エピソード

  • Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser.

    Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen.

    Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!

    Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    ROBOTROVERE

    Simon Bøgh, Aalborg UniversitetAAU: Studerende bygger robotrover til MånenVideo fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTubeNASAs Månebase-planer inkluderer to rovere
  • RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet.

    Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen.

    Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma.

    Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip.

    Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    "Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med EtiopienBlue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASABlue Origin åbner for eksterne investorerNASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippeSMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombordThales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionenMeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehobHvilken type planet er mest almindelig i galaksen?Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter

    HOVEDHISTORIE: RUMTURISME

    Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død?Er rumturisme overhovedet en god idé?

    BONUS

    Hvorfor findes der ingen grønne stjerner?NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotosIndblik i NASA's plan for en månebase
  • エピソードを見逃しましたか?

    フィードを更新するにはここをクリックしてください。

  • Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.

    De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.

    Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.

    Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.

    Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NATURKRÆFTER

    Troels C. Petersen, NBIFine, korte beskrivelser på Wikipedia

    CERN

    Hvad er Large Hadron Collider?Video om CERN
  • I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden.

    Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28?SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmerRumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selvVil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen?Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på VenusLunar Gateways primære moduler er ramt af korrosionESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerneProducenten af Gateway anerkender endelig problemetJames Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gangMeta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energiRadio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tågerNyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitterDanish Space News – Thomas Schumann

    BONUS

    Jagten på rumvæsener bliver styrket med AICardboard Wars – Star Wars i pap | YouTube
  • I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner...

    Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet.

    Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj.

    Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde.

    Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere.

    Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid.

    Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur.

    Lyt med 🎈

    LINKS

    SPACELINE OG RUMBALLONER

    Spaceline LabsBallonopsendelse fra Andøya Rumhavn i NorgeNear Space LabsWorldView ballonopsendelserSent Intro Space – produktbilleder fra stratrosfærenProject Hail Mary 11389 | LEGOHAPS – alternative ballon-lignende fartøjer i nær-rummetBlog: balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning
  • RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers.

    Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter.

    Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Proba-3 afslører overraskende hurtig solvindNASA på ret kurs efter første vurderinger af Artemis IIUdrulning af første del af Artemis III-raketKan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte?NASA lukker instrument på Voyager 1 for at holde sonden i gangBlue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i øvre trinNASAs Webb redefinerer grænsen mellem planeter og stjernerEfter år med brudte løfter får en europæisk rover endelig en tur til MarsNASAs Curiosity-rover finder livets byggesten på Mars – men hvordan de kom dertil?NASAs SPHEREx kortlægger enorme galaktiske isregioner

    BONUS

    Hubble-teleskopet fylder 36 år med et betagende portræt af Trifid-tågenDr. James Whitfield skriver om psykologi og astronauter hos Space DailyForsikringsfolk bestemmer, hvilke raketter der flyver
  • I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken.

    Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi.

    Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning.

    Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter.

    Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    ASTEROSEISMOLOGI

    Amalie StokholmYouTube-animation af rystende stjernerRumSnak ep 25 – også om asteroseismologiDen lange videnskabelige introduktion til PLATO-missionen (pdf)Asteroseismologisk aldersbestemmelse af røde kæmpestjerner (pdf)
  • Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog.

    Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS.

    Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus!

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Vi har kontakt til Proba-3 igen!Jeff Bezos vil også have orbitale datacentreFem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammelKosmisk strålings-simulator i EuropaForskningsartikel om kosmisk strålingPlanetdannende skiver i flotte billederAalborg Universitet vil sende robot til MånenDansk studentersatellit svarer fra rummetSyv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførselNASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemissionNASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planerNedskæringer truer NASA-budgettetNASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars

    ARTEMIS

    NASAs store Artemis-site

    BONUS

    Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serieExoLife Finder – vildt koncept-teleskop der skal se efter liv på fremmede planeterTintin Måne-raket LEGO sætMåne-videnskab fra LEGO Education
  • I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet.

    I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det!

    Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang...

    Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse.

    Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet!

    Lyt med 🚀

    LINKS

    Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA ScienceInterstellar Mapping and Acceleration Probe | WikipediaVoyager 3: Et konceptmission til det interstellare mediumNASAs planer ved dødsfald på ISSLigposer i rummetSol- og måneformørkelser verden over - næste 10 årSolformørkelsen 2026 - Sol2026ESA missionerDragonfly (Titan rumprobe) | WikipediaTianwen-3 | WikipediaTianwen-4 | WikipediaComet Interceptor | WikipediaUranus Orbiter and Probe | WikipediaInterstellar Probe (rumfartøj) | WikipediaEnceladus Orbilander | WikipediaLeap71 - Computational EngineeringRumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afstedRumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstationRumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauterNASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvningSierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity
  • I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig.

    Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler.

    Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede.

    Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Kæmpe stjerner og mikroskopisk støvAstronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troedeStuderende skabte kosmisk støv i laboratoriet

    STØV

    Anja C. Andersen | NBIKosmisk støv | WikipediaWolf-Rayet-stjerner | WikipediaInfrarødt teleskop | WikipediaSOFIA | NASA ScienceKampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTubeArtikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser IArtikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser IIArtikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling)
  • Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen.

    Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysår her fra.

    Der bliver også tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se på hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge år i Mælkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstæderne for at få lidt ro på...

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Artemis 2-måneraketten er klar til liftoff i aprilAsteroide 2024 YR4 rammer ikke Månen alligevelVi har for første gang ændret en planets bane omkring SolenProblemer med Proba 3-satellitterne – kan missionen reddes?Amerikanske senatorer kræver, at ISS flyver til 2032ESA inviterer til forstudier af europæisk rumstationVast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationerWebb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerneIngen tegn på teknologi på exoplanet K2-18 bPlasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjernerRaketopsendelser forurener atmosfæren mere end antagetGammel NASA-satellit styrtede ned over StillehavetSupernova-eksplosion skaber en af universets stærkeste magnetarerSjælden dokumentation af to kolliderende planeterSolens vandring gennem Mælkevejen gjorde livet på Jorden muligt

    BONUS

    Satellitbilleder viser handelsvejene gennem Øresund-strædetSådan designede man Jupiter til Apples Vision Pro-headsetHvor længe lever civilisationer?
  • Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang.

    Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red dots' – som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang.

    Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud på hvad de røde pletter kan være noget – også uden at alle vores teorier falder sammen.

    Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    Små røde prikker som unge supermassive sorte huller i tætte ioniserede kokoner | NatureGalaxer domineret af nebulaer – Kaspers bonusartikelJames Webb – instrumenter, missioner og videnskab | NASA ScienceSmå røde prikker | WikipediaStore galakser og små røde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine
  • I denne uge skal vi blandt andet høre om modne galakser i det tidlige univers, de første observationer fra det private rumteleskop Mauve, og høre om overraskende billeder fra Mælkevejens centrum.

    Vi taler også om den mulige børsnotering af SpaceX, om hundredetusinvis af notifikationer fra Vera C. Rubin-observatoriet, og dansk design på Månen.

    Til sidst dykker vi også ned i hvad det lige er der er sket med Artemis-programmet, hvor der blandt andet er skubbet en ekstra mission ind, før der skal sendes astronauter afsted til landing på Månen.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    NASA afslører, hvilken astronaut der skulle evakueresfra ISSOpenAI-topchef afviser rumdatacentre trods stigende hypeNASA-teleskoper opdager overraskende moden galaksehob i det tidlige universVera C. Rubin-Observatoriet begynder sin overvågning af nattehimlenRubin-Observatoriets alarmsystem sendte 800.000 signaler på sin første natStørste billede af sin art viser skjult kemi i hjertet af MælkevejenSpaceX forbereder børsnotering med en vurdering på $1.750 milliarderHvorfor går SpaceX på børsen?ESA uddeler kontrakter til studier af Månebase-konstruktionerVerdens første private rumteleskop har lavet sine første observationer

    ARTEMIS-PROGRAMMET

    NASA planlægger at opsende Artemis 2 den 1. aprilNASA omstrukturerer Artemis-programmet og tilføjer en ekstra mission

    BONUS

    "Project Hail Mary"-filmen
  • Firmaet Satlab i Aalborg har specialiseret sig i at lave radioer til små satellitter – altså det udstyr der gør at man kan kommunikere med de små satellitter fra Jorden, og sende data frem og tilbage.

    Satlab begyndte – som så mange andre rumfirmaer i Nordjylland – på Aalborg Universitet, hvor grupper af studerende var med til at udvikle, bygge og opsende små Cubesats.

    De små satellitter kan have mange forskellige typer af opgaver. En af de klassiske anvendelser er overvågning af skibstrafik med AIS‑signaler fra rummet. Det har også været en af Satlab-radioernes kernefunktioner. De små satellitter lytter så med og kan følge skibenes bevægelser – også langt fra der radarer og master der tracker skibene fra kysten.

    Anders har været en tur i Aalborg for at besøge direktør Jesper Larsen hos Satlab – og interviewet handler både om frekvenser og båndbredde, og om de mange ting de små satellitter og deres radioer kan bruges til.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    SATLAB

    Satlab i AalborgIntroduktion til satellitkommunikation (pdf)FISL – Flexible Inter-Satellite Link til kommunikation mellem satellitterESAs oversigt over satellitfrekvensbåndAST SpaceMobile – satellit-surfing via mobilnetKan AST SpaceMobile nå at opbygge deres satellitnet i 2026?
  • Det vælter ud med rumnyheder i denne tid, og RumNyt har også denne gang proppet lastrummet til randen.

    Vi følger op med en masse bonusnyt om AI-datacentre i rummet, og så handler det bagefter blandt andet som meget tidlige sorte huller, og en kæmpestor jernstang i midt i en ring af rumtåge.

    Vi skal dog også høre om (flere) kinesiske raketopsendelser, om raketter der spiser sig selv(!), og om brugen af seismometre til at racke rumskrot på vej ned gennem atmosfæren.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Kina 5-års-plan for rummet inkluderer flere datacentre i kredsløbKina tester AI-satellitsværm til databehandling og AINASA fylder brændstof på Artemis 2-raket for anden gangReOrbit og Google Cloud udvikler Space CloudElon Musk satser nu på Månen i stedet for at bygge Mars-koloniElon Musk vil også bygge en AI-satellitfabrik på månenESA-astronaut Sophie Adenot kom godt afsted på epsilon-missionBritisk rumfirma Skyrora vil måske købe resterne af OrbexEt eksploderende sort hul af en helt ny slags?Komplekse byggesten for liv dannes spontant i rummetForskere gør et banebrydende fund i asteroiden BennuArtemis 1-månemissionen havde store problemer med varmeskjoldet – men NASA siger de har fikset detNu kan vi spore rumaffald, mens det falder til Jorden – med seismometreAstronomer opdager en enorm jernstang i den berømte Ring-tågeSelvspisende raket vinder EU-prisSpaceX afslører rumtrafik-styringssystemet StargazeKina tester Månekapsen og genanvendelig raket i samme opsendelse

    BONUS

    CRASH Clock – så hurtigt kan alle vores satellitter blive til rumskrot!DTU indvier ny forskningsbygning
  • Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang tager tilbage til Køln for at fortsætte vores rundtur på ESA Astronaut Center.

    Vi var jo nede at besøge den danske astronaut Andreas Mogensen i begyndelsen af november sidste år, og fortalte i episode 122 om hvordan træningen af astronauter foregår nede på centret.

    Men udover at vi altså lavede et spændende interview med Andreas inde i en model af Colombus-modulet på ISS, så var vi også rundt at se en hel masse andet på EAC.

    Så denne gang tager vi jer med behind-the-scenes på astronautcenteret, og I kan høre om en masse det som normalt ikke er åbent for offenligheden.

    Vi skal på tur i Virtual Reality, ind i en svømmehal for astronauter og op at besøge Månen...sådan næsten, i hvert fald.

    Lyt med 🚀

    PS. Det her er nok en af de gange, hvor det også kunne være en idé at kigge med ovre på vores YouTube-kanal (video først klar et par dage efter podcast-udgivelsen!) 📺

    LINKS

    RumSnak 122 – interview med Andreas

    RumSnak på YouTube

    EAC – ESA Astronaut Centre

    XR Lab – besøg ISS i Virtual Reality

    Astronauternes trænings-bassin

    FLEXHab Månehabitat af SAGA Space Architects

    LUNA – Månesimulation på EAC

    Om potentialet for VR i LUNA

    BBC om hvad det kræver at blive astronaut

    Astronaut Database

  • Så er RumRedaktionen endelig tilbage igen efter en lang jule- og nytårspause! Vi har savnet RumSnak og jer derude!

    I årets første RumNyt skal vi samle lidt op på en god håndfuld af alle rumhistorierne fra de forgangne to måneders tid.

    Så i denne uge skal vi blandt andet høre om Artemis II-planerne, om AI i rummet og om små røde pletter i det tidlige univers – og der bliver også tid til at tale om evakueringen af ISS, raketfirmaet Orbex og Kinas genanvendelige raketter.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    OPFØLGNING

    Mani – den første danske månemission – er nu godkendt af ESAJared Isaacman bliver NASA-leder midt i månekapløbTrump har store rumvisionerKongressen vedtager 24,4 milliarder dollars NASA-budgetStorslået mission skulle hente sten hjem fra Mars: Nu er den lagt på isFarvel til kometen 3I/ATLASTil næste gang: en plan for at besøge en interstellar kometLækken er foreløbig fikset på det russiske modul på ISS

    NYHEDER

    KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om Universets røde prikkerSmå røde prikker viser sig at være unge supermassive sorte hullerJames Webb-teleskopet har fundet den ældste supernova vi har observeretISS-astronauter vender tilbage til Jorden i NASAs første medicinske evakueringKinas første genanvendelige raket eksploderer under landing efter testflyvningKinesisk anden genanvendelige raket gennemførte flyvning, men eksploderede også1400 særlige objekter fundet i Hubbles arkivOrbex i Danmark indgiver konkursbegæringThe Exploration Company i forhandlinger om at købe Orbex i UKNASA gennemfører Artemis II brændstoftest og sigter mod opsendelse i martsSpaceX opkøber xAI og planlægger at lancere massiv AI-satellitkonstellationSilberbauer & BLomseth ep 111: Data Centers In Spaaace

    BONUS

    De 10 dyreste satellitter i kredsløbNASA Artemis-løfteraket 42221 i LEGO
  • Velkommen til RumSnak episode 123, hvor vi denne gang lukker sæsonen med et kig tilbage på rumåret 2025.

    Ligesom de foregående år laver vi her ved juletid en slags Året der Gik i Rumland, hvor vi vælger vores favoritter i en masse forskellige kategorier.

    Denne gang skal vi blandt andet se på Årets Opsendelse, Årets Mission, Årets RumSnak-episode og hvad vi ser mest frem til i 2026.

    Tusind tak for i år, og tak fordi I lytter med!

    Vi høres ved igen i 2026 🚀 ❤️

    LINKS

    SphereX

    Tianwen-2

    Vera C. Rubin

    3I/ATLAS

    Romanen "Orbital"

    RumSnak 106 om gammastråling og -detektorer

    RumSnak 118 om multiverser

    Trækker universet sig sammen?

    Proba-3

    Japanske rumhøjttalere

    NASA-plakater

  • RumNyt kommer igen vidt omkring – fra mos på Den Internationale Rumstation og dobbeltstjernesystemer til ozonhuller og skaller af stjernestøv. Og så har vi altså også en hel håndfuld opfølgning fra tidligere, som vi også skal igennem – blandt andet om Katalysts redningsmission, Tiangong-taikonauterne og Blue Origins New Glenn-raketter.

    I vores hovedhistorie sætter vi fokus på Merkur, eller rettere på BepiColombo-fartøjet, der i talende stund forventes at ankomme til sit kredsløb om Merkur om et år – og det bruger vi altså som anledning til at se nærmere på både planeten og missionen.

    Lyt med 🚀

    LINKS

    OPFØLGNING

    Den første danske månemission ser nu ud til at blive til virkelighedESA bygger nyt kontor for bemandet og robotisk udforskning i KølnNyt fartøj opsendt til de "strandede" taikonauter på TiangongNASA frigiver endelig deres billeder af 3I/ATLASKatalyst-fartøjet der skal redde Swift-teleskopet bliver opsendt på en raket kastet fra et fly

    NYHEDER

    Webb viser for første gang 4 støvskaller der bevæger sig i spiraler rundt om ApepMos overlevede 9 måneder uden på Den Internationale RumstationOzonhullet er i år det femte mindste siden 1992Kan denne film blive den første vestlige film der bliver optaget i rummet?Forskere ønsker at søge efter liv i dette dobbeltstjernesystem uden kæmpeeksoplanterBlue Origin afslører planer for sin New Glenn-raketBoeings Starliner-kapsel flyver uden astronauter på næste tur

    BEPICOLOMBO

    Merkur - egenskaber, udforskning og mysterier | LexMariner 10 - NASAs første mission til MerkurMESSENGER - NASAs Merkur-orbiter 2004-2015BepiColombo - ESA/JAXA mission til MerkurBepiColombo kom afsted – se den komlicerede ruteThruster-problemer forsinker BepiColombos ankomst til november 2026
  • I denne episode af RumSnak har vi endelig fået opfyldt drømmen om at optage en episode af RumSnak ombord på Den Internationale Rumstation...næsten.

    For nylig havde vi nemlig fornøjelsen af at besøge Andreas Mogensen på ESAs Astronaut Center i Køln, og vi optog altså interviewet i en kopi af det europæiske Columbus-modul fra ISS.

    Andreas er blevet chef for det europæiske astronaut-korps, og fortæller en masse om hvad man egentlig laver som astronaut og ikke mindst hvordan man træner og bliver undervist som astronaut.

    I de korte rumnyheder fortæller vi denne gang blandt andet om opsendelsen af NASAs ESCAPADE-mission til Mars, og om de kinesiske taikonauter der var strandet oppe på Tiangong.

    Lyt med! 🚀

    LINKS

    NYHEDER

    Kinas Shenzhou-20 astronauter vender hjem efter forsinkelseForsyningsfartøj klar til TiangongNobel-prismodtager kritiserer artiklen om universets decelerationSpaceX Starship forsinkelser udskyder Artemis 3 til 2028Stjerneeksplosion med usædvanlig form afsløret blot en dag efter opdagelsen5 grunde til at Blue Origins New Glenn-opsendelse var en stor begivenhedStarlink-rivalen 'Project Kuiper' omdøbes til Amazon Leo

    BONUS

    Europæisk rumdragt skal testes ombord på ISS i 2026Rumdragt skal forhindre muskeltab i rummetProject Hail Mary | Officiel Trailer 2

    ESA ASTRONAUT CENTER

    Andreas Mogensen - ESA astronautOm EAC – det europæiske astronaut-centerAstronaut træning på ESA Astronaut CenterEACs faciliteter i Køln