "sex" er pikant for nogle, mens det føles helt naturligt i munden for andre. Dagens udsendelse vender vrangen ud på ord og talemåder om købesex.
Gæster: Sofie Brandvarm, selvstændig sexarbejder; Jelena, forperson for SIO (sexarbejderes interesseorganisation); Andrea Alberte Stengaard, assisterende redaktør ved Det Danske Sprog- og Littteraturselskab.
Vært: Adrian Hughes.
Producer: Anna Sonja Bruhn. -
Hvaler synger, gæs skræpper, grise grynter og får bræger. Har dyr et sprog? Forstår mennesker dyrenes sprog, eller kan vi lære det? Hvad pludrer delfiner om? Hvordan kender man forskel på kronhjortens parringskald og dens brøl for at afmærke territorium? Og hvor meget forstår din hund, når den lystrer?
Gæster: Alexander Holm, biolog, naturformidler og podcastvært. Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør ved Københavns Zoologisk Have. Sabine Kirchmeier, tidl. dir. Dansk Sprognævn.
Vært: Adrian Hughes.
I redaktionen: Anna Sonja Bruhn og Klara Witt. -
Med Paprika Steen og Ann Lind Andersen svælger vi i julens mest elskede film. Hvilket sprog finder vi i dem? Er det problematisk, at en kvinde bliver kaldt "the chubby girl" i en tyve år gammel juleklassiker? Og kan det blive for kliché? Én ting er sikker: julemagien indfinder sig altid til sidst. Yippee Ki-Yay, Motherfucker!
Gæster: Paprika Steen, skuespiller og instruktør, Ann Lind Andersen, filmanmelder og Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
Vært: Adrian Hughes.
Redaktionen: Tobias Hermann og Klara Witt.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. -
Kloden blomstrer med tusindvis af sprog - nogle i fuldt flor, mens andre visner langsomt. Hvad siger sprog om dem, der taler det? Hvordan afslører sprog brugernes verdenssyn? At gå til højre eller venstre giver mening for nogen, mens andre siger, at noget er "to cigaretter væk". Sprog bærer enhver kulturs værdier, og hvordan redder man de uddøende tunger?Gæster: Ida Nicolaisen; antropolog og lektor ved Nordisk Institut for Asienstudier v. Københavns Universitet, Magnus Pharao Hansen; adjunkt i indianske sprog og kulturer v. Københavns Universitet og Sabine Kirchmeier; sprogkonsulent, tidl. dir. i Dansk Sprognævn.Vært: Adrian Hughes. Redaktionen: Tobias Hermann & Klara Witt.
-
Hvilket ord indkapsler vores fornemmelse af 2023? Årets Ord kåres live foran 300 gymnasieelever i Frederikssund. Forslagene spænder vidt, fra tillidsstativ og valutakursturisme over klovnebus og klimaskam til kunstig intelligens og våbenhvile. Juryen, som træffer de svære valg er:
Prisbelønnet digterdebutant Amina Elmi, bogskriver Kirsten Jacobsen, assisterende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Andrea Alberte Stengaard, direktør ved Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen og værten, Adrian Hughes.
I redaktionen: Klara Witt og Tobias Hermann. -
Sammen med Gun-Britt Zeller finkæmmer vi frisørsalonens samtaler. Frisøren har fingrene helt nede i vores hovedbund, men skal vi dele, hvad der rører sig under håret? Lytterne byder ind med deres værste og bedste snakke i frisørstolene: nogen foretrækker en stille studsning, mens andre fester igennem med gløgg til alle.Gæster: Gun-Britt Zeller; frisør og Eva Skafte Jensen; seniorforsker v. Dansk Sprognævn.Vært: Adrian Hughes.Redaktionen: Tobias Hermann & Klara Witt.
-
Hvad har Hekkenfeldt med hekse at gøre? Hvordan lader man sproget med magi? Findes der hekse uden grimme vorter, krogede næser og høje hatte, og handler frygten for heksen også om kvindehad? For fire hundrede år siden brændte vi heksen levende, og i dag inviterer vi hende i studiet.
Gæster: Stella Agnete Nielsen, skolelærer & heks. Louise Nyholm Kallestrup, prof. i tidl. moderne historie & ekstern konsulent v. HEX! Museum i Ribe. og Henrik Lorentzen, seniorredaktør v. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Vært: Adrian Hughes.
Redaktion: Klara Witt & Tobias Hermann.
Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. -
Siden Hamas slog 1400 israelere ihjel, er ord som "terror", "folkedrab" og "menneskelige dyr" føget frem og tilbage sideløbende med den israelske bomberegn, der foreløbigt har dræbt mere end 10.000 palæstinensere. I Israel og Palæstina er geografiske betegnelser livsfarlige, og selv det at påpege, at intet sker i et vakuum, er sprængfarligt. Findes der et neutralt sprog om krigen?
Gæster: Sune Haugbølle professor og mellemøstforsker, Anders Jerichow Mellemøst-journalist og
Sabine Kirchmeier tidl. dir. i Dansk Sprognævn.
Vært: Adrian Hughes.
Redaktion: Klara Witt.
Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. -
Klimakrisen skyllede ind over danskerne, da stormfloden hærgede Danmarks kyster i oktober. Nye ord på dansk er klimaangst, klimasorg og klimaskam; men hvem føler det? Hvordan kommer man ud af det, og kan sproget og samtalen hjælpe med at omsætte modløshed til handling? Gæster: Solveig Roepstorff klimapsykolog, Sarah Abildskov Næstforkvinde i Rød-Grøn Ungdom, Laura Krarup Frandsen deltager i klimakampagnen Nødbremsen og Henrik Lorentzen seniorredaktør v. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. Vært: Adrian Hughes.Redaktion: Tobias Hermann & Klara Witt. (Sendt første gang 10. november).
-
De higer og søger i gamle bøger for at finde Guldalderens sprog, men dens forfattere var ikke alle mænd. En af 1800-tallets mest læste skribenter er Thomasine Gyllembourg, udvisket fra den litterære kanon. Klog på Sprog live fra Bogforum i Bella Centeret støver Gyllembourg af og snuser sig ind i hendes blomstrende falbelader. Falbelader? Slå det op!Gæster: Maja Lykketoft; Cand.Mag. i dansk & kulturformidler, Lise Busk-Jensen; dr.phil. & pensionist og Lars Trap-Jensen; ledende redaktør v. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. Vært: Adrian Hughes.Redaktionen: Klara Witt & Tobias Hermann.
- もっと表示する